Hvid Røg

Hvid Røg er Jyllands-Postens kærlige og kontante take på AGF. Her gør makkerparret Michael ‘Jøden’ Christiansen og Sture Sandø ugentligt status på De Hvii’e, når de gennemgår kampe, varmer op til kommende runder og drøfter stort og småt om den klub, de begge er (u)lykkeligt forelskede i. Lytteren kan forvente at blive opdateret på de store linjer og de små nyheder fra AGF-universet. Det hele sker med uforbeholdne meninger og et smil på læben, for sådan er det nødt til at være, hvis man skal kunne holde livet som AGF’er ud. Jøden og Sture vil ikke stå alene. Sammen med gæster vil de søge efter at blive klogere på, hvad det er, der gør klubben til det, den er, og hvilken rolle den spiller for aarhusianere og i dansk fodbold. Og så kommer lytterne også til at spille en rolle. Med andre ord: Hvid Røg – hvis du vil hvii’e mere!

I Spanien – Jacob Nielsen om afskeden med Bjørnebye, fremtiden for AGF og tyveriet af PC's pc

Hvid Røg er rejst i hælene på AGF, der er taget til solkysten for at pudse formen af op til forårssæsonen. I dette første af to afsnit fra Estepona lidt vest for Malaga, hvor AGF opholder sig på deres træningslejr har Michael 'Jøden' og Sture Sandø sat AGF's direktør stævne i et træningslokale med en massagebriks som bord, forud for testkampen mod Philadelphia Union, som AGF vandt 2-1. Nielsen åbner op for at tale om sit forhold til Stig Inge Bjørnebye, der pludselig ikke skulle være i AGF længere, flytningen til Vejlby (og hans egen flytning til Aarhus), om værdien af det lokale ejerskab og så både svarer han på og stiller et stafetspørgsmål – noget der giver anledning til en herlig anekdote om dengang AGF tidligere sportschef Peter Christiansen mistede sin PC ved buffeten på en træningslejr. Der følger mere Hvid Røg fra træningslejren senere på ugen, når Michael og Sture besøger AGF's hotel og får sat et par spillere stævne. Har du lyst til at opleve Hvid Røg live tirsdag d. 4. marts, så køb billet via linket her, før det er for sent: https://jp-oplev.jyllands-posten.dk/103795/Livepodcast_Hvid_RoegSee omnystudio.com/listener for privacy information.

01-28
01:02:15

Spelmann åbner sin sorte bog

Kalenderen siger stadig januar og dermed vinteropstart, så Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø har allieret sig med den tidligere AGF’er Martin Spelmann for at snakke Aarhus-minder og blive klogere på, hvad sådan en opstart indebærer, når man er Superliga-spiller. Der bliver også tid til at svare på en lang række lytterspørgsmål, der er tikket ind via Instagram. For hvordan endte Spelmann med nummer 10 på ryggen i AGF? Hvorfor mener han, at Aarhus er den vildeste fodboldby, han har oplevet? Hvordan udbetaler de løn i Tyrkiet? Og hvad er status i hans sorte bog? Men ingen Hvid Røg uden Hvi’e Nyhe’er, Det Litterære Hjørne og et par datoer til Almanakken, så det bliver der naturligvis også plads til. Har du lyst til at opleve Hvid Røg live tirsdag d. 4. marts, så køb billet via linket her, før det er for sent: https://jp-oplev.jyllands-posten.dk/103795/Livepodcast_Hvid_RoegSee omnystudio.com/listener for privacy information.

01-20
01:15:34

Interview med Carsten V. Jensen: “Uwe sendte mig en undskyldning”

AGF har fået en fodbolddirektør. Det var en nyhed, der stjal overskrifterne, da den landede i sidste uge, og tilgangen af Carsten Vagn Jensen sætter også sit tydelige præg på årets første udgave af Hvid Røg. Men før Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø forsøger at blive klogere på den nye, magtfulde mand på Fredensvang, runder de naturligvis de vigtigste hvi’e nyhe’er, Det Litterære Hjørne og Almanakken. Afsnittets altoverskyggende emne er dog tilgangen af CV. For hvem er manden? Hvad er hans baggrund? Hvad interesserer ham? Hvad er hans yndlingsfarve? Hvem er det, der har flækkets hans øjenbryn flest gange, da han var aktiv spiller? Og hvad skrev Uwe til CV dagen efter, at AGF tog mesterskabet fra Brøndby i maj 2024? Det og meget mere får Hvid Røg hjælp til at svare på, når de ringer op til CV’s tidligere kollega i FCK og FCN, Christian Wolny, stifter af Brøndby-mediet 3Point.dk, Nanna Møller Karlsen, der har interviewet CV utallige gange og selvfølgelig manden selv. Kan du ikke få Hvid Røg nok, så kom med til Hvid Røg live tirsdag d. 4. marts hos Jyllands-Posten. Læs mere om arrangementet og få købt din billet her: https://jp-oplev.jyllands-posten.dk/103795/Livepodcast_Hvid_RoegSee omnystudio.com/listener for privacy information.

01-14
01:24:40

Gaveregn, kåring af årets spiller og godt nytår

2024 går på hæld, Superligaen er gået til vinterpause og Hvid Røg takker af for i år. I den anledning er Michael, Sture, Praktikant-Henrik og Frej Elbæk i egen høje person rykket ind i varmen fra Frk. Barners Kælder, hvor vi holder nytårstaffel. Vi drøfter bl.a., hvem - fra den seneste start-11’er - der stadig vil være at finde i truppen, når holdet går ind til den første kamp på det nybyggede stadion om godt to år. Vi kårer også årets spiller - og i år er der MANGE om buddet. Der skal skåles, der skal grines og der skal ikke mindst synges, når Hvid Røg siger godt nytår og KSDH.See omnystudio.com/listener for privacy information.

12-30
01:45:20

Farvel til pokalen (og Bulle) for denne gang

Det er en tung mandag i Hvid Røg-studiet. Michael trøstespiser og Sture har helt mistet appetitten oven på en forfærdelig aften i Brøndby igår, der desværre markerede vores exit fra pokalturneringen i denne omgang. Vi går i terapi i dagens afsnit og kommer forhåbentlig ud på den anden side med en anelse mere oprejst pande.Undervejs vender vi gårsdagens kamp, vi har gode og mindre gode Hviie Nyhe’er (bl.a. med opdatering på Boulevard Caféens forestående lukning), og en lytter byder ind med et poetisk farvel til Ceres Park i ‘Det litterære hjørne’. Til sidst tilføjer vi en John Stampe-mærkedag til Almanakken.See omnystudio.com/listener for privacy information.

12-16
50:27

Recommend Channels