Juridisk metode i forskellige job

Selv om mange jurister bruger juridisk metode i deres arbejde, så kan metoden se forskellig ud, alt efter om man er dommer, advokat, anklager, ansat i forvaltningen – eller noget helt andet.<br />Dette aspekt er ikke rigtig behandlet systematisk nogen steder. Vi begyndte så småt på det med bogen ’Juraens verden’ – men vi vil gerne gå videre. Og det gør vi nu ved at tale med forskellige jurister i forskellige job.<br />Vært: Sten Schaumburg-Müller, professor, Juridisk Institut på Syddansk Universitet.<br />Produktion: Karsten Prinds, Fremtidens Uddannelser på Syddansk Universitet.<br />Foto: Lars Emtekær

13 - Betjentens brug af juridisk metode

Det er ikke kun jurister, der bruger juridisk metode. Andre faggrupper gør også, f.eks. politibetjente, der inden for strafferettens område skal være ganske fortrolige med juridisk metode. Til forskel fra mange juristfunktioner, hvor der er mulighed for at tænke et juridisk spørgsmål mere grundigt igennem, skal en politibetjent ofte træffe meget hurtige beslutninger – som selvfølgelig også skal være juridisk rigtige. Hør Lasse Bonde, der fortæller om sine erfaringer med arbejdet i politiet og juridisk metode.

09-18
41:51

12 - Socialrådgivernes inspirerende arbejde med metoden

Det er ikke kun jurister, der bruger juridisk metode. Andre faggrupper gør også, f.eks. socialrådgivere, når de skal rådgive borgere om rettigheder og pligter i det sociale system.Og det gælder, hvad enten man er ansat i det offentlige eller driver selvstændig virksomhed.Hør episoden med Susanne Mouazan og Berit Heien Lauridsen, der fortæller om deres erfaring med juridisk metode.

09-17
34:04

11 - Britta arbejder med erstatningsret

Britta Thorsø har advokatbestalling og arbejder nu i en lønmodtagerorganisation; Det Faglige Hus. I Brittas job er der klart brug for juridisk metode. Men mange job - måske alle - og i hvert fald Brittas involverer andre evner, som typisk opdages og udvikles efter studietiden.

12-18
41:15

10 - Simon passer på vores data

Simon Kamber arbejder som databeskyttelsesrådgiver på Syddansk Universitet. Dette er en ny type juristfunktion, der kræver, både at man kan sin juridiske metode, og at man kan noget mere - herunder rådgive om de bedste løsninger og forstå de mere tekniske processer.

12-11
33:46

09 - Frederik og de internationale straffedomstole

Frederik Harhoff har arbejdet som dommer ved de internationale straffedomstole i eks-Jugoslavien og Rwanda. I denne podcast hører vi om de særlige metodiske problemer, der er forbundet med at arbejde ved en international domstol. I modsætning til de nationale domstole arbejder internationale straffedomstole uden det organisatoriske setup, vi kender fra nationale domstole med politi, nedskrevne regler for bevisindsamling, vidneafhøring osv.

11-29
43:00

08 - Ammar er erhversjurist hos Ørsted

Ammar Ali er uddannet cand.merc.jur. og ansat i Ørsted, en virksomhed med over 7.000 ansatte. I denne podcast fortæller Ammar om arbejdet som erhvervsjurist, hvor man bruger flere metoder, herunder både økonomiske og juridiske. Ammar fortæller også om den tilgang, nogen har kaldt den erhvervsjuridiske metode, hvor fokus ikke er på at vurdere et hændelsesforløb, men proaktivt være med til at tilrettelægge de bedst mulige rammer for virksomhedens aktiviteter, kontrakter, skatteforhold og lignende.

10-14
25:32

07 - Piya arbejder som kurator

Mange forbinder måske ikke umiddelbart jobbet som kurator med det at være advokat. Men faktisk er det næsten kun advokater, der arbejder som kuratorer i for eksempel konkurssager.Piya Mukherjee er advokat og partner hos firmaet Horten og fortæller her om, hvordan juridisk metode kommer i spil, når man har med ubetalte regninger og opløste virksomheder at gøre.

09-07
19:49

06 - Daniel gør juridisk metode til en forretning

Juridisk Metode er en systematik, som i nogen grad kan automatiseres. Faktisk så meget, at Daniel Hartfield-Traun har bygget en virksomhed op omkring den juridiske metode. Daniel Hartfield-Traun er medstifter af firmaet Legaltech, hvor computere og algoritmer automatiserer det juridiske rugbrødsarbejde.

12-08
32:56

05 - Anne-Sofie fra Anklagemyndigheden

I dette afsnit taler jeg med Anne-Sofie Lindskov Ager, som arbejder for anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politi.Anne-Sofie blev juridisk kandidat i sommeren 2021, og har været både praktikant og studentermedhjælp ved anklagemyndigheden.I dette afsnit fortæller hun om juridisk metode i forhold til arbejdet som anklager.

12-07
25:59

04 - Fængselsbesøg og kontrol

Når jurister kontrollerer fængselsvæsenet, bruger de også den juridiske metode. I dette afsnit taler Sten Schaumburg-Müller igen med Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder. Denne gang handler om det særlige job, det er at kontrollere, om danske og udenlandske fængsler lever op til love og konventioner.

11-05
35:41

03 - Alexander hos Aabenraa Kommune

I dette afsnit snakker Sten med Alexander Bork, som arbejder som jurist i Aabenraa Kommune. I samtalen kommer de rundt om, hvordan Alexander bruger juridisk metode på jobbet.

11-01
23:03

02 - Peter ved Institut for Menneskerettigheder

I dette afsnit taler Sten Schaumburg-Müller med Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder. Instituttet arbejder med rådgivning og forskning, og Peter bruger ofte juridisk metode i sit arbejde for eksempel med høringssvar. Vært: Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.Produktion: Karsten Prinds, Fremtidens Uddannelser på Syddansk Universitet.

10-12
29:39

01 - Josefine fra Kammeradvokaten

Sten Schaumburg-Müller interviewer Josefine Farver fra Poul Schmidt Kammeradvokaten om, hvordan hun bruger juridisk metode i sit arbejde.

10-12
19:56

Recommend Channels