Politi og erfarne efterforskere fra stort set alle verdenshjørner er stadig på bar bund i en af de mest bestialske og grusomme drabssager i Tyskland. Den 13-årige Tristan Brübach blev udsat for nogle helt ubegribelige forbrydelser ved højlys dag i en mørk tunnel i marts 1998. Krimiland tager fat på endnu en uopklaret sag, hvor teorier og spor hober sig op, men hvor svarene mangler. Værter: Kristoffer Lind og Signe Frederikke PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
En oktoberdag i 1929 bliver en af Danmarks rigeste og mest indflydelsesrige mennesker skuddræbt i sit soveværelse på sin privatejede ø vest for Fyn. Selvmord, lyder konklusionen. Men teorierne om hvad der i virkeligheden skete med den excentriske Harald Plum, pibler stadig i dag frem. Forfatter Jacob Jonia har undersøgt den såkaldte “Gullaschbaron”, hans fascinerende liv og mystiske død. Vært: Signe Frederikke PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
En selvmordssag fra 1929 – med en af landets mest magtfulde og velhavende skikkelser i centrum - vækker stadig i dag undren. Krimiland ser sammen med forfatter Jacob Jonia nærmere på det ekstremt overdådige liv, som gullaschbaronen Harald Plum levede. Og vigtigst af alt: Hvilke venner og fjender havde han? Vært: Signe Frederikke PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Da briterne blander sig i efterforskningen, bliver fokus vendt lidt om. Nu bliver der kigget nærmere på cyklisten Sylvain Mollier som primært offer. Det samme gør Krimiland i dette sidste afsnit om Annecy-massakren i 2012, hvor vi også ser de nyeste udviklinger fra i år. Værter: Kristoffer Lind og Signe Frederikke PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Var det en arvestrid, en hemmelig affære eller en større politisk konspiration? Krimiland stiller skarpt på de personer og motiver, der har været under luppen efter massakren i Annecy. De løse ender findes selvfølgelig både i England og Frankrig, men også selveste FBI involveres, da Iqbal Al-Hillis fortid pludselig vækker undren. Værter: Kristoffer Lind og Signe Frederikke PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
21 skud bliver affyret i forbindelse med de grufulde Annecy-mord i 2012, og efterforskerne står foran noget af en opgave, da de skal kortlægge, hvordan det voldsomme angreb er foregået - og hvem, der har været det primære mål? I timevis er politiet overbeviste om, at Al-Hilli-parret kun havde en enkelt datter, der blev hårdt såret, men dette ændrer sig, da de først åbner den bordeauxrøde BMW. Her finder de til deres store forbavselse ikke kun de tre døde voksne. Værter: Kristoffer Lind og Signe Frederikke PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Idyllen i det franske alpeområde omkring Annecy-søen og byen Chevaline bliver med ét spoleret, da en britisk-irakisk familie og en lokal cyklist bliver brutalt angrebet af en ukendt gerningsmand. Sagen - der kaldes en af Europas mest mystiske drabssager - er uopklaret siden september 2012, og den har givet anledning til utallige teorier og konspirationer. Over de næste afsnit af Krimiland folder vi efterforskningen og de utroligt mange spekulationer omkring mordene ud. Værter: Kristoffer Lind og Signe Frederikke PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Krimiland tager en tur rundt til Jeffrey Epsteins gerningssteder – fra Upper East til Little Saint James. Hvad skete der til festerne, og hvem er beviseligt en del af inderkredsen? Hvad er der lige med den flyliste, og er Ghislaine Maxwell ved at sikre sig immunitet ved at beskytte enkelte højtstående folk? Også de aktuelle udviklinger i sagen om Jeffrey Epstein har så mange hjørner og kanter, som konspirationsteoretikerne kan gribe fat i, men hvilke teorier har de særligt svært ved at få øjnene fra igen? Gæst: Johan Wizan. Vært: Kristoffer LindSee omnystudio.com/listener for privacy information.
En af de absolut mest sejlivede konspirationer omkring Jeffrey Epstein handler om hans død i en fængselscelle i august 2019. Manglende optagelser fra overvågningen, mystik om obduktionen, samt vagter der falder i søvn, er bare nogle af de ting, der har fået spekulationerne til at stikke helt af. Hvilke forklaringer, skulle ligge bag? Og hvorfor er der så mange underlige sammenfald? Johan Wizan og Kristoffer Lind folder de mange teorier ud.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Rigtig mange amerikanere vil gerne have et klart svar på, hvor tæt præsident Donald Trump egentlig var med den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein, som døde i fængslet i 2019. En fødselsdagshilsen er dukket op, og det samme bliver videoer og billeder af de to ved med at gøre igen og igen. I dette første afsnit ud af tre om den pædofile finansmand, tegner Krimiland sammen med Johan Wizan et portræt af Jeffrey Epstein, der lige nu er en af Trumps største hovedpiner. Vært: Kristoffer Lind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I morgen vender Fixerummet tilbage på Radio IIII. Pelle Hvenegaard har endnu engang besøgt Fixerummet H17 i København til en snak om hverdagen, livet, fortiden og fremtiden. Lyt med.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Da toårige Caylee Anthony bliver meldt savnet i 2008, har hun allerede været forsvundet i 31 dage, men hendes mor, Casey Anthony, har ikke ledt efter hende. Langsomt falder historierne, som Casey fortæller, fra hinanden og politiet retter mistanke mod hende. Sagen blev en af de mest omdiskuterede i nyere amerikansk historie, men på trods af udfaldet af den, er Casey Anthony stadig i dag “den mest hadede kvinde i USA”. Gæst: Marlene Weybøll. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Klip og lyddesign: Mads Petter Kühnel. I programmet er der brugt klip fra: WPBF, 25 News,JCS, CNN, Investigation Discovery, NewsNation, KCRA 3, HLN, WESH 2 News, Associated Press, Courtroom Trials and Tribulations, ABC News, Crime Stories with Nancy Grace, Court TV, HLNSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Lyle og Erik Menendez lever i en Hollywood-kliché af et luksusliv, da de i starten af 90’erne bliver anklaget for at have skudt og dræbt begge deres forældre. Deres retssag bliver massivt transmitteret, men også i dag har en ny generation fået øjnene op for de to fascinerende - og morddømte - skikkelser. Takket være dyrt producerede tv-serier og TikTok-trends. Gæst: Ruben Toft Sindahl. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Klip og lyddesign: Mads Petter Kühnel, MonoMono. Kilder: Court TV, Entertainment Tonight, This is Gavin Newsom, CBS News, Saturday Night Live, CNN, NBCLA, The Spy Who Loved Me, Netflix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Rodney King fik så mange tæsk af en flok politimænd i et vejkryds i udkanten af Los Angeles i 1991, at han pådrog sig permanente hjerneskader. Ved første retssag, besluttede en jury at frikende de fire betjente, som beviseligt havde slået, sparket samt brugt politistave og strømpistoler mod King. Frifindelsen sendte en bølge af protester ind over Los Angeles, og hele byen stod i flammer. Hvordan retter et juridisk system op på sådan en kollektiv vrede? Og bør det? Gæst: Sara Maria Glanowski. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Klip og lyddesign: Mads Petter Kühnel, MonoMono. I programmet er der brugt klip fra: Court TV, CNN, KTLA, National Geographic, ABC7, ABC News, FOX 11, 48 Hours on Gang StreetSee omnystudio.com/listener for privacy information.
I den lille soveby Jasper blev den afroamerikanske mand James Byrd Jr. lænket til en pickup-truck og trukket næsten fem kilometer en juninat i 1998. Politiet kommer på sporet af tre hvide gerningsmænd - og et tydeligt racistisk motiv - og snart bliver byen et sted, hvor sammenstød mellem Ku Klux Klan og Black Panthers lurer lige under overfladen. Men hvordan påvirkede den urolige stemning selve retssagerne? Gæst: Martin Martensen-Larsen. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Klip og lyddesign: Mads Petter Kühnel, MonoMono. I programmet er der brugt klip fra: 60 Minutes, Morbid Curiosity, BBC News, 12 News Now, Associated Press, KPRC-TV, KXAN, France 24See omnystudio.com/listener for privacy information.
I ni minutter og 29 sekunder knælede den amerikanske betjent Derek Chauvin på George Floyds hals, før Floyd til sidst tog sit sidste åndedrag. Hans død satte ikke kun gang i en historisk retssag, hvor fire hvide betjente stod anklaget for drab på en sort mand, men den satte også skub i en verdensomspændende bevægelse, der involverede ødelæggelser og protester. Og hvordan undgår man, at den slags siver ind i retssalen? Gæst: Ruben Toft Sindahl. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Klip og lyddesign: Mads Petter Kühnel, MonoMono I programmet er der brugt klip fra:Police ActivityNBC NewsCBS New YorkAccess HollywoodABC NewsBig Floyd x DJ ScrewThank you, Jack HartmanSky News AustraliaKare 11CTV NewsCNNSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Da John O’Keefe bliver fundet død i forhaven efter en fest i Boston, rettes mistanken mod hans kæreste Karen Read. En pinkklædt hær støttede den amerikanske kvinde igennem anklagerne, mens konspirationer om lyssky coverups voksede frem på internettet og lokalt i byen. Dette er historien om en klassisk mordgåde, der pludselig bliver til et vaskeægte true crime-fænomen. Gæst: Lisbeth Liv Carlsen. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Klip og lyddesign: Mads Petter Kühnel, MonoMono I programmet er der brugt klip fra:ABC NewsNBC NewsNewsNationNews 5 ClevelandWCVB Channel 5 BostonCBS BostonNBC 10So Much Crime So Little TimeCourt TV10 NewsTurtleboy LiveLaw & Crime NetworkSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Retssager som regulære realityshows blev en realitet med den tidligere sportsstjerne og skuespiller, O.J. Simpson, der i 1995 stod anklaget for dobbeltdrab. Den tidligere så folkekære kendis slog rekorder i antal retsdage, ligesom han engang havde gjort det på fodboldbanen. Historien om O.J. Simpson er også historien om alternative overbevisninger og konspirationer, der stadig lever i bedste velgående i dag, men hvor vigtigt var hans status som folkehelt for juryens beslutning? Gæst: Martin Martensen-Larsen. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Klip og lyddesign: Mads Petter Kühnel, MonoMono I programmet er der brugt klip fra:We Got GameDayli Mail WorldCourt TVCNNABC NewsThe KlansmanThe Naked GunFord Bronco CommercialThe Horror Quarters podcastAP ArchiveCTV NewsSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Hele verden fulgte med, da to tidligere ægtefolk tørnede sammen i Virginia og luftede deres beskidte vasketøj for en global offentlighed. Verdens vrede, som Amber Heard troede, hun kunne vende mod sin eksmand - filmstjernen Johnny Depp – endte i stedet med at ramme hende med så stor kraft, at hun til sidst gav op og indgik forlig. Bevægelser på de sociale medier kastede sig frådende over hende. Angreb hendes adfærd, hendes køn og hendes beretninger, som de fandt utroværdige. Men hvor store dele af hendes nederlag i sagen om ærekrænkelse i 2022 tilskrives internettets behandling af hende? Gæster: Marlene Weybøll, Lisbeth Liv Carlsen og Philip Kiil. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Klip og lyddesign: Mads Petter Kühnel, MonoMono I programmet er der brugt klip fra:Law & Crime NetworkInsider NewsChannel 4 NewsDaily Mail True CrimeLiveNOW, FOXCourt TVClips 2The IndependentEntertainment TonightSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Historien om Branch Davidians kulminerer på mest brutal vis, da ATF-agenter forsøger at storme bygningskomplekset, hvor sekten holder til. Det ender helt galt. Bagefter begynder en 51 dage lang belejring af hovedkvarteret, hvor man løbende er i kontakt med sektlederen David Koresh, som nægter at overgive sig. Hør afslutningen på den ufattelige historie i dette afsnit. Gæst: Peder Byberg. Vært: Kristoffer LindSee omnystudio.com/listener for privacy information.