Discover
Kontrast

539 Episodes
Reverse
Det moderne samfund har åbnet op for utallige muligheder indenfor seksualitet og intimitet. Sex, nøgenhed og samkvem kan nu tilgås på alle tidspunkter og gennem et utal af forskellige platforme.
Men bevirker disse uendelige muligheder, at seksuelt samvær udvandes som en intim og kærlig handling? Det er et af hovedspørgsmålene i dagens afsnit, hvor vi diskuterer, om hvorvidt samtidens sexmoral fører til, at sex afkobles fra kærlighed og personlig intimitet. OnlyFans Creator Gitte von G er inviteret i studiet for at hjælpe os med at besvare dette spørgsmål.
Vært: Marie Sinding-Olsen, Social- og Sundhedsordfører for KU
Medvært: Hector Karlsen, Kirke- Kultur og Integrationsordfører for KU
Gæst: Gitte von G, debattør, sexolog og OnlyFans Creator.
Magten flytter til EU, uden vi opdager det. EU-Kommissionen får i stigende omfang egne indtægter. EU optager fælles gæld i stor skala, og EU-kommissionen engagerer sig i oprustningen. Det, der tidligere var kernen i national suverænitet – skatter, gæld og forsvar – glider gradvist over til EU. Chefredaktør Lars Kaaber i samtale med økonomen og analysechefen i Cepos Otto Brøns-Petersen.
I podcasten Den Arabiske Gade giver Naser Khader Donald Trumps fredsplan for Mellemøsten gode muligheder for at lykkes. Alle aktører i den arabiske verden bortset fra Hamas selv ønsker at komme af med Hamas. Og Donald Trump er umådelig populær blandt araberne, fortæller Naser Khader, fordi han møder dem uden fordomme og europæernes skjulte dagsordener. Chefredaktør Lars Kaaber taler med Naser Khader
Mordet på Charlie Kirk viser, at civilisation og barbari kun er adskilt af et tyndt lag fernis. Nedenunder glammer hundene, vildskaben, blodtørsten. Slyngelstuen tager bestik af de menneskelige urkræfter, især hos progressive verdensborgere, trans-, klima- og Palæstina-aktivister, menneskerettighedsdisciple og undervisere i demokrati, empati og mangfoldighed.
Må borgerlige mennesker bryde loven lidt i en større sags tjeneste, sådan som venstrefløjen hidtil har haft patent på? Er woke og masseindvandring så store trusler mod det borgerlige samfund, at tiden er kommet til borgerlig aktivisme? Det er så prekære spørgsmål, at kun et par slyngler tør stille op og svare ærligt.
Tre aktivistiske lobbygrupper skal kortlægge "manosfæren" for ligestillingsminister Magnus Heunicke. Den mondæne feminisme tager sig godt betalt, og konklusionen er givet på forhånd. Ministeren advarer mod drenges urealistiske mandeidealer. Det vil slynglerne ikke finde sig i.
Krigen i Ukraine raser videre på fjerde år, og det samme gør nyhedsdækningen. Her skiller DR sig ud som leverandør af det, der højst kvalificerer til kvarte sandheder. Vi tager en snak med medieanalytiker Uffe Kaels Auring, der har påtaget sig den utaknemlige opgave at gennemgå public service-kanalens metoder. Det ser ikke godt ud for DR's journalistiske troværdighed.
Hans Engell har fået en hæderspris. Det synes Lars Kaaber og Andreas Karker er fuldt fortjent. En podcast og en snak med Hans Engell om politikere og journalister på Christiansborg i gamle dage og om nutidens borgerlige opposition.
Færre asylansøgere kommer til, flere udviste og afviste sendes ud, og mange udlændinge er i arbejde. Mette Frederiksens udlændingeminister Kaare Dybvad Bek er ikke utilfreds med hverken sig selv eller regeringens resultater. Hør samtalen mellem Andreas Karker, Lars Kaaber og ministeren. Er han én i den lange række af lappeløsnings-ministre, eller står han fadder til de rigtige løsninger? Døm selv.
Afslutningsdebatten i Folketinget viste en statsminister Mette Frederiksen i fuld kontrol. Den borgerlige opposition har en vilje til at levere et fælles alternativ, men der er langt igen, før Mette Frederiksen behøver at frygte, at hun ikke også efter næste valg kan kalde sig statsminister i Danmark. LA's stedfortrædende politiske leder Sólbjørg Jakobsen fortæller hemmeligheder om blå bloks næste skaktræk.
Bent Meier Sørensen er opvokset i et præstehjem, men kom så på universitetet og blev professor. Undervejs mistede han fornemmelsen for, hvem han var og gav sig ligesom alle de andre til at kritisere den overleverede kultur uden at sætte noget andet i stedet. Nu betaler han tilbage med en både lærd og underholdende bog om sine egne fejltagelser og eliternes grænseløse normer.
Dagens gæst er Bent Meier Sørensen, ph.d. og professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Han blev i 2016 kritiseret for at forestå afsyngelsen af højskolesangbogens "Den danske sang er en ung, blond pige" forud for et møde med undervisere og studerende. Det skabte offentlig virak, da en kvindelig underviser med anden etnisk baggrund følte sig krænket, hvorefter CBS' vice-institutleder undskyldte.
Nu kommer så svaret i form af et langt og indgående essay om europæiske kulturhistorie med titlen "De grænseløse - hvorfor den europæiske civilisation tabte sin modstandskraft, og hvordan vi genvinder den", som er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.
I denne samtale reflekterer bogens forfatter over, hvordan den vestlige civilisation kan siges at være i opløsning og befinder sig i et et slags ingenmandsland, præget af såvel digitalisering, afkristning og manglende tro på gamle sandheder. En udvikling, der har ført europæerne ud i tiltagende tomhed.
Samtalen spænder fra Paulus over Nietzsche og Foucault til sangskrivere som Kim Larsen og Thomas Helmig. Særligt Helmig er ifølge professoren budbringer af en vigtig profeti. Spørgsmålet er blot, om vi tør tro på den.
Individualiseringen af snart sagt alting truer den europæiske civilisation. De europæiske eliter har så travlt med Mig, Mig og Mig. Det er blevet tid til at vinke farvel til den selvfede tidsånd og trække på tidligere erfaringer. Journalist, forfatter og rådgiver Bo Heimann mener, at normløsheden er gået amok. Han taler med Mikael Jalving om sin nye bog.
Den iranske indvandrerkvinde Roya Moore har opgivet troen på, at muslimer vil integrere sig i Danmark. Det går den forkerte vej, fortæller hun. Flere og flere bliver religiøse. Flere og flere forkaster frihedstanken og foretrækker den islamiske kollektive tilværelse adskilt fra det danske samfund. Kløften mellem deres værdier og vores er for stor, mener hun.
Hvor bliver løsningen af? Problemet med afviste og udviste udlændinge på tålt ophold har været diskuteret i årtier, men ingen politikere har hidtil evnet hverken at få dem ud af landet eller væk fra gaderne. I dag sidder de på Kærshovedgaard. Engang skulle de sendes til en øde ø. Det blev ikke til noget. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Danmarksdemokraternes ordfører Betina Kastberg om, hvorfor politikerne skubber aben rundt i stedet for at løse problemet.
Konsensus og skyklapper prægede Danmark under besættelsen og også de historikere, der skulle fortælle de opvoksende generationer om 'de fem forbandede år'. Danskerne har levet i en historisk anormalitet siden 1864 på afstand af krig og elendighed. Der er tale om held parret med velstand, som har disponeret os for eftergivenhed, konsensus og skyklapper. Dagens Slyngelstue handler om i anledning af 80-årsdagen for befrielsen i 1945, hvordan vi kom til at leve i et tilsyneladende evigt Korsbæk.
Der er bevægelse i udlændingepolitikken. Både LA og K er nu parate til et begyndende opgør med konventionerne. Men er det nok, er det troværdigt, har de forstået dybden af den muslimske indvandrings problem for fædrelandet? Lars Kaaber og Andreas Karker følger op på sidste uges udgave af podcasten og taler med DF's udlændingeordfører Mikkel Bjørn Sørensen.
USA har indledt direkte forhandlinger med præstestyret for at få bremset Irans atomprogram. Det muslimske broderskab svækkes overalt, og endemålet om normalisering mellem de arabiske stater og Israel ser efter magtskiftet i USA ikke længere lige så svært ud. Imens sidder EU og de europæiske ledere med en monokel og kan ikke se ud over deres egen næsetip. Lyt til Naser Khaders analyse af situationen i Mellemøsten med kilder og vikler, der aldrig når de danske medier.
Ud af konventionerne og fri af den europæiske menneskerettighedsdomstols kløer. Det er opskriften i Liberal Alliances nye udlændingeudspil. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med LA’s udlændingeordfører Steffen Larsen. Kan det blive virkelighed, eller ryger ambitionerne tilbage i skrivebordsskuffen?
Politikerne er på vej til at tømme kassen og låne sig til resten i stedet for at spare andre steder, så forsvaret kan blive styrket. Den bedrøvelige og kortsigtede tilgang bakkes op af et flertal af danskere, som pure nægter at betale for sikkerhed med velfærd. Andreas Karker og Lars Kaaber taler med økonomen Otto Brøns Petersen om det holdbare og uholdbare i økonomien bag oprustningen.
Vi skal på rejse til Arabien. Kom med Naser Khader helt ud i de arabiske gader og stræder. Vi søger tættere på for bedre at forstå. Forstå Mellemøsten og den muslimske verden, dets folk og dets magthavere. Hvorfor er Hamas ikke for længst er fjernet fra jordens overflade. De har fået læsterlige klø, deres venner i præstestyret er svækket - hvem holder Hamas i live?