DiscoverLyden Af Et Bedre Liv
Lyden Af Et Bedre Liv
Claim Ownership

Lyden Af Et Bedre Liv

Author: Mannah

Subscribed: 684Played: 8,271
Share

Description

Mere end alt andet, er dette livsfilosofiske samtalemagasin en bestræbelse på at forstå den dybere sandhed, bag den øjensynlige verden.

Vi taler med mennesker der kan inspirere og informere med deres virke, bøger, viden, karriere, personlige erfaringer. Enten direkte eller indirekte åbner samtalerne for forskellige perspektiver på livsnavigation. Hvordan finder du vej i dit liv - til tilfredsstillelse, harmoni og meningsfuldhed?

Fx. taler vi om, hvordan du kan aflære forældede ubevidste programmer, hvordan du kan forholde dig til den tid du har tilbage, til det faktum at det eneste sikre er forandring, hvordan du kan håndtere den indre spænding i maven eller kompleksiteten i din og andres psyke, og hvordan du forbedrer kvaliteten af dine relationer og dermed kvaliteten af dit liv.

Det er et program om dit liv. Der er indlejret i hvert afsnit en evig kærlighed og uendeligt med plads til at være dig i netop din forvandling. Du hører til her og jeg er her for dig.

”Indtil vi høres ved igen - gentænk alt - måske især ” … hvordan de normer der har præget din udvikling indtil nu, kan skiftes ud. Hvordan det du tiltrækker ind i dit liv, har et dybere budskab til dig. Hvordan du forholder dig til dels en metafysisk idealisme, og dels til realiteten lige nu. Hvordan du ville lede dig selv, hvis du oplevede at du kunne og turde.

Du behøver ikke at kunne svare på noget som helst, for at være med. Måske består den virkelige verden af spørgsmål?

Du er varmt inviteret med på en lytter, til eksistentielle, tabunedbrydende samtaler der udkommer hver uge. Der er mange emner at træde ind i, når det handler om livsmestring og alt, der hænger sammen med, hvordan vi lever bedst.

Min intention er overordnet, at vi lærer at kapere mere af den sande tidløse orden som det fysiske indeholder. Så vi kan erfare en mening med vores tilværelse, og måske endda med tilhørende lidelser. Så vi følelsesmæssigt kan forbinde os med det faktum, at der er en grund til, at vi har fået livet.

Men fordelt ud på mange afsnit og et væld af forskellige gæster, bliver samtalerne også hverdagslige og aktuelle. Hvis jeg selv skal sige det.

OG HVEM ER VÆRT: Mannah, Astrolog og grebet af forkærlighed til filosofi og transcenderende arketyper - med det sigte at komme tættere på at leve et liv, der tilfredsstiller sjælen.

– Kontakt: Lydenafetbedreliv@gmail.com

https://www.mannahguldager.com/

https://www.youtube.com/missmannah

https://www.instagram.com/missmannah/
374 Episodes
Reverse
Du ønsker hjælp til at få det bedre!!! Men det føles bare som om, de fleste terapeuter derude trigger dig!!! Sådan kan det opleves, når man bærer rundt på mange traumer. Jeg kender følelsen af at kæmpe med en hær af hjælpere, som ikke forstår eller ser mig, og som vil have mig til at gøre ting, jeg føler, jeg slet ikke kan finde ud af. Så meget kamp, for at få hjælp og heling. MEN: I stedet for at give "de elendige terapeuter" skylden for, at jeg ikke har kunnet modtage hjælpen, er der SÅ MEGET at opdage, når jeg kigger indad og arbejder blidt og kærligt med de dele af mig, der har fundet effektive måder at undgå terapi på. Især ved at få mig hidset op i en holdning — så undgår vi helt sikkert at komme ned til det mest sensitive lag. Har du prøvet det, hvor du sidder som klient samtale efter samtale, men ikke rigtigt føler, at du får det bedre? Jeg har en teori — og det er, at du ikke har TILLADT den nødvendige fordybelse. Af gode grunde jo altså da. Selvbeskyttelsen gør sit bedste, men den skal omjusteres, så den ikke blokerer for det reelle terapeutiske arbejde aka hjælpen. I denne enetale fortæller jeg, hvordan du kan lave dit indre arbejde, SÆRLIGT NÅR du oplever, at dine hjælpere, coaches eller terapeuter er utilstrækkelige — især i forhold til deres timepris.  POINTEN ER AT FÅ MAGTEN TILBAGE OVER DIN EGEN HEALINGSPROCES. Kh Mannah https://www.mannahguldager.com/  
Hvad koster det, når vi ikke er ligestillet i hjemmet og på arbejdspladsen? Og hvad med THE MENTAL LOAD- den mentale byrde – er det biologisk for kvinder, og hvordan kan vi undgå, at samtalen om det bliver en kamp mellem kønnene? I stedet, hvordan skaber vi reel forandring? Vi taler med Laura Vilsgaard (cand.comm., vært på podcasten "JEGERMOR" og forfatter til bogen Mental Load og Ligestilling – bogen om familiens skjulte arbejdsopgaver, udgivet i september 2024 på Grønningen1) og bliver meget klogere. Lyt med, hvis du er nysgerrig på: Selvudvikling og samfundsudvikling-balancen  (er det min eller andres ansvar og hvad er det med de stoiske mænd?) Hvad er mental load og er det fordi kvinder biologisk er ti skridt fremme? At blive syg af ikke at sætte grænser Hvad mænd går glip af, når kvinden er projektlederen Kvinder og penge og valget af job i det offentlige Vandbærer-revolutionære tanker  FIND BOGEN LIGE HER: https://gronningen1.dk/produkter-fag-og-debat/mental-load-og-ligestilling   Mere om Laura her: https://www.jegermor.dk/om-jegermor/   Mannah hjemmeside: https://www.mannahguldager.com/  
Velkommen til del 2 med forfatter og læge Anette Ellegaard (aka Anet Elga). Vi taler om Kains Pille, hvor der blandt andet er to sekter beskrevet. Anette har ikke selv en religiøs baggrund – og dog. Der er nemlig store lighedspunkter, da hun selv har haft en udfordrende start på livet. Lyt med, når vi taler om: - Familieforhold med isoleringstendenser - Abort som dilemma - Skam og skyld som styringsmekanismer - Drømmen om selvmord (og håbet, der ligger i selvmordstanken) - Forældre – ja, vi forstår dem, men har også ret til følelsen af vrede over det, vi ikke fik - Skorpionens arketype, der gennemgår en dyb transformation fra magtesløshed til empowerment ved kontinuerligt at se på sine skygger - Fiktion med angst og andre kompleksiteter i karaktererne - Hvorfor Indigo (hovedpersonen) ikke bare knuselsker Casper (hendes eks)... Find Anette – eller Anet Elga – her: https://anetteellegaard.com/   Direkte til bøgerne: https://www.saxo.com/dk/forfatter/anet-elga_15180956?srsltid=AfmBOopGmnqC9HPANb3laGpSoDAzL1T6i15vGQEMRcDxelBAdL9BQl9u   Mannah: https://www.mannahguldager.com/
LÆGE og FOFATTER, Anette Ellegaard, har senest kastet sig over krimi-romanerne! Hun har skrevet 20 bøger, inklusive en opløftende guide til kvinder, der vil det hele! Det var sådan, jeg fandt hende, men vi skulle en anden vej sammen – ned i mørket og traumerne for at rejse os og blive stærkere. Lyt med, når vi taler om den første krimi i serien. Næste afsnit 335.5 handler om Anette Ellegaards seneste roman, Kains Pille. Don't miss it! I DETTE AFSNIT taler vi om: Hvordan man kan skrive virkeligheden ind (fra det umanifesterede rum) - Eller skrive på en måde, så man eksternaliserer sin traumatiske virkelighed - Spænding og cliffhangers - Hvorfor Anette læste til læge (det ville have været lettere med en anden uddannelse, hvis hun bare skulle have penge nok til at skrive for, mener jeg), når hun hellere ville være forfatter - At nedvurdere sig selv, fordi det er noget, man har lært i sin opvækst, så man overser ens egne forcer og tror at alle kan det, fx at udtale Kain, men det kommer i næste afsnit - At klare sig igennem til trods! - Naiv versus mistroisk tilgang (Neptun - Skorpion) til magtudøvere/verden i det hele taget og desillusionering, når man opdager dobbeltspil eller skjulte motiver i hvert fald - Håbet om at hvile i sig selv og hvad der egentlig skal til, når nu en lægeuddannelse ikke nødvendigvis giver indre selv-respekt/ro Næste afsnit finder du her:  https://lydenafetbedreliv.libsyn.com/3355-anden-del-med-anette-ellegaard-krimiromanen-kains-pille-sekter-abort-og-sexafhngighed LINKS: Find Anette – eller Anet Elga – her:   https://anetteellegaard.com/   Direkte til bøgerne: https://www.saxo.com/dk/forfatter/anet-elga_15180956?srsltid=AfmBOopGmnqC9HPANb3laGpSoDAzL1T6i15vGQEMRcDxelBAdL9BQl9u   Mannah: https://www.mannahguldager.com/  
Autoriseret psykolog Gilly Gall arbejder som holistisk psykolog, lærer og behandler. Hun har stået for Omnitherapy-uddannelsen i 14 år og er nu ved at videregive skolen, da hun selv skal flytte. Det vil du høre om til sidst i afsnittet. For nu, bare læn dig tilbage, mens vi taler om spændende emner som: - Det indre sår, der er beskyttet af strategier eller adfærdsmønstre, vi kan veksle imellem - Strategier, som også er kvaliteter - Berøring, stemme, vejrtrækning, samtale og nærvær - Hvordan man tillader følelserne - Hvorfor ren samtaleterapi ikke er nok - Fra offer- til mesterposition - Det spirituelle afsæt og indhold i Omnitherapy - Gilly Galls egen rejse med at vende hjem til rødderne i en kritisk tid   Find mere om Omnitherapy her: https://omnitherapy.dk/ og evt her: https://www.omnitherapy.co.il/     Min hjemmeside er fortsat her:   https://www.mannahguldager.com/  
En Must Hear episode (og perfekt til min nummer 333, yndlingstal!) hvis du er terapeutisk interesseret og eventuelt har en eller anden fiksering på Wilhelm Reichs tænkning som jeg selv har. Jeg taler om SELVREGULERING med Autoriseret Psykolog Michael Morin Nissen deler om metoden TRE - og filosofien bag. Vi taler også om Bioenergetik som er Michael Morin Nissens terapeutiske baggrund fra før han begyndte at træne TRE for 20 år siden. Bioenergetik er en kropsorienteret psykoterapeutisk metode udviklet af Alexander Lowen. Vi taler om Lowens lærer, Wilhelm Reich (som er vædder i stjernetegn ligesom Michael Morin Nissen), og tankeskolerne baseret på hans originale ideer - i hvert fald originale ind i den kultur, for den kropslige forståelse har været udbredt i de mystiske veje /østlige discipliner i årtusinder. Det taler vi om - og Michael Morin Nissen forklarer forskellen. Det gør han godt - i det hele taget er jeg temmeligt begejstret i den her. Vi taler også om hvad det er med de her kropsspændinger og hvordan man kan se dem som strukturer og som hele det grundlag der er for at forstå, hvordan vi genetisk er sat op til selvregulering og og beroligelse af nervesystemet. Det er et vildt godt afsnit, synes jeg, og jeg håber at få ham i tale igen, evt til mere om Reich. Hvad synes du? Her er nogle links så du kan finde mere om min gæst:   https://www.morin-nissen.com/ Her er et par artikler som nævnes i interviewet: https://politiken.dk/debat/art5563140/En-orgasme-er-en-orgasme-er-en-orgasme-... https://www.information.dk/debat/2007/11/miskendte-arv-reich TRE hjemmeside for at se mere om den metode vi taler om: https://www.tre-danmark.dk/ Michael Morin Nissens YouTube side: https://www.youtube.com/@tredanmark8689 Find mere om mig og mine tilbud til dig på: https://www.mannahguldager.com/ Husk jeg ikke er på sociale medier, udover denne podcast og den engelske podcast, så skriv til mig på mail eller via hjemmesiden. Kh Mannah
Hvis du lytter med her, er du ganske særlig :- ) Tak for at være lidt sammen med mig. Min enetale her bærer nok lidt præg af at jeg på den ene side sætter mig til mikrofonen, for at få et budskab intuitivt igennem, og samtidig klager over at jeg ikke har forberedt mig. Pointen må du selv finde - men mit bud er at det handler om healing ligesom mit liv. Må din hverdag være en rehabiliterende healing med masser af mindfulness og sundhed.  Kh Mannah
Mød psykolog og psykoterapeut Mads Dahlgaard i en samtale om af facilitere kærlighed. Kan man give kærlighed til borgere, når man er ansat i kommunen? Og hvilken betydning har kærlighedsbegrebet filosofisk? Mads fortæller myten om psyke og eros, i forklaringen om hvorfor psykoterapi og kærlighed hænger tæt sammen. Vi taler også om Søren Kierkegaard, omsorgstræthed, hvorfor mange af os påvirkes negativt når vi ikke har et job, hvordan væren og gøren er en kunstig adskillelse og lidt astrologisk baggrund om guddommelig kærlighed og struktur i hverdagen.  Find mere om min gæst og mig på disse links Terapi med Mads: https://madsdahlgaard.dk/ Uddannelse med Mads: https://www.trivselogvelvaere.com/   Mannah: https://www.mannahguldager.com/  
Nu fik jeg lige lyst til at give værts-rollen til en anden! Lad os sige, at det er i anledningen af sommeren-- Glædeligt var begge inviterede med på ideen, så i dette afsnit får du anden del med Psykoterapeut, mpf, Inge Farup i samtale med sin tidligere elev Peter Jørgensen, som i dag holder til i Vordingborg med sin egen praksis. Jeg (Mannah) læner mig tilbage - for det meste - og er med på en lytter ind i hvad der både er et tilbageblik, og samtidig netop har præget Inges studerende, herunder Peter, ind i deres nuværende terapi-form. Lyt med når Inge og Peter taler om kontakt, sansning, skam, at blive mere og mere sig selv, SIBAM, hvad man gør når klienten græder hver gang, hvordan vi altid er i relation og flere andre spændende pointer der opstår i dette møde.  Find mere om Inge Farup her: https://nip-psykoterapi.dk/om-os/inge-farup/   Find mere om Peter Jørgensen her: https://petersterapi.dk/   Kh Mannah (som du som sædvanligt finder på mannahguldager.com) 
"Vi har alle en personlighed med os, som er opbygget gennem hundredevis eller tusindvis af eksistenser, og de fleste af dem er muligvis i andre af de millioner af universer" skriver Peter H. Fogtdal i sin bog Klokketårnet i Piacenza. I denne udgave af LYB taler vi om sjælens erfaringer, epigentik og hvordan talenter (eller fraværet af dem) og neuroser transporteres i en åndelig rygsæk. Du vil særligt kunne lide denne hvis du er til tanken om tidligere liv, slægtsforskning og meningsfulde forklaringer på broen mellem mystik og videnskab. Velkommen indenfor!!! Find Peter H. Fogtdals seneste bog her: https://www.forlagetfalco.dk/vare/klokketaarnet-i-piacenza/   Mannahs hjemmeside: https://www.mannahguldager.com/ PS der nævnes i denne podcast noget med billede...hmmm der er jo ikke billede på? Nej men det er til dem der ser med via youtube... -link her: https://www.youtube.com/@MissMannah/videos
Ikke så mange ord. Vær til her sammen med os. Find flere meditationer af Kaspar her: https://kasparmeitil.org/meditationer
Bevidstheden kan blive fri af sit indhold - Så du ikke bliver slugt op af det, der sker i dit liv. Lyt med når vi taler om at blive mentalt fri! Lyder det ikke fantastisk? Du vil møde Kaspar Meitil som er psykolog, foredragsholder og forfatter til flere bøger om psykologi og meditation - I dette afsnit af LYB taler vi ud fra hans seneste bog: "Meditation og Bevidsthed - Om mental frihed, kropsligt nærvær og eksistentiel fordybelse, udgivet på Gads Forlag" i 2024. Vi taler om fx: Bevidsthed, hvad er det overhovedet? Der er flere niveauer af bevidstheds-udforskning som vi berører igennem afsnittet Rumination og andet ufrihed At glemme sig selv Egoet som en krampetrækning Stress og pres og behovet for at være noget for sig selv Kaspars egen retningsskifte Den spirituelle identitet og problemet i at knytte sig til den Den østlige kulturs selvløshed Betydningen af dit verdensbillede Dødsangst og hvordan det mentale univers ændrer den Bevidsthed og Materie  Og da lidt om fiskenes arketype, når nu taler bevidsthed Jeg håber at høre fra dig, hvis dette afsnit gav dig noget -tøv ikke med skrive dine kommentarer. FIND MERE om Kaspar Meitil lige her: https://kasparmeitil.org/ Her finder du bogen: https://gad.dk/kaspar-meitil   Min, Mannahs hjemmeside: https://www.mannahguldager.com/  
I dag skal vi høre lidt om Arnold Mindells* metode Process Work, fortalt og levet af min gæst Lone Nørgaard, Aut. Cand psych, MAPW, DiplPW - de sidste titler her står for Process Work uddannelserne, og dette afsnit er psykolog Lone Nørgaard netop for at komme ind i process work tankegangen. Lyt med når vi taler om: Lones bevægelse ift at få hjælp til begyndende sygdomme og det at finde Process Work Kroppens budskab - manifestationen af kroppens ubevidste Drømmekroppen Ubevidste signaler De marginaliserede dele Udfolde kropssymptomer psykologisk De indre svar Identitet og dele af dig selv du gennem process work kan vende dig mod Konflikter med os selv Processerne skifter hele tiden Drømmene manifesterer sig i kroppen Hvordan sider af os selv dukker op i andre, via tiltrækning og frastødning Øvelse med at løse en problemstilling Sansebaserede oplevelse fx giv en smerte end lyd og form og stemme Ligevægt og helhed  Det der skaber konflikt er, at du har et trossystem om hvem du er eller ikke er Barriere og grænser vs. at give slip på det hele   *Arnold Mindell er fornyligt afgået ved døden, Stenbuk, levede en fuld Uranus cyklus. Han er udover founder til Process Work metoden forfatter til 20+ bøger!    Find mere om Lone Nørgaard her: https://lone-norgaard.com/     Min hjemmeside: https://www.mannahguldager.com/
Velkommen til anden del med psykoterapeut, underviser, skole-leder og forfatter Niklas Thrane. Det er et helt vildt godt afsnit, så endelig del det med alle du kender der kunne være interesserede traumeterapi og healing af traumer. Der er så meget juice i det her....... Lyt med når vi taler om: Traumer kan åbne for transcendente oplevelser/lys/bevidsthedsudvidelse så man kan opdage det, der er større end en selv Det naturvidenskabelige og mystiske oplevelser (dette er kun før-samtalen, men det tager lidt tid) Ringe af beskyttelse af sindet der er i nød Nødstedte dele der har brug for din opmærksomhed Tre kategorier af selvbeskyttende dele - som svarer til de tre lag af hjernen, som man kan tale om for at forklare hvordan vi fungerer Tilknytningserfaringer i det limbiske - status akse og nærheds akse Den analytiske del der forklarer fx at det har jeg allerede talt om i terapi Forsøg på at give psyken det, den ikke fik - tilpassede børn Kroppen er Sindet - det er et sammenhængende netværk Problemet ved at reducere traumer til ren biologi (vi taler lige lidt om polyvagal teori-terapi og forskellen til det Niklas Thrane tilbyder) Terapeutiske Interventioner med delarbejde Forskellige tilstande/dele der holder hinanden i skak Hyperstress- Autonome reaktioner der ikke er færdige - der ødelægger kroppens biologiske rytmer Hjerterytme i tryghed eller fare- i det hele taget alle kroppens funktioner der indsnævres i fare Det selvhelbredende sind og hvordan vi omsætter den viden, når det ikke bare handler om at sætte sig ned og acceptere alt Overlappende forståelser Biliteral Stimulation Opmærksomheden der ikke ønsker kontakt med traumer Forskel på mentaliseringsevne i forskellige dele - hos samme person altså Traumeoplevelser der tiltrækker mere af det samme Plus et lille segment om hvorfor jeg ikke går ind i Niklas' astrologi Her kan man forudbestille bogen vi taler om: www.wadskjaerforlag.dk/vare/forudbestil-tidslommer-traumeterapi/   Link til Niklas Thranes skole her: https://www.skolenforhelingskunst.dk/     Min hjemmeside: https://www.mannahguldager.com/   link til video version: https://youtu.be/lB-vW7utcXM    
Dette er en tilføjelse om at leve i en utryg tilvænning -  Det blev sent hos mig, men det blev også vigtigt for mig lige at understrege nogle pointer efter sidste enetale som du finder her: https://lydenafetbedreliv.libsyn.com/324-mannah-solo-om-polyvagal-teorien-ventral-vagal-tilstand-tryghed-via-forbundethed Jeg nævner lidt om den polyvagale stige -- Det er hvor den grønne zone øverst oppe er sikker og social. Der er du i den ventral vagal tilstand. hvor du kan forbinde dig med andre, fordi du kan være i nuet uden oplevelsen af at blive angrebet. I midten af stigen er du i sympatisk aktivering- kamp-eller-flugt-reaktion er i gang, fordi dit nervesystem har detekteret en trussel. På det sidste trin af stigen er dorsal vagal aktivering, hvor du er i HYPOarousal. FRYS eller shut-down- det er immobilitet- og socialt engagement er virkelig svært, fordi verden opleves utryg og endda uvirkelig, hvis du tænker på en dissocieret tilstand. Så er der alle mulige mellemveje af disse, som er dem jeg synes er mest brugbare - mærke en side af mig blive aktiveret, mens en anden kan være helt okay.  Det er en håndfuld år siden jeg hørte om polyvagal teorien først - men den var ikke vedkommende for mig, jeg forstod ikke den personlige relevans for mig --  det har jeg nu afkodet, og derfor havde jeg lyst til at dele om polyvagal teori på denne personlige måde.  Lad mig høre hvad det gør ved dig, hvis du har lyst.  kh Mannah https://www.mannahguldager.com/    
Fordi der skete noget - eller noget aldrig skete - har du adapteret/tilpasset dig til en bestemt måde at være i verden på. Tjek, det er en traumeinformeret måde at tænke i. Men i Polyvagal teorien er vægten på vores biologiske behov for social forbundethed. Her mens jeg tager afstand fra Some -og Some tager afstand fra mig- syntes jeg, det var passende med et lille dyk ned i Polyvagal teorien, der netop handler om social kommunikation og hvordan nervesystemer smitter. Vores biologi udnyttes på sociale medier, mener jeg Mannah.  Tilstanden af en persons autonome nervesystem er basis for personens følelser der stammer fra trussel - sikkerhed spektret. Har man lært af sit miljø fra man var helt lille at man IKKE var VELKOMMEN, så er det enormt dysregulerende for nervesystemet-  FOR AT BEROLIGE vores fysiologi skal vores sociale engagements system online, for stress er mangel på trygge relationel afstemning/co-regulation. Stress/dysregulering i situationer der egentlig ikke er farlige er fordi ældre overlevelseskredsløb får det autonome nervesystem skifter til forsvarstilstande. FØLELSER afhænger af nervesystemet og når vi er i trygge relationer reguleres vi og kan gå ind i positive følelser og positive narrativer om selv, fremfor når vi oplever isolation og rager en række lidelser til os. Det er noget af det, jeg taler om i den her-- udover at jeg også nævner en interesse-liste, hermed: https://forms.gle/SPWW1LHaCYnv4nxd7 Mine kilder til den faglige del (mind you, det er blandet med egne historier): Noter fra min NARM uddannelse, hvad jeg husker fra at have hørt Deb Danas lydbog, Anchored, og Our Polyvagal World af Stephen W. Porges. Hybrid tilstandene er jeg stadig ved at forstå dybere, så fakta tjek endelig.    Skriv hvis du har kommentarer til hvilke afsnit du ønsker fremover lydenafetbedreliv@gmail.com TRYGGEST, Mannah
Jeg tror virkelig du vil nyde dette afsnit! Der er en livlig, kompetent energi og fart på pointerne. Mød autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi og supervision, Linda Burlan Sørensen, fra Neokognitivt Institut. Linda Burlan Sørensen har en nysgerrig og medrivende energi, som hun også har brugt til at skrive mange bøger om sit speciale METAKOGNITIV TERAPI og i det her afsnit taler vi særligt om "Stressbehandling med Metakognitiv Terapi - En håndbog for terapeuter" fra 2019.  Siden har hun bla. skrevet "Gruppeforløb med metakognitiv terapi" og engelske bøger (jeg siger det med bogudgivelserne forkert i afsnittet så tjek endelig links nederst og find alle bøger) Lyt med når Linda fortæller os om hvordan metakognitiv terapi fungerer, bla. taler vi om: -Metakognitiv Viden -Tanker der kører rundt og fængsler -Hvad det vil sige at terapeuten skal blive på det metakognitive niveau -De tre niveauer af tænkning -Trigger-tanker og strategier -Skru op og ned for indre og ydre fokus -Dvæl i ydre fokus - Tag kontrollen tilbage over tankerne med bekymringsbutikken - Hvorfor vælger jeg som jeg gør og hjælp til valget af bedre strategier  - Biograf metaforen -Opmærksomhedsstyring der genopretter balancen -Et par øvelser !!! -Du bestemmer selv !!!!!!!!!!!! Nyd også sidste segment- her får du lige en uddybning af hvad der foregår i den sidste del. Linda havde i en forsamtale fortalt mig at hun følte et slægtskab til Agatha Christi, som også er jomfru, ligesom Linda. Agatha Christi blev født 16.9.1890 - og der er mange ligheder mellem Linda og Agatha - særligt bemærker jeg at det er samme måneknuder (dog omvendt, så Agatha havde sydlig måneknude i skytten) og at de begge har Solen i kvadrat hertil.  Noget jeg også nævner er det BEVÆGELIGE i Lindas horoskop - som jeg, Mannah personligt relaterer meget til, skønt jeg ikke har andet end Ceres i jomfru energi, så har jeg resten af de bevægelige tegn godt beboet med planeter. -- Linda har alle 4 bevægelige tegn rigtig godt aktiveret med Sol, Merkur, Mars i jomfruens tegn og Sydlig Måneknude i tvilling og Jupiter, Juno, Ceres i Fisk og Neptun på Nordlig Måneknude i skytten- som også er Ascendanten. Hvad betyder det bevægelige???? Det ligger lidt i ordet, tænk på at kunne bevæge sig til noget nyt- det gør de 4 så på forskellig vis Fiskene som er multi-layeret, universel og instinktivt holder ikke fast på ting, for man kan ikke fordøje ALT og alle lag hele tiden-- fiskene repræsenterer eliminationen. I Lindas horoskop - ja i hendes liv og personlighed - er alle hjørner af det bevægelige aktiveret, så både fiskene som er global OG jomfruen der står for arbejdsetik, funktionalitet, rationalitet, ordentlighed, nøjagtighed OG tvilling der gerne vil kende hele miljøet med sit hoved OG Skytten der skal ud og udforske verden den dag, for at finde livsmening og udgive den konceptuelle information. Det bevægelige handler om interdepends, ekologi, det globale, holistiske,  hvor alt hænger sammen- at forbinde - hægte det gamle med det nye - integrationen af lille mig i det store system - min sandhed forbundet med den store sandhed - alle stykkerne påvirker hinanden energetisk, ved man i det bevægelige landskab, eller altså også rent anatomisk hvor hver del af os påvirker hinanden. Hvad giver alt dette? En der elsker at lære, og lære det fra sig, en der både lærer gennem erfaring og akademisk, en der kan gå i mange retninger, hvilket både er kreativt og talentfuldt, men også hårdt hvis det bliver for spredt FOR: Vi kan ikke nå alt på bare 1 liv, men hvis du har meget i de bevægelige tegn (særligt skytten), er du nok der prøver at nå lige et par liv i hvert fald, i dette ene. : - ) (kilde: Mannah baseret på samtlige studier) Her er video-udgaven: https://www.youtube.com/watch?v=VeG0EG8y5Lc   Find mere om Linda Burlan Sørensens uddannelse mm her: https://www.neokognitivtinstitut.dk/   Bibliografi /bogsalg her: https://www.saxo.com/dk/forfatter/linda-burlan-soerensen_11025380     Mannahs hjemmeside her: https://www.mannahguldager.com/  
MUST HEAR afsnit med Michael Molin, der bla. fortæller om psykoterapi for politi og fremtiden for psykoterapeuter. Vi er så heldige at han både har mange års erfaring med politi og med terapi-  Jeg kan varmt anbefale hans bog "Panser" fra 2023, med nogle trigger warnings dog og netop det farlige og forfærdelige man konfronteres med som politi (eller som omsorgssvigtet barn) taler vi om i dette afsnit i forhold til den høje arousal og de voldsomme hændelser. Lyt med hvis du vil høre mere om: -Michael Molins reaktion på Den Sorte Svane dokumentaren -Menneskets natur  - Forråelse og overbelastet nervesystem - Hvad vi gør for at få kontrol /at være på vagt - Utrygt arbejdsmiljø med tavsheds og macho-kultur - Hændelsesdagbog  - Høj Arousal Jobs der slider- behøver det være sådan? -De svære oplevelser bliver til værdifulde erfaringer - At gå til psykolog versus psykoterapeut - At dosere sin energi når man har PTSD - work smart not hard - Voldsparathed og det panser man nødvendigvis skal tage på som politi - og det man ikke behøver tage på -Politiets kultur hvor man ikke siger undskyld - Vandbærer energien der vil højne samfundsorganiseringen og være i et visionært fællesskab omkring det - Indsatsen i foreningen for psykoterapeuter for at støtte fagligheden LINKS Find mere om Michael Molin her: https://michaelmolin.dk/about-me/   Her er bogen vi talte om: https://www.saxo.com/dk/panser_bog_9788773392072   Her er foreningen Michael Molin er formand for: https://fadp.dk/   Hans Recovery Center: https://brc.dk/     Mannahs hjemmeside: https://www.mannahguldager.com/    
VELKOMMEN til et møde med Inge Farup, som bl.a. fortæller om sit eget chok-traume. der kom af at skulle holde en særlig hemmelighed i flere år, overfor sin mand og overfor alle! Hun er mangeårig terapeut, underviser og kinesiolog skønt hendes første baggrund var indenfor musik og ballet! - Lyt med når vi taler om hendes vej til terapien, og særligt hendes vej til en terapi, der faktisk også hjalp hende selv!! Overordnet set kombinerer Inge Farup sin viden fra kinesiologien og psykoterapien. I dette afsnit taler vi om terapiens forskellige udtryksformer igennem tiden og om:   Traumer fra før ord og dannelse af et selv Vigtigheden af at andre hjælper, selvom man selv ved hvad det handler om Psyko-skoler gone bad Forskellen på at være i mesterlære, hvor man skal gøre som over-terapeuten, til nu hvor det handler om at mærke i sig selv som terapeut Puslespilsbrikker der skal findes relationelt Hvad det vil sige at leve i overensstemmelse med sig selv Et mystisk liv med mystiske veje - Tænk på Neptun, der er det, vi ikke kontrollere - og som kan betyde der må ske en ofring af egne ideer om hvad vi skulle på det område af livet. Vi taler også om tvillinge energien som er relationel- endda i 7hus, så ligeværd er centralt og det at blive til igennem den anden.   Du kan læse mere om Inge Farup her: https://nip-psykoterapi.dk/om-os/inge-farup/      Min hjemmeside er: https://www.mannahguldager.com/   Husk: Gennemsnitslytteren hører 8 minutter og jeg vil så gerne have forbindelse til dig, der bliver til hele afsnittet - du kan lægge en kommentar, dele podcasten, like, fortælle andre om det, ja alt er en hjælp, tak   PS Skriv til mig hvis du ønsker en del 2 med Inge Farup - jeg har talt med hende om at mødes igen til en samtale om metoden, hun anvender og træner andre i. Ønsker du at høre sådan en afsnit? Skriv til lydenafetbedreliv@gmail.com med dine kommentarer, spørgsmål, ønsker til indhold Kh Mannah -     
"Der tales meget om traumer for tiden, og der bliver fremlagt utrolig meget viden om traumer, om den tredelte hjerne, vagusnerven, selvregulering, tilknytningstraumer, transgenerationelle traumer osv. Det er blevet moderne at tale om traumer, og det er godt. I alt for mange år forsøgte store økonomiske kræfter at holde viden om traumer væk fra forskning og diagnosesystemet. Bessel Van Der Kolk redegør i sin banebrydende bog “The Body Keeps The Score” (Van Der Kolk, B., 2014) for, hvordan de amerikanske forsikringsselskaber har forsøgt at holde forskning og diagnosticering af traumer væk fra det etablerede sundhedssystem. For hvis det skulle blive anerkendt, at man kunne have fået mén af en opvækst med svigt og overgreb, ville det koste dem dyrt". Sådan står der i en ny bog under overskriften " Viden er ikke nok". Forfatteren er Niklas Thrane og jeg tænker, at den bog er på vej til terapiuddannelserne. LYT MED når jeg taler med forfatteren, Niklas Thrane (eller video version her https://youtu.be/EmnW7-6Blmw) - særligt hvis du er nysgerrig på emner som: Hvorfor vejrtrækningsøvelser er åbnende, men ikke nok Hvad der ligger i begrebet tidslomme ...og nødsignal.. Det selvbeskyttende system Tilpasning og traumer Implicit hukommelse Traumeheling Dual opmærksomhed Sociale processers sanseinformation Når man bare så gerne vil forstås - og når man gerne vil lades være i fred Tilknytningsmønster Hvad hvis man ikke kan mærke dig? Tilstødende erindringer Vi taler kort om jomfruen, men jeg spår at der kommer mere astrologi i næste afsnit med Niklas Thrane, for vi har planlagt at mødes til en samtale om den anden halvdel af bogen.  Find mere om Niklas arbejde her: https://www.skolenforhelingskunst.dk/ https://www.niklasthrane.dk/   Min, Mannahs, hjemmeside er: https://www.mannahguldager.com/  
loading