DiscoverK-Live
K-Live
Claim Ownership

K-Live

Author: DR

Subscribed: 253Played: 26,147
Share

Description

K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med begejstring, indsigt og en kritisk tilgang.
1598 Episodes
Reverse
Hvorfor låse døren, når tyve allerede har stjålet alle dine møbler? En ny kortlægning viser omfanget af danske værker, som er blevet brugt til at fodre kunstig intelligens, og vi spørger de rettighedsorganisationer, som skal sikre danske musikere og forfatteres rettigheder, om det ikke allerede er for sent. Medvirkende: Christine Bødtcher-Hansen, direktør ved Danske Forlag Nicky Valbjørn Trebbien, juridisk og politisk direktør i Koda Amalie Næsby Fick, filminstruktør Sargun Oshana, teaterinstruktør Kristian Karl, musikjournalist Vært: Linnea Albinus Lande Producer: Anna Correll Redaktør: Lasse Lauridsen
Et AI-tagselvbord

Et AI-tagselvbord

2026-09-1657:02

24.792 danske bøger og 28.376 sange er sandsynligvis blevet brugt til at fodre kunstig intelligens. Det har Thor Martin Bærug ene mand regnet på i sin fritid. Hvordan danske værker blev til et AI-tagselvbord, og hvad der har fået én mand til at kortlægge tyveriet, undersøger dagens K-Live. Medvirkende: Thor Martin Bærug, selvstændig konsulent i digitale medier og dataanalyse Jens Smærup Sørensen, forfatter Mette Mayli Albæk, chef for nonfiktion ved Politikens Forlag Alexander Rich Henningsen, redaktionschef, Atlas Vært: Linnea Albinus Lande Producer: Anna Correll Redaktør: Lasse Lauridsen
I anden time ser vi nærmere på, hvordan Roblox er designet til at fastholde os. Sammen med en adfærdspsykolog undersøger vi, hvorfor Roblox er blevet en del af så mange børns liv, og hvorfor det kan være så svært at lægge spillet fra sig igen. Vi får også besøg af to danske læger, som har set tv-serien The Pitt om livet på et amerikansk hospital. For hvad kan et kulturprodukt sætte i gang af samtaler om sundhedsvæsenet, som virkeligheden og fagbøgerne ikke kan? Det gør vi efter serien igen i år har vundet prisen for årets dramaserie ved prisuddelingen Emmy Awards. Medvirkende: David Madsen, psykolog og stifter af Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed Wendy Sophie Schou, læge Malene Lindholmer Nepper, læge Stig Poulsen, professor i psykologi Vært: Morten Runge Producer: Anders Skytte Agergaard Redaktør: Lasse Lauridsen
80 procent af danske børn mellem 9 og 12 år bruger spilplatformen Roblox, 15 procentpoint flere end i 2024. Samtidig viser en ny rapport fra Red Barnet, at hver tredje digitale krænkelse, som børn i alderen 9-12 år udsættes for, sker på Roblox. Vi tænder iPad'en og træder ind i Roblox' digitale univers sammen med en 11-årig for at finde ud af, hvad det egentlig er, børnene møder derinde. Og så får vi besøg af Børns Vilkår, som fortæller, hvorfor de mener, at Roblox kan være en farlig platform for børn. I samme time ser Chris Pedersen nærmere på hvordan skilsmissen har skiftet karakter. Medvirkende: Emilie Marienhof Krøyer Von Staffeldt, spiller Roblox Melissa Vardy, digital medieekspert hos Børns Vilkår Karen Vallgårda, følelseshistoriker med speciale i skilsmisser ved Københavns Universitet Elisa Lykke, forfatter og PR-agent Vært: Morten Runge Producer: Anders Skytte Agergaard Redaktør: Lasse Lauridsen
Mens verdens undergangs snarlige komme bliver spået af verdens AI-bosser i de her dage, tager vi den historiske erfaring til takke. Teknologiske dommedagsforudsigelser har vi nemlig set mange af før - fx ved årtusindskiftet, som viste sig at være ret ufarligt. Men skal vi grine eller græde, når dommedag måske er på vej igen? Årets Venedig Filmfestival blev en sejr for dansk film, der for første gang i 71 år hiver hovedprisen hjem med May el-Toukhys 'Kvinde Ukendt'. Hovedrollen spilles af Mathilde Arcel, som vandt prisen for Bedste Kvindelige Skuespiller og i dag fortæller til K-Live, hvor vildt det hele har været. Vært: Casper Dyrholm. Medvirkende: Lauritz Holm Petersen, ph.d. i religionsvidenskab Sarah Iben Almbjerg; filmredaktør på Berlingske Mathilde Arcel, skuespiller Johanne Holten, operainstruktør Siv Misund, operasanger Anders Kampmann, operasanger Mette Marie Yde, direktør i Danner Producer: Linnea Albinus Lande. Redaktør: Lasse Lauridsen.
loading
Comments