Kanariefuglenes stemmer

Hvad har Martin Luther King og Ghandi at gøre med måden at arbejde på at skabe autoritet og ro i skolen på? Måske mere end vi umiddelbart tror, fortæller psykolog Rikke Lyngdam i et nyt afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”. Ifølge psykolog Rikke Lyngdam kan vi nemlig i ”Non violent Resistance” (NVR) finde inspiration til en helt nye måde at se konflikter og udadreagerende adfærd i skolen på.NVR er ifølge Rikke Lyngdam mere et ”mindset” end en egentlig metode eller tilgang, og den rummer – foruden af være inspireret Martin Luther King og Ghandi – elementer fra borgerretsbevægelser, aktivisme og ligefrem civil ulydighed. Rikke Lyngdam er del af psykologfællesskabet FOLIKO og har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.Rikke Lyngdam mener, at den aktuelle debat om flere sanktioner i skolen er præget af en opfattelse af autoritet, der hører fortiden til. Hun ser i NVR en ny form for autoritet, som anerkender, at der er problemer, der skal håndteres, men som også har blik for den enkelte.”Jeg kalder det ”omsorgsgivende autoritet”, mens englænderne kalder det caring authority. Så vi har med to ord at gøre, hvor der er en autoritet. Altså der er noget, som nogen faktisk skal sætte nogle rammer og retningslinjer for. Men vi vil gerne gøre det på en varm og engageret måde, hvor vi er interesseret i, hvad andre folk tænker. Vi er interesseret i at støtte op om en udvikling, hvor man hellere vil bruge sin autoritet som en nærværende figur, frem for en, der truer med sanktioner. Så man kan sige, at distancen var den gamle autoritet: Jeg bestemmer, du kan ikke kritisere mig, og nu skal du høre efter, hvad jeg siger, fordi ellers så er der sanktioner. Og i dag kan vi sige, at nærværet er den nye autoritet. Vi rykker tæt på dem, som har det svært,” fortæller Rikke Lyngdam.Sammen med podcastvært Anne Vestergaard taler hun om, hvordan vi kan bruge det mindset, der findes i NVR, til at finde alternativer til det at pege på den enkelte og sætte ind med sanktioner mod børn, når de skaber uro, er fysisk voldelig eller måske ødelægger ting.Hør, hvad der skal til at skabe den nye autoritet, og hvordan man hjælper børn og unge til det gode comeback.  Medvirkende: Rikke Lyngdam er psykolog og en del af psykologfællesskabet FOLIKO. Hun har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogikRedigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik  Få Socialt Indbliks nyhedsbrev

Det er et mysterium, hvad der ligger bag, når børn holder op med at komme i skolen og får et langvarigt skolefravær. Og for at lykkes med at få børnene tilbage i skolen skal vi løse fraværsmysteriet.  Det fortæller Camilla Printz, der er psykolog og sammen med Mai Juul Andersen har skrevet bogen med titlen ”Skolefravær”.Hun er gæst i denne uges udgave af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor temaet netop er det stigende langvarige skolefravær blandt børn og unge. Nye tal viser, at hvert femte barn har et bekymrende højt skolefravær.Camilla Printz har siden 2018 været en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-start.  Og i podcasten fortæller hun, hvordan de arbejder med at løse fraværsmysteriet, og hvordan de arbejder med at få barnet tilbage i et fællesskab, hvor det føler sig betydningsfuldt og savnet. For at være væk fra klassen i længere tid kan gøre det sværere at vende tilbage til det, man måske vægrede sig imod og derfor begyndte ikke at komme i skole.”De færreste børn, jeg har mødt, værger sig mod et skolefællesskab, hvor de kan lykkes. De fleste børn, de værger sig mod delelementer. Og det er jo det, vi skal blive klogere på. Altså de kan værge sig mod et giftigt pigemiljø. De kan værge sig mod nogle naturteknik-timer, som bare bliver alt for overvældende, fordi der er så meget uro. De kan værge sig mod en relation til en lærer, som bare er blevet helt vildt svær, og hvor barnet føler sig misforstået og skældt ud hele tiden,” siger Camilla Printz og fortsætter:”Så den del af begrebet skoleværing kan jeg godt lide, men jeg kan ikke lide, når det kommer til at pege på barnet. For så mister vi hele kompleksiteten og kommer til at reducere det til noget, der handler om, at barnet selv er skyldigt,” siger hun med en reference til debatten om, hvorvidt vi skal se barnets fravær som egentlig skolevægring.  Camilla Printz mener, at skolen skal forsøge at lære af børnenes fravær og det, som det kan fortælle om skolen.”Barnet kan jo lidt anskues som sådan en slags whistleblower. Der er et eller andet galt her, og barnet kan ikke altid sætte ord på, hvad det er. Og tit er det en kombinationaf alt muligt i barnets liv,” siger hun. Både Camilla Printz og podcastvært og lærer Anne Vestergaard ser ansvaret for at få børnene tilbage fra langvarigt skolefravær som et delt ansvar mellem flere parter, blandt andre forældre og lærere, og derfor er det vigtigt, at skolen samarbejder med forældrene på en måde, hvor de har forståelse for, at det for forældrene kan være en både skamfuld og svær situation at stå i.Hør mere om, hvad der er vigtigt i samarbejdet, hvordan man går til fraværsmysteriet og bliver klogere på fraværet, hvordan man kan hjælpe børnene tilbage i skolen, og hvordan vi bør sætte mere fokus på forebyggelse af fraværet. Medvirkende: Camilla Printz, psykolog og siden 2018 en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-startVært: Anne VestergaardTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik

Inklusion har ikke været en gevinst for de elever, der har brug for støtte. Tværtimod. Alligevel er tanken god. Det lyder måske som en stor selvmodsigelse, når forsker i inklusion Lotte Hedegaard-Sørensen på den ene side slår fast, at inklusionslovens indførelse i 2013 har betydet større mistrivsel for de børn, der har brug for ekstra støtte, men samtidig holder fast i at idéen er god.Hvordan det hænger sammen, fortæller hun i et nyt afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”.  Lotte Hedegaard-Sørensen er cand.mag., ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Hun har i 25 år forsket i specialpædagogik og inklusion og er lige nu aktuel med bogen Inklusion og eksklusion.”Det er jo ikke inklusionen i sig selv, der er problemet. Det er snarere den måde, hvorpå andre dagsordner har fortrængt det, som var den oprindelige idé. Det er den politiske diskurs, som inklusionen har været en del af,” fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen.Hun mener, at den inklusion, som vi ser lige nu i den danske folkeskole, ligger langt fra de værdier, der oprindelig er fundamentet for inklusionstanken.”Der er nogle politiske dagsordner, som har overtaget inklusionsdagsordenen. Og så har vi glemt dens pædagogiske og etiske grundlag,” siger Lotte Hedegaard-Sørensen.I programmet taler hun og medvært Anne Vestergaard om, hvad den nuværende inklusion betyder for børn og unge, hvordan vi skal forstå inklusionens oprindelige tanker, og hvordan vi så kommer tilbage på det spor.Medvirkende: Lotte Hedegaard-Sørensen, cand.mag., ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus UniversitetMedvært: Anne VestergaardTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik

”I stedet for at snakke om, hvorvidt skærmen er et problem, så skal vi snakke om, hvad det er for et børneliv, vi ønsker at tilbyde vores børn? Og er det egentlig det, som de udlever lige nu, når de sidder seks timer om dagen og ser mere eller mindre meningsløst indhold kombineretmed lidt voldsporno?” Sådan spørger psykolog David Madsen i ugens episode af ”Kanariefuglenes stemmer”.  David Madsen er stifter af Dabeco, der tilbyder behandling til mennesker med problemer relateret til computerspilsafhængighed eller sociale medier. Han er ekspert i unges digitale dannelse og forholdet mellem digitalt og analogt liv.I forrige afsnit fortalte han, hvordan han ser en klar sammenhæng mellem børn og unges mistrivsel og det voksende skærmbrug. Ikke på grund af skærmen i sig selv, men fordi både computerspil og sociale medier er designet til at fastholde brugerne.Hos Dabeco møder David Madsen mennesker, der er helt fortabt i computerspillet og har mistet deres forbindelse til den analoge verden. Han opfordrer til, at vi forældre, lærerne i skolen og ikke mindst politikerne taler om, hvad det betyder, når skærmen kommer til at fylde så meget i børn og unges liv.”Nu har jeg haft små 10.000 psykologsamtaler med børn, unge og deres forældre, og jeg kan sige, at der er ikke nogen forældre, der har et ønske om, at alle i familien sidder på hver sit værelse med hver deres skærm. Det er noget, der er sket. Men når man begynder at få kontakt til det, der har betydning helt inde i hjertet, så begynder det også at være nemmere at snakke om. Fordi skærmen er der, betyder det jo ikke, at skærmen altid er årsagen. Det kan også være alkoholen. Det kan også være de mange skænderier. Det kan også være den fysiske mobning, der foregår ovre i skolen. Der kan være mange årsager. Men skærmen skal være en del af det samtale-register, vi taler med forældre og børn om. Og med lærerne i skolen,” siger David Madsen.  I podcasten fortæller han og medvært Anne Vestergaard, hvordan man som lærer eller pædagog kan sætte skærmbruget på dagsordenen.Medvirkende: Psykolog David Madsen, stifter af Dabeco Medvært: Anne VestergaardTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik

”Børn og unge har altid en undgåelsesadfærd i højre lomme. Du kan altid søge væk i et YouTube-klip, hvis du keder dig. Hvis du bliver trist, så kan du altid søge ind i et nyt spil ”Fortnite”. Hvis du bliver nervøs, så kan du søge væk i nogle reels. Og så kan du komme på afstand af følelserne. Og så er det, at de her følelser, du kommer på afstand af, vokser sig store. De bliver frygtindgydende.” Det fortæller psykolog David Madsen i ugens episode af ”Kanariefuglenes stemmer”.Han advarer om, at den digitale verden har en stor negativ indflydelse på børn og unges trivsel i dag.David Madsen er stifter af Dabeco, der tilbyder behandling til mennesker med problemer relateret til computerspilsafhængighed eller sociale medier. Han er ekspert i unges digitale dannelse og forholdet mellem digitalt og analogt liv.I programmet taler han med programmets faste medvært Anne Vestergaard, der som tidligere lærer i psykiatrien har oplevet, hvad det kan betyde, når børn og unge isolerer sig i den digitale verden.David Madsen mener, at særligt sociale medier er designet til ikke bare at fastholde brugerne, men også til at de undgår at mærke de svære følelser i livet.”Det, der sker, når du fastholdes i undgåelsen, er, at så sker der ikke nogen healing. Mistrivslen bliver gradvist større og større, fordi der bliver mere og mere land, som bliver ukendt at træde ud i. Og det opleves altid farligt at træde ud i det ukendte. Det gør det for alle mennesker,” siger David Madsen og fortsætter i podcasten:”Kan mistrivslen, vi ser blandt vores børn og unge, i virkeligheden også være et symptom på, at vi simpelthen har inviteret dem til et liv, hvor de egentlig ikke har særlig mange muligheder for at leve et godt, sundt og meningsfuldt analogt børne- og ungdomsliv? Mistrivslen er ikke kun en konsekvens af de ting, de gør. Det er også blevet en konsekvens af de ting, de ikke gør, og det fravær, der er opstået i deres tilværelse,” siger David Madsen.Lyt til podcasten, og hør, hvad den digitale verden betyder for børn og unge.

”Vi har så meget viden om, hvad der skal til. Så der er ikke rigtig nogen undskyldning længere. Bortset fra, at det på det politiske niveau åbenbart stadig lader vente på sig at tilføre de midler, der gør, at man kan se daginstitutioner og skoler som det her drivhus, hvor der skal være gode vækstbetingelser for, at børnene kan folde sig ud og bære frugt. Altså at man ser daginstitution og skole som investering.” Det fortæller skoleforsker Louise Klinge, der i ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller om de seks grundlæggende behov, der er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Louise Klinge er oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og filosofi. Og hun har i en årrække arbejdet som lærer på forskellige former for skoler på alle klassetrin. I sin forskning har hunkigget på tværs af forskningsfelter og identificeret de seks behov.Og med forskningen som det centrale i argumentet mener Louise Klinge, at vi på mange felter kan styrke trivslen blandt børn og unge ved at forandre skolen og styrke de seks behov. Men vi kan ikke bare styrke trivslen. Potentialet er meget større.”Vi bliver alle sammen født ind i livet med almindelige menneskelige dispositioner for at ville fællesskabet, for at ville bidrage og med unikke evner og styrker. Og vi vil virkelig hurtigt få et bedre samfund, hvis vi gav meget mere plads til, at børnene kunne udfolde det og øve sig på at bruge sig selv i langt højere grad. Altså virkelig, at man ser børn som en ressource og bringer dem i spil i langt højere grad,” siger Louise Klinge.  I en samtale med podcastens medvært Anne Vestergaard folder Louise Klinge de seks behov ud og fortæller, hvorfor og hvordan de kan styrke børn og unges trivsel.  Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende: Louise Klinge forsker indenfor relationskompetence. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og har tidligere arbejdet som lærer på både en erhvervsuddannelse og i folke-, fri- og privatskoler. Louise Klinge er forfatter til en række bøger, og er blandt andet en del af forskernetværket NO!SE.Vært: Anne VestergaardTilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

”Jamen for mig er Sofus ikke irriterende, for mig er han bare en dreng, der har meget på hjerte.” Citatet her er et, Louise Klinge refererer fra sit arbejde med sin ph.d., hvor hun har forsket i lærerens relationer til eleverne. Også kaldet relationskompetencer. Louise Klinge er oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og filosofi. Og hun har i en årrække arbejdet som lærer på forskellige former for skoler på alle klassetrin.  Den erfaring og opmærksomhed, hun fik gennem det arbejde, betød, at hun begyndte at interessere sig for, hvorfor nogle lærere særligt lykkes med at skabe den tætte relation. Og i arbejdet med ph.d.’en talte hun derfor med en lang række lærere.Læreren, som Louise Klinge talte med, stillede sig selv to spørgsmål, når en elev havde en udfordrende adfærd.”Så spørger jeg altid mig selv, har det noget med mig at gøre? For eksempel har jeg snakket for lang tid, uden børnene har været aktive? Og så kan jeg se nogle gange, nej, det har ikke noget med mig at gøre. Og så spørger jeg mig selv, hvad har det barn brug for?”I syvende afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” folder Louise Klinge sin forskning om lærerens relationskompetence ud og fortæller, hvad kendetegnene er for den gode relationskompetence, og hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at læreren kan lykkes.Louise Klinge bruger begrebet ”at have eleven på sinde” og med det mener hun, at eleven skal mærke, at læreren kan lide eleven og interesserer sig for eleven.”Børn – og mennesker i det hele taget – reagerer ikke på gode intentioner, selvom vi jo alle sammen vil hinanden det bedste. Vi reagerer på det, der helt konkret sker. Så det der med at have børn på sinde, det har de allerfleste. For de kan jo godt lide børn. Men det viser sig konkret i handlingen, afhængig af om du har dem i dit opmærksomhedsfelt eller ej,” siger Louise Klinge og fortsætter:”Og det er der, rammer og strukturer er så afgørende for, om læreren kan lykkes med det. Og det er derfor, det er så forfærdelig synd for rigtig mange lærere, fordi de cykler hjem fra arbejde og tænker, det var jo slet ikke sådan her, jeg ville være lærer. Men de har simpelthen stået i nogle rammevilkår, der har gjort det utroligt svært at være en god version af sig selv,fordi man er blevet så presset,” siger Louise Klinge.Lyt med, når hun fortæller mere om, hvordan man omsætter intentioner til handling, og om hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at lærerne kan lykkes med det.    Medvirkende: Louise Klinge forsker indenfor relationskompetence. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og har tidligere arbejdet som lærer på både en erhvervsuddannelse og i folke-, fri- og privatskoler. Louise Klinge er forfatter til en række bøger, og er blandt andet en del af forskergrupperne NO!SE. Udgivet af Socialt IndblikVært: Anne VestergaardTilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg Lydredigering: Ida Frisk Carstensen

”Når et barn mistrives, så er vi meget hurtige til at kigge ind i barnet. Og det betyder, at vi kommer til at reparere meget på symptomerne. Symptomet kunne være, at man ikke kan komme i skole, det kan være, at man er helt socialt nedlukket, eller man er udadreagerende. Alt det er symptomer. Mens selve årsagerne er vi nødt til at lave et større undersøgelsesarbejde for at finde tilbage til.” Det fortæller Tine Basse Fisker, der er gæst i femte afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor vi undersøger trivslen blandt børn og unge, og ikke mindst hvad vi kan gøre for at styrke trivslen.  Tine Basse Fisker har i mere end 20 år beskæftiget sig med børn og unges trivsel og har specialiseret sig i emnet skoleværing og skolefravær. Hun har en ph.d. i pædagogisk psykologi, og hun har erfaring som psykoterapeut og har dermed en solid videnskabelig baggrund og praktisk erfaring. Hun underviser på skoler, dagtilbud, PPR, og så arbejder hun med børn og familier i terapi, hvor hun har fokus på mistrivsel og langvarigt skolefravær.Tine Basse Fisker mener, blandt andet med rod i hendes egne erfaringer fra samtaler med både børn og forældre, at én af årsagerne ligger i relationerne.”Mange af de børn, jeg møder, de fortæller selv, at grunden til, at det er rigtig svært for dem at komme i skole, det er ikke deres relationerne til de andre børn, men det er også relationen til lærerne. De siger sådan nogle ting som ’jeg har ikke nogen lærer, jeg er tryg ved’ eller ’jeg føler ikke, jeg kan gå til min lærer, hvis jeg har brug for det’,” fortæller Tine Basse Fisker og fortsætter:”Der ville være så meget, der ville være lettere for mange af de børn, som har mere føling med alting, hvis de havde en tryg og tillidsfuld tilknytning til deres voksne. Der er jo mange forskellige årsager til, at det er svært og er udfordret. Men det er i hvert fald et sted, vi kan begynde med at skrue på, i stedet for at skrue på børnene.”En af udfordringerne, som Tine Basse Fisker ser, er, at børn i dag skal forholde sig til mange forskellige voksne, fra de er helt små.Sammen med podcastens medvært Anne Vestergaard, der har en fortid som lærer i psykiatrien, taler hun mere om, hvilken rolle skolen kan spille i at styrke trivslen hos børn og unge.Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende:Medvirkende: Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, kognitiv psykoterapeut med speciale i børn og unge og medlem af forskernetværket No!se Medvært: Anne VestergaardTilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

”Jeg hører tit, at nogle børn slet ikke kan mentalisere. Jo, det kan godt være, at mentaliseringen er mindre udviklet hos nogle børn end andre børn på samme alder. Den kan være mere eller mindre veludviklet, mere eller mindre avanceret. Og så må vi prøve at lave en vurdering af, hvor er det her konkrete barn i sit udviklingsniveau? Men jo, alle børn og unge kan mentalisere. Det er vildt, hvad børn kan.” Sådan siger Sofie Münster i ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor hun igen i denne uge er med som gæst. Kanariefuglenes stemmer er podcasten, hvor vi undersøger trivslen blandt børn og unge, og ikke mindst hvad vi kan gøre for at styrke trivslen. Og her er et af redskaberne teorien om mentalisering, fortæller Sofie Münster.Sofie Münster har som psykolog speciale i børn og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting – NOPA, hvor hun formidler viden til forældre og tilbyder rådgivnings- og terapiforløb til forældre. Herudover udbyder hun en række kurser og uddannelsessteder til fagprofessionelle. Og hun har en podcast og har skrevet en række bøger.I forrige program fortalte Sofie med udgangspunkt i international forskning om mistrivselens ’fællesnævner’, som er en følelsesregulering ude af balance. Og i dette afsnit hjælper hun så med at forstå, hvad der sker i de børn, som har svært ved at regulere deres følelser.  Vi får i programmet en lille minilektion i at forstå mentaliseringsbegrebet. Og når Sofie siger, at alle børn og unge kan mentalisere, så er budskabet, at vi som voksne har ansvaret for at arbejde med at bringe børnene i en kontekst, hvor de bliver i stand til at mentalisere.I podcasten kommer vi igennem mentaliseringens byggesten, vi skal høre om nonmentalisering hos både børn unge og voksne, og vi skal høre, hvad epistemisk tillid er.  Der er til gengæld ingen enkle greb eller quickfixes. Vi skal forstå og arbejde med teorien, når vi arbejder med børn og unge, siger Sofie Münster.  Udgivet af Socialt IndblikMedvirkende: Sofie Münster, psykolog med speciale i børn og familier ved Nordic Parenting – NOPA Vært: Anne Vestergaard, Fonden DriveTilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

”Sårbarhed kan være noget andet end sygt. Det kan være din måde at være på i verden og i livet. Og er det egentlig forkert? Nej, det er det ikke. Det er en erkendelse af, at vi fødes forskelligt. Vi fødes sansende forskelligt, oplevende forskelligt, og vi har forskellige temperamenter. Skal vi ikke mere se det som, at det her barn har nogle behov, som vi som voksne har brug for at forstå? Sådan siger psykolog Sofie Münster, der er er gæst i fjerde afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”.Sofie Münster har som psykolog speciale i børn og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting – Nopa, hvor hun formidler viden til forældre og tilbyder rådgivnings- og terapiforløb til forældre. Herudover udbyder hun en række kurser og uddannelsessteder til fagprofessionelle. Og hun har en podcast og har skrevet en række bøger.I podcasten fortæller Sofie Münster om ’mistrivslens fællesnævner’ som en følelsesregulering ude af balance. Hun tager afsæt i international forskning i det, der kaldes P-faktor-modellen, som ifølge Sofie Münster kan gives os et nyt blik på at forstå mistrivslen blandt børn og unge.Sofie Münster taler ikke imod brugen af diagnoser, men hun taler for, at vi ser mindre efter årsagen til mistrivslen i barnet og mere i barnets relationerne til omgivelserne.  ”Hvordan kan vi tænke mindre individorienteret og i stedet meget mere i, hvad det er for en forandring, vi gerne vil se i relationen mellem barnet og dets omgivelser, hvis vi skal skabe en forandring?” spørger hun blandt andet. Hvordan vi skal forstå mistrivslens fællesnævner og P-faktoren fortæller Sofie Münster om i podcasten, hvor hun også med sit udgangspunkt i mødet med mange børn, forældre og praktikere giver sit perspektiv på at forstå børn og unges mistrivsel, og hvordan vi kan sætte ind på nye måder.  Udgivet af Socialt IndblikMedvirkende: Sofie Münster, psykolog med speciale i børn og familier ved Nordic Parenting – Nopa Vært: Anne Vestergaard, Fonden DriveTilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

”Den tydeligste forskel, jeg kan se, er, at børnene er meget mere belastede, og føler sig meget mere forkerte, når de kommer ind i psykiatrien.”  Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i tredje afsnit af vores nye podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer”.  Pernille Darling oplever, at de børn, der i dag kommer ind i psykiatrien, er belastede på en anden måde end tidligere.”Da jeg startede for 15 år siden i psykiatrien, så syntes jeg ikke, at børnene i samme grad kom ind med en følelse af at være forkerte, selvom de var anderledes end de andre børn, hvis de for eksempel havde autistiske symptomer eller ADHD-symptomer. Så de er meget mere brændt af at have slået sig på omgivelserne. Og det kræver meget mere at rette op på, end det gør at igangsætte behandling for ADHD eller lave en ramme omkring et barn med autisme, som passer til det,” fortæller Pernille Darling.Hun mener, at de rammer, som børn og unge i dag vokser op i, gør det langt sværere at have en større sårbarhed eller neurodivergens end tidligere.”Det er jo i høj grad miljøet, der afgør, om du kan trives med den neurotype, du nu engang har fået med dig ind i livet. Og der tror jeg, det er blevet sværere at trives med det i dag, hvis man som barn er lidt atypisk. Hvor man måske skulle være meget atypisk, før man ikke kunne trives for bare en generation eller to siden,” siger Pernille Darling.Hun fortæller i podcasten, hvordan hun ser, at rammerne for børne- og ungdomslivet i dag presser børnene i en anden grad end tidligere. Og så kalder hun på en politisk handling for at ændre på rammerne.  Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende: Pernille Darling, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatriVært: Anne Vestergaard, Fonden DriveTilrettelæggelse, vært og redigering: Niels SvanborgSkriv dig op til Socialt Indbliks nyhedsbrev

”Det, som vi kan komme til at kalde for manglende robusthed, skrøbelighed og sårbarhed, har jeg lyst til, at vi som samfund går lidt mere forstyrrende til. Så vi tænker, ”jamen, hov, der er måske en sensitivitet blandt flere unge, som vi måske som samfund faktisk også kan tage ved lære af”. At det kan flytte os nye steder hen og give os nye redskaber til at forstå måder at være på i en verden, som forandrer sig på godt og på ondt.” Det siger Noemi Katznelson, der professor og leder af center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Hun har forsket i ungdomslivet siden 90’erne.  Selvom hun er bekymret for trivslen blandt børn og unge, så bruger hun ikke betegnelsen ”mistillidskrise”, som mange bruger. Vi skal nemlig som samfund blive mere nuancerede i vores syn på trivselsbegrebet, mener hun.”Man kan godt være en ung, der er sindssygt robust, men som står i problemer til op over begge ører og kæmper rigtig meget med noget, som vi ville kalde mistrivsel. Man kan også være i trivsel, men samtidig være ked af det. Vi skal selvfølgelig have kategorierne, men de har ligesom taget overhånd. For jeg synes, det er nogle sindssygt unuancerede og forkerte kategorier, at prøve at proppe unge ind i,” siger Noemi Katznelson.Hun har forsket i ungdomsliv og trivsel i årtier og i 2022 udgav hun sammen med forskerkolleger bogen ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet”. Alligevel forstår hun godt, at det kan være svært at få styr på debatten om børn og unges trivsel, og hvordan det egentlig står til.”Det er lidt som et stykke sæbe. Hver gang man tror man har fat på det, så smutter det,” siger Noemi Katznelson, der i podcasten giver en forståelsesramme gennem de fire blikke, som man kan trivselsbegrebet i.Hun ser det, hun kalder det accelererende ungdomsliv, som en central faktor i at forstå mistrivslen. Der er et andet pres på de unge end tidligere både i uddannelseslivet og i privatlivet. Og det er her vi skal sætte ind, fortæller Noemi Katznelson.Høre mere i podcasten. Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende: Noemi Katznelson, professor og leder af center for ungdomsforskning på Aalborg UniversitetTilrettelæggelse, vært og redigering: Niels SvanborgMedvært: Anne Vestergaard, Leder af vindenscentret i Fonden DriveFå Socialt Indbliks nyhedsbrev

Anne Vestergaard havde nok fået en angstdiagnose, hvis hun havde været barn i dag. Hun havde måske haft også haft fravær fra skolen. I hvert fald havde hun i dag været en af de mange børn og unge, der må vente alt for længe på at få den rette hjælp.Den tanke kan hun i hvert fald ikke selv lade være med at have.Som mangeårig lærer i psykiatrien ved Anne Vestergaard, hvad hun taler om. Hun har set børn i psykiatrien, som har gået alt for længe i mistrivsel. Det er børn, som ifølge Anne Vestergaard ikke havde behøvet at blive en del af psykiatrien, hvis de havde fået den rette hjælp i tide.  Hvad man kan gøre for at sætte ind med den rette hjælp, fortæller Anne Vestergaard om i første afsnit af Socialt Indbliks nye podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor hun er fast medvært.Og så fortæller hun, hvorfor hun kunne have fået en angstdiagnose efter en særlig episode som 6-årig pige tilbage i 1985, hvordan hun fik den rette hjælp i tide, og hvad vi kan lære af det her næsten 40 år efter.Anne Vestergaard er leder af videnscentret i Fonden Drive. Hun er uddannet lærer, har en master i specialpædagogik, og hun har arbejdet i psykiatrien som skolelærer i 12 år og som souschef på en dagbehandlingsskole.  I de kommende afsnit undersøger Anne Vestergaard og journalist og redaktør Niels Svanborg fra Socialt Indblik, hvordan vi kan forstå trivslen blandt børn og unge? Hvordan står det egentlig tid med trivslen? Og hvad kan vi gøre for at styrke trivslen for børn og unge?Du kommer til at høre en lang række eksperter, praktikere, børn og unge.   Udgivet af Socialt IndblikTilrettelæggelse, vært og redigering: Niels SvanborgMedvært: Anne Vestergaard