Livsmanifestet med Maj My Humaidan

I Livsmanifestet sætter forfatter, journalist og normkritiker Maj My Humaidan fokus på de systemer, der udgør vores samfund, og de valg vi alle sammen træffer hver dag uden helt at være bevidste om det. Sammen bevæger ugens gæst og Maj My sig igennem det tågede landskab af kulturelt betingede "strukturer", "normer" og "selvfølgeligheder", og tager nogle af de områder, der ofte er decideret ulogiske eller sågar skadelige under behandling. Kunne livet se helt anderledes ud, hvis vi tog mere aktivt stilling til, hvad vi gør med vores tid?

Tine Bernth: Om børn der falder uden for kasserne, skolevægring og hvordan er det så at være voksen, når man var ét af de børn?

Jeg har inviteret min nære veninde, Tine Bernth, i studiet til en samtale om børn der ikke passer ned i kasserne. Vi taler også om skolevægring og om hvordan det er at være voksen, når man var ét af de børn, der faldt uden for. Tines yngste datter på ni har ikke haft en stabil skolegang i halvandet år. “Jeg har flere gange sagt til dem i systemet: Min grænse går der, hvor min tilknytning til mit barn kommer på spil, og den overskrider jeg simpelthen ikke.” - Tine Bernth, Livsmanifestet Tine Instagram Maj My Instagram Musik: Soundhweel

02-26
52:40

Kristian Humaidan: Om parforhold (pt. 1)

Kristian og jeg taler om parforhold. Hvordan overlevede vi årene med små børn? Hvad er det sværeste ved vores samliv? Hvor er de gode mandefællesskaber henne, og er det rigtigt, at kvinder altid er mere åndeligt udviklede end mænd? Læs om Kristians manderetreat til foråret. Læs om Maj Mys forårsretreat: retreat med Maj My Musik: Soundhweel

02-09
47:55

Katrine Schytz Haaning: En samtale om udbrændthed, kreativitet, venskaber og angst

Jeg har inviteret min bedste veninde, Katrine “Kat” Schytz Haaning, ind til en samtale, der udvikler sig, som de gør mellem os: ned i dybderne, op i højderne og rundt i en masse syrede afkroge. Vi starter ved Kats burnout, der involverede både angst og depression, for dernæst at dele vores fælles erfaringer med at finde ind til kreativiteten efter stilhed. Vi taler også om venskaber, præstationskultur, kunst og universets uransagelige veje (kan man have været en sten i et tidligere liv?). Spænd styrthjelmen og kom med! Schytz Haaning kunstbutik Instagram Maj My Instagram Musik: Soundhweel

02-03
44:06

Daniel Hoffe: Om alkohol og ikke-alkohol og om at miste sit netværk, lede efter et nyt og øve sig i at være alene

Daniel Hoffe var influencer, inden det var noget, man kunne være. I to årtier har han levet af at producere reklamespots, hjælpe unge talenter til tops, være DJ og høste likes, og han har mere end 50.000 følgere på instagram og dobbelt så mange på facebook. Som en helt selvfølgelig del af den livsstil var Daniel Hoffe fuld halvdelen af tiden i årevis. Men for tre år siden stoppede han med at drikke, han rykkede hjem til Jylland, kom på antabus og erfarede, at man måske ikke længere er velkommen i de samme cirkler, når man er ædru. Daniel og jeg snakker om alkoholkulturen i Danmark og om at være den der ikke bliver inviteret. Jeg har forresten aldrig selv været fuld. Som i aldrig. Daniel Hoffe Instagram Maj My Instagram Musik: Soundwheel

01-25
45:12

Kristian Humaidan: Balancen mellem det åndelige og det jordiske liv, grøntsagsdyrkning og børneopdragelser i en brydningstid

Jeg har inviteret min mand, musiker og iværksætter Kristian Humaidan med i det første afsnit af Livsmanifestet. Vores samtale tager afsæt i tre spørgsmål fra mine instagramfølgere, og kommer omkring balancen mellem det åndelige og det jordiske liv, de globale kriser der trykker os fra forskellige sider, samt hvordan vi som forældre kan støtte og guide vores børn på en autentisk og kærlig måde, så de kan folde sig ud og blive hele mennesker. Kristian giver også tips til at dyrke grøntsager. Læs mere om Kristians app for musikmeditation; SoundWheel Maj My Instagram Musik: Soundwheel

01-13
48:48

Recommend Channels