DiscoverKandidatfesten
Kandidatfesten
Claim Ownership

Kandidatfesten

Author: DR

Subscribed: 6Played: 81
Share

Description

DR's kommunalvalgspodcast.
Bliv klædt på til valget i din kommune og region og dyk ned i de emner, der fylder mest, der hvor du bor. I podcastserien Kandidatfesten er det ikke en spidskandidatdebat, som du kender den. Vi inviterer kandidaterne i studiet til en festlig debat, hvor du kan blive klogere på, hvad de står for. Du finder en episode for hver af de 98 kommuner og 4 regioner.
102 Episodes
Reverse
I Albertslund Kommune er kommunale rewildingprojekter, morgenmadsordning til eleverne på kommunens folkeskoler og byudvikling de emner, der er til debat. Spidskandidaterne giver deres bud på, hvor Albertslund skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Kandidaterne diskuterer, om kommunale rewildingprojekter - hvor store dyr, for eksempel kvæg, lever vildt og går ude og græsser hele året - er en god idé i Albertslund, eller om der bør kigges på andre alternative projekter. Skal der være morgenmadsordning til eleverne på kommunens folkeskoler? Det spørgsmål debatterer kandidaterne. I Albertslund er der planer om at bygge blandt andet det nye område Hersted, hvor der skal være plads til flere tusinde borgere. Men skal lokalpolitikerne blive ved med at godkende disse byudviklingsprojekter, eller skal der på et tidspunkt trækkes i håndbremsen? Medvirkende: Mikkel Skovby (Albertslund-Listen), Birgit Hauer (GRØN VELFÆRD), Claus Rasmussen (Venstre), Steen Christiansen (Socialdemokratiet), Lars Gravgaard Hansen (Det Konservative Folkeparti), Vivi Nør Jacobsen (Socialistisk Folkeparti), Michael Melchert (Liberal Alliance), Morten Loof Andersen (Radikale Venstre), Helge Bo Jensen (Enhedslisten), Tina B. Nielsen (Dansk Folkeparti). Optagedato: 23.09.2025 Vært: Stine Bram. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Nynne Poulsen Wowk. Afvikler: Lars Köcher. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Allerød Kommune er det fastholdelse af pædagoger, parkeringspladser og byudvikling, der er til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Allerød skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Kandidaterne diskuterer om, det eksempelvis er en god ide at tilbyde højere løn eller andre fordele for at tiltrække flere pædagoger til kommunens vuggestuer og børnehaver. Kommunen har nemlig store udfordringer med at skaffe pædagoger nok. Derudover debatterer kandidaterne også, om der skal laves flere parkeringspladser i Allerød. Til sidst debatterer kandidaterne også, hvordan de fremadrettet vil inddrage borgerne, når der skal byudvikles i Allerød Kommune. Det gælder særligt når gamle bygninger bliver revet ned og erstattet med noget nyt. Medvirkende: Miki Dam Larsen (Socialdemokratiet), Johnny Lehmann (Allerød Listen), Emil Ulrik Andersen (Enhedslisten), Christian Hauge Lundgaard (Liberal Alliance), Thomas Frisch (Moderaterne), Jørgen Johansen (Det Konservative Folkeparti), Søsser Grønnegård (Dansk Folkeparti), Anders Damm-Frydenberg (Socialistisk Folkeparti), Clara Rao (Venstre). Optagedato: 11. september 2025. Vært: Hanna Louise Madsbjerg. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Regitze Løkke. Afvikler: Ole Jensen. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
Spidskandidaterne i Assens Kommune debatterer solceller og vindmøller, om Assens by får for meget opmærksomhed, og om hjemmeplejen er god nok. Hvad må den grønne omstilling koste? Både i kroner og øre, men også når det handler om konsekvenser for borgerne i for eksempel Dærup, hvor der lige nu er store planer om en solcellepark. Får Assens by for mange penge og for meget opmærksomhed i forhold til byer som Glamsbjerg, Aarup og Vissenbjerg? Eller er der udvikling nok i hele kommunen? Og så er hjemmehjælpen i kommunen for dårlig, mener en lytter og mange af de ældre i en stor undersøgelse. Så er det på tide at bruge flere penge på området? Er der råd til det? Medvirkende: Jens Henrik W. Thulesen Dahl (Danmarksdemokraterne), Jeanette Sandberg (Socialistisk Folkeparti), Poul Henrik Poulsen (Radikale Venstre), Kaj Alstrup (Enhedslisten), Pia Offer Madsen (Liberal Alliance), Mark Søgaard (Socialdemokratiet), Søren Steen Andersen (Venstre), René Bachmann (Nye Borgerlige), Søren Thomsen (Det Konservative Folkeparti), Ole Dupont Kofod (Alternativet). Optagedato: 23. september 2025. Vært: Annesofie Brochstedt. Redaktør: Katrine Romme. Afvikler: Morten Mørch. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Ballerup Kommune er ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver, rygeforbud ved udendørs idrætsfaciliteter og fremtidens bilinfrastruktur til debat. Spidskandidaterne giver deres bud på, hvor Ballerup skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Ballerup er den kommune i landet, der har næstflest kolonihaver, men det er kun tilladt at bo i sit kolonihavehus halvdelen af året. Det er en regel, der ofte bliver brudt, i takt med at husene bliver større og mere veludrustede. Kandidaterne skal derfor debattere, om det er vigtigt, at kommunen fortsætter med at føre kontrol med ulovlig helårsbeboelse i kolonihaverne. Kandidaterne skal tage stilling til, om de mener, at der fortsat bør være totalt rygeforbud på kommunens udendørs idrætsfaciliteter. Det gælder både rygning og brug af andre nikotinprodukter på kommunale idrætsanlæg, ude såvel som inde. Derudover spørger en vælger i Ballerup, hvad lokalpolitikerne vil gøre for infrastrukturen, så bilisterne ikke skal holde i kø gennem byen. Medvirkende: Zishan Ali (Moderaterne), Mikael Wandel (Venstre), Lars Green Bach (Det Radikale Venstre), Simon Knudstrup (Socialistisk Folkeparti), Allan Kristensen (Det konservative Folkeparti), Johannes Grand (Liberal Alliance), Jette Meinertz (Dansk Folkeparti), Stine Rahbek Pedersen (Enhedslisten), Jesper Würtzen (Socialdemokratiet). Optagedato: 24. september 2025. Vært: Stine Bram. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Nynne Poulsen Wowk. Afvikler: Lars Köcher. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Billund Kommune er plejehjem, prioritering af byudvikling og dyre daginstitutioner til debat. Spidskandidaterne giver deres bud på fremtidens Billund Kommune, og hvordan man kommer derhen i dette afsnit af Kandidatfesten. Siden sidste valg har et stort flertal af kommunalbestyrelsen besluttet at lukke plejehjemmet Mødestedet i Grindsted. En analyse pegede på, at der var for mange tomme plejehjemspladser i kommunen - både nu og i fremtiden. Men var det den rigtige beslutning at lukke Mødestedet? Og hvordan ser fremtiden ud for de øvrige plejehjem nu? Trods lukningen af Mødestedet, er der stadig tomme pladser - så betyder det, at der skal lukkes flere plejehjem? Billund er nok den mest kendte by i kommunen med store arbejdspladser og mange turister. Men hvad med de øvrige byer i kommunen? Trænger de til mere kærlighed og opmærksomhed? Skal man prioritere dem på bekostning af Billund, når det kommer til byudvikling? Det er dyrt at sende sit barn i vuggestue og børnehave i Billund Kommune. En vuggestueplads er den dyreste i hele landet, mens en børnehaveplads er næstdyrest. Hvorfor skal det koste så meget at få passet sine børn? Hvad betyder det i forhold til at tiltrække børnefamilier? Og hænger pris og kvalitet sammen? Medvirkende: Bjarne F. Jensen (Dansk Folkeparti), Mogens Jørgensen (Danmarksdemokraterne), Lars Hansen (Det Konservative Folkeparti), Martin Alminde Friis (Socialdemokratiet), Gitte Bjerremand Andersen (Moderaterne), Stephanie Storbank (Venstre). Optagedato: 10. september 2025. Vært: Stephan Svingkær. Redaktør: Rasmus Dyrberg Hansen. Afvikler: Sara Skovhave. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
Bornholm er en fattig kommune, punktum. Så hvordan skal vi sikre demensdans og brombærplukning på plejecentrene, kan vi redde det kommunale busselskab, inden det kører helt af sporet... og har vi brugt for mange penge på asfalt og for få på folkeskolen? 14 bornholmske spidskandidater giver dig deres bud på, hvor Bornholm nu skal hen i dette afsnit af Kandidatfesten. De bornholmske skoler har ændret sig markant de seneste 10 år og senest med en skolesammenlægning i Rønne, der blev noget anderledes end planlagt. Vil kandidaterne holde de bornholmske skoler fri for besparelser de næste 4 år, også selvom de så skal finde pengene fra andre velfærdsområder, der også er økonomisk trængte? Det kommunale busselskab BAT har været igennem underskud, spareplaner og økonomisk genopretningsplaner. Så er det umagen værd at poste endnu flere kommunale midler i busdriften eller skal vi kigge på helt andre løsninger? Sidst men ikke mindst skal det handle om det gode ældreliv på øens plejecentre. Socialpædagogerne arbejder med en række pædagogiske indsatser og aktiviteter på de bornholmske plejecentre, men er på sparekataloget år efter år. Så er det nu kandidaterne vil love at frede dem, eller skal pengene i stedet bruges på at sikre et minimum af pleje? Medvirkende: Kirstine Van Sabben (Moderaterne), Michael Hendriksen (Danmarksdemokraterne), Christian Froberg Dahl (Det Konservative Folkeparti), Andreas Grosbøll (Socialistisk Folkeparti), Morten Riis (Enhedslisten), Stine Zink Kaasgaard (Frie Grønne), Niels Chresten Andersen (Kristendemokraterne), René Danielsson (Dansk Folkeparti), Benedikte Gyes (Liberal Alliance), Frederik Tolstrup (Venstre), Jonna Nielsen (Fælleslisten), Søren Brenøe (Det Radikale Venstre), Søren Schow (Bornholm 360), Anne Thomas (Socialdemokratiet). Optagedato: 19. september 2025. Vært: Marie-Louise Rafn. Redaktør: Else-Marie Johansen. Afvikler: Dorte Langemark. Klipper: Marco Egeberg. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Brøndby Kommune er folkeskolerne, hastigheden på de kommunale veje og robotstøvsugere til de ældre de emner, der er til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Brøndby skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Kandidaterne diskuterer, hvordan folkeskolerne i kommunen kan skabe gode rammer for skolebørnene. Derudover debatterer kandidaterne, om det er en god idé at sænke hastighedsgrænsen på de kommunale veje. Og så spørger en vælger i Brøndby lokalpolitikerne, om de er villige til at ændre på, at eksempelvis ældre eller folk med handicap, som kan betjene en robotstøvsuger, ikke kan få hjælp til manuel støvsugning. Medvirkende: Özkan Kocak (Moderaterne), Irfan Gilani (Det Radikale Venstre), Michael Rugaard (Det Konservative Folkeparti), Maja Højgaard (Socialdemokratiet), Poul Gaardbo (Dansk Folkeparti), Carsten Zacho (Liberal Alliance), Vagn Kjær-Hansen (Socialistisk Folkeparti), Kurt Damsted (Venstre), Fatih Baran (Enhedslisten), Axel Ljungquist (Kristendemokraterne). Optagedato: 30. september 2025. Vært: Stine Bram. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Nynne Poulsen Wowk. Afvikler: Jens Marott Rasmussen. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Brønderslev Kommune er det grøn omstilling, energiparker, skolelukninger og madordning til børn i institutioner og skoler, der er til debat. Spidskandidaterne giver deres bud på hvilken retning, Brønderslev Kommune skal i, og hvordan man løser de udfordringer og dilemmaer, som kommunen står overfor, i dette afsnit af Kandidatfesten. Med den Grønne Trepart hængende over hovedet er det en bunden opgave for byrådspolitikerne at få gang i produktionen af mere grøn energi. Men er det vindmøller, solcelleparker, biogasanlæg eller noget helt fjerde, politikerne vil gå efter, når projekterne skal udvælges? Og hvordan vil man balancere hensynet til borgerne og naturen, som formentlig vil blive påvirket, når der skal fart på den grønne omstilling i Brønderslev Kommune? Brønderslev Kommune har lige nu tre skoler med færre end 100 elever - Thise, Flauenskjold og Asaa. Sidstnævnte blev i september besluttet lukket fra næste skoleår, men spørgsmålet er, om byrådspolitikerne er færdige med at lukke skoler, eller om det kan komme på tale at svinge sparekniven overfor flere små skoler i den kommende byrådsperiode. For ganske vist kan der være fornuft i at holde liv i de små landsbyskoler, da de kan være et trækplaster for blandt andet bosætningen i yderområderne. Men elevtallet kan også blive så lavt, at skolerne kan blive rene underskudsforretninger på den økonomiske front, mens nogen også vil argumentere for, at fagligheden kan blive udfordret, når klasserne bliver for små. Men hvor meget er byrådspolitikerne klar til at kæmpe for bevarelsen af de små skoler? Pia Møller Vesterby fra Asaa er mor til to og ønsker sig brændende en madordning til alle børn i Brønderslev Kommunes institutioner og skoler. For det kan ifølge hende gavne både sundhed, sociale relationer og reducere madspild. Men selvom en madordning meget vel kunne være et trækplaster for at lokke nye børnefamilier til kommunen, så koster sådan en ordning også en hel del penge, som skal findes i et i forvejen presset kommunalt budget. Men er byrådspolitikerne klar til at prioritere sund og gratis mad til kommunens børn over andre ting i budgettet? Eller skal der fortsat smøres madpakker hjemme hos Brønderslevs børnefamilier - eller kunne man lave en ordning med brugerbetaling, som dog risikerer at give et A- og et B-hold af børn og forældre? Medvirkende: Nadja Aarøe Simonsen (Socialistisk Folkeparti), Thomas Skovgaard (Moderaterne), Christina Eilers (Enhedslisten), Bettina Bøcker Kjeldsen (Socialdemokratiet), Peter Stecher (Det Konservative Folkeparti), Carsten Ullmann Andersen (Danmarksdemokraterne), Mikael Klitgaard (Venstre), Steen Søgaard Petersen (Borgerlisten), Danny Rosenkilde (Dansk Folkeparti), Dorthe Kerschus (Radikale Venstre). Optagedato: 23. september 2025. Vært: Ralf Dahl Gottschalk. Producer: Mads Rosenkilde Svaneborg. Redaktør: Gitte Sørensen. Afvikler: Mads Rosenkilde Svaneborg. Klipper: Marco Egeberg. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Dragør Kommune er det kommunens gæld, spørgsmålet om en kommunesammenlægning med Tårnby Kommune og kystsikring, der er til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Dragør skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Kandidaterne diskuterer, om man bør spare mindre op til kommunekassen og afvikling af gæld for i stedet at bruge flere penge på velfærd. Derudover debatterer kandidaterne også, om det er en god ide at lægge Dragør Kommune sammen med Tårnby Kommune. Til sidst debatterer kandidaterne også, hvem de mener, der skal betale for fremtidig kystsikring, der skal sikre Dragør mod fremtidige stormfloder. Medvirkende: Nicolaj Bertel Riber (Socialdemokratiet), Leif Nielsen (Socialistisk Folkeparti), Else Lykke Madsen (Det Radikale Venstre), Lisbeth Dam Larsen (Moderaterne), Kenneth Gøtterup (Det Konservative Folkeparti), Flemming Blønd (SydAmager-Listen), Peter Læssøe (Liste T), Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (Venstre), Michael Thurau (Liberal Alliance), Morten Dreyer (Dansk Folkeparti), Anne Grønlund (Anne Grønlund-listen). Optagedato: 24. september 2025. Vært: Hanna Louise Madsbjerg. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Regitze Løkke. Afvikler: Lars Köcher. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Egedal Kommune er det størrelsen på folkeskolernes 0.klasser, byudvikling og balancen mellem at bygge nyt og få renovereret det, der allerede er, der er til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Egedal skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Kandidaterne diskuterer, om kommunen skal oprette flere 0.klasser på de skoler, hvor der er for mange børn pr. klasse. Derudover debatterer kandidaterne også, om man bør holde lidt igen med at bygge eksempelvis nye boliger. Til sidst debatterer kandidaterne et spørgsmål fra en vælger i kommunen, som gerne vil vide, hvordan politikerne vil balancere byggeri af eksempelvis nye kulturhuse og idrætsfaciliteter overfor ældre bygninger, der måske har brug for at blive renoveret. Medvirkende: Mikkel Skovlyst (Alternativet), Edith Thingstrup (Liberal Alliance), Helle Wilken Bovien (Enhedslisten), Vicky Holst Rasmussen (Socialdemokratiet), Rikke Mortensen (Det Radikale Venstre), Allan Bøwig (Dansk Folkeparti), Johan Hahn (Et Samlet Egedal), Birgitte Neergaard-Kofod (Det Konservative Folkeparti), Jens Skov (Socialistisk Folkeparti), Ulrik John Nielsen (Lokallisten Ny Egedal), Karsten Søndergaard (Venstre), Charlotte Haagendrup (Moderaterne). Optagedato: 17. september 2025. Vært: Hanna Louise Madsbjerg. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Regitze Løkke. Afvikler: Ole Jensen. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Esbjerg kommune er det skolernes stand, hvorvidt kommunen skal blive ved med at medfinansiere større kulturarrangementer og håndteringen af regnvand, der fylder i kommunalvalgsdebatten. Rammerne på folkeskolerne i Esbjerg er ikke velfungerende, lyder kritikken. Nogle steder har forældre finansieret forskellige ting for at gøre skolen mere optimal. Vi diskuterer med politikerne, om det bare er sådan, det er i nutidens folkeskole, eller hvor der kan findes penge til bedre rammer. Hvornår er det kommunens opgave at bruge penge på en festival? Og hvornår skal kommunen ikke prioritere det? Det er et andet spørgsmål, der er aktuelt i Esbjerg kommune. Vi spørger politikerne til, hvilke kulturtilbud kommunen skal finde penge til fremover, og hvor pengene med fordel kan holdes i kommunekassen. Det regner og regner og regner. Også i Esbjerg. Men regnvandet skaber udfordringer, som skal løses. Men hvordan garderer man sig bedst mod det vildere vejr? Det beder vi om svar på. Medvirkende: Edvard Korsbæk (Alternativet), Trine Timmerby (Moderaterne), Mads Engelund Larsen (Dansk Folkeparti), Anne Marie Geisler Andersen (Det Radikale Venstre), Peter Nikolajsen (Liberal Alliance), Sabrina Bech Bartholin (Borgerlig Fornuft), Mikkel Ammitzbøl (Socialistisk Folkeparti), Michael Harbøll (Socialdemokratiet), Susanne Dyreborg (Danmarksdemokraterne), Henning Hyllested (Enhedslisten), Jesper Frost Rasmussen (Venstre), May-Britt Andrea Andersen (Det Konservative Folkeparti). Optagedato: 24. september 2025. Vært: Anne Kathrine Stengaard. Redaktør: Søren Kongsted. Afvikler: Ole Jensen. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Fanø kommune er det arbejdsmiljøet på rådhuset, en eventuel sammenlægning med Esbjerg kommune og tilflytningen til øen, som er oppe til debat i dette afsnit af Kandidatfesten. Det er ikke en nyhed, at der er udfordringer med arbejdsmiljøet i Fanø kommune - det gælder både for byrådssalen og på rådhuset generelt. Men hvordan undgår man, at det også kommer til at præge den kommende valgperiode? Det spørger vi kandidaterne om. Kan en kommune blive for lille? Og vil det give mening at lægge Fanø sammen med Esbjerg? Kandidaterne er enige om, at det er en dårlig idé. Men vi spørger dem alligevel til, hvor fordelene kunne være. Befolkningen på Fanø bliver ældre og ældre, så der skal flytte nye til. Men hvordan får man folk til det? Og er politikerne gode nok til at prioritere hele øen og ikke bare Nordby? Medvirkende: Jørgen Dalsgaard (Socialdemokratiet), Lasse Harder Schousboe (Enhedslisten), Trine Buhl (Borgerlisten), Erik Nørreby (Venstre), Frank Jensen (Det Radikale Venstre), Christian Lorenzen (Det Konservative Folkeparti), Karen Jeppesen (Socialistisk Folkeparti), Benjamin Strand Andersen (Alternativet). Optagedato: 24. september 2025. Vært: Anne Kathrine Stengaard. Redaktør: Søren Kongsted. Afvikler: Ole Jensen. Klipper: Marco Egeberg. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Favrskov Kommune er byudvikling, grøn omstilling og kollektiv trafik til debat. I dette afsnit af Kandidatfesten giver spidskandidaterne deres bud på, hvordan Favrskov skal prioritere i de kommende år, og hvordan centrale udfordringer skal løses. Kandidaterne diskuterer, om Ulstrup og den vestlige del af kommunen er underprioriteret, når man sammenligner med Hadsten, Hinnerup og resten af det østlige Favrskov Kommune. Bør ressourcerne fordeles anderledes? Den grønne omstilling er også til debat blandt spidskandidaterne. Ødelægger energianlæg landskabet, eller kan en solcellepark faktisk godt være smuk? Endelig diskuteres den kollektive trafik i kommunen. Er det for svært at komme fra Grundfør til Hammel eller fra Thorsø til Haurum? Hvem har ansvaret? Og er der råd til halvtomme busser? Medvirkende: Torben Christensen (Det Radikale Venstre), Thomas Storm (Venstre), Søren Frandsen (Socialistisk Folkeparti), Dennis Bo Petersen (Alternativet), Isabell Friis Madsen (Socialdemokratiet), Carsten Normann (Liberal Alliance), Thake Fogh Cordt (Enhedslisten), Lone Glarbo (Danmarksdemokraterne), Niels Christian Selchau-Mark (Det Konservative Folkeparti), Eva Damsgaard (Dansk Folkeparti). Optagedato: 12. september 2025. Vært: Bente Hansen. Producer: Simon Heegaard Larsen. Redaktør: Frederik Dupont Hald. Afvikler: Rasmus Scharling Toft. Klipper: Marco Egeberg. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Kandidatfesten for Faxe Kommune skal solcelleparker, forholdet mellem land og by, og omkring den meget omtalte sag om fejlbehandling af børnesager til debat. Elmåleren snurrer lystigt, når solen skinner over Haslev, Rønnede, Faxe og resten af området. Den østsjællandske kommune lægger sig nemlig i top tre, når det kommer til solcelleparker. Men er det nok nu? Eller skal flere solceller flytte ind i Faxe Kommune? Mens Haslev har fået en nærbus og bymidten i Faxe får et ansigtsløft for et syvcifret beløb, så har Dagli'Brugsen i Terslev drejet nøglen om, og borgerne må kigge langt efter en busforbindelse, der kan bringe dem til nærmeste supermarked. Så er balancen mellem land og by, som den skal være? Det diskuterer vi i dette afsnit. Og så er der de 1000 børnesager. En betændt og kedelig sag, hvor der efter en finkæmning er blevet fundet fejl i en lang række sager på det specialiserede børneområde. Trine Ebenhardt Kragh er en af de forældre, der har mistet tilliden til kommunen. Hvordan tilliden skal genoprettes, tager vi op til debat. Lyt med i Kandidatfesten for Faxe Kommune i KV25. Medvirkende: Christina Birkemose (Haslev-Faxe Listen), Line Mørkegaard (Lokallisten Faxe), Thomas Spange Olsen (Enhedslisten), Michael Christensen (Det Konservative Folkeparti), Martin Rosbjørn (Dansk Folkeparti), Mikkel Dam (Liberal Alliance), Ole Vive (Venstre), Camilla Meyer (Socialdemokratiet), Bill Larsen (Danmarksdemokraterne), Michael Søndermand (Socialistisk Folkeparti). Optagedato: 18. september 2025. Vært: Maria Hollænder. Producer: Malene Klysner Møller. Afvikler: Claus Würtzen. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Fredensborg Kommune er det en omfartsvej i forlængelse af Overdrevsvej, byudvikling og en svømmehal, der er til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Fredensborg skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Kandidaterne diskuterer, om det er en god ide at lave en omfartsvej i forlængelse af Overdrevsvej til det sydøstlige Fredensborg for at komme tung trafik fra blandt andet lastbiler til livs. Derudover debatterer kandidaterne også, om det er på tide at sætte foden på bremsen, når det kommer til byggeri af nye boliger i kommunen. Kandidaterne skal også debattere, om de vil have en svømmehal i kommunen. Det er nemlig blevet debatteret i mange år, uden at projektet endnu er blevet til noget. Medvirkende: Cæcilia Nilsson (Kristendemokraterne), Bent Fischer-Nielsen (Socialistisk Folkeparti), Mie Stattau (Venstre), Soma Mayel (Det Radikale Venstre), Christian de Jonquieres (Fredensborg Socialkonservative), Helle Abild Hansen (Liberal Alliance), Jesper Tvilde (Det Konservative Folkeparti), Steen Løfstrøm (Dansk Folkeparti), Bjørn Svensson (Enhedslisten), Thomas Lykke Pedersen (Socialdemokratiet). Optagedato: 29. september 2025. Vært: Hanna Louise Madsbjerg. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Regitze Løkke. Afvikler: Jens Marott Rasmussen. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Fredericia Kommune er krydstogtturisme, prioritering af Fredericia by kontra landområderne i kommunen og spørgsmålet om solceller eller ej til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Fredericia skal hen og hvordan man løser udfordringerne i dette afsnit af Kandidatfesten. I flere år har krydstogtskibe med turister fra hele verden lagt til kaj i Fredericia, men de senere år er antallet af skibe faldet. Skal kommunen bruge flere kræfter på at tiltrække krydstogtskibene? Eller er det fint, at denne form for turisme med stor CO2-udledning bliver væk fra kommunen? Fredericia er med afstand den største by i kommunen. Men betyder det også, at den skal prioriteres over de mindre byer og landområderne? Solceller og grøn energi er til debat i hele landet - også i Herslev i Fredericia Kommune, hvor en ny kommuneplan betyder, at der kan opstilles solceller eller vindmøller. I Herslev frygter de, hvad det kan betyde for byen - og en lytter spørger, om kommunen ikke bidrager rigeligt med raffinaderi og Skærbækværftet. Vi tager debatten om den grønne omstilling med kandidaterne. En debat, der deler vandene. Medvirkende: Christian Bro (Socialdemokratiet), Karsten Byrgesen (Borgernes Liste), Kirsten Vad Knudsen (Det Radikale Venstre), Emil Fredslund Rasmussen (Danmarksdemokraterne), Susanne Eilersen (Dansk Folkeparti), Christian Jørgensen (Liberal Alliance), Tommy Rachlitz Nielsen (Det Konservative Folkeparti), Peder Tind (Venstre), Hans-Jørgen Jagd (Moderaterne), Astrid Reese Fogh (Alternativet), Malene Søgaard-Andersen (Socialistisk Folkeparti), Cecilie Roed Schultz (Enhedslisten). Optagedato: 17. september 2025. Vært: Stephan Svingkær. Redaktør: Rasmus Dyrberg Hansen. Afvikler: Sara Skovhave. Klipper: Marco Egeberg. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Frederiksberg Kommune er det byudvikling, to timers gratis parkering og skybrudssikring, der er til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Frederiksberg skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Kandidaterne diskuterer, om det er en god ide at indføre et stop for byggeri af nye boliger i kommunen. Derudover debatterer kandidaterne også, om man bør genindføre to timers gratis parkering, som der tidligere har været i kommunen. Til sidst debatterer kandidaterne også, om de vil sætte flere penge af til at klimasikre kommunen bedre mod skybrud. Medvirkende: Emil Samaras (Enhedslisten), Bodil Hebeltoft (Dansk Folkeparti), Michella Lescher (Socialistisk Folkeparti), Jan E. Jørgensen (Venstre), Anders Storgaard (Det Konservative Folkeparti), Lars Berg Andersen (Liberal Alliance), Lone Loklindt (Det Radikale Venstre), Mette Bram (Alternativet), Helle Sjelle (Moderaterne), Michael Vindfeldt (Socialdemokratiet). Optagedato: 19. september 2025. Vært: Hanna Louise Madsbjerg. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Regitze Løkke. Afvikler: Ole Jensen. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Frederikshavn Kommune er det ældrepleje, skolelukninger og erhvervsvenlighed, der er til debat. Spidskandidaterne giver deres bud på hvilken retning, Frederikshavn Kommune skal i, og hvordan man løser de udfordringer og dilemmaer, som kommunen står overfor i dette afsnit af Kandidatfesten. I Frederikshavn Kommune modtager cirka 3000 ældre hjemmepleje. Men ifølge en frisk brugertilfredshedsundersøgelse fra Ældreministeriet, så får kommunens hjemmehjælpstilbud en bundplacering som nummer 90 ud af 98 kommuner. Hvordan vil man rette op på serviceniveauet og tilfredsheden i kommunen? Og vil byrådspolitikerne følge den tidligere borgmesters anbefaling om at lade frivillige og pårørende overtage nogle af de opgaver, som kommunen i dag står for? Frederikshavn Kommune har i dag 950 færre folkeskoleelever end for 10 år siden, og elevfremskrivningen siger, at yderligere omkring 350 forsvinder frem mod 2030. Blandt andet derfor anbefalede en rapport fra 2024, at kommunen bør lukke seks skoler: Ålbæk Skole, Ravnshøj Skole, Frydenstrand Skole, Hørby-Dybvad Skole, Stensnæs Skole og Gærum Skole. Men spørgsmålet er, om byrådspolitikerne fortsat vil holde liv i de små landsbyskoler, som kan være et trækplaster for blandt andet bosætningen i yderområderne, eller om de er nødt til at lave en økonomisk prioritering og svinge kniven overfor nogen af de skoler, som har færrest elever. Og hvor skal grænsen så gå, når det gælder smertegrænsen for elevtallet på en skole? Dansk Industri offentliggjorde for nylig en undersøgelse af, hvor erhvervsvenlige de forskellige kommuner er. 91 kommuner var med i undersøgelsen, og Frederikshavn endte på en plads som nummer 87. Vel at mærke på baggrund af 83 af kommunens egne virksomheder, som bedømte kommunen ud fra forskellige kriterier. Svend Aage Christiansen fra Østervrå er entreprenør og bygger blandt andet for landbruget, og han er med til at rette en skarp kritik af blandt andet kommunens sagsbehandlingstid for byggetilladelser. Han mener, det er med til at skade både væksten og fundamentet for tilflytning til kommunen. Men hvad vil byrådspolitikerne gøre for at forbedre erhvervsvenligheden? Og er man nødt til at skrue op for de bureaukratiske instanser i kommunen med sagsbehandlere og embedsfolk midt i en tid, hvor mange politikere ellers gerne vil skrue ned for bureaukratiet? Medvirkende: Christina Lykke Risager Eriksen (Socialistisk Folkeparti), Anders Brandt Sørensen (Socialdemokratiet), Jens Nygaard (Danmarksdemokraterne), John Lamp Henriksen (Det Konservative Folkeparti), Mathias Rump Hansen (Dansk Folkeparti), Jon Andersen (Venstre), Lone Haugaard (Moderaterne), Klaus Hjulmand (Liberal Alliance), Jonas Sivesgaard (Enhedslisten). Optagedato: 17. september 2025. Vært: Ralf Dahl Gottschalk. Producer: Mads Rosenkilde Svaneborg. Redaktør: Gitte Sørensen. Afvikler: Mads Rosenkilde Svaneborg. Klipper: Marco Egeberg. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Frederikssund Kommune er det kystbeskyttelse, byudvikling i Vinge og i Frederikssund Midtby, der er til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Frederikssund skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Kandidaterne diskuterer, om kommunen bør bruge flere penge på at betale for kystbeskyttelse, også selvom det kan betyde besparelser på andre områder. Derudover debatterer kandidaterne også, om man fortsat skal prioritere byudvikling i Vinge højt. Kandidaterne skal også debattere, hvor balancen går mellem at bygge nyt og højt i Frederikssund Midtby i forhold til at bevare grønne områder i byen. Medvirkende: Michael Bomholt Tøgersen (Liberal Alliance), Thomas Hansen (Det Radikale Venstre), Jens Ross Andersen (Danmarksdemokraterne), Jørgen Bech (Venstre), Stephen Mose Aaskov (Moderaterne), Niels Martin Viuff (Det Konservative Folkeparti), Rasmus Petersen (Enhedslisten), Gert Løfgren (Dansk Folkeparti), Tina Tving Stauning (Socialdemokratiet), Anna Poulsen (Socialistisk Folkeparti), Christina Maria Petersen (Alternativet). Optagedato: 29. september 2025. Vært: Hanna Louise Madsbjerg. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Regitze Løkke. Afvikler: Ole Jensen. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
I Furesø Kommune er det byudvikling, en valgbus og parkering ved Farum Station, der er til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Furesø skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Kandidaterne diskuterer, om naturhensyn skal vægte tungere end byudvikling i Furesø. Derudover debatterer kandidaterne også, om det er en god ide at bruge kommunale skattekroner på en valgbus, der skal køre rundt i kommunen for at indsamle brevstemmer. Til sidst debatterer kandidaterne også, hvad de vil gøre ved parkering ved Farum Station, når der kommer betalingsparkering ved hele Bytorvet. Særligt mange pendlere er nemlig glade for at kunne parkere bilen netop dér, inden de hopper på S-toget. Medvirkende: Mikkel Meinike Nielsen (Lokallisten Bedre Borgerinddragelse), Ole Bondo Christensen (Socialdemokratiet), Lars Carstensen (Det Konservative Folkeparti), Bjarne Hjorting Damberg (Moderaterne), Anders Medum Groth (Det Radikale Venstre), Nicolai Bechfeldt (Venstre), Tine Loft Thomsen (Alternativet), Robert Mørck (Liberal Alliance), Øjvind Vilsholm (Enhedslisten), Jan Kjældgaard (Socialistisk Folkeparti). Optagedato: 2. september 2025. Vært: Hanna Louise Madsbjerg. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Regitze Løkke. Afvikler: Ole Jensen. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
loading
Comments