DiscoverKampen om historien
Kampen om historien
Claim Ownership

Kampen om historien

Author: DR

Subscribed: 2,093Played: 60,242
Share

Description

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I Kampen om historien vil vært og historiker Asser Amdisen og skiftende gæster hver uge gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Lyddesign: Martha Winther
Hør alle afsnit i DR Lyd.
126 Episodes
Reverse
Førsteudgaven af Peters Jul, som mange måske kender, udkom i 1866. Den skildrer, hvordan Peter og hans familie fejrer jul. De er en velstående familie, der er en del af borgerskabet i 1800-tallets anden halvdel. Det er dog ikke helt ens, hvordan familier fejrer deres juleaften - både dengang såvel som nu. Julens historie er en kampplads, og i dag tager vi fat på nogle af historierne fra bogen og slås lidt med dem. Det er i dén grad en alvorlig sag, så vi har hidkaldt historiker Anna Wowk Vestergaard, som også er museumsinspektør i Den Gamle By i Århus, til at gøre os klogere på julen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
Det er ganske normalt i mediebilledet at tale om verdens brændpunkter. Der er krig, massakrer og anden uskik, men ofte glemmer vi, at der også er en tid efter branden. Når en konflikt er afsluttet, er der altid en gruppe vindere, som jubler, men der er oftest også en gruppe tabere, som ikke bare skal leve med nederlaget, men også finde en plads i en verden, som faktisk ikke særligt godt kan lide dem. Og den splittelse, som opstår i kølvandet på den slags opgør, kan sætte sig i et samfund i generationer. I Kampen om historien taler vi i dag med historiker og museumsinspektør Dorthe Kook Lyngholm og psykolog Ilse Kristensen om de dømte i retsopgøret i årene efter 1945 og ikke mindst om deres efterkommere. Det gør vi med udgangspunkt i spørgsmålet: Kan skam nedarves? Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
Igennem århundreder er freden rundt omkring i verden blevet afbrudt af aktivister, der med flag, fløjter og kampråb har overtaget det offentlige rum. De seneste år har der været masser af mediefokus på Palæstina, Ukraine, Men in Black og No Kings - for bare at nævne et lille udsnit. I dagens afsnit af Kampen om Historien taler Asser Amdisen med historiker, forfatter og tidligere BZ'er René Karpantschof om gadeaktivisme - og i særdeleshed i mellemkrigstiden, hvor der i dén grad var mange mennesker på gaderne. Men gjorde det reelt en forskel, eller var det bare en forstyrrelse af den rigtige politik, der blev ført fra Christiansborg? Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
I gamle dage drog europæiske opdagelsesrejsende ud i verden for at lære noget og kortlægge verden. Navne som Columbus, Magellan, Cook og Nansen er i den europæiske histories Hall of Fame. I sommeren 2025 drog en ny ekspedition ud i verden med den hensigt at blive klogere på verden og os selv. Målet var ikke guld eller handelsruter og togtplanen indeholdt ikke sydhavsøer eller poler. I stedet var turens mål vores eget lille Danmark, og formålet var formidle og diskutere viden. I dette afsnit af Kampen om historien taler Asser Amdisen med historiker Nils Valdersdorf og sømand og arkitekt Kristian Hansen om Danmarksekspeditionen 2025, og om hvad vi kan bruge historien til. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
Året 1066 og slaget ved Hastings bliver tit sat som skillelinje mellem vikingetid og middelalder. Her er den helt store hovedperson Vilhelm Erobreren, der besejrede Harold Godwinson og satte sig på den engelske trone. Men hvem var Vilhelm egentligt? Den sidste vikingekonge, som røvede og plyndrede, eller den første civiliserede konge i en lysere middelalder? I dagens afsnit af Kampen om Historien taler Asser Amdisen med historiker Anders Lundt Hansen om normannere, vikinger og et erobringstogt, som forandrede Europa. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
Venezuela er konstant er i medierne i disse dage og uger. Landet er havnet i konflikt med USA, som beskylder præsident Nicolás Maduro for at stå i spidsen for en terrororganisation. På de indre linjer er Venezuela også i dyb økonomisk krise. Men hvordan er det endt så galt for den nation, der gav fødsel til Sydamerikas helt store frihedshelt og var en af grundlæggerne af de stenrige olieksporterende OPEC-lande? I dette afsnit af Kampen om Historien gennemgår Asser Amdisen og historiker og Venezuela-kender Per Nielsen Venezuelas brogede og fascinerende fortid. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
Begrebet 'prepping' er gået fra at være noget, der primært har været reserveret til et fåtal til nu at være myndighedernes officielle anbefaling, men begrebet er ikke nyt. Vi har altid preppet - både da fjenden stod ved bymuren, når pesten ramte, eller vilde vejrforhold skabte ravage. I dette afsnit af Kampen om historien taler Asser Amdisen med historiker Mie Ellekilde og Lene Sandberg, der er lektor på Københavns Professionshøjskole, om prepping gennem tiderne. Hvornår begyndte vi med at preppe, hvad er forskellen på nutidens og datidens prepping - og hvorfor er det lige akkurat tre døgn, man skal kunne klare? Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
I denne uge er det 80 år siden, at atombomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki. De to bomber kostede tilsammen over 200.000 mænd, kvinder og børn livet. I årene efter blev titusindvis diagnosticeret med strålingsrelaterede sygdomme, og mange døde eller fik markant forringede levevilkår. Eftervirkningerne kan stadig mærkes den dag i dag. Hvordan har det japanske samfund håndteret denne menneskelige tragedie? Og hvilken lære drager japanerne af bomberne, 80 år efter de skabte død og ødelæggelse? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jens Sejrup, der er ph.d. i asienstudier og adjunkt på Københavns Universitet. Redaktør: Thomas Vinter Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies Musik: Adi Zukanovic.
Alfred Dreyfus var kaptajn i den franske hær og blev i 1894 frataget sin titel og idømt livsvarig forvaring for landsforræderi. Hans navn er synonymt med den mest betændte politiske og intellektuelle strid i Frankrig i nyere tid. Den såkaldte 'Dreyfusaffære' har dybe historiske rødder og handler om antisemitisme, patriotisme og idéen om tilhørsforholdet til Frankrig - og så trækker den tråde helt op til i dag. Men hvorfor fylder en over 130 år gammel retssag stadig i det moderne Frankrig? Hvordan har man i Frankrig bearbejdet dette smertelige og langstrakte kapitel i den nationale historie? Og har "l'affaire Dreyfus" et budskab til vor tid? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Bjørn Bredal. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
Det er nu 50 år siden, at den blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam blev afsluttet - en konflikt, der også involverede USA. Over tre millioner vietnamesere mistede livet, og enorme landområder blev ødelagt af omfattende bombeangreb. Vi kender især den amerikanske fortælling om Vietnamkrigen. Men hvordan lyder den vietnamesiske version af den krig? Hvad fylder mest i historiefortællingen - borgerkrigen mellem Nord og Syd, eller krigen mod amerikanerne? Og hvilken plads har krigen i de yngre generationers bevidsthed? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Thomas Bo Pedersen. I udsendelsen medvirker også den herboende vietnameser Puk Cao Thanh Ha. Redaktør: Thomas Vinter Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies Musik: Adi Zukanovic.
Adolf Hitlers famøse og berygtede bog 'Mein Kampf' fylder 100 år. Det er værket, hvori nazisternes Fører fremlagde sine tanker om racismens nødvendighed og kampen for at udrense det 'beskidte blod' fra den germanske folkestamme. Men hvilke konsekvenser fik Hitlers bog? Var det med bogens udgivelse ikke muligt at forudse, hvad der måtte følge? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
"Det er min pligt over for tribunalet at fremlægge et dokument, der tjente som det åndelige fundament for de tiltalte. Jeg taler om Hitlers 'Mein Kampf'." Sådan lød det fra den britiske jurist Elwyn Jones under Nürnbergprocessen. På anklagebænken sad nogle af Det Tredje Riges mest magtfulde mænd - ansvarlige for Holocaust og krigsforbrydelser i et omfang verden aldrig før havde set. I år er det hundrede år siden, at 'Mein Kampf' så dagens lys. Hvad fortæller dette kontroversielle værk om Hitlers liv og visioner? Hvor meget fylder hadet til jøder og den biologiske racisme? Var bogen dybest set en manual til død og destruktion? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
Josip Broz Tito stod i spidsen for Jugoslavien frem til sin død i 1980. Han var en mand fuld af modsætninger. Han var kommunist, men brød med Sovjetunionen. Han opbyggede en etpartistat, men tillod større kulturel og intellektuel åbenhed end de øvrige socialistiske lande. Tito anså sig selv for at være folkets mand, men ejede samtidig store villaer og dyre sejlbåde. Hvordan opfattes Tito i dag? Ses han som manden, der kunne have forhindret det blodige sammenbrud af Jugoslavien? Eller var det tværtimod hans ideal om et samlet jugoslavisk folk, der var problemets kerne? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Zlatko Jovanovic og Tea Sindbæk Andersen, der begge har en ph.d. i historie med speciale i Jugoslavien. Desuden medvirker Durdica Zlebacic Sørensen, der er født i Jugoslavien og er vokset op under Titos lederskab. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
Donald Trump og Vladimir Putin er to beslutsomme mænd, der har forandret og præget den globale udvikling og historie - men hvor meget kan hænges op på en enkelt person? Kan Trump og Putin alene gøre ubodelig skade på idéen om Vesten? Og hvilken rolle spiller historiens dom - det personlige eftermæle - for en politiker? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær for NATO. I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Thomas Vinter Larsen Musik: Adi Zukanovic.
Indien og Pakistan er igen på kanten af en storkrig. Den aktuelle anledning til fjendtlighederne er et blodigt terrorangreb på indisk jord for nylig, men de historiske rødder rækker tilbage til den dramatiske og traumatiske deling af Indien i 1947, der dengang kostede flere end en million dræbte og millioner af fordrevne. Hvordan lyder de fortællinger, som parterne hver især bringer på banen? Og på hvilken måde spænder de historien for deres politiske stridsvogn? Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor i Indien- og Sydasienstudier Ravinder Kaur og ph.d. i statskundskab Mona Kanwal Sheikh. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
Følelserne var stærke i dagene efter Danmarks befrielse efter 'de fem forbandede år' under tysk besættelse. Men samtidig med at man både fejrede friheden og gjorde regnskabet op i det meste af Kongeriget, blev Rønne og Nexø lagt i ruiner af sovjetiske bombeangreb. Efter at have levet under Hitlers støvle i fem år, kom bornholmerne under Stalins åg i yderligere et år. Hvordan så opgøret med værnemagerne, stikkerne, de østfrontsfrivillige og tyskertøserne ud på firs års afstand? Og lærte bornholmerne noget om russerne som har relevans i dag? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, ph.d. i historie, og Jakob Seerup, museumsinspektør på Bornholms Museum. Musik: Adi Zukanovic.
Den 24. marts 1976 kunne argentinerne høre den øverstkommanderende for hæren, general Jorge Rafael Videla, sige på direkte fjernsyn, at landet befandt sig i en historisk utålelig tilstand. Militæret havde derfor valgt at afsætte regeringen for at frelse Argentina fra kaos og socialisme. Sammen med to andre højtstående officerer stod Videla i spidsen for en militærjunta, som frem til 1983 førte en såkaldt 'beskidt krig' imod venstreorienterede argentinere, hvor det skønnes, at ca. 30.000 personer blev dræbt eller forsvandt i regimets fængsler. Selvom der også var militærjuntaer i andre latinamerikanske lande, skiller Argentina sig ud ved at have gennemført flere opsigtsvækkende retsopgør med regimets bødler i eftertiden. Hvordan har Argentina bearbejdet sin nære fortid som diktatur? Hvad lærer den argentinske ungdom om Jorge Videla og de øvrige generaler? Og kan argentinerne i dag, hvor autoritære vinde igen blæser, sige 'nunca más'? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, når Adam Holm taler med Argentina-kendere Jens Lenler, journalist på Politiken samt Victor Nemo Hensing, antropolog og podcastvært på 'Det Andet Amerika'. Musik: Adi Zukanovic. I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
Da Konservativ Ungdom marcherede syngende rundt Korsbæks gader i 'Matador', måtte ægteparret Maude og Hans-Christian sande, at deres parti måske ikke var så pænt endda. Men det var de unge kommunister og socialdemokrater heller ikke. Alt imens Weimarrepublikkens unge politiske aktivister iførte sig ensartede skjorter, skrårem og lange støvler, foregik der også i danske gader en intens kamp ført med knipler, knyttede næver og krigerisk retorik. Hvad handlede denne kamp om? Var den andet end en krusning på samfundets ellers rolige vandspejl? Og har 1930'ernes militante aktivisme bud til vores egen tid? Det er spørgsmålene i Kampen om historien, når Adam Holm taler med Charlie Krautwald, ph.d. i historie og forfatter til en bog om den politiske vold i gaderne i 1930'erne 'Kampen om gaderne. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft Redaktør: Thomas Vinther Larsen Musik: Adi Zukanovic
Der var farverige finansmænd, som under Første Verdenskrig og årerne, der fulgte, havde tjent enorme summer på børsspekulation, handel med konserves og alskens lyssky aktivitet. For en stund var København et paradis for de såkaldte 'gullaschbaroner' og 'minutmillionærer'. De fråsede i luksus og krævede deres plads i solen. Hvad var det for et fænomen, der ramte det danske samfund? Hvilket aftryk satte de på kulturlivet og de sociale normer? Og hvilken kobling er der mellem de nyrige og velfærdsstatens opståen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, når Adam Holm taler med Poul Duedahl, ph.d. og professor i historie og forfatter til bogen 'Minutmillionærer' samt Rikke Rottensten, cand.mag. i dansk og teatervidenskab samt museumsinspektør på STORM. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft Redaktør: Thomas Vinther Larsen Musik: Adi Zukanovic
Om morgenen d. 9. april 1940 kunne det nazistiske Tyskland meddele, at tyske tropper på fredelig vis var rykket ind i Danmark efter kortvarige kamphandlinger. Regeringen og den militære overkommando var så sent som om aftenen inden overbevist om, at Tyskland ville overholde den dansk-tyske Ikke-angrebspagt fra 1939. I Danmark mente man at den virkelige trussel imod vores territoriale suverænitet og status som neutralt land kom fra Storbritannien, som pressede på for at bruge Østersøen til deres krigsflåde. Hvordan kunne regeringen tage så betragteligt fejl af situationen? Hvilke oplysninger støttede man sig fra dansk side til? Og hvorfor var de danske beslutningstagere mere nervøse for Winston Churchill end for Adolf Hitler før 9. april? Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, der Ph.d. i historie og forfatter til flere roste bøger om Besættelsestiden. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Musik: Adi Zukanovic
loading
Comments 
loading