DiscoverLeth møder Moesgaard
Leth møder Moesgaard
Claim Ownership

Leth møder Moesgaard

Author: Moesgaard

Subscribed: 108Played: 439
Share

Description

Fortiden er vildere, end vi troede. Nye erkendelser vender op og ned på vores forestillinger om konger og dronninger, handelsruter, magtforhold, krig – og om det at være menneske. Sammen med Kristian Leth fortæller Moesgaards arkæologer, antropologer, historikere, konservatorer og andre eksperter, hvordan brikkerne i forhistorien hele tiden forskydes, og hvordan vi gennem nye fund, nye metoder og nye tolkninger bliver klogere på mennesket.
8 Episodes
Reverse
Vi har nok alle sammen hørt om retsmedicinere. Men hvad er en retsarkæolog? Og hvilken rolle kan arkæologien spille i en efterforskning af komplicerede kriminalsager? Lars Krants Larsen er museumsinspektør ved Moesgaard og specialist i middelalderarkæologi, og så er han en af de få retsarkæologer, vi har i Danmark. I samtale med Kristian Leth giver han et unikt indblik i retsarkæologens arbejde og værktøjskasse – uden at kunne røbe alle detaljer.
Arkæologi er et forsøg på at møde mennesker, der ikke lever mere. At forstå dem og deres skikke og samfund. I Lisbjerg nord for Aarhus har arkæologer – højst overraskende – fundet 30 grave fra vikingetiden. Hvad fortæller gravpladsen og dens genstande os? Og hvordan undersøger man sporene efter noget, der aldrig var tiltænkt at blive fundet igen?Liv Stidsing Reher-Langberg er museumsinspektør og arkæolog på Moesgaard. Hun var udgravningsleder på Lisbjergudgravningen, som trak store overskrifter i 2025 på grund af de opsigtsvækkende fund.
Hvordan opstod magtfulde samfund, herskere og konger? Kan man opretholde sin magt uden folkets opbakning, og hvad sker når tilliden svigter? Vi dykker ned i fortidens magt hos vikingerne, mayaerne og på Påskeøen. De byggede statuer, pyramider og skibe – og unikke og interessante samfund, som også i dag fortæller os noget om magtens natur.Mads Ravn er arkæolog, leder af Lokal Kulturarv på Moesgaard – og så sidder han i bestyrelsen for Kon-Tiki Museet i Oslo. Han har deltaget i Galathea 3-ekspeditionen og bl.a. været på feltarbejde i Ny Guinea og på Påskeøerne.
Hvorfor bliver der ved med at dukke helt uventede fund op på en undseelig plet i Midtjylland? Hvorfor findes den eneste romerske militærdolk i Norden netop hér? Og hvorfor er den oprindelige landsby befæstet efter romersk forbillede, når romerne aldrig har sat deres fødder i Jylland?Kom helt tæt på en udgravning, der vender op og ned på eksperternes forventninger, i selskab med arkæolog og seniorforsker ved Moesgaard Xenia Pauli Jensen.Dette er sidste episode i denne sæson af podcasten - men Kristian Leth møder Moesgaard igen efter sommerferien.
Hvordan forstår man verden, hvis guder og ånder ikke bare er noget fjernt og hengemt, men en del af de fysiske omgivelser? Hvor lang tid tager det egentlig for en ånd at komme fra ét sted til et andet? Hvordan studerer man en helt anden kultur ved at nedsænke sig selv helt i den?Anders Emil Rasmussen er inspektør på Moesgaard og adopteret høvdingesøn på en Stillehavsø. Her har han ad flere omgange levet hele og halve år i en kultur og en verdensopfattelse, der på mange måder er helt anderledes end den, vi kender – selvom den udspiller sig i den samme verden og den samme tid, som vi alle er en del af.
loading
Comments