Hitlers Æselører

”Flammen” – alias Bent Faurschou Hviid – er formentlig besættelsestidens mest legendariske og sagnomspundne frihedskæmper. Han blev kun 23 år og virkede i ca. et år som modstandsorganisationen Holger Danskes mest effektive likvidator dvs. han skød stikkere – eller rettere: Formodede stikkere. Historierne om ”Flammen” er mange, og de mest farverige af dem blomstrede særligt i årene efter krigen, hvor der var et særligt stort behov for at berette om de danske helteskikkelser under modstandskampen, men hvad er egentlig sandhed og myte, når gælder likvidatoren med det farvede røde hår? Hvem var det egentlig, der stak Flammen og hans lige så legendariske makker ”Citronen” til Gestapo? Og endelig: Hvorfor skulle der gå 80 år før disse hemmeligheder kom for en dag? Det spørgsmål svarer forfatteren Martin Q. Magnussen på i den første egentlige biografi om modstandsmanden med titlen ”Jagten på Flammen”, og han er gæst i programmet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvem var de tyskere, som i de sidste år op mod Befrielsen i 1945 udøvede særdeles brutal magt over danskerne? Det kommer vi omkring i denne portrætudsendelse, hvor vi sætter fokus på den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best, SS-politichefen Günther Pancke, sikkerhedspolitichefen Otto Bovensiepen, Gestapo-chefen Karl Heinz Hoffmann og værnemagts-generalen Erich Lüdke. Med Nazityskland besættelse af Danmark den 9. april 1940 rykkede ikke kun den tyske hær ind i landet, men der fulgte også en række embedsmænd med - og med tiden også politifolk og SS-folk, der skulle bekæmpe modstandsbevægelsen. I forvejen befandt der sig en hel del tyske diplomater i Danmark, men også andre civile tyskere, der på forskellig vis virkede for Hitlers-styrets interesser. Hvem var disse tyskere, der havde et stort ord at skulle have sagt under Besættelsen?   Deres historie bliver nu fortalt i et nyt digert bogværk, der indeholder 64 portrætter af de mest magtfulde tyskere i Danmark lige før – og under Besættelsen. Værket har titlen ”På Førerens Ordre – Hitlers mænd i Danmark 1933-1945”, og er redigeret af forskningschef på Det Kgl. Bibliotek, John T. Lauridsen, og leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden ved Museum Vest i Esbjerg, Henrik Lundtofte. I programmet medvirker Henrik Lundtofte.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den 19. september 1944 kl. 11.00 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation med kodenavnet ”Aktion Möwe” (måge), hvor soldater fra den tyske værnemagt stormede danske politistationer og politikasener. Det skete efter længere tids tysk utilfredshed med politiets indsats overfor modstandsbevægelsen og i frygt for, at danske politifolk kunne understøtte en allieret invasion af Jylland. Danske politifolk blev efterfølgende afvæbnet og i de fire største byer måtte de også finde sig i at blive interneret, mens deres kolleger i provinsen i stort tal gik ”under jorden”.  Værst gik det ud over 2000 danske politifolk og 140 grænsegendarmer, som blev sendt til koncentrationslejre i Tyskland. Det var ikke tyskernes hensigt at opløse hele politiet, men det blev konsekvensen, og dermed stod samfundet frem mod befrielsen uden politi. Aktionen skærpede yderligere konfrontationen mellem danskerne og den tyske besættelsesmagt. I udsendelsen medvirker historiker ved Politimuseet i København, Anders Brandt Lundager, som er medforfatter til en ny bog om det tyske angreb, der udkom tæt på firsårsdagen for ”Aktion Möwe”.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Risikoen for at dø i kamp var ganske betydelig, hvis man var en del af de amerikanske kampvognsstyrker under de allieredes fremrykning i Vesteuropa fra sommeren 1944 og frem mod Nazitysklands kapitulation i maj 1945. Det var i denne periode, at den legendariske 3. panserdivision (3rd Armoured Division) vandt sit ry for sit heltemod, idet divisionens M4 Sherman-kampvogne kørte forrest under fremrykningen frem mod Tyskland, og blev kendt som ”Spearhead” (Spydspids). Undervejs blev den udsat for tyskernes formidable kampvogne som Panther V (G) og Tiger og lettere våben mod panser såsom Panzerfaust. Ingen division mistede flere mænd på Vestfronten end netop den 3. panserdivision. Èn kampvogn fra Spearhead-enhederne blev foreviget i en berømt kortfilm, der dokumenterede et mindre panser-slag, og som udspillede sig tæt på Kölns domkirke i marts 1945. Skytten på den nye M26 Pershing-kampvogn ”Eagle”, der ødelagde de to sidste tyske kampvogne i slaget om byen, var den kun 21-årige korporal Clarence Smoyer fra Pennsylvania.  Han skulle vente næsten 75 år på at få tapperhedsmedaljen bronze-stjernen ved 2. verdenskrigsmonumentet i Washington. Det skete formentlig kun, fordi den amerikanske militærhistoriker Adam Makos i 2019 i bogen ”Spearhead” fortalte historien om Smoyer og hans kampvognsbesætnings barske oplevelser fra kampene i Nordfrankrig til det sidste omringelses-slag om Ruhr-distriktet. I programmet medvirker historiker, forfatter og rigsarkivar Steen Andersen, hvor vi taler om bogen og de tyske og amerikanske kampvogne under kampene i Vesteuropa.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Straks efter den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 flygtede den danske marineflyver Kaj Birksted over Øresund til Sverige. Han ville til Norge for at give en hånd med i kampen mod tyskerne, men kom siden til Storbritannien med henblik på at melde sig til Royal Air Force. Ad omveje lykkedes det Birksted i 1940 at blive indrulleret i det norske flyvevåben, der kæmpede under britisk kommando. Birksted deltog i adskillige luftkampe over Kanalen og nedskød mindst ti tyske jagerfly. Med tiden blev han chef for den norske Spitfire-eskadrille og endte som Wing Commander Flying.Birksted gjorde også tjeneste som stabsofficer, der skulle planlægge jageroperationerne i forbindelse med landgangen under D-Dagen 6. juni 1944.Efter 300 togter vendte han hjem til Danmark, hvor han på grund af sin indsats i krigen og med god hjælp af pressen fik stjernestatus.I efterkrigsårene så mange Birksted som helt selvskreven til at blive chef for et nyt og selvstændigt Flyvevåben, som han selv og andre så som nødvendigt i et moderne forsvar.Han mødte dog betydelig modstand fra især militære kredse, og i stedet for endte han som rådgiver for NATO.I programmet medvirker historiker og forfatter Thomas Harder, der i 2024 har udgivet biografien ”Birk – historie om Kaj Birksted”.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nær byen Chelmno i Polen anlagde nazisterne deres første egentlige udryddelseslejr. Her myrdede de i perioden fra 1941-1944 over to perioder mindst 173.000 overvejende polske jøder. Formålet for de lokale nazispidser var, at de hurtigt ville ændre befolkningssammensætningen i det nye nazistiske amt eller Reichsgau Wartheland, som blev oprettet lige efter, at Tyskland havde besejret Polen i oktober 1939. Tyskere fra Baltikum blev bosat i området, samtidigt med at etniske polakker blev fordrevet. Endelig var ambitionen hos de lokale nazister, at det nye Warthegau skulle gøres ”jøderent”. Derfor samlede man områdets polske jøder i ghettoen i den nærtliggende større by Lodz, hvor 163.000 mennesker i 1940 levede på ganske få kvadratkilometer under horrible og sundhedsfarlige forhold. For nazisterne blev alternativet at sende jøder direkte til Chelmno. Her opbyggede en SS-sonderkommando tidligt en effektiv mordfabrik, hvor de jødiske ofre blev gasset i lastbiler og siden begravet eller kremeret i en skov i nærheden.I foråret 2024 udkom den første bog på dansk om denne ikke så kendte mordfabrik med titlen: ”Chelmno – Nazisternes første udryddelseslejr”I programmet medvirker bogens forfatter holocaust-arkæolog Anders Otto Steensager.    Vært: Jarl Cordua Gæst: Anders Otto Steensager Producer: Teis ZachoSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om morgenen på selve dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945 opdagede lokale beboere i det lille fiskerleje Klintholm Havn på Møn en ramponeret flodpram udenfor havnen. Prammens last viste sig at indeholde 345 udsultede, syge og døende fanger fra koncentrationslejren Stutthof nær Danzig, der havde været tvunget ud på en 11 dage lang flugt hen over Østersøen. Pludselig stod det lille samfund med en kolossal humanitær opgave. Den krævede en hurtig og ikke ufarlig indsats fra myndighederne på Møn, læger & sygeplejersker og det lokale Røde Kors. Det handlede om at skaffe mad, tøj, medicin, lægebehandling og indkvartering før det var for sent. Hjælpeindsatsen kom snart på benene takket været lokale frivillige herunder modstandsbevægelsen, så flest mulige fanger kunne overleve og forhindre, at dødelige epidemier kunne bryde ud i lokalsamfundet. Historien om denne store og vigtige indsats er blevet fortalt i bogen ”Skibet fra helvede” med underteksten ”Da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn” af to forfattere, journalisterne Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen. Det er en fortælling, der også kommer ind på flere af de polske fangers gribende personlige historier om, hvad de måtte udstå af grusomheder, før de endte på Møn i det befriede Danmark, hvor nogle af fangerne siden fortsatte deres liv. I programmet medvirker Jesper Clemmensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter det franske nederlag til Nazityskland i juni 1940 indgik en ny regering under ledelse af den 84-årige marskal og krigshelt fra1. verdenskrig, Philippe Pétain, en våbenstilstandsaftale med den tyske besættelsesmagt. Aftalen gav den formelt set neutrale franske regering lov til at administrere den østlige del af landet i samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Styrets hovedsæde lå i kurbyen Vichy, hvorfor eftertiden siden har benævnt Pétains regering som ”Vichy-styret”. Vichy-styret gik under, da de allierede i løbet af sommeren og efteråret 1944 generobrede store dele af Frankrig, og tyskerne flyttede Pétain med til Tyskland, der dog selv søgte tilbage via Schweiz i april 1945.  I sommeren 1945 begyndte så en retssag mod Pétain, der også fik betydelig international opmærksomhed. Retten forløb i tre uger. En jury skulle afgøre, om Pétain var en forræder, der i al for høj grad havde samarbejdet med tyskerne eller om han fortsat var fædrelandets helt og skjold, der blot havde forsøgt at mildne konsekvenserne for franskmændene under besættelsen. Sagen endte med, at Pétain blev idømt dødsstraf, der dog blev ændret til livsvarigt fængsel. Alligevel er Frankrig aldrig blevet færdig med at diskutere hverken retssagen eller Pétains skyld. Diskussionerne fortsatte i årtierne efter krigen og helt op til vores tid. I programmet medvirker lektor og ph. D. i fransk ved Københavns Universitet, Jørn Boisen og vi taler om sagen mod Pétain og Vichy-styret med udgangspunkt i den britiske historieprofessor Julian Jacksons bog: ”France on Trial: The case of marshall Pétain” på dansk: Frankrig på anklagebænken: Marskal Pétain-sagen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Under den sovjetiske sommeroffensiv Operation Bagration i juni 1944 led Tysklands sit største militære nederlag nogensinde. Tilsvarende vandt Sovjetunionen sin største sejr. Offensiven fulgte lige i hælene på de Vestallieredes invasion i Normandiet efter D-dagen den 6. juni, som dermed skulle sætte Hitler under maksimalt pres på flere fronter.Officielt begyndte Operation Bagration den 22. juni og kun 12 dage senere stod det klart, at den tyske værnemagt havde mistet en armégruppe, tre arméer og 21 ud af 35 divisioner svarende til 300.000 soldater. Samtidig havde Den Røde Hær flyttet fronten 350 km mod vest og undervejs generobret store byer som både Minsk og Vilnius. Da slaget endte den 17. august, var de sovjetiske styrker nået helt til Østersøen.Operation Bagration blev Sovjetunionens største sejr under Anden Verdenskrig, men alligevel er det en bedrift, der slet ikke får samme opmærksomhed som andre af verdenskrigens militære slag og operationer. Hvordan kan det være?Hvorfor gik det som det gik, og hvilken betydning fik slagets udfald for resten af krigen?I denne udgave af Hitlers Æselører medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi svarer på spørgsmålene og taler om Operation Bagration med udgangspunkt i den amerikanske historiker og ekspert i den tyske værnemagts historie Robert M. Citinos bog: ”The Wehrmachts last stand” med undertitlen ”The German Campaigns 1944-45. Bogen er udkommet på University Press of Kansas i 2017.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I et tidsrum på kun 12 år myrdede to regimer – Hitlers Nazityskland og Stalins Sovjetunionen - 14 millioner mennesker. Katastrofen overgik alle indbyggere, men især ældre, kvinder og børn var særligt udsatte for forbrydelserne, der fandt sted i et stort geografisk landområde, der lå mellem det daværende Tyske Rige og det vestlige Rusland. I 2010 udgav den amerikanske professor Timothy Snyder en opsigtsvækkende og rost bog med titlen ”Bloodlands - mellem Stalin og Hitler”, hvor han beskrev disse blodlande, og hvor især jøder, polakker og ukrainere på forskellig vis fik lov at betale en meget høj pris for tyrannernes paranoia eller forskruede og forbryderiske stormagtsidéer. ifølge Snyder bestod Blodlandene af de baltiske lande, Hviderusland/Belarus, det østlige af nutidens Polen, hele Ukraine, men også grænseområderne i det vestlige Rusland herunder Leningrad. Først blev millioner af ukrainerne udsultet til døde af Stalin i begyndelsen af 1930’erne. Siden i slutningen af årtiet udrensede det sovjetiske sikkerhedstjeneste NKVD 700.000 etniske polakker i Belarus, Ukraine og det af Sovjet besatte Polen, hvor hovedparten blev skudt. Fra 1941 lod Hitler millioner af sovjetiske krigsfanger sulte ihjel, som led i en stor plan, Generalplan Ost, der skulle udrydde millioner af østeuropæere for at give plads til tyske bosættelser i området og deportere jøderne. Planen gik dog i vasken, da værnemagten blev stoppet af Den Røde Hær. I stedet gik nazisterne i gang med at opføre dødsfabrikker, der kunne tage livet af jøderne. I udsendelsen medvirker Berlingskes mangeårige historiebog-anmelder, journalist og historiker Bent Blüdnikow.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Faldskærmsoldaterne i Easy-kompagniet i det 506. infanteriregiment fra USA's 101. luftbårne division ”The Screaming Eagles” holdt i 1988 et veterantræf, hvor de mødtes og mindede deres bedrifter under invasionen af Vesteuropa. De blev kastet ned over Normandiet om natten før D-dagen 6. juni 1944, hvor de deltog i de hårde kampe, der sikrede de allierede fremrykning fra invasionsstranden Utah. Siden var Easy-kompagniet med også under Operation Market Garden i Holland og kampen om Bastogne under Ardennerslaget. Det blev også til mere muntre historier om hvordan kompagniet plyndrede Görings vinkælder i Berchtesgaden for 10.000 flasker champagne. Tilstede under træffet var også den berømte historiker Stephen Ambrose, som nedskrev alle beretningerne fra beretninger. Det blev sidenhen til den berømte bog fra 1992 og den endnu mere berømte TV-serie ”Band of Brothers” - på dansk ”Kammerater i krig” fra 2001. En TV-serie, der blev skabt af skuespilleren Tom Hanks og filminstruktøren Stephen Spielberg og som i øvrigt også havde Ambrose både som medproducent og historisk konsulent. I programmet medvirker Jakob Sørensen er en af vores mest vidende historikere om især krigen i Vesteuropa i slutningen af 2. verdenskrig, har selv udgivet flere bøger om både D-dagen og Ardennerslaget og har desuden skrevet forordet til den danske udgave af ”Kammerater i krig”, der udkom første gang i 2005.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danske læger var særdeles aktive i modstandskampen. Lægerne var blandt de første til at opleve de alvorlige virkninger af den tyske besættelse af Danmark tidligt om morgenen den 9. april 1940, hvor de måtte tage sig af sårede danske soldater efter træfningerne med den tyske værnemagt. Opsigtsvækkende mange læger protesterede tidligt mod regeringens samarbejdspolitik med tyskerne og hele tre læger blev sidenhen medlemmer af Danmarks Frihedsraad, der blev et samlende organ for modstandsbevægelsen. Læger lokalt deltog også tidligt og aktivt i modstandskampen lokalt rundt om i landet, ikke mindst fordi læger havde tilladelse til at komme overalt, og rådede de over bil og fik benzinrationer, der blandt andet gjorde det muligt at transportere sabotører og flygtende jøder. Da tyskerne i slutningen af krigen iværksatte modterror gik det hårdt ud over lægerne, i det 10 læger blev myrdet som en del af de alt 100 såkaldte clearing-drab, som tyskerne og deres danske håndlangere udførte som hævn for modstandsbevægelsens stikkerlikvideringer. Læger var også aktive med at holde deres landsmænd i live i koncentrationslejrene under forfærdende forhold og ydede en stor indsats for at mange politifolk og modstandsfolk overlevede opholdet. Lægernes indsats i modstandskampen er udførligt beskrevet i bogen ”Krigere uden våben” af journalist ved Ugeskrift for Læger, Klaus Larsen, der medvirker i programmet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den britiske efterretningstjeneste fik under Anden Verdenskrig placeret hemmeligt aflytningsudstyr blandt ca. 14.000 tyske krigsfanger, hvor man uden deres vidende optog deres indbyrdes samtaler, der siden blev skrevet ned ord for ord. Hensigten var at afsløre tyskernes militære planer og hemmeligheder, men samtalerne gav også et unikt indblik i soldaternes forestillingsverden, oplevelser og synspunkter. De tyske soldater, flyvere og ubådsfolk fortalte forbløffende åbent og uden filter om, hvad de havde oplevet og foretaget sig under krigen herunder om de havde slået andre mennesker ihjel og deres indstilling til nazisterne og deres politik. Det var den tyske historiker Sönke Neitzel, der i 2001 tilfældigt kom undervejs med de britiske aflytningsrapporter, som fyldte 50.000 sider. Sammen med socialpsykologen Harald Welzerm, satte han sig for at udgive og fortolke materialet i bogen ”Soldater om krig, drab og død”, der også udkom på dansk i 2013. I programmet medvirker socialpsykolog Johannes Lang, der er seniorforsker på DIIS – Dansk Institut for internationale studier.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I oktober 1943 undslap 7000 danske jøder nazisternes arrestationer ved at flygte til Sverige, men 472 andre danske jøder fik en hårdere skæbne. Næsten alle arresterede blev sendt til ghettoen Theresienstadt nord for Prag i det daværende tyske protektorat Böhmen-Mähren i nutidens Tjekkiet. I de næste 18 måneder forsøgte de danske jøder at overleve i en overfyldt lejr, hvor man især i begyndelsen var udsat for at dø af mangel på mad og medicin og de usle forhold, de var tvunget til at leve under. Samtidig levede danske jøder i konstant uvished, om de ligesom andre jøder i lejren ville ende opholdet med at blive stuvet sammen i kvægvogne, og i togtransporter sendt østpå til, hvad der siden viste sig at være døden i udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau. I programmet medvirker Silvia Goldbaum Tarabini, cand.mag. i litteraturvidenskab og ph.D. i moderne historie, der i 2023 er udkommet med bogen ”Danske jøders liv og død i Theresienstadt”, hvor hun lader de overlevende danske jøder komme til orde om deres grumme skæbnefortællinger fra opholdet i ghettoen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tyske marinesoldater forsøgte ad flere omgange under den Anden Verdenskrig at etablere vejrstationer i Nordøstgrønland. Det mest succesfulde forsøg fandt sted i august 1942, hvor tyskerne oprettede vejrstationen Holzauge i Hansa-bugten. De blev imidlertid opdaget af danske patruljefolk i marts 1943, og det førte til flere træfninger, hvor en dansk patruljemand blev dræbt. Tyskernes leder endte dog med at blive taget til fange, men skete det frivilligt? I årenes løb er historierne gået om, hvad der egentlig var foregået i form af fælles forståelse mellem de to mænd, fangstmanden Marius Jensen og den østrigske søofficer Hermann Ritter, inden de begge nåede frem i sikkerhed til byen Scoresbysund, der i dag hedder Ittoqqortoormiit. I bogen ”Krigen i Nordøstgrønland” fortæller tidligere overlæge Jens Erik Schultz den sælsomme historie om den lille krig udkæmpet af ”verdens mindste hær”, bestående af grønlændere, nordmænd og danskere, der kørte på hundeslæder og var bevæbnet med jagtrifler.    I programmet medvirker Schultz’ gode ven, forlægger, Nordøstgrønlands-kender samt forhenværende Siriuspatruljemand Peter Schmidt Mikkelsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Canada deltog fra begyndelsen af 2. verdenskrig i kampen mod Hitler, men landets store indsats især med befrielsen af Vesteuropa har i eftertiden dog stået lidt i skyggen af USAs og Storbritanniens bedrifter. Det var canadiske styrker, der foretog det fatale angreb på havnebyen Dieppe den 19. august 1942, der endte i en katastrofe, hvor også to danske krigsdeltagere blev dræbt. På selve D-dagen 6. juni 1944 gik 14.000 canadiere i land på Juno-stranden, og herfra var Canadas hær med i kampene i Normandiet, i befrielsen af kanalkysten, Belgien, Slaget om Schelde i Holland og i erobringen af Ruhr-distriktet frem til den tyske kapitulation i maj 1945. I næsten et år deltog to danskere - den bornholmske kvægavler John Andreasen og den københavnske sømand Niels Wiesnek – som indrulleret i canadisk krigstjeneste i alle de nævnte kampe frem mod sejren. Begge nedskrev deres krigsoplevelser, og de danner baggrund for bogen ”Under Fremmed Muld”, der i foråret 2023 udkom på forlaget Turbine.  En af bogens forfattere, cand.mag. i historie, militærhistoriker og major af reserven Niels Klingenberg Vistesen medvirker i programmet, hvor vi taler om den canadiske krigsindsats og de to danske krigsdeltageres beretninger.        See omnystudio.com/listener for privacy information.

I årtier har forfatteren Sven Hazels romaner om tyske soldater i en straffebataljon på Østfronten under 2. verdenskrig gået sin sejrsgang blandt begejstrede læsere med op mod 60 millioner solgte eksemplarer. Hazel selv har hævdet, at han selv deltog som tysk soldat under krigen i en panserbataljon, der kæmpede i Ukraine, og romanernes gennemgående jeg-fortæller hedder netop ”Sven”, hvilket sikkert har fået læserne til at spekulere over, i hvilken grad bøgerne indeholdt Hazels egne oplevelser.   I mange år har det stået klart, at Sven Hazels rigtige navn var Børge Villy Redsted Pedersen, der både før og under besættelsen begik kriminalitet blandt andet ved at optræde i selvkomponerede uniformer. Men hvad foretog Hazel sig egentlig under krigen? Havde han været i krig på Østfronten, som han hævdede? Og blev han ikke efter krigen idømt fængselsstraf for landsforræderi? Hvad havde han gjort? Skrev han i øvrigt selv sine bøger eller var det i virkeligheden hans kone? Hazel forblev i mange år en genstand for spekulation, i det hele hans sag forsvandt, da en medarbejder ved Rigsarkivet i 1979 tog den med hjem.   I en ny bog ”Den falske løjtnant” kaster forfatter Martin Q. Magnussen nyt lys på gåden om den måske mest omdiskuterede danske forfatter i det forrige århundrede. Vi hører om hans rolle som både stikker og HIPO-mand under krigen, men også hvordan han efter krigen, som anklagemyndighedens vidne fik held til at forplumre en ikke uvæsentlig del af retsopgøret, hvor personer uretmæssigt blev enten retsforfulgt eller uskyldigt dømt for landsforræderi.    See omnystudio.com/listener for privacy information.

Polakkernes opstand i Warszawa mod den tyske besættelsesmagt varede i 63 dage fra 1. august 1944 og indtil modstandsfolkene nedlagde våbnene den 2. oktober. Opstanden blev det største oprør mod tysk overmagt i det besatte Europa under Anden Verdenskrig. Opstanden har fået mytisk karakter, og er for nutidens Polen en vigtig national fortælling om tapre kæmpende polske patrioter. Noget enestående fik de overlevende ved opstandens ophør hidtil usete rettigheder af nazisterne, da de opnåede status som allierede krigsfanger og dermed undgik øjeblikkelig henrettelse. Historien om opstanden handler dog i særlig grad også om det politiske spil, der undervejs foregik mellem de allierede magter og den polske eksilregering i London, hvor den sovjetiske diktator Josef Stalin - dengang og siden - blev beskyldt for et kynisk magtspil, hvor han længe lod Den Røde Hær stå passivt nær Warszawa og dermed undlod at komme opstanden til undsætning. Formentlig var hans motiv at lade tyskerne nedkæmpe den polske hjemmehær i Warszawa, så han senere selv slap for at afvæbne den, når Den Røde Hær med tiden erobrede den polske hovedstad. Historien om opstanden og det politiske spil mellem de allierede magter er blandt andet beskrevet i bogen ”Rising 44” (opstand 44) af den britiske historieprofessor Norman Davies. I programmet medvirker historiker Steen Andersen, der er seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

For to generationer siden var Kelvin Lindemann en kendt forfatter, hvis værker stod overalt i danske hjem. Hans historiske roman ”Den kan vel frihed bære” fra 1943 om det bornholmske oprør mod svenskerne i 1659 blev forbudt af censuren. For bogen blev læst som en klar opfordring til at gå til modstand mod den tyske besættelsesmagt. Lindemann gik også selv ind i modstandsarbejdet, som forlægger af forbudte bøger, som organisator for transporterne af jødiske landsmænd til Sverige og ikke mindst som en central figur tæt på ledelsen af modstandsorganisationen ”Holger Danske” under modstandsmanden Jens Lillelund. I 1944 gik det dog galt, da en stikker under dramatiske omstændigheder forsøgte at arrestere Lindemann. Det lykkedes dog forfatteren at flygte til Sverige, hvor han fortsatte modstandsarbejdet ved blandt andet at skrive både en bog og et filmmanuskript om den danske modstandsbevægelse. I bogen ”Kelvins krig” skildrer hans barnebarn journalist ved TV2, Anders Lindemann, morfarens liv fra ludfattig dreng fra et højborgerligt miljø til ung antikommunistisk skribent, krigskorrespondent og succesfuld forfatter, der i slutningen af 1930’erne flirtede med højreradikale og antidemokratiske strømninger, men som dansk nationalist blev aktiv modstandsmand i opposition til nazismen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. og 30. september 1941 myrdede SS-Einsatsgruppe C, tysk politi og ukrainske hjælpere 33.771 sovjetiske jøder – mænd, kvinder og børn – med koldt blod. De blev alle skudt og efterladt i en slugt, der lå i udkanten af det nordvestlige Kyiv. Eftertiden husker ugerningen som Babij Jar-massakren, der blot var én blandt utallige forbrydelser som nazistiske massemordere fra flere forskellige korps under SS foretog i kølvandet på overfaldet af Sovjetunionen den 22. juli 1941. I begyndelsen udførte nazisterne Holocaust, dvs. folkemordet på Europas jøder, ved at skyde mennesker og begrave dem i massegrave, men med tiden udtænkte man og byggede dødslejrene med gaskamrene. Og denne uhyggelige udvikling skete netop på baggrund af nazisternes blodige første erfaringer med massenedskydninger af halvanden million jøder – i alle aldre - i Polen, Hviderusland og Ukraine. Gerningsmændene blev rekrutteret af den øverste leder af SS Heinrich Himmler og bestod af hårdkogte forbrydere, lejrpersonale fra koncentrationslejrene, men også af almindelige politifolk fra ordenspolitiet. I programmet medvirker historiker og journalist Simon Schultz van Engeland, der er aktuel med bogen ”Hitlers Dødsgrupper – Holocaust før gaskamrene”.See omnystudio.com/listener for privacy information.