I den her december-udgave af folkemusikpodcasten Katten i Sækken har vi været til DMA Roots i København, vi har været til støttekoncerten En Hel Særlig Aften Med Dansk Folkemusik på Frederiksberg, og så har vi en snak med Stine Elbæk Gomard fra trioen Ragna som lige nu er aktuel med deres debutalbum af samme navn. Stine fortæller om at synge gamle såvel som nye nordiske sange og ballader når man har en baggrund indenfor opera, om kærligheden til den svenske folkemusik og om at elske at komponere sine egne melodier.Derudover har vi selvfølgelig masser af nyheder og spændende musik, ganske som vi plejer. Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér. Vært: Morten Alfred Høirup
Så har efteråret taget over i vort smukke land, og samtidig flyder nyhederne over med historier om krigstrusler, oprustning, klimakrise, og med debatter om hvad der er dansk eller udansk.Men mange af os prøver at holde fokus på at der også er andre ting at snakke om, som for eksempel kunst og kultur og om alle de fede ting der sker på den danske folkemusikscene i øjeblikket. I den her sene efterårsudgave af folkemusikpodcasten Katten i Sækken bringer vi tre små historier fra den danske folkemusikscene. Tre nedslag, tre generationer og tre forskellige historier om hvordan kunst og kultur i forskellige afskygninger – ikke mindst indenfor folkemusikken – er en vigtig del af vores alle sammens liv i disse år. Vi skal bl.a. høre en ung dansk violinist fortælle om hvordan det er at studere folkemusik i Irland lige nu, vi har også talt med noget ældre professionel sanger og komponist som har skabt en musikfortælling om Karen Blixens novelle Babettes Gæstebud, og endelig fortæller en 85-årig teaterinstruktør og folkemusikarrangør om, hvorfor han har indsendt et såkaldt borgerforslag som handler om at vi i Danmark bør afsætte 1% af vores samlede forsvarsbudget – svarende til ca. 585 millioner kroner - til freds- og konfliktforskning, og til fredsskabende kunst- og kulturprojekter. Og så har vi selvfølgelig masser af gode nyheder og fantastisk ny musik, ganske som vi plejer.Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
Velkommen til Katten i Sækken – en podcastserie om den danske folkemusikscene lige nu. I denne oktober-udgave af Katten i Sækken byder vi velkommen til godt en times podcast uden krisesnak, og uden et ord om dronemure, hybridkrig og trusselsvurderinger. Her handler det mest om gode nyheder, interviews og masser af ny musik fra den danske folkemusikscene. I dag skal vi f.eks. høre om dansk-svensk-finske Floating Sofa Quartet, som fejrer deres 10års jubilæum med at udgive et nyt album med en blanding af traditionel og især ny musik, som de selv har skrevet. Du kan høre multi-instrumentalist Mads Kjøller-Henningsen og kontrabassist Malthe Zeberg fra Floating Sofa Kvartet fortælle om bandets projekt – som også inkluderer en nodesamling - senere her i podcasten.Vi fortæller også om hvad der sker på RadioFolk.dk -redaktionen i disse dage, hvor live-koncerter optages og mixes løbende, bands interviewes og et mylder af nye podcasts færdiggøres og lægges op på hjemmesiden www.radiofolk.dk. Alt sammen med fokus på den danske folkemusikscene.Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
Velkommen til september-udgaven af Katten i Sækken. Efteråret er min favorit årstid. Der er altså et eller andet med den blanding af melankoli, skønhed og forfald som ligger i årstiden med træerne og markerne som står med gule, brune og nogen gange også røde farver, duftene af jord og rådnende blade, og det samme i byerne hvor folk går lange turer fra den ene gamle smukke park til den anden, og måske hopper på en havnerundfart på vejen. Og så hjem og spise suppe fra i går sammen med familien.For andre kan efteråret oven i det hele betyde at der bliver åbnet en dør ind til nogle særlige minder eller måske ligefrem ind til en dyb sorg. For den prisbelønnede sangskriver, trommeslager og nu også sanger, Christine Dueholm, betyder den her tid på året at hun i tankerne ryger tilbage til den dag i september for 22 år siden hvor hendes søn, Simon, blev født, men også til den dag i november for snart fem års siden, hvor hun mistede Simon i en trafikulykke.Christine Dueholm har valgt at udgive en bog og et album med smukke, kærlige og dybt tankevækkende overvejelser og sange som hun har skrevet til sin afdøde søn under overskriften Sange til Simon og undertitlen: Urskrig & Himmelklang. Hun udgiver bog og album på Simons fødselsdag her d. 30. september.Vi har en snak med Christine Dueholm om at miste, om udgive et album i håbets og kærlighedens navn, og om at skabe et rum for sorg og reflektion for andre mennesker. Og det bliver i sidste halvdel af podcasten her.Men inden da har vi en snak med repræsentanter for Tønder-bandet Drones & Bellows som er aktuelle med albummet A River Runs, vi har nyt fra Skagen Festival som desværre har måtte gå i betalingsstandsning efter en festival med svigtende billetsalg, og i det hele taget har vi masser af nyheder, interviews og fantastisk musik i denne udgave af folkemusikpodcasten Katten i Sækken. Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
Velkommen til Katten i Sækken, en podcastserie om den danske folkemusikscene lige nu. Vært: Morten Alfred HøirupSommeren er ved at være ovre og efteråret nærmer sig, august måned er en travl festivalmåned, det er som om vi lige skal nå at få det sidste af sensommeren med, inden den mere barske del af efteråret, og vinter og mørke rammer os.I starten af august afholdt Musik over Præstø Fjord en af de mest fantastiske udgaver af festivalen siden de startede op for 15 - 16 år siden, og i den forbindelse delte de traditionen tro priser ud. Vi talte med en af de glade prismodtagere på festivalen. Vi har også et klip med en af vores nye podcastere som lige nu er aktuel med et ret populært afsnit i podcastserien Ø-Guld, hvor han bl.a. fortæller om den fynske folkemusikscene i 70’erne og ’80’erne.Endelig har vi et interview med den jyske sangskriver Maria Molde. Hun og hendes band er lige nu aktuelle med albummet Jorden Kalder, og jeg taler med hende om at skrive sange om klimakrise og bæredygtighed, om at opleve at man vækker genklang hos sit publikum, og om hvad Maria Molde laver når hun ikke skriver sange og synger med sit band..Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
Velkommen til Katten i Sækken – en podcast om den danske folkemusikscene lige nu. Vært: Morten Alfred HøirupSå er vi drønet af på sommerferie alle sammen, og dem der ikke er, hygger sig forhåbentlig hvor de er, og nyder den danske sommer med den velkendte signatur-blanding af solstrejf og byger, og duften af hyld og hø. Her i denne sommerudgave af Katten i Sækken byder vi som sædvanligt på masser af godt nyt. Nyt fra landets spillefolk – amatører såvel som professionelle, godt nyt om aktuelle dansearrangementer, prisuddelinger, udgivelser, festivaler, folkemusikpodcasts, og vilde jubilæumsfester. Og endelig bringer vi masser af fremragende dansk folkemusik fra øverste hylde. Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
Så blev det midsommer i Danmark, nætterne er lyse og fuglene synger dagen lang – men de ved jo selvfølgelig heller ikke en dyt om at verden er af lave med krige og internationalt politisk kaos.Lige nu har vi en dansk violinist og rigsspillemand på turné rundt i USA med et repertoire bestående af dansk folkemusik. Vi fangede ham på en telefon i Detroit Lufthavn, hvor han var mellemlandet på vej fra Minnesota og til New York City, bare et par dage efter at to lokale demokratiske politikere var blevet skudt i netop Minnesotas ’hovedstad’ Minneapolis. Vi spurgt ham om hvad han egentlig laver i et tydeligvis splittet og politisk ustabilt USA netop nu. Er han simpelthen landet det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Hør hvad han svarer senere her i podcasten...Og så har vi godt nyt fra projektet Ø-Guld – Folkemusik i Danmark som vi er i fuld gang med at virkeliggøre i samarbejde med bl.a. Musik over Præstø, Folk for Folk i Svendborg, Det Kgl. Bibliotek og Folkemindesamlingen og ikke mindst med Øernes Kunstfond. Og endelig har vi masser af ny og fantastisk musik fra den frodige danske folkemusikscene.Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
Det er forår i Danmark og vi nærmer os festivalsæsonen med raske skridt. I dagene 6. – 8. juni afholdes f.eks. Halkær Festival i Himmerland, og dér har man som altid fokus på økologisk mad, naturvandring og roots og folkemusik.I den samme weekend afholdes festivalen Ild i Gilden i Kamstrup lige uden for Roskilde. Her præsenterer en spritny arrangørgruppe med rødder i bl.a. ROD og FOD, en festival hvor man som deltager i høj grad er med til at skabe stemningen selv med jamsessions, dans og meget mere. Vi har haft en telefon i gennem til Irland for at tale med Ida Andersen fra Ild i Gildens nye arrangørgruppe. Få mere at vide om de to festivaler lidt senere her i podcasten.I starten af maj måned var vi i Aarhus på Spot Festival hvor vi bl.a. fik en snak med Ulla Bendixen og Martin Ottosen fra projektet Stemmer i Voks som lige nu er aktuelle med et album, hvor de blander ny akustisk og elektronisk musik med gamle voksoptagelser fra starten af det 20. århundrede.Og så har vi som sædvanligt masser af nyheder og ny musik fra den danske folkemusikscene lige nu.Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
Det er forår i Danmark og i den her udgave af folkemusikpodcasten Katten i Sækken skal vi bl.a. høre om et nyt album som det dansk-svenske chamber folk band, Stringflip, udgiver i disse dage.Vi dykker også ned i hvordan det kan være at det alligevel bliver muligt at opleve syv særligt udvalgte danske og et norsk folkband på Tønder Festival, under overskriften Folk Spot Denmark, i år.Vi havde ellers fået at vide af Rasmus Wehner fra Spot Festival at eksportprojektet, som i mange år havde været et succesrigt samarbejde mellem Spot Festival og Tønder Festival, var lagt i graven, efter at Statens Kunstfond havde meddelt at man ikke længere ville støtte det. Men så skete der noget uforudset.Vi har også været til 50års jubilæum hos det sydsjællandske spillemandslaug, De Dysted Spillefolk. Her mødte vi laugets formand siden 2004, violinist Palle Frits Nielsen, og en af hans kollegaer, harmonikaspiller Henrik Petersen, som har været med lige siden begyndelsen. Det er ham du hører i starten af podcasten. Jeg spurgte de to veteraner om hvordan man holder liv i sådan et spillemandslaug i 50 år. Hør interviewet sidst i podcasten.Og så har vi naturligvis masser af nyheder og ny musik fra den danske folkemusikscene, ganske som vi plejer.Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
I den her forårsudgave af Katten i Sækken skal vi høre nyt fra genreorganisationen Tempi som til dagligt farer verden rundt for at promovere danske roots og folkemusik. De er netop kommet hjem fra showcase festivalen Folk Alliance International i Montreal i Canada, hvor de har netværket og lagt planer sammen med gamle såvel som nye partnere og allierede.Vi har også en snak med den fynske sangskriver, sanger og guitarist Jens Billingsø som er aktuel med sin debutplade, Paradis på pause, lige nu, og endelig har jeg mødtes med klarinettist Martin Strange som er pladeaktuel med sit band Mads Hansens KapelOg så har vi som sædvanligt masser af nyheder og ny musik fra den danske folkemusikscene som den ser ud lige nu.Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.Vi starter med en teaser fra Mads Hansens Kapels ny album, Mer’ vil ha’ mer’, nemlig nummeret Den finde madam sne efter den svenske spillemand Nils Andersson, i Danmark kendt som, Svenske Nils.Svenske Nils levede i årene 1833 til 1879 og han var kendt for sine fantastiske melodier og sit fremragende violinspil, Vi har vidneudsagn fra hans samtid hvor folk fortæller at "Han spillede, så vi både græd og lo, og mange blev rørte. Vi var helt troldbundne". En anden udtrykker det sådan her: "Han kunne spille, så lusene trillede os ud af knaphullerne".
I den her tidlige forårsudgave af folkemusikpodcast Katten i Sækken skal vi høre nyt fra den dansk-svenske trio Dreamers’ Circus. De tre musikere, violinist Rune Tonsgaard, pianist og harmonikaspiller Nikolaj Busk – det var ham du lige hørte starte podcasten her - og citternspiller, guitarist og violinist Ale Carr - de har spillet og turneret sammen i 15 år. Trioen udgiver i disse dage deres vist nok 10. album, som har fået titlen Handed On. Jeg mødtes med Nikolaj Busk på en café i Torvehallerne midt i København, og bad ham fortælle om Dreamers’ Circus ny album. Hør indslaget med Nikolaj senere i podcasten her.Forleden mødte jeg den danske sangskriver, musiker og sanger, Gunni Torp, på Nørrebrogade, blandt shawama-bikse og små og store bazarer, ikke langt fra Nørrebro Station. Gunni Torp er, lige nu, aktuel med albummet Springbalsamin, som er fyldt med tankevækkende sange som på én gang både er alvorlige og har humor. Det kan du høre mere om lige om lidt. Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
Velkommen til Katten i Sækken – en podcastserie om den danske folkemusikscene lige nu. Jeg hedder Morten Alfred Høirup!I årets første udgave af Katten i Sækken skal vi høre nyt om især to meget forskellige udgivelser.Den første præsenterer gamle og fuldstændigt unikke optagelser med en dansk spillemand som udvandrede fra Hjørring til Iowa i det amerikanske Midtwest for mere end 130 år siden. Den anden består af fem spritny melodier og sange skrevet og udgivet af københavner-bandet Klezmofobia, hvis medlemmer har rødder i mange forskellige genrer og traditioner, ikke mindst i den traditionelle jødiske musik. Vi har talt med bandets sanger og sangskriver, Channe Nussbaum, som du hørte indlede den her podcast.Der udover skal vi på besøg på et nyt københavnsk kulturhus, drømt, tænkt og drevet af unge iværksættere og kulturskabere. Stedet hedder Nordhus og ligger i Nordhavnen i København. Her gav de unge musikere og komponister fra folkemusiklinjen på SydDansk MusikKonservatorium i Esbjerg koncert, for et par dage siden. De har nemlig lige været rundt i landet på turné, og vi tog til koncert med Folkekons på Nordhus ... Og så har vi selvfølgelig masser af spritny folkemusik fra Danmark på programmet - bare vent og hør! Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
Den danske folkemusikscene blomstrer med masser af dans, sang og musik, så her på overgangen til et nyt og forhåbentlig endnu mere frodigt år, skal det være os en kæmpe fornøjelse at give vores lyttere RadioFolk.dk og Katten i Sækken's bud på Årets 10 Bedste Danske Folkemusik Udgivelser 2024 - fysiske såvel som digitale. Hvis du synes at vi har glemt nogen, eller at vi har valgt de forkerte i den her special-udgave af folkemusik podcasten Katten i Sækken, så vil vi meget gerne se dit bud på Årets 10 bedste danske folkemusik udgivelser i kommentarfeltet på RadioFolk.dk's facebookside, så bare giv den gas!Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.Her har du - i tilfældig rækkefølge – vores bud på Årets 10 Bedste Danske Folkemusik Udgivelser i 2024.
Velkommen til Katten i Sækken, en podcastserie om den danske folkemusikscene lige nu. I november udgaven af Katten i Sækken skal vi en tur rundt i landet hvor vi bl.a. skal høre om hvordan det gik da Danish Music Award Roots løb af stablen i Odense. Vi skal også til Frederiksberg i København hvor den årlige støttefest for RadioFolk.dk løb af stablen efter at have været udsolgt i flere uger, og så skal vi høre nyt fra trioen Stundom som har et spritnyt album på gaden lige nu.Endelig fortæller violinist og komponist Kristine Heebøll om sit ny album, Bølgen, med tilhørende nodesamling. Det handler om ny musik til dans.
Vi er nået til oktober måned og efteråret har meldt sit komme med regn og rusk og lige om lidt skifter skov og marker farver. I denne udgave af Katten i Sækken har vi mødt dansk-færøske Kristian Blak, og sammen med ham skal vi markere det færøske band Spælimenninirs 50-års jubilæum som turnerende spillemandsorkester – det var Blak vi hørte fortælle om hvordan bandet startede med at være et fællesprojekt for en masse spillefolk og dansere, og udgav sit første album i 70'erne. Senere strømlinede de bandet, og tyndede ud i bandmedlemmerne, og nu begyndte turnélivet for alvor. Hør Kristian Blak fortælle senere her i podcasten.Og så byder vi som altid på masser af gode nyheder og fantastisk musik fra den danske folkemusikscene.Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
Velkommen til Katten i Sækken, en podcastserie om den danske folkemusikscene lige nu. I denne efterårsudgave af Katten i Sækken har vi bl.a. talt med sekretariatschef for Spot Festival, og projektansvarlig for eksportinitiativet Folk Spot Denmark, Rasmus Wehner, om hvorfor de nu lukker det succesfulde eksportprojekt?Vi har talt med genreorganisationen Tempis souschef, Sofie Holst, om fænomenet European Folk Days, som afholdes d. 23. september – og i Danmark endda i hele uge 39.Og så har vi talt med formand for Danmarks Rigsspillemænd, Poul Bjerager fra Roskilde om hvad der sker i hans folkemusikverden lige nu, om at forske i – og formidle - den traditionelle dansemusik fra Roskilde-egnen, om KontradansOrkestret og om Selskabet Danmarks Rigsspillemænd.Desuden har vi selvfølgelig masser af nyheder og ny fantastisk musik fra den danske folkemusikscene.Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
Så er vi i gang med august-udgaven af folkemusik podcasten Katten i Sækken, og vi har været på Musik over Præstø Fjord-festival en dejlig festival som løber af stablen hvert år i Annegrete Kamille og Søren Korshøjs baghave i Tappernøje på Sydsjælland.Vi har også talt med sanger, musiker og komponist Karen Mose fra gruppen Phønix som hører til blandt veteranerne på den danske folkemusikscene, og som er pladeaktuelle med deres 11. album lige nu. Et album hvor de gamle folkeviser er i fokus. Vi taler med Karen Mose om hvordan de bearbejder det gamle viser og ballader – og om hvor de finder dem.Og så har vi traditionen tro masser af musik, nyheder og reportage fra den danske folkemusikscene.Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.Og vi starter med Karen Mose og gruppen Phønix som lige nu er aktuelle med albummet Nådelands Ø. Albummet udkom i forbindelse med at bandet spillede på dette års Musik over Præstø Fjord-festival den første weekend i august.
I juli - udgaven af Katten i Sækken har vi været en tur i Nordby på Fanø for at deltage i de traditionelle Fannikerdage, hvor vi bl.a. lyttede til masser af sønderhoninger, fanniker og rask-melodier, imens glade mennesker dansede i deres fineste tøj. Men vi fik også lyttet til de mange skrappe unge musikere i verdensmusikorkestret Ethno Denmark.Vi har også været i København hvor vi har talt med violinist Anton Skaarup Møller og pianist Marie Sloth som sammen med guitarist Mathilde Schou er top aktuelle i bandet Trio Ged, som udgiver den digitale EP West County, lige om lidt.Og så har vi naturligvis masser af lækker musik og nyheder fra den danske folkemusikscene.Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
Velkommen til juni-udgaven af folkemusik podcasten Katten i Sækken hvor vi bl.a. byder på fantastisk nyt fra projektet Fod på Gulv, som har undersøgt hvordan man kan bruge en tilpasset version af levende musik og folkedans i arbejdet med mental og fysisk trivsel for to grupper af medborgere, nemlig udsatte unge og voksne med psykisk sygdom.Vi mødtes med projektleder Gerda Hempel for at høre om resultaterne af de omtalte undersøgelser, og for at høre hvad der nu skal ske. Du kan høre hele interviewet med projektleder Gerda Hempel lidt senere i podcasten her.Og så har vi været på festival både på Fanø og i Himmerland, hvor vi har oplevet glade festivalgæster og masser af fantastisk musik fra øverste hylde, men også arrangører som efterfølgende gør sig seriøse overvejelser om deres festivalers fremtid. Derudover kan vi fortælle nyt om eksportprojektet Folk Spot Denmark som løber af stablen på Tønder Festival i slutningen af august, og om et spritnyt dokumentations og formidlingsprojekt med titlen Jysk Guld – Folkemusik i Danmark, som vi er i fuld gang med her på RadioFolk.dk lige nu. Endelig skal vi sammen smuglytte til en håndfuld fremragende folkemusikudgivelser som udkommer her i løbet af sommeren.Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.
'Hvorfor har vi ikke et basisensemble indenfor folkemusikken?', spurgte violinist, komponist, underviser og fagreferent på folkemusikuddannelsen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, Annelene Toft Christensen, sig selv, og så gik hun ellers i gang med at finde allierede, og nu har hun fået økonomisk støtte til at starte et ensemble op, som skal arbejde med dansk folkemusik bredt set, i de næste to år mindst.Vi har talt med Annelene Toft Christensen, som mange i øvrigt vil kende som violinist i bands som Viik og Som Os. Hør hende fortælle om arbejdet med at finde de rigtige samarbejdspartnere, både organisatorisk og musikalsk til Danmarks første basisensemble for folkemusik, senere i podcasten her.Godtfolk Festival løber af stablen på Fanø midt i juni. I den forbindelse har vi talt med Trine Buhl, som booker til festivalen. Hun fortæller bl.a. om festivalens program, og om den udfordring det kan være når man får økonomisk støtte til at skabe en festival på betingelse af at man højst har 60% af det samme køn repræsenteret blandt festivalens optrædende. Det er ikke nødvendigvis så let at efterleve selv om man gerne vil, kan vi hilse og sige. Hør Trine Buhl forklare hvorfor, lidt senere her i podcasten.Vi har også talt med folk fra to på hver sin måde spændende og pladeaktuelle bands, nemlig den helt unge dansk-estisk-belgiske trio Alterne, som netop har udgivet deres debutalbum, og det dansk-islandske vikinge-world-folk-rock-band, Krauka, som lige har sendt deres ottende fuldlængde album på gaden.Og så har vi selvfølgelig som altid masser af fantastisk musik, og godt nyt fra den danske folkemusikscene.Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.