Kanariefuglenes stemmer

”Vi har viden nok, vi har metoderne, og vi har erfaringerne. Det handler nu om at investere rigtigt – i forebyggelse, relationer og rammer, hvis vi vil gøre noget ved skolefraværet.”Sådan siger lærer, forfatter og master i specialpædagogik Anne Vestergaard, der netop er udkommet med Bogen om skolefravær, hvor hun slår til lyd for, at skal vi for alvor gøre noget ved skolefraværet, så kræver det forandringer i den måde, skolen er organiseret på.I et afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller hun videre om bogen. Denne gang om, hvordan rammer og bureaukrati spænder ben for forebyggelse af skolefravær, og hvordan vi skaber en skole, der sætter ind langt hurtigere, når der er tegn på mistrivsel.Anne Vestergaard har selv været lærer i psykiatrien og souschef på en dagbehandlingsskole. Hun har set, hvad der skal til for at genskabe børnenes tillid til skolen.I dette afsnit får du konkrete bud på, hvordan skoler og kommuner kan vende udviklingen – og hvorfor det kan betale sig at investere i forebyggelse frem for brandslukning.Tilrettelæggelse Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.

"Når jeg har set børn vende tilbage efter flere års fravær, er det altid, fordi nogen har rykket sammen i bussen – forældre, lærere, pædagoger og andre fagfolk. Skolefravær løses aldrig alene."Det fortæller Anne Vestergaard, der om en uge udkommer med en ny bog med titlen ” Bogen om skolefravær” med undertitlen ”Forebyggelse, indsatser og nye veje”.I bogen giver hun en lang række bud på faglige tilgange og ikke mindst muligheder for handling for alle de parter, som skal i spil for at løse udfordringerne om langvarigt skolefravær.Anne Vestergaard er uddannet skolelærer, master i specialpædagogik, hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, været souschef på en dagbehandlingsskole og det sidste år har hun været vært på podcasten ”Kanariefuglenes Stemmer”.Gennem 23 afsnit har Anne Vestergaard i denne podcast undersøgt trivslen blandt børn og unge. Hun har interviewet en lang række eksperter, og nu er hun så selv gæst i podcasten, hvor hun fortæller om sin nye bog, og om hvordan vi langt mere systematisk og målrettet kan arbejde med skolefravær – og lykkes med det.Lyt med og høre mere om:Hvad sker der, når børnene holder op med at komme i skolen?Hvorfor børn kan se fravær som en løsning på det, der er sværtHvordan skam og følelsen af ikke at høre til kan få børn til at trække sig helt væk fra skolen      Hvordan forstår vi børnenes adfærd som invitationer?Betydningen af mikroøjeblikke og nærvær – "fire sekunder, hvor et barn oplever, at jeg har betydning for dig" – og hvordan lærere kan skabe dem i en travl hverdagHvorfor løsningen ikke kun ligger hos barnet eller familien, men kræver en holdindsats og strukturelle ændringerPodcasten er tilrettelagt af Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev

”Der er jo alle symptomer på, at den er helt gal. Så jeg tænker, at det kalder på, at i stedet for at gøre noget ved kanariefuglene, så skal vi sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer.”  Sådan sagde psykolog Dorthe Birkmose ved liveoptagelse på Folkemødet af podcasten Kanariefuglenes stemmer. Her talte hun om motivation med Anne Vestergaard, der ud over at være vært på podcasten, blandt andet er tidligere lærer i psykiatrien og master i specialpædagogik. Dorthe Birkmose brugte billedet med Kanariefuglene til et budskab om at sætte fokus på vilkår frem for børn, lærere og pædagoger som problemet.”Altså det ville jo have været absurd, hvis man dengang, hvor man brugte kanariefuglene nede i minerne til at kunne afsløre, når der var iltmangel, at man så bare robusthedstrænede dem til at holde vejret. At vi sagde, ”Bare tro på det. Det er jo bare dit mindset.” Altså at man så i stedet for tog det alvorligt. At man tænkte, at der er noget galt i minen. Alle mand ud. Vi er nødt til at have gjort vilkårene anderledes. Så jeg håber, det kan være med til at sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer,” sagde Dorthe Birkmose, der er forfatter til ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”, som Anne Vestergaard betegner som lidt af en bibel i arbejdet med at forstå, hvad motivation handler om.  For Dorthe Birkmose må vi aldrig opgive at tro på, at børnene er motiverede. Men vi skal også forstå hvad motivation er, og hvad det ikke er.”Motivation er i virkeligheden parathed til handling. Og det vil sige, at motivation, det er alt det, som vi er klar til, som vi er parate til, som vi har lyst til, som giver mening for os, som vi kan se kan løse vores problemer. På den måde er det jo hele drivkraften i et menneskeliv. Men samtidig får man også bare lige highlightet, at motivation også er opreklameret, fordi motivation er kun parathed. Og jeg tænker, at vi alle sammen ved, at der kan eddermame være langt fra, at man er motiveret for noget, til at man så kan handle på det”.Lyt til en samtale om motivation, om at miste troen på børnenes motivation, om at finde motivationen, om perspektivskiftet som metode til at få øje på motivationen, om mikroøjeblikke, hvorfor afgangsprøven i skolen skal afskaffes og om behovet for bedre vilkår i skolen for både børn, unge, pædagoger og lærere.Samtalen er optaget på Folkemødet i Socialt Indbliks telt, så der forekommer lidt støj og dårligere lyd end studieoptagelser.Tilrettelæggelse: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til vores nyhedsbrev.

”I min tid som skolelærer i psykiatrien var der en pige, der var indlagt gennem et helt år. Hun stoppede med at gå og spise og tale. Jeg sad ved siden af hende ved sengen igennem det her år, hvor hun var helt lammet.” Det fortæller Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor hun i denne uge har besøg af Christine Weinreich.Hun er afdelingsleder på Skolen på Herlev Hospital og har skrevet bogen ”Skolebørn med funktionelle lidelser”.  En funktionel lidelse er en samlet betegnelse for en række symptomer, ofte med et karakteristisk mønster, der påvirker funktionsevnen og livskvaliteten, men som ikke kan påvises ved medicinske undersøgelser og tests.Både Christine Weinreich og Anne Vestergaard, der har en fortid som skolelærer i psykiatrien, har mødt børn med funktionelle lidelser. Børn, der pludselig fik fysiske symptomer på psykiske belastninger.Anne Vestergaard taler med Christine om, hvad en funktionel lidelse er, hvordan den kommer til udtryk, og ikke mindst også, hvad man rent faktisk kan gøre for at hjælpe børn og unge, der har en funktionel lidelse.Der er nemlig ingen tvivl om, at børn og unge lider, og at de mærker smerten. Men det gode er, at der også er meget, man kan gøre. Og i podcasten kan du høre, hvad det er.Christine Weinreich er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra DPU, Århus Universitet. Hun er afdelingsleder på Skolen på Herlev Hospital.Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.Udgivet af Socialt Indblik.

”Sig undskyld. Også der, hvor det er mega uretfærdigt. Sig, du vil øve dig.”  Det er ét af budskaberne fra Camilla Obel, der endnu en gang gæster Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”.  Hun er oprindeligt uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004, har arbejdet knap ti år som skoleleder og har mange års erfaring med udviklings- og forandringsforløb med børn, unge samt forældre og professionelle fra daginstitution og skoler.For Camilla Obel er det lille ord undskyld nemlig et udtryk for, at man som lærer tager ansvaret, når der fx bliver kaos i klassen, eller når en elev ikke følger med og begynder at løbe rundt. For ansvaret er de voksnes. Og det skal de tage på sig.Det handler om at fjerne forkerthedsfølelsen og skammen, fortæller Camilla Obel.”Så kan man som lærer sige ’jeg var ikke super tydelig til at forklare, hvad vi skulle, så jeg forstår godt, at du begynder at løbe rundt nede bag i klassen.’ Så selvom det måske føles uretfærdigt, så skal man forstå formålet med, at man nogle gange er nødt til at sluge nogle kameler for et enkelt barn.”I programmer taler Camilla Obel med skolelærer og vært Anne Vestergaard om, hvad lærere og pædagoger kan gøre, når børnene er – som Camilla Obel formulerer det – uden for deres tolerancevindue. De taler om konkrete greb til at gøre noget andet i stedet for bare at gøre mere af det, der ikke virker. Og så skal du høre, hvad det vil sige, når man som lærer skal ’bakke med en trailer’.Camilla Obel, er indehaver af og administrerende direktør i HAFU – Institut for liv. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004 og har arbejdet knap ti år som skoleleder.Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.Udgivet af Socialt Indblik.

”Vi har jo ikke mødt nogen børn, der vågner om morgenen og tænker: ’puha, i dag går jeg bare ned, og så smadrer jeg det hele og bliver sendt over på kontoret og fucker det op for alle’. Så hvis vi antager, at børn hver dag faktisk prøver at gøre det bedste, de kan, så skal vi blive lidt nysgerrige på, hvorfor det er det bedste, og hvordan vi kan hjælpe med måske at gøre noget andet”. Det fortæller Camilla Obel i ”Kanariefuglenes stemmer”. Hun er oprindeligt uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004, har arbejdet knap ti år som skoleleder og har mange års erfaring med udviklings- og forandringsforløb med børn, unge samt forældre og professionelle fra daginstitution og skoler.Hun taler med skolelærer og podcastvært Anne Vestergaard om, hvordan vi i skolen kan blive bedre til at forstå børns adfærd. De taler om, hvordan man hjælper børn, der reagerer voldsomt, eller børn, der bare helt forsvinder. Hvorfor flere børn bliver fyldt af skam og stress, og hvad det egentlig betyder, når et barn er uden for sit tolerancevindue.Camilla Obel, er indehaver af og administrerende direktør i HAFU – Institut for liv. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004 og har arbejdet knap ti år som skoleleder. Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole. Udgivet af Socialt Indblik.

En stærk omsorgskultur i skolen, hvor børnene yder omsorg for hinanden, har potentialet til ikke bare at skabe bedre trivsel for elever i mistrivsel. Det kan også styrke hele klassens fællesskab. Og på sigt kan det også forandre samfundet. Det fortæller Thomas Gylling-Andersen, der under sit psykologistudie blev særlig optaget af børns muligheder for at indgå i omsorgskultur i skolerne. Han blev så optaget af det, at han nu næsten er færdig med et helt Ph.D projekt om emnet.Og i et afsnit af Kanariefuglenes stemmer taler Thomas Gylling-Andersen med Anne Vestergaard om sit projekt og hvad en stærk omsorgskultur har potentiale til at forandre.Lyt til en samtale om, hvad en stærk omsorgskultur kan for den enkelte elev og for fællesskabet, hvad det kræver at etablere en stærk, og hvordan vi måske kan skabe varige forandringer i samfundet, hvis børn allerede tidligt i livet møder en stærk kultur for at tage omsorg for hinanden.Thomas Gylling-Andersen er uddannet psykolog og Ph.d-studerende samt undervisningsassistent ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og UddannelseAnne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.Udgivet af Socialt Indblik.

”Jeg synes, at det er bekymrende, at man er endt med kun at kigge på de børn, som har diagnoser, og som skal have støtte på en særlig måde. Måske skal de have en støtteperson eller tages ud af klassen. Men i virkeligheden, synes jeg, at det kunne være mere interessant, hvis vi arbejder med hele klassen.” Det fortæller Betina Scheller, der er uddannet lærer og stifter og direktør i Center for Psykoedukation og Læring.Og i denne uge er hun gæst hos Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”.Hør, hvilke simple greb Betina Scheller mener, at lærerne kan få med sig til opgaven til at få flere børn ind i almindelige skolefællesskaber. Og hør, hvordan skoler og de enkelte lærere kan bruge et nyt og særligt screeningsværktøj, som hun har udviklet, til arbejdet med at sætte fokus på hele klassen frem for blot den enkelte elev.Betina Scheller er uddannet folkeskolelærer og direktør og stifter for Center for Psykoedukation og Læring. Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole. Udgivet af Socialt Indblik.

”Jeg synes jo generelt ikke, det er fagligheden, vi mangler ude i folkeskolen. Folk kan deres fag. De brænder for deres fag. Det er mere klasseledelse, folk slår sig på. Eller børn, som har det svært, som man er nødt til også at tage sig af. Ligesom i andre fag og sport for den sags skyld, er der nogle, der har det talent. Det falder dem nemt. Der er gode til at se børnene i øjnene, og de er gode til at få kontakt og have en god relation. Og så kører det jo langt hen ad vejen. Men der er også nogen, som har svært ved lige præcis det. Og så kan man have nok så høj faglighed.” Det fortæller Lars Bechager, der har været lærer i 22 år, til Anne Vestergaard i podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”. Han giver i podcasten en førstehåndsberetning fra praksis, hvor omsorgsdelen fylder mere i dag, og hvor den del også ifølge Lars Bechager er afgørende for at lykkes med lærergerningen.For Lars skal omsorgsfaget i lærergerningen have langt mere fokus. Det handler om ressourcer, men også om uddannelsen. Han mener blandt andet, at læreruddannelsen bør tage mere afsæt i praksis og den virkelighed, som de kommende lærere møder.  Lyt med til en samtale om den virkelighed, man som lærer står i.Lars Bechager er lærer på Skolen på Islands Brygge, og han har i mange år været engageret i arbejdet med lærernes vilkår.  Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.Udgivet af Socialt Indblik.

”Det er ikke børnene, det er problemet, men børnene viser problemet. Så derfor skal vi også være undersøgende på, hvad er det egentlig, børnene prøver på at vise? Hvad er det, de prøver på at fortælle? Vores udgangspunkt er, at børnene med deres symptomer faktisk er hjælpsomme, for de gør opmærksom på, at der er noget, der ikke er taget vare på.” Sådan fortæller psykolog Jørn Nielsen, der i mere end 40 år har arbejdet med børn og unge.Og så er han forfatter til bogen ”Fra symptomer til trivsel”. I et afsnit af vores podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller han, hvordan han mener, at vi skal flytte fokus væk fra børnenes og de unges symptomer, når vi arbejder med deres mistrivsel – men også i debatten om mistrivsel generelt.De taler om, hvordan vi kan flytte fokus væk fra symptomerne og i stedet reflektere over, hvad det er, børnene rent faktisk prøver at vise med deres invitationer. Hvordan kan vi skabe rammerne for, at børn og unge udvikler sig, frem for mistrives? Og så giver Jørn Nielsen sit syn på, hvordan børn og unges trivsel har udviklet sig i de fire årtier, han som psykolog har arbejdet med børn og unge.Jørn Nielsen er psykolog, cand.pæd.psyk fra 1986 og Ph.d. fra 1996. Han er en del af Metalog, der er et psykologisk og psykiatrisk fællesskab. Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.Udgivet af Socialt Indblik.

”Vi ved, at hver sjette forældrepar har konflikter med psykisk eller fysisk aggressivitet. Det vil sige, at hvert sjette barn vokser op i et hjem, hvor forældrene har et konfliktniveau, der er meget toksisk.”  Det fortæller psykolog Mattias Stølen Due, der er direktør for Center for Familieudvikling, som er en NGO, der arbejder på at fremme tryghed og trivsel for børn og voksne.  I ”Kanariefuglenes stemmer” taler han med vært Anne Vestergaard om, hvordan familien og ikke mindst parforholdet også har en betydning, når vi taler om børn og unges trivsel.”Når vi taler om ilt og kanariefugle, så kan man jo ud fra den metafor tale om, at forældre udleder relationelt CO2. Altså, børn indånder hver eneste dag en luft fyldt med konflikt. Og så kan det godt være, at vi bilder os selv og hinanden ind, at børn ikke lægger mærke til det, fordi vi skændes bag lukkede døre, eller når de spiller Playstation. Men børn opdager og oplever meget mere, end vi tror,” siger Mattias Stølen Due, der som psykolog har specialiseret sig i arbejdet med par og er forfatter til bogen "Pas på parforholdet". I podcasten fortæller han blandt andet om betydningen af, at familien er et særligt helle for børn. ”Familien er et helle og et sted, hvor du kan tanke energi. Et sted, hvor du kan blive mødt som den, du er, selvom skolen, arbejdet eller fritidslivet er svært. Hvis børn kan komme hjem til basen og få nogle interesserede spørgsmål fra mor, en krammer af far og mærke, at her kan de få lov til at være kede af det. At her skal de ikke fixes. At her skal de ikke være på en anden måde end sådan, som de oplever sig selv. Så kan man som barn klare meget. Så bliver man med et fint ord mere resilient eller robust,” siger Mattias Stølen Due. Hør, hvordan og hvorfor Mattias Stølen Due vil sætte mere fokus på familien, og hvilken rollen parforholdet spiller, når det handler om børn og unges trivsel. Medvirkende: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling. Forfatter til bogen ”Pas på parforholdet”, som er udkommet i fire lande. Har desuden udviklet konceptet Par-tjek sammen med forskere fra Aarhus Universitet samt været initiativtager til den gratis telefonrådgivningslinje Partelefonen og indsatsen Vores Parforhold. Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogikRedigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt IndblikFå Socialt Indbliks nyhedsbrev

Er forældre, lærere eller pædagoger nogle gange selv med til at eskalere en konflikt med et barn? Og risikerer vi ligefrem at gøre det værre, når vi reagerer alt for hurtigt.  Ja, mener psykolog Rikke Lyngdam. Og derfor skal selvkontrol og de-eskalering være med i værktøjskassen hos blandt andre lærere eller pædagoger.  Rikke Lyngdam fortæller i denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvordan netop selvkontrol og de-eskalering er ét af de fem principper i ”Non violent resistance” (NVR), som hun folder ud i en episode af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer” med vært Anne Vestergaard.NVR kan ifølge Rikke Lyngdam være en vej for forælder og fagprofessionelle i dagtilbud, skole eller fx botilbud til både at løse potentielle konflikter men også at få skabt en ny form for autoritet, der ikke tager afsæt i sanktioner og hårdt mod hårdt.I det forrige program fortalte Rikke Lyngdam, hvordan hun ser nærvær og et tæt samspil med barnet som en ny form for autoritet, der appellerer langt bedre til nutidens børn og unge.  ”Når børn har haft det svært eller været i en krise, ser tilbage på det, der betød noget for dem, så er det, at der var nogen, der blev ved med at kunne holde til det, og at omsorgen fra dem hele tiden var tydelig. At de ikke blev smidt ud, når de havde gjort noget forkert. Men at det blev markeret, ”vi vil ikke have den her adfærd herhjemme, men du er meget velkommen til at være her, men du skal også bidrage til, at vi kan være sammen på en bedre måde,” siger Rikke Lyndam.Som hun fortæller, handler det altid om at efterlade et kærligt aftryk hos barnet. Rikke Lyngdam underviser blandt andet i NVR, og i podcastens start giver hun blandt andet en visualiseringsøvelse, som både forældre og fagprofessionelle netop kan bruge til at stille skarpt på sig selv i relationen til barnet (Øvelsen ligger i tidskoden 5.19).”At arbejde med ”Non violent resistance” handler om at turde stille sig selv nogle vigtige spørgsmål og være nysgerrig og være optaget af, om man er med til at eskalere situationer, når det handler om børn, der reagerer udad? Er jeg med til at gøre det værre? Er jeg tydelig nok? Er jeg varm nok i min tilgang? Får jeg forbundet mig ordentligt til det barn, som jeg gerne vil arbejde med? Og hvad sker der med mig i den sammenhæng, hvor jeg er sammen med barnet?”Hør, hvordan du kan bruge med NVR metoden både privat og i arbejdet.Medvirkende: Rikke Lyngdam er psykolog og en del af psykologfællesskabet FOLIKO. Hun har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogikRedigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik

Hvad har Martin Luther King og Ghandi at gøre med måden at arbejde på at skabe autoritet og ro i skolen på? Måske mere end vi umiddelbart tror, fortæller psykolog Rikke Lyngdam i et nyt afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”. Ifølge psykolog Rikke Lyngdam kan vi nemlig i ”Non violent Resistance” (NVR) finde inspiration til en helt nye måde at se konflikter og udadreagerende adfærd i skolen på.NVR er ifølge Rikke Lyngdam mere et ”mindset” end en egentlig metode eller tilgang, og den rummer – foruden af være inspireret Martin Luther King og Ghandi – elementer fra borgerretsbevægelser, aktivisme og ligefrem civil ulydighed. Rikke Lyngdam er del af psykologfællesskabet FOLIKO og har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.Rikke Lyngdam mener, at den aktuelle debat om flere sanktioner i skolen er præget af en opfattelse af autoritet, der hører fortiden til. Hun ser i NVR en ny form for autoritet, som anerkender, at der er problemer, der skal håndteres, men som også har blik for den enkelte.”Jeg kalder det ”omsorgsgivende autoritet”, mens englænderne kalder det caring authority. Så vi har med to ord at gøre, hvor der er en autoritet. Altså der er noget, som nogen faktisk skal sætte nogle rammer og retningslinjer for. Men vi vil gerne gøre det på en varm og engageret måde, hvor vi er interesseret i, hvad andre folk tænker. Vi er interesseret i at støtte op om en udvikling, hvor man hellere vil bruge sin autoritet som en nærværende figur, frem for en, der truer med sanktioner. Så man kan sige, at distancen var den gamle autoritet: Jeg bestemmer, du kan ikke kritisere mig, og nu skal du høre efter, hvad jeg siger, fordi ellers så er der sanktioner. Og i dag kan vi sige, at nærværet er den nye autoritet. Vi rykker tæt på dem, som har det svært,” fortæller Rikke Lyngdam.Sammen med podcastvært Anne Vestergaard taler hun om, hvordan vi kan bruge det mindset, der findes i NVR, til at finde alternativer til det at pege på den enkelte og sætte ind med sanktioner mod børn, når de skaber uro, er fysisk voldelig eller måske ødelægger ting.Hør, hvad der skal til at skabe den nye autoritet, og hvordan man hjælper børn og unge til det gode comeback.  Medvirkende: Rikke Lyngdam er psykolog og en del af psykologfællesskabet FOLIKO. Hun har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogikRedigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik  Få Socialt Indbliks nyhedsbrev

Det er et mysterium, hvad der ligger bag, når børn holder op med at komme i skolen og får et langvarigt skolefravær. Og for at lykkes med at få børnene tilbage i skolen skal vi løse fraværsmysteriet.  Det fortæller Camilla Printz, der er psykolog og sammen med Mai Juul Andersen har skrevet bogen med titlen ”Skolefravær”.Hun er gæst i denne uges udgave af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor temaet netop er det stigende langvarige skolefravær blandt børn og unge. Nye tal viser, at hvert femte barn har et bekymrende højt skolefravær.Camilla Printz har siden 2018 været en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-start.  Og i podcasten fortæller hun, hvordan de arbejder med at løse fraværsmysteriet, og hvordan de arbejder med at få barnet tilbage i et fællesskab, hvor det føler sig betydningsfuldt og savnet. For at være væk fra klassen i længere tid kan gøre det sværere at vende tilbage til det, man måske vægrede sig imod og derfor begyndte ikke at komme i skole.”De færreste børn, jeg har mødt, værger sig mod et skolefællesskab, hvor de kan lykkes. De fleste børn, de værger sig mod delelementer. Og det er jo det, vi skal blive klogere på. Altså de kan værge sig mod et giftigt pigemiljø. De kan værge sig mod nogle naturteknik-timer, som bare bliver alt for overvældende, fordi der er så meget uro. De kan værge sig mod en relation til en lærer, som bare er blevet helt vildt svær, og hvor barnet føler sig misforstået og skældt ud hele tiden,” siger Camilla Printz og fortsætter:”Så den del af begrebet skoleværing kan jeg godt lide, men jeg kan ikke lide, når det kommer til at pege på barnet. For så mister vi hele kompleksiteten og kommer til at reducere det til noget, der handler om, at barnet selv er skyldigt,” siger hun med en reference til debatten om, hvorvidt vi skal se barnets fravær som egentlig skolevægring.  Camilla Printz mener, at skolen skal forsøge at lære af børnenes fravær og det, som det kan fortælle om skolen.”Barnet kan jo lidt anskues som sådan en slags whistleblower. Der er et eller andet galt her, og barnet kan ikke altid sætte ord på, hvad det er. Og tit er det en kombinationaf alt muligt i barnets liv,” siger hun. Både Camilla Printz og podcastvært og lærer Anne Vestergaard ser ansvaret for at få børnene tilbage fra langvarigt skolefravær som et delt ansvar mellem flere parter, blandt andre forældre og lærere, og derfor er det vigtigt, at skolen samarbejder med forældrene på en måde, hvor de har forståelse for, at det for forældrene kan være en både skamfuld og svær situation at stå i.Hør mere om, hvad der er vigtigt i samarbejdet, hvordan man går til fraværsmysteriet og bliver klogere på fraværet, hvordan man kan hjælpe børnene tilbage i skolen, og hvordan vi bør sætte mere fokus på forebyggelse af fraværet. Medvirkende: Camilla Printz, psykolog og siden 2018 en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-startVært: Anne VestergaardTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik

Inklusion har ikke været en gevinst for de elever, der har brug for støtte. Tværtimod. Alligevel er tanken god. Det lyder måske som en stor selvmodsigelse, når forsker i inklusion Lotte Hedegaard-Sørensen på den ene side slår fast, at inklusionslovens indførelse i 2013 har betydet større mistrivsel for de børn, der har brug for ekstra støtte, men samtidig holder fast i at idéen er god.Hvordan det hænger sammen, fortæller hun i et nyt afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”.  Lotte Hedegaard-Sørensen er cand.mag., ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Hun har i 25 år forsket i specialpædagogik og inklusion og er lige nu aktuel med bogen Inklusion og eksklusion.”Det er jo ikke inklusionen i sig selv, der er problemet. Det er snarere den måde, hvorpå andre dagsordner har fortrængt det, som var den oprindelige idé. Det er den politiske diskurs, som inklusionen har været en del af,” fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen.Hun mener, at den inklusion, som vi ser lige nu i den danske folkeskole, ligger langt fra de værdier, der oprindelig er fundamentet for inklusionstanken.”Der er nogle politiske dagsordner, som har overtaget inklusionsdagsordenen. Og så har vi glemt dens pædagogiske og etiske grundlag,” siger Lotte Hedegaard-Sørensen.I programmet taler hun og medvært Anne Vestergaard om, hvad den nuværende inklusion betyder for børn og unge, hvordan vi skal forstå inklusionens oprindelige tanker, og hvordan vi så kommer tilbage på det spor.Medvirkende: Lotte Hedegaard-Sørensen, cand.mag., ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus UniversitetMedvært: Anne VestergaardTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik

”I stedet for at snakke om, hvorvidt skærmen er et problem, så skal vi snakke om, hvad det er for et børneliv, vi ønsker at tilbyde vores børn? Og er det egentlig det, som de udlever lige nu, når de sidder seks timer om dagen og ser mere eller mindre meningsløst indhold kombineretmed lidt voldsporno?” Sådan spørger psykolog David Madsen i ugens episode af ”Kanariefuglenes stemmer”.  David Madsen er stifter af Dabeco, der tilbyder behandling til mennesker med problemer relateret til computerspilsafhængighed eller sociale medier. Han er ekspert i unges digitale dannelse og forholdet mellem digitalt og analogt liv.I forrige afsnit fortalte han, hvordan han ser en klar sammenhæng mellem børn og unges mistrivsel og det voksende skærmbrug. Ikke på grund af skærmen i sig selv, men fordi både computerspil og sociale medier er designet til at fastholde brugerne.Hos Dabeco møder David Madsen mennesker, der er helt fortabt i computerspillet og har mistet deres forbindelse til den analoge verden. Han opfordrer til, at vi forældre, lærerne i skolen og ikke mindst politikerne taler om, hvad det betyder, når skærmen kommer til at fylde så meget i børn og unges liv.”Nu har jeg haft små 10.000 psykologsamtaler med børn, unge og deres forældre, og jeg kan sige, at der er ikke nogen forældre, der har et ønske om, at alle i familien sidder på hver sit værelse med hver deres skærm. Det er noget, der er sket. Men når man begynder at få kontakt til det, der har betydning helt inde i hjertet, så begynder det også at være nemmere at snakke om. Fordi skærmen er der, betyder det jo ikke, at skærmen altid er årsagen. Det kan også være alkoholen. Det kan også være de mange skænderier. Det kan også være den fysiske mobning, der foregår ovre i skolen. Der kan være mange årsager. Men skærmen skal være en del af det samtale-register, vi taler med forældre og børn om. Og med lærerne i skolen,” siger David Madsen.  I podcasten fortæller han og medvært Anne Vestergaard, hvordan man som lærer eller pædagog kan sætte skærmbruget på dagsordenen.Medvirkende: Psykolog David Madsen, stifter af Dabeco Medvært: Anne VestergaardTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik

”Børn og unge har altid en undgåelsesadfærd i højre lomme. Du kan altid søge væk i et YouTube-klip, hvis du keder dig. Hvis du bliver trist, så kan du altid søge ind i et nyt spil ”Fortnite”. Hvis du bliver nervøs, så kan du søge væk i nogle reels. Og så kan du komme på afstand af følelserne. Og så er det, at de her følelser, du kommer på afstand af, vokser sig store. De bliver frygtindgydende.” Det fortæller psykolog David Madsen i ugens episode af ”Kanariefuglenes stemmer”.Han advarer om, at den digitale verden har en stor negativ indflydelse på børn og unges trivsel i dag.David Madsen er stifter af Dabeco, der tilbyder behandling til mennesker med problemer relateret til computerspilsafhængighed eller sociale medier. Han er ekspert i unges digitale dannelse og forholdet mellem digitalt og analogt liv.I programmet taler han med programmets faste medvært Anne Vestergaard, der som tidligere lærer i psykiatrien har oplevet, hvad det kan betyde, når børn og unge isolerer sig i den digitale verden.David Madsen mener, at særligt sociale medier er designet til ikke bare at fastholde brugerne, men også til at de undgår at mærke de svære følelser i livet.”Det, der sker, når du fastholdes i undgåelsen, er, at så sker der ikke nogen healing. Mistrivslen bliver gradvist større og større, fordi der bliver mere og mere land, som bliver ukendt at træde ud i. Og det opleves altid farligt at træde ud i det ukendte. Det gør det for alle mennesker,” siger David Madsen og fortsætter i podcasten:”Kan mistrivslen, vi ser blandt vores børn og unge, i virkeligheden også være et symptom på, at vi simpelthen har inviteret dem til et liv, hvor de egentlig ikke har særlig mange muligheder for at leve et godt, sundt og meningsfuldt analogt børne- og ungdomsliv? Mistrivslen er ikke kun en konsekvens af de ting, de gør. Det er også blevet en konsekvens af de ting, de ikke gør, og det fravær, der er opstået i deres tilværelse,” siger David Madsen.Lyt til podcasten, og hør, hvad den digitale verden betyder for børn og unge.

”Vi har så meget viden om, hvad der skal til. Så der er ikke rigtig nogen undskyldning længere. Bortset fra, at det på det politiske niveau åbenbart stadig lader vente på sig at tilføre de midler, der gør, at man kan se daginstitutioner og skoler som det her drivhus, hvor der skal være gode vækstbetingelser for, at børnene kan folde sig ud og bære frugt. Altså at man ser daginstitution og skole som investering.” Det fortæller skoleforsker Louise Klinge, der i ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller om de seks grundlæggende behov, der er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Louise Klinge er oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og filosofi. Og hun har i en årrække arbejdet som lærer på forskellige former for skoler på alle klassetrin. I sin forskning har hunkigget på tværs af forskningsfelter og identificeret de seks behov.Og med forskningen som det centrale i argumentet mener Louise Klinge, at vi på mange felter kan styrke trivslen blandt børn og unge ved at forandre skolen og styrke de seks behov. Men vi kan ikke bare styrke trivslen. Potentialet er meget større.”Vi bliver alle sammen født ind i livet med almindelige menneskelige dispositioner for at ville fællesskabet, for at ville bidrage og med unikke evner og styrker. Og vi vil virkelig hurtigt få et bedre samfund, hvis vi gav meget mere plads til, at børnene kunne udfolde det og øve sig på at bruge sig selv i langt højere grad. Altså virkelig, at man ser børn som en ressource og bringer dem i spil i langt højere grad,” siger Louise Klinge.  I en samtale med podcastens medvært Anne Vestergaard folder Louise Klinge de seks behov ud og fortæller, hvorfor og hvordan de kan styrke børn og unges trivsel.  Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende: Louise Klinge forsker indenfor relationskompetence. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og har tidligere arbejdet som lærer på både en erhvervsuddannelse og i folke-, fri- og privatskoler. Louise Klinge er forfatter til en række bøger, og er blandt andet en del af forskernetværket NO!SE.Vært: Anne VestergaardTilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

”Jamen for mig er Sofus ikke irriterende, for mig er han bare en dreng, der har meget på hjerte.” Citatet her er et, Louise Klinge refererer fra sit arbejde med sin ph.d., hvor hun har forsket i lærerens relationer til eleverne. Også kaldet relationskompetencer. Louise Klinge er oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og filosofi. Og hun har i en årrække arbejdet som lærer på forskellige former for skoler på alle klassetrin.  Den erfaring og opmærksomhed, hun fik gennem det arbejde, betød, at hun begyndte at interessere sig for, hvorfor nogle lærere særligt lykkes med at skabe den tætte relation. Og i arbejdet med ph.d.’en talte hun derfor med en lang række lærere.Læreren, som Louise Klinge talte med, stillede sig selv to spørgsmål, når en elev havde en udfordrende adfærd.”Så spørger jeg altid mig selv, har det noget med mig at gøre? For eksempel har jeg snakket for lang tid, uden børnene har været aktive? Og så kan jeg se nogle gange, nej, det har ikke noget med mig at gøre. Og så spørger jeg mig selv, hvad har det barn brug for?”I syvende afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” folder Louise Klinge sin forskning om lærerens relationskompetence ud og fortæller, hvad kendetegnene er for den gode relationskompetence, og hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at læreren kan lykkes.Louise Klinge bruger begrebet ”at have eleven på sinde” og med det mener hun, at eleven skal mærke, at læreren kan lide eleven og interesserer sig for eleven.”Børn – og mennesker i det hele taget – reagerer ikke på gode intentioner, selvom vi jo alle sammen vil hinanden det bedste. Vi reagerer på det, der helt konkret sker. Så det der med at have børn på sinde, det har de allerfleste. For de kan jo godt lide børn. Men det viser sig konkret i handlingen, afhængig af om du har dem i dit opmærksomhedsfelt eller ej,” siger Louise Klinge og fortsætter:”Og det er der, rammer og strukturer er så afgørende for, om læreren kan lykkes med det. Og det er derfor, det er så forfærdelig synd for rigtig mange lærere, fordi de cykler hjem fra arbejde og tænker, det var jo slet ikke sådan her, jeg ville være lærer. Men de har simpelthen stået i nogle rammevilkår, der har gjort det utroligt svært at være en god version af sig selv,fordi man er blevet så presset,” siger Louise Klinge.Lyt med, når hun fortæller mere om, hvordan man omsætter intentioner til handling, og om hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at lærerne kan lykkes med det.    Medvirkende: Louise Klinge forsker indenfor relationskompetence. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og har tidligere arbejdet som lærer på både en erhvervsuddannelse og i folke-, fri- og privatskoler. Louise Klinge er forfatter til en række bøger, og er blandt andet en del af forskergrupperne NO!SE. Udgivet af Socialt IndblikVært: Anne VestergaardTilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg Lydredigering: Ida Frisk Carstensen

”Når et barn mistrives, så er vi meget hurtige til at kigge ind i barnet. Og det betyder, at vi kommer til at reparere meget på symptomerne. Symptomet kunne være, at man ikke kan komme i skole, det kan være, at man er helt socialt nedlukket, eller man er udadreagerende. Alt det er symptomer. Mens selve årsagerne er vi nødt til at lave et større undersøgelsesarbejde for at finde tilbage til.” Det fortæller Tine Basse Fisker, der er gæst i femte afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor vi undersøger trivslen blandt børn og unge, og ikke mindst hvad vi kan gøre for at styrke trivslen.  Tine Basse Fisker har i mere end 20 år beskæftiget sig med børn og unges trivsel og har specialiseret sig i emnet skoleværing og skolefravær. Hun har en ph.d. i pædagogisk psykologi, og hun har erfaring som psykoterapeut og har dermed en solid videnskabelig baggrund og praktisk erfaring. Hun underviser på skoler, dagtilbud, PPR, og så arbejder hun med børn og familier i terapi, hvor hun har fokus på mistrivsel og langvarigt skolefravær.Tine Basse Fisker mener, blandt andet med rod i hendes egne erfaringer fra samtaler med både børn og forældre, at én af årsagerne ligger i relationerne.”Mange af de børn, jeg møder, de fortæller selv, at grunden til, at det er rigtig svært for dem at komme i skole, det er ikke deres relationerne til de andre børn, men det er også relationen til lærerne. De siger sådan nogle ting som ’jeg har ikke nogen lærer, jeg er tryg ved’ eller ’jeg føler ikke, jeg kan gå til min lærer, hvis jeg har brug for det’,” fortæller Tine Basse Fisker og fortsætter:”Der ville være så meget, der ville være lettere for mange af de børn, som har mere føling med alting, hvis de havde en tryg og tillidsfuld tilknytning til deres voksne. Der er jo mange forskellige årsager til, at det er svært og er udfordret. Men det er i hvert fald et sted, vi kan begynde med at skrue på, i stedet for at skrue på børnene.”En af udfordringerne, som Tine Basse Fisker ser, er, at børn i dag skal forholde sig til mange forskellige voksne, fra de er helt små.Sammen med podcastens medvært Anne Vestergaard, der har en fortid som lærer i psykiatrien, taler hun mere om, hvilken rolle skolen kan spille i at styrke trivslen hos børn og unge.Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende:Medvirkende: Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, kognitiv psykoterapeut med speciale i børn og unge og medlem af forskernetværket No!se Medvært: Anne VestergaardTilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg