Discover
Kapitalisterne

Kapitalisterne
Author: DR
Subscribed: 443Played: 9,837Subscribe
Share
© DR
Description
Kapitalisterne er DR's ugentlige investeringspodcast, hvor Andrew Moyo har besøg af Jakob Ambrosius Garff og Oskar Bernhardtsen til en gennemgang af de bedste investeringer fra ugen, der gik.
Vært: Andrew Moyo.
Gæster: Jakob Ambrosius Garff, ansat ved dagbladet Børsen, og Oskar Bernhardtsen, ansat ved Saxo Bank. De optræder i denne podcast som privatpersoner.
Hør flere afsnit i DR Lyd
Vært: Andrew Moyo.
Gæster: Jakob Ambrosius Garff, ansat ved dagbladet Børsen, og Oskar Bernhardtsen, ansat ved Saxo Bank. De optræder i denne podcast som privatpersoner.
Hør flere afsnit i DR Lyd
130 Episodes
Reverse
Drengene holder julefrokost i studiet med Rioja, Bordeaux og Bourgogne i glassene, imens de ser tilbage på 3,5 fantastiske år. De taler om ugens bets, årets bets, drengenes bedste investeringer, de største øjeblikke, de sjoveste stunder og slutter vemodigt af med et farvel og tak til alle, der lyttede med.
Ja, du læste rigtigt. Efter mere end 150 episoder lukker Danmarks sjoveste finanspodcast. Andrew skal på TV 2 og drengene skal ud og finde nye muligheder i den kreative branche.
Jakob har derfor taget et glas afsindig lækkert Bourgogne med og snakken går om kvantecomputere, konsolidering i bankbranchen, årets vindere og tabere og meget andet godt.
Vi slutter af med et brag næste fredag!
Holdet er atter samlet, og humøret er højt, for markedet har ramt nyt peak, så Oskar måtte lige få købt lidt ekstra aktiegodter på vej ind i studiet.
Jakob har fokus på den europæiske bilkrise, som måske viser sig som en opkøbsmulighed.
I glasset er der fabelagtig østrigsk naturvin fra Claus Preisinger.
Esben Neupart fra GL21 er med for at forklare drengene, hvordan det egentlig fungerer med det der Bitcoin. Oskar har set Ringenes Herre Trilogi, og Jakob har været til en masse events, hvilket de forklarer mere om, imens de dykker ned i Palantir og Just Eat.
Over et fremragende glas Duckhorn Migration Pinot Noir (2021) går snakken om ugens bets, der begge har råvarefokus.
Kapitalisterne dykker ned i ugens vildeste historie - og der er som altid gang i markederne. Novo er faldet 30% fra toppen, hvilket får Oskar til at se en mulighed for snart at købe op. Tesla er steget 60%, siden Trump trådte til, og i samme periode er Uber faldet 20% - er der noget markedet har overset? Nvidia har nu leveret så mange gange, at det er nærmest umuligt at gøre aktionærerne glade. Alt det - og meget mere - når de igennem i dagens episode.
Oskar er hjemme med barn syg, så Jakob sørger for både snobbet bagværk, en kærlig opsang til Vestas, lidt usædvanlig rentenyt og et væld af dybt imponerende indsigter.
Andrew har solgt sin bolig og får til sin skuffelse at vide, at overskuddet skal investeres ansvarligt. Noget med en elevator to succes.
Jakob og Oskar vender valgresultatet, der betød store udsving i bestemte sektorer. Drengenes valgguide havde forudset, at en sejr til Trump ville få banket de grønne aktier i dørken og være godt for sort industri og finans - den viste sig at være spot on.
Men hvad så nu, hvor vi er på den anden side af valget? Hvilke dele af Trumps valgløfter bliver til virkelighed, og hvad kan det komme til at betyde for aktiemarkedet fremadrettet?
Det og den økonomiske verdenssituation vender de over en hjemmebagt bananpandekage - også alt det, der blev glemt under valget.
Der er gang i regnskabssæsonen, valg i USA, og aktier der stiger helt vildt eller bliver halveret i værdi. Jakob og Oskar er blevet sendt i P8 Jazz-studiet, fordi DR har fået nyt IT-system. De har dog rigeligt på menuen, og der bliver talt om Better Collective og Jyske Bank, samt lavet et regnskabsoverblik og en lidt teknisk gennemgang af, hvad hedge fund managers har gang i på Wall Street.
Der er vildt gang i de finansielle markeder. Danmark har fået ny supercomputer, og i den forbindelse besøger Nvidias direktør Kastrup. Aktiemarkedet spår sejr til Trump, og NNIT falder til bunden på en nedjustering.
I glasset er Pinot Noir fra Egri i Ungarn.
Moyo er vært på P3 Guld, så Jakob og Oskar er alene hjemme. De får dog teknisk assistance og godt selskab fra Morten Nabild, der bliver underholdt om ASML, Northvolt, LVMH & Boeing.
Humøret er højt over en flaske Barolo, som Oskar konsekvent kalder en Supertoscaner.
Der er gang i den på markederne, hvor Equinor har købt en luns af Ørsted, Parken er udsat for opkøbsrygter, og den grønne omstilling i Danmark er under massivt pres. Jakob har taget en fanvin med tilhørende PowerPoint-slides med i studiet, imens han fortæller om et nyt niveau af networking. Oskar er blevet omtalt i medierne som professor og citerer derfor for første gang i programmets historie sig selv.
DER ER URO i verden og på markederne. Kapitalisterne runder i denne uge blandt andet atomkraft, krig og havnestrejke, og så taber Jakob ugens bets på den mest voldsomme måde i programmets historie.
Jakob er hjemvendt fra en uge i Portugal. Med sig har han en fuldstændig frygtelig flaske portvin. Der bliver nippet til den, mens samtalen i denne uge står på de bedste investeringer, når renten er faldende, og hvorfor processorkongen Intel ikke kan lave penge midt i et AI-boom.
Sander Janca har sammen med sit hold i Flatpay gjort, hvad alle iværksættere drømmer om; bygget en stor forretning på virkelig kort tid.
Med Breezer i glasset deler han ud af sine erfaringer, fortæller sin historie, og giver sit bud på en sektor, der kunne være en seriøs guldgruppe.
Tryk play og tag noter.
Kære lytter. Tak fordi du lytter med. Husk at der er flere afsnit af denne podcast i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør mange flere afsnit.
Oskar ser på, om NVIDIA snart rammer et Nokia-moment og kollapser, eller om festen kan blive ved? Matas har fået ny strategi, og Jakob dykker ned i en på overfladen kedelig case, som viser sig at være overraskende spændende.
Drengene introducerer et nyt koncept, idet de har fået tilsendt en vin fra en lytter, og i ugens bets lykkes det endnu engang ikke Jakob at indhente Oskar.
Kapitalisterne har fået slukket brandalarmerne i studiet, for CEO i Scandinavian Tobacco Group, Niels Frederiksen, er på besøg til en snak om cigarer, etik, moral, snus og investeringsmuligheder i tobaksindustrien, og med sig har han et seriøst udvalg af håndrullede cigarer.
Der er udbrudt en regulær priskrig på boligmarkedet, hvor det nu i visse tilfælde er billigere at få et banklån end realkreditlån. Jakob har derfor opfundet "Leje-pers guide til at komme ind på boligmarkedet", så folk kan forstå de ændrede dynamikker.
Oskar er smuttet til MEME-land, hvor der er opfundet et nyt rating system til at vurdere, om der er potentiale i de små, usikre aktier.
Over at glas hvid Bourgogne (Albert Sounit, 2023, Vieilles Vignes) vinder Oskar endnu engang ugens bets.
Jakob har downloadet den kinesiske app Temu og får 1.400 kroner i velkomstbonus, der skal bruges på en frikadellehakker og et telt til 44 kroner. De dykker ned i investeringscasen for at forstå, hvordan det egentlig hænger sammen.
Oskar tager et kig på pengemaskinen Apple, der laver verdenshistoriens største aktietilbagekøb.
I glasset er et glas Chablis fra Moillard 2023 til 99 kr., der desværre ikke er værd at gå i SuperBrugsen efter.
Danmark har fået sin første børsnotering længe, idet Mærsk har sagt farvel til slæbebådsselskabet Svitzer, der stiger 15% på noteringen. De diskuterer, hvad der er hottest - det gamle og konjunkturfølsomme Mærsk eller det nye lidt kedelige Svitzer.
Jakob har taget et glas (lidt for urtet) Gevrey-Chambertin (Domaine Henri Magnien 2021) med, som Oskar indtager i sin hættetrøje af cashmere, som ifølge ham selv er quiet wealth.
Comments
Top Podcasts
The Best New Comedy Podcast Right Now – June 2024The Best News Podcast Right Now – June 2024The Best New Business Podcast Right Now – June 2024The Best New Sports Podcast Right Now – June 2024The Best New True Crime Podcast Right Now – June 2024The Best New Joe Rogan Experience Podcast Right Now – June 20The Best New Dan Bongino Show Podcast Right Now – June 20The Best New Mark Levin Podcast – June 2024