DiscoverKunstpauser
Kunstpauser
Claim Ownership

Kunstpauser

Author: Edition·S & Dacapo Records

Subscribed: 1Played: 2
Share

Description

Kunstpauser er en podcast om samtidens kompositionsmusik og hvordan den taler ind i vores omverden via klimakrise, globalisering, krig – men også mere universelle, almenmenneskelige spørgsmål om køn, identitet og tro. Serien udforsker musikkens kobling til andre kunstarter og dykker ned i de kreative processer, der ligger bag de færdige værker, vi oplever.

Kunstpauser er produceret af Musikforlaget Edition·S og pladeselskabet Dacapo Records i samarbejde med Thiemers Magasin.
7 Episodes
Reverse
Hør komponist Matias Vestergård, forfatter Lea Marie Løppenthin og instruktør Natascha Metherell fortælle om tilblivelsen af den Reumert-vindende opera 'Lisbon Floor'. En samtale om at blande blod – kunstnerisk set – om operagenrens tradition og fornyelse og om at lade tematikker og personskildringer flette sig sammen i en mangefacetteret og humoristisk samtidskommentar af en opera. Samtalen er på engelsk og modereres af Mia Rendix, som er medlem af Reumert-juryen og ph.d. i amerikansk litteratur og teater.
Klimakrise, krig og flygtningestrømme, afstumpende digitale virkeligheder og social isolation – frygten for de ødelæggende inhumane tendenser i vores samtid er udgangspunktet for tilblivelsen af koncertinstallationen 'enTmenschT'. Hør komponist Line Tjørnhøj, kunstner Signe Klejs og sopran Else Torp pille lagene af det menneskelige selvbedrag, tale om stemmen som et spejl for menneskets tilstand og om den kreative kraft, der måske i virkeligheden er vores eneste håb. Samtalen modereres af skribent og musikanmelder Henrik Friis. Se billeder fra forestillingen på Edition·S' hjemmeside.
Lydforsker og musikkonsulent Ingeborg Okkels fortæller om den danske komponist Else Marie Pade, som hun har et helt særligt forhold til. Hun var nemlig med til at få historien om Else Marie Pade ud til en bredere offentlighed efter hun opdagede hende i starten af nullerne. Med det her foredrag undersøger Ingeborg dog nye sider af Else Marie Pades liv og virke, som hun er dykket ned i de senere år, efter komponistens død. Se partiturerne til Else Marie Pades værker 'Maria' og 'Faust' på Edition·S' hjemmeside.
Det andet af tre afsnit, hvor lydforsker og musikkonsulent Ingeborg Okkels fortæller om den danske komponist Else Marie Pades liv og virke og bl.a. dykker ned i værket ‘Maria’ for bånd, koloratursopran, basbaryton og talekor. Se partiturerne til Else Marie Pades værker 'Maria' og 'Faust' på Edition·S' hjemmeside.
Det sidste af tre afsnit, hvor lydforsker og musikkonsulent Ingeborg Okkels fortæller om den danske komponist Else Marie Pades liv og for alvor dykker ned i hendes vej ind i den katolske tro via værket 'Syv billedsange om Teresa af Ávila’. Se partiturerne til Else Marie Pades værker 'Maria' og 'Faust' på Edition·S' hjemmeside.
Mød komponist Jeppe Ernst i samtale med skribent og musikanmelder Henrik Friis. Jeppe har netop udgivet sangbogen ‘Homages (Sangbog II)’, som indeholder 24 sange, dedikeret til 24 anonyme komponistkollegaer. Hør ham fortælle om, hvorfor hans musik ofte ikke rigtigt minder om musik, og hvordan man også kan komponere for folks forestillingsevne. Se en opførelse af værket 'Offertorium: Behandling A'. Se partituret til 'Homages (Sangbog II)' på Edition·S' hjemmeside.
Komponist Niels Rønsholdt og forfatter og dramatiker Alexandra Moltke Johansen har begge arbejdet med politiske emner i deres værker – Alexandra gennem både tekster, dramatik og aktivisme, og Niels bl.a. med operaen ‘Den Sidste Olie’, som blev opført i en skøjtehal under Copenhagen Opera Festival i 2022. Hør om tankerne bag operaen og om ikke at kunne lade være at være politisk i sin kunst. Samtalen modereres af skribent og musikanmelder Henrik Friis. Se partituret til 'Den Sidste Olie' på Edition·S' hjemmeside.