Discover
Lang historie kort

139 Episodes
Reverse
I dagens afsnit får du disse tre historier: Danmark bruger mere end 50 milliarder på nyt luftforsvar. Forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim forklarer prisen og behovet. Ny dansk film er lavet uden om støttesystemet, og den er blevet god, siger anmelder Kim Skotte Regeringen er presset af de høje fødevarepriser. Politisk redaktør Nilas Heinskou fortæller om en ubehagelig politisk klemmeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens afsnit får du disse tre historier: Med drabet på Charlie Kirk mister USA en markant konservativ stemme, og en debattør, som – modsat mange andre på den amerikanske højrefløj – insisterede på at indgå i dialog og tage debatten med alle dem, han var uenig med. USA-korrespondent Jacob Fuglsang fortæller om et splittet USA. Det fortæller meget om os som mennesker, hvilke navne vi vælger til vores børn, og i den kreative klasse er en ny type navne kommet på mode. Det er navne hentet fra naturens verden, og formålet er at vise, at man går op i klima og natur, fortæller kulturjournalist Lotte Thorsen. Byretten har i en kendelse afgjort, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt skal vidne i en retssag, hvor de nu under vidneansvar skal fortælle, hvad de på en briefing fik at vide om tidligere FE-chef Lars Findsens sexliv. Journalist Hans Davidsen-Nielsen tror, at dét kan blive et problem for regeringen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens afsnit får du disse tre historier: Rusland har sendt droner ind over Polen, som har skudt dem ned. Hvorfor gør Putin det? Vi spørger Michael Jarlner. Novo fyrer 5.000 i Danmark, økonomiredaktør Per Thiemann fortæller hvordan, koncernen vil vende sin nedtur. Manden bag ’Da Vinci Mysteriet’ har en ny bog ude. Den skal nok sælge, men anmelder Jes Stein Pedersen bliver lidt træt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens afsnit får du disse tre historier: Klimaminister Lars Aagaard aklages for at skjule afgørende viden for Folketinget. Politisk redaktør Nilas Heinskou analyserer sagen TV2 har næsten monopol på at købe tv i Danmark, men der er noget galt på stationen, forklarer Johanne Lerhard Tusinder af italienske mænd har delt intime fotos af deres koner. Martin Bjørck fortæller om billederne, der har rystet landetSee omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Trump kan ikke slippe af med Epstein-sagen, vores korrespondent Jacob Fuglsang forklarer hvorfor. Var ’Sidste Tango i Paris’ et overgreb på Maria Schneider? Kim Skotte har set en film om filmen. I Frankrig kan man få en bøde for at lade telefonen larme i toget. Den ide elsker Tine Kirkensgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Fire blå partier mødes lørdag til et konvent, der skal vise, at de er et alternativ til Mette Frederiksen. Elisabet Svane analyserer deres muligheder. Du får det bedre, hvis du accepterer, at du er middelmådig – det står der i en ny bog. Lotte Thorsen har talt med forfatteren og forklarer, hvad han mener. Fodboldlandsholdet har kun 74 dage til at kvalificere sig til VM. Sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen ser på holdets problemer og en mulig løsning. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Pernille Rosenkrantz-Theil vil have færre jyder på Københavns kollegier. Noa Redington analyserer borgmesterkandidatens kampagne. Canadiske politikere ville fjerne ’upassende’ bøger fra skolebibliotekerne. Birgitte Kjær fortæller om en kulturkamp, der tog en drejning. En ny dansk biograffilm om politiets rejsehold lyder som et sikkert hit. Men der er noget, der ikke lykkes, mener anmelder Kim Skotte.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens afsnit får du disse tre historier: 25 år efter en 11-årig blev voldtaget, anholdt politiet sidste år en mand, og i dag stod på anklagebænken. Morten Skjoldager fortæller om sagen fra Bøtø. Hvorfor spreder konspirationsteorier sig med lynets hast? Marie Møller Maschoreck har talt med to forskere, der har ledt efter svaret på det spørgsmål. Nye tal viser, at vi elsker at se danske film. Anmelder Nanna Frank Rasmussen fortæller om succeserne, og de mange danske film, der er på vej.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens afsnit får du disse tre historier: PET og FE skal anerkende, at Ahmed Samsam var deres agent. Hans Davidsen-Nielsen fortæller hvorfor, og hvad det betyder. Anmelder Thomas Michelsen sad glad klar med seks hjerter, da han hørte ’Tosca’ i Operaen. Så fik han sig en overraskelse. Må en jordemoder hjælpe en kvinde med at føde hjemme, hvis det kan være farligt? Line Vaaben fortæller om en opsigtsvækkende retssag.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens afsnit får du disse tre historier: Der er faldet dom i sagen mod Henrik Sass Larsen. Vi taler med Kristian Corfixen, der var i retten. De sjove mennesker i tv er blevet mindre sjove. Det synes vores anmelder Henrik Palle, der har kæmpet sig gennem tre nye komedieserier. Hvorfor er Indien, Kina og Rusland pludselig er gode venner? Vi spørger Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Regeringen har netop præsenteret et finanslovsforslag, hvor der bliver delt gaver ud til højre og venstre. Vi skal alle sammen have flere penge mellem hænderne. Dét handler om, at regeringen vil tvinge privatforbruget op, fortæller økonomiredaktør Per Thiemann. Animationsfilmen ’KPop Demon Hunters’ er blevet et globalt fænomen, som topper hitlisterne hos både Netflix og Spotify. Journalist Anders Tornsø Jørgensen fortæller om den usædvanlige succes. »Ga vie hvem do æ / Nå hvo æ ti den æ gaun / Ga vie om do æ jen det helle ve glem end å haus«. Sådan lyder det i en af Rikke Thomsens sange på sønderjysk, og det kan måske være svært at forstå, men det bør ikke stoppe dig for at lytte med. Musikanmelder Pernille Jensen hørte den danske sangerinde på Tønder Festival og havde en åbenbaring.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen har i dag lanceret en plan om et fundamentalt opgør med det danske pensionssystem. Det er tegn på, at han har opgivet drømmen om at blive enig med regeringspartnerne, siger politisk kommentator Noa Redington. I dag er der biografpremiere på den indiske film ’All We Imagine As Light’, som vandt en pris ved filmfestivalen i Cannes. Filmanmelder Kim Skotte kan godt forstå, at juryen var begejstret for filmen. I dag mødes EU’s forsvarsministre i København for at diskutere oprustning og opbakning til Ukraine. EU-ministrene er forsigtigt optimistiske, fordi USA har lovet at hjælpe med sikkerhedsgarantier til Ukraine, men de slipper ikke for svære samtaler om, hvem der eventuelt skal stille med soldater på jorden i Ukraine. EU-korrespondent Karin Axelsson er med. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Kvinder har i gennemsnit syv flere årlige sygedage end mænd, og kvinders sundhedsproblemer koster det danske samfund milliarder af kroner. Derfor har Dansk Industri i dag lanceret et katalog med idéer til at forbedre kvinders sundhed. Journalist Signe Thomsen fortæller om forslagene. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag indkaldt en amerikansk topdiplomat til en kammeratlig samtale, efter det er kommet frem, at amerikanere i det skjulte rejser til Grønland for at påvirke grønlændernes syn på Danmark. Politisk redaktør Nilas Heinskou siger, at det en påmindelse om, at Trump stadig vil have Grønland. Snart kan du trække det fra i skat, hvis du dyrker motion eller går til musik. Det lyder dejligt, men i virkeligheden bliver skattefradraget kun en kompensation for en EU-dikteret moms på aktiviteterne. Det fortæller forbrugerjournalist Michael Olsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Regeringen har i dag lovet, at der vil blive ansat 1.400 ekstra medarbejdere i landets daginstitutioner. Det er en vigtig sag for Socialdemokratiet, og forslaget skal være med til at minde kernevælgerne om, at partiet nok er i en midterregering, men stadig er et rødt parti. Sådan lyder analysen fra politisk redaktør Nilas Heinskou. Californiens guvernør, Gavin Newsom, begyndte mest for sjov at tweete med versaler for at parodiere Donald Trump, men joken er gået viralt og på få uger er Gavin Newsom begyndt at ligne et godt bud på Demokraternes næste præsidentkandidat. Journalist Anders Tornsø Jørgensen fortæller om demokraten, som kan råbe om kap med Trump. Et hold af borgerlige journalister, politikere og rigmænd vil lancere et nyt borgerligt medie, hvor indholdet ikke skal produceres af journalister, men af kunstig intelligens. Kulturjournalist Torben Benner fortæller, hvordan det skal komme til at fungere.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Ørsted-aktien styrtdykker, efter at der i USA er blevet beordret anlægsstop for et stort havvindmølleprojekt. Hvor vigtigt er det for Danmark, at Ørsted snart kommer igennem problemerne? Det taler vi med økonomiredaktør Per Thiemann om. Få kilometer fra Rådhuspladsen i København bliver attraktive huse solgt for småpenge i en haveforening, som har valgt at holde huspriserne kunstigt nede. Boligerne bliver kun solgt til venner og familie, og kritikerne mener, at det er problematisk med nepotisme på kommunalt ejet jord. Forbrugerredaktør Michael Thykier kommer i studiet. I nat dansk tid aflyste SpaceX en planlagt opsendelse af megaraketten Starship, som var ramt af tekniske problemer igen. Vi taler med den danske astrofysiker Michael Linden-Vørnle, som stadig tror på, at Starship kommer til at flyve mennesker til Mars.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Væk med moms på bøger, ned med elafgiften og billigere kage, slik og kaffe til alle. Regeringen strøer i disse dage om sig med gaver til borgerne. Vi spørger politisk redaktør Nilas Heinskou, om det er tegn på et snarligt valg. Jonas Vingegaard er favorit til den samlede sejr, når Vuelta a España indledes lørdag. Efter en sæson pakket med andenpladser vil en sejr have stor betydning for Vingegaard, siger sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen. Journalist Per Munch opholdt sig for nylig tre dage i en svensk skov på et silent retreat. For en normalt meget kommunikerende journalist var det ubehageligt at skulle holde mund i så lang tid. Men Per Munch fik også noget med sig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Sagen mod Henrik Sass Larsen er i dag for retten. Den tidligere minister virker tydeligt påvirket af de alvorlige anklager, som han nægter sig skyldig i. Det fortæller Kristian Corfixen fra retssal 60 i Københavns Byret. I dag er der biografpremiere på ’Ternet Ninja 3’, og trilogien er intet mindre end et mesterværk, som vi kommer til at se igen og igen de kommende mange år. Det siger filmanmelder Joachim Grundahl. Israelske styrker positionerer sig i disse timer i forstæder til Gaza By. Det er klare tegn på, at Israels bebudede erobring af storbyen i Gaza rykker nærmere. Spørgsmålet er nu, om Trump kan tvinge Israel til at gå med til en våbenhvile, siger seniorkorrespondent Anders Jerichow. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Denne sommer byder på en kedelig rekord: Aldrig tidligere har et større areal i Europa været ramt af skovbrande på denne tid af året. Lea Wind-Friis, europæiske klimakorrespondent, fortæller om Europa i flammer. Kulturministeren har i dag bebudet, at regeringen vil afskaffe moms på bøger for at få flere til at læse. Men et nyt studie viser, at det formentlig spiller en større rolle, om forældre læser derhjemme. Det fortæller kulturjournalist Birgitte Kjær. Den største animationsfilm nogensinde er kinesisk og hedder ’Ne Zha 2’. Nu håber mange kinesere, at dæmonbarnet Ne Zha kan blive en eksportsucces globalt, fortæller Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Socialdemokraternes spidskandidat til overborgmesterposten i København vil gøre daginstitutioner gratis. Det er langt fra sikkert, at forslaget er realistisk, men politisk er det et smart træk, siger politisk redaktør Nilas Heinskou. Stemningen mellem Zelenskyj og Trump var høflig, og Europas ledere havde fået tilkæmpet sig en plads ved forhandlingsbordet. Den slags kan fremhæves som positive takter ved mødet i Det Hvide Hus – men der er stadig grund til bekymring for europæiske ledere. Det siger international kommentator Michael Jarlner. Sjette sæson af den britiske krimiserie ’Uforglemt’ kan nu ses på DR, og serien er ikke kørt død. Tværtimod er sjette sæson nok den bedste hidtil, mener tv-anmelder Henrik Palle.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens podcast får du disse tre historier: Tre læger fra et lægehus i Charlottenlund er blevet tiltalt for databedrageri og overfakturering – blandt andet har de ifølge anklageskriftet taget penge for at hjælpe afdøde patienter. Journalist Jakob Sorgenfri Kjær, som for fire år siden afslørede lægerne, fortæller om anklageskriftet. Ultraforarbejdet mad er udskældt, men et nyt og opsigtsvækkende studie viser, at man faktisk godt kan spise sundt og tabe sig, hvis man lever af den fabriksfremstillede mad. Man taber sig dog endnu hurtigere, hvis man selv laver mad af råvarer, fortæller sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen. Ukraines fremtid er på spil, når præsident Zelenskyj i aften mødes med Donald Trump i Det Hvide Hus. For resten af Europa er mødet også ekstremt vigtigt. Snart kan vi europæerne stå i en situation, hvor vi skal afgøre, hvor meget vi vil ofre for Ukraine. Det siger international kommentator Michael Jarlner.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Comments