<p>Kristoffer Lind og Anja Zofia Jackson Winther-Jensen vil ligesom så mange andre A/B/C-kendisser skrive en samtalebog om de store ting i tilværelsen – eksempelvis døden, sex og vindruer.</p>
<p>De to kender hinanden fra Den Korte r8Dioavis og har besluttet at tage toget til Norge for at finde inspiration. Her går de i tv-serien SKAMs fodspor, oplever myseost for første gang, besøger Anders Breiviks hus samt baren i Bergen, hvor Karl Ove Knausgård kastede op.</p>
<p>Mange store forfattere har grædt og lidt i Norge, og alle ved, at det vigtigste ved en samtalebog er at komme helt ind bag facaden, helt ind til de største grundtraumer.</p>
<p>Men hvordan gør man det, når man står over for en rendyrket lystløgner? Og er man overhovedet interesseret i det, når det kommer til stykket?</p>
Togturen mod Bergen er endelig i gang. Anja fortæller om dengang hun mødte Karl Ove Knausgård. Om det homoerotiske ved en vindrue. Hun fortæller også om sin far, Peter Jackson, som Anja satte fri, da hun var barn, så han kunne udleve sin denim-drøm. De to kollegaer er dog ikke helt enige om, hvorvidt det er fantastisk eller røvsygt at køre i tog.See omnystudio.com/listener for privacy information.