Livet for inuitterne var langt mere barskt, end det kolonisterne fra Danmark kendte til. Derfor begyndte de at samle folk i byerne, og den traditionelle livsstil som fangere blev skiftet ud. Men langt fra alt i den nye velfærd var uproblematisk, og konsekvenserne mærkes stadig i dag. Vært og tilrettelægger: Lasse Telling. Medvirkende: Jens Heinrich, historiker, Grønlands Repræsentation, Lill Rastad Bjørst, lektor, Aalborg Universitet og Puk Draiby, generalsekretær, Grønlandske Børn. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Stormagterne har længe haft et godt øje til Grønlands strategiske placering, og allerede under Anden Verdenskrig forsøgte nazisterne at oprette vejrstationer i det øde Nordøstgrønland. Men tyskerne blev mødt af danske fangstmænd med hundeslæder, der tog kampen op. Vært og tilrettelægger: Lasse Telling. Medvirkende: Jens Fog Jensen, seniorforsker, Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
De rejste tusinder af kilometer for at mødes på en lille ø, hvor de festede, afgjorde stridigheder og fandt nye partnere. Men efter hundreder af år forsvandt inuitternes sommermøder – indtil de blev taget op igen i 1970erne og blev en vigtig del i kampen for Grønlands selvstændighed. Vært og tilrettelægger: Lasse Telling. Medvirkende: Martin Appelt, seniorforsker, Nationalmuseet, Tola Carlsen og Kaj Rosing Carlsen, deltagere på aasivik. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Hvad har rige sydeuropæiske fyrster, korstog og vikinger i det nordligste Grønland med hinanden at gøre? Langt mere, end man skulle tro. For jagten på de mest luksuriøse varer har gennem historien drevet mennesker ud i det ukendte, og det her er historien om, hvordan den værdifulde hvalrostand fra Grønland blev spredt over hele den kendte verden. Vært og tilrettelægger: Lasse Telling. Medvirkende: Martin Appelt, seniorforsker, Nationalmuseet og Christian Koch Madsen, museumsinspektør, Grønlands Nationalmuseum. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Den lille Hans Ø ligger mellem Grønland og Canada og har i årevis været centrum for en konflikt. Både Danmark og Canada hævder at eje øen, og begge lande sender jævnligt soldater forbi. Men faktisk stammer øens navn fra en inuit, der ikke så grænser.Vært og tilrettelægger: Lasse Telling. Medvirkende: Michael Jakobsen, seniorsergent og Jeppe Strandsbjerg, seniorforsker DIIS. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Grønland var et af de sidste steder i verden, hvor mennesket begav sig hen. Men hvorfor valgte en gruppe mennesker at rejse ind i det ukendte, øde Grønland, og hvordan kan de være, at de forsvandt næsten sporløst igen?Vært og tilrettelægger: Lasse Telling. Medvirkende: Bjarne Grønnow, forskningsprofessor, Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Undergrunden i Grønland har altid været eftertragtet. Inuitterne handlede med fedtsten og meteorer, og i dag er det især de sjældne jordarter, der er eftertragtede af blandt andet forsvarsindustrien. Men hvem skal bestemme over, hvad der graves frem?Vært og tilrettelægger: Lasse Telling. Medvirkende: Søren Peder Sørensen, journalist, Frank Sejersen, lektor, KU samt Amalie Amma Faurschou, beboer i Qullissat. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Det var ikke ligefrem en succes, da den norske præst Hans Egede lagde grunden til en dansk koloni i Grønland. For magtkampe, druk, udueligt mandskab og skørbug var ikke den bedste kombination. Den her historie handler om dengang, Danmark ville oprette et nyt fort og planlagde at tjene styrtende med penge – men hele projektet endte som en gigantisk fiasko og trækker i dag stadig sine tydelige spor. Vært og tilrettelægger: Lasse Telling. Medvirkende: Rasmus Voss, museumsinspektør, Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.