Lyden af Videnskab

Kunstig intelligens opsamler vores data, som bruges til at udvikle nye intelligente løsninger og servere målrettet indhold for os. Det kan være både rart og bekvemt, men i machine-learning algoritmerne er der indlejret skjulte livsværdier, der indirekte er med til påvirke vores kultur og vores syn på hinanden og os selv. Hvordan bliver vores livsværdier udfordret, undertrykt eller forstærket af den kunstige intelligens, der invadere vores liv fra alle fronter? Og hvordan kan vi sikre os, at vores digitale univers bygger på vores ideer om livskvalitet? Det er nogle af de er nogle af vores tid helt store spørgsmål. Lyden af Videnskab er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende forsker:  Stine Lomborg, lektor i kommunikation og IT og leder af Center for Tracking and Society på Københavns Universitet  Journalist, tilrettelægger, klipper og producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth Grafisk design: Sara Laub, Kicky Hilden

Der findes omkring 10 millioner arter i verden. Fantastiske smukke og forunderlige skabninger, der gennem millioner af år har specialiseret sig i at overleve på hver deres helt særlige måde i hver deres lille niche. Vi kender kun en lille del af alle de arter, der findes på jorden, og desværre kommer mange af dem til at dø, inden vi nogensinde lære dem at kende. Vi befinder os nemlig i Den Sjette Masseuddøen og det skyldes at vi mennesker, pga. vores overforbrug, har ødelagt størstedelen af verdens natur. Lyden af Videnskab er støttet af Novo Nordisk Fonden  Denne episode er lavet i samarbejde med Science and Cocktails Medvirkende forsker: Carsten Rahbek, Professor i Biodiversitet på Københavns Universitet Journalist, tilrettelægger, klipper og producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth Grafisk design: Sara Laub, Kicky Hilden

Et sted uden for Lund i det sydlige Sverige ligger verdens største spallationskilde på et område på omkring 75 hektarer. Her vil Protoner fyres, med lyset hastighed, ind i et mål, hvorfra neutroner frigives og guides ud til 15 af verdens mest hightech instrumenter. Forskningen der her vil finde sted, når det står færdig i 2026, vil revolutionere videnskaben og booste menneskets udvikling. Lyden af Videnskab er taget med Foreningen Danske videnskabsjournalister på en guidet rundtur på European Spallation source (ESS) og forsøger, i denne episode, at give et indblik i dette gigantiske fysikeksperiment, og hvordan det vil kunne ændre verden.  Støttet af Novo Nordisk Fonden Særlig tak til Foreningen Danske Videnskabsjournalister  Medvirkende:  Helmut Schober, Direktør for ESS Sindra Peterson Årsköld, Senior Videnskabelig rÅdgiver Mats Lindroos, chef for acceleration afdelingen Rasmus Toft-Petersen, Ledende forsker på instrumentet Bifrost  Journalist, tilrettelægger, klipper og producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth Grafisk design: Sara Laub, Kicky Hilden

Klimaforandringer og en række forskellige former for forurening, ændrer livet i havet fuldstændig. Økosystemer kommer ud af balance eller kollapser, arter forsvinder eller flytter nordpå, hvor de risikere at udkonkurrere eksisterende arter.  Ændringerne har ikke kun betydning for havets biodiversitet, men også for de mange mennesker, der lever af fiskeri. Professor Torkel Gissel Nielsen har sejlet rundt på De Syv Verdenshave og udforsket økosystemer ned i til mindste bestanddele.  I denne episode af Lyden af videnskab skal vi, i selskab med Torkel Gissel Nielsens, se på havets mindste organismer og forstå hvilke forandringer, der sker i havets fundamentale økosystemer, og så skal vi have en indsigt i livet som marinebiolog på det store hav og laboratoriet nede i kælderen under DTU Aqua, hvor der findes en kunstig fødekæde.  Lyden af Videnskab er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende forskere:  Torkel Gissel Nielsen, Professor i Oceanografi, DTU Aqua,  Delove Asiendu, P.hd. studerende, DTU Aqua Magnus Andreasen, P.hd. studerende, DTU Aqua Journalist, tilrettelægger, klipper og producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth Grafisk design: Sara Laub

I 2018 blev de første gemanipuleerde babyer født i et laboratorie i Kina. Den kinesiske videnskabsmand He Jiankui chokerede verden ved at hævde, at han havde lavet de første genmanipulerede babyer. Hans mål var at gøre babyerne resistente over for HIV, og det siges at det lykkedes ham at ændre det rigtige gen, men at han ikke fik lavet den rigtig mutation forbundet med HIV resistens. I stedet lavede han en tidligere uset mutation hvis betydning stadig er ukendt. He Jiankui sidder nu i fængsel, hans arbejde er aldrig blevet publiceret, og de langsigtede konsekvenser mutationerne vil have for babyerne, og som de  muligvis vil videregiver til fremtidige generationer, er stadig ukendte.  Værktøjet He Jiankui brugte hedder CRISPR og er et berømt værktøj til genmanipulation, men CRISPR er meget mere end det. Det er bakteriers og Arkæers forsvar mod virusangreb, og er blevet modificeret til at klippe i gener i gennem millioner af års evolution.   I denne episode vil vi møde fire forskellige forskere, der vil udbrede viden om, hvad CRISPR er for en mekanisme, hvordan CRISPR blev opdaget, hvordan mekanismen kan bruges til genmanipulation og hvilke etiske dilemmaer det involverer, hvilke typer at CRISPR mekanismer, der findes, og hvilke perspektiver de har for videnskaben og for menneskets udvikling. Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende forskere: Roger Antony Garrett, Professor emeritus i funktionel genetik, københavns universitet. Guillermo Montoya, Professor, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet Xu Peng, Associate Professor i funktionel Genetik, Københavns Universitet Shiraz Shah, Senior Scientist, Gentofte Hospital Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth  Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub 

Forestil dig en platform ude på havet, hvor kæmpestore supertankere kan lægge til og blive tanket op med bæredygtig flydende brændstof, der er lavet af vind og sol energi, vand og restprodukter fra landbruget. -Forestil dig at flyve med god samvittighed, fordi flyene flyver på brændstof, der er lavet af samme ingredienser. Hvis politik, økonomi og forskningen kommer til gå op i en højere enhed til fordel for den grønne omstilling, så vil det kunne blive fremtiden. Netop brændstoffer til fly og skibe er noget af det der er rigtig svært at gøre grønt og bæredygtigt, men det kan man med Power To X. Teknologien kræver grundlæggende 3 forskellige ressourcer, strøm, kulstof og vand. Alle tre ressourcer skal være bæredygtigt produceret, for at man vil kunne kalde det brændstof, der kommer ud af det for bæredygtig. Og for at kan lade sig gøre er der en del brikker der skal falde på plads og dem skal vi prøve at få styr på i denne episode af Lyden af Videnskab, hvor vi også skal høre meget mere om hvilken brik Power to X er i det bæredygtige-energipuslespil.  Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende forsker: Rasmus Bramstoft, Assistant Professor, Institut for teknologi, ledelse og økonomi, DTU Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth  Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub 

I fremtiden vil vi kunne møde et bredt udbud af tangprodukter i supermarkeder, og vi vil kunne nyde synet af tangmarker, når vi kigger ud over havet, og vi vil kunne glæde os over, at det er lykkedes os at ændre vores madkultur og gøre produktion af mad langt mere bæredygtig til gavn for klimaet og klodens evigt voksende befolkning.  I denne episode af Lyden af Videnskab skal der spises tang, duftes til tang og snakkes rigtig meget om tang. Der er næsten ingen grund til at nævne alle de gode grunde, der til at at spise mere tang og mindre kød, men det vil alligevel blive nævnt, men mest af alt vil der blive åbnet op for en hel ny verden af egenskaber ved tang, der både vil gavne klimaet, brødføde mennesker, erstattet sundhedskadelige tiltætningstoffer i fødevare og måske endda blive din nye solcreme. Vi skal på besøg i ét af den grønne madrevolution arnesteder, nemlig Fødevareinstituttet på DTU. Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende: Rie Sørensen, Fødevareteknikker ved Fødevareinstituttet, DTU Ditte Baun Hermund, Adjunkt ved Fødevareinstituttet, DTU Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth  Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub

Musik kan gøre os glade og lykkelig og give os en følelse af at livet giver mening. Det skyldes at det sætter gang i hjernens dopamin produktion, der fodre dét neurale  belønningssystem.  Gennem evolutionen er vores hjerner blevet udviklet således, at vores hjerne producere dopamin, der giver os en følelse af glæde og lykke, når vi gør noget, der er gavnligt for vores overlevelse, som at spise mad, blive forelsket eller have sex, men hjernen producere også dopamin, når vi hører musik vi godt lide. Hvorfor det? Er musik gavnligt for vores overlevelse eller er det blot verdens sundeste narkotika? Dèt svarer Peter Vuust på i denne episode af Lyden af Videnskab. Han er én af Danmarks dygtigste jazzmusikere og så er han professor ved Music in the Brain på Aarhus Universitet, hvor han undersøger, hvordan musik påvirker vores hjerner.  Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende: Peter Vuust, Jazzmusiker og Professor v. Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet, hvor han er leder af Center for Music in the Brain. Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth  Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Der ud over musik af; 5 x Vuust, Poul McCartney and Wings -Venus and Mars. Klip fra: Lukas Graham på Jelling festivalen, Makha Diop, Den Danske Nationalsang, Billie Holiday -Summertime, Savage Rose live til frederikssund festival, Axel Schiøtz-Lysets engle går med glans, Søndersøs kirkeklokker, Can -She Brings the Rain, Jefferson Airplane -White Rabbit Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub

Det ér muligt at blive ved med at lære og udvikle sig hele livet ved at gøre nogle af de ting, der gør livet værd at leve.  Henning Kirk er læge og har brugt det meste af sit liv på at studere aldring og samspillet mellem aldring og sygdom, og han mener, at vi har et forældet og forkert syn på aldring. Denne episode af Lyden af Videnskab handler om, hvad der sker når vi bliver ældre og hvordan vi holder hjernen i gang i gennem hele livet, og Henning Kirk har rigtig meget godt nyt om den sag.  Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden  Medvirkende: Henning Kirk, Aldringsforsker, læge dr.med., forfatter og foredragsholder   Journalist, Klipper, producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth + Et stykke af en af dirigenten, Karel Ancerls kompositioner. Grafisk design: Sara Laub

I denne episode skal vi op i bjergene i det nordlige Thailand og se på vegetation. Mange af de mennesker, der lever her er bjergstammer, men selvom de har boet her i generationer er det de færreste, der "ejer" den jord de lever af, og deres oprindelige dyrkningsmetoder er ulovlige. I dag lever mange af dem af dyrke majs, som de sælger som foder til grise og kyllinger, der spises af thaiere, kinesere og europæere, der bor i byer og har penge. Det var en tidligere regering, der fik bønderne til at begynde at dyrke majs, men den nuværende militær-regeringen forsøger nu at komme majsdyrkningen til livs, fordi byboerne, dem der spiser grisene og kyllingerne, mener at bøndernes majsdyrkning er årsagen til at skoven fældes, og at der er oversvømmelser i Bangkok.  Forskernes missionen går ud på at undersøge, hvad der vokser på landjorden, og hvordan det ser ud fra drone perspektiv, for at samle data, til at forfine de algoritmer, der analyserer vegetation på satellitbilleder. På den måde er det muligt at følge vegetationens udvikling i både, fortid, nutid og fremtid og det vil gøre det muligt at undersøge om det virkelig er rigtigt, at bønderne har fældet skoven og følge spredning af majsdyrkning ud over Thailands grænser. Historien er et eksempel på, hvordan klimakampen ofte kommer til at ramme de fattigste i samfundet. Dem med det mindste C02 aftryk og det laveste ressourceforbrug betaler prisen for andre menneskers luxus, velstand og overforbrug.  Det er også en historie om at store økologiske kriser ikke kan løses lokalt og om det globale dilemma mellem landbrug og vild natur.  Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende forskere: Thilde Bech Bruun Lektor i geografi, Københavns Universitet Cecilie Friis, Assistant professor i geografi, Københavns Universitet Xiaoye Tong, Postdoc i geografi, Københavns Universitet Journalist, Klipper, producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth Grafisk design: Sara Laub

Planter med psykedeliske egenskaber er blevet brugt til spirituelle og helende ritualer i flere tusinde år. Mange mennesker, der har har haft oplevelser med psykedeliske stoffer, beskriver det som en følelse af meningsfuldhed, universel kærlighed, eller som en oplevelse af at være barn igen, men psykedeliske stoffer forbindes også med psykoser og spontane selvmord. Efter at forskningen i psykedeliske stoffer længe har været ulovlig, er der, gennem de sidste årtier, blevet åbnet op for det igen, og det er der kommet nogle bemærkelsesværdig positive resultater ud af.  Resultaterne peger på at, psykedeliske stoffer kan have gavnlige effekter på en lang række psykiske lidelser som behandlingsresistent depression, OCD, angst, spiseforstyrrelser og alkoholisme, og lige nu rykker feltet virkelig stærkt fremad. I Danmark forskes der, på Rigshospitalet, i psilocybin, som er det aktive stof i psykedeliske svampe. En række frivillige forsøgspersoner er blevet hjernescannet både, før, under og efter en 6-8 timer lang psilocybin session, hvilket har gjort det muligt at undersøge stoffets effekter på hjernen. Ved at sammenholde hjernescanningerne med forsøgspersonernes subjektive oplevelser, har forskerne fået et utrolig interessant indblik i, hvordan psilocybin påvirker hjernen både under sessionen og tre måneder efter. En af dem der står bag forskningen er Dea Siggaard Stenbæk, og i denne episode af Lyden af Videnskab vil hun tage os med ind i den psykedeliske forskningsverden.  Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende: Dea Siggaard Stenbæk, Lektor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Seniorforsker i Neurovidenskab på Rigshospitalet. Journalist, tilrettelægger og producer: Sofie Hjorth  Musik komponist: Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub  Episode billed: "Turn the light on" af Steve Griffith

Mellem stjerner, planeter og sorte huller er rummet ikke tomt.  Atomer bevæger sig langsomt rundt. De mødes på støvkorn og forbindes i et molekyle. Brint atomer bliver til brintmolekyler, men også alkoholmolekyler og livets byggesten, som sukker, fedtsyrer og måske endda aminosyrer, bliver til på støv i mellem stjernerne.  I denne episode af Lyden af Videnskab skal vi, i selskab med nogle er verdens skarpeste molekylær astrofysikere, Liv Hornekær og Ewine van Dishoeck, med på en rejse ud i rummet, til der hvor nye stjerner og planeter opstår. Vi skal se på altings mindste byggesten, atomer, der bliver til molekyler, og på skabelsen af de største himmellegemer stjerner og planeter. Episoden er lavet i samarbejde med the Science and Cocktails organization. Podcasten er støttet at Novo Nordisk fonden  Medvirkende forskere:  -Ewine Van Dishoeck, professor i molekylær astrofysik, Leiden Universitet  -Liv Hornekær, professor ved institut for Fysik og Astronomi , Aarhus Universitet.   Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth  Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub 

Alt hvad vi skyller ud i toiletter og afløb, fra fabrikker, hospitaler, kloakker og husstande havner på renseanlægget i en stor vælding, der er spækket med mikroplast, multiresistente bakterier, kemikalier miljøfremmede- og hormonforstyrrende stoffer Vi skal med spildevand på rundtur fra kloak til rislende kilde, og med os some guide har vi Mille Hjorth Schausen, som er projektleder for produktion og ressourceanlæg ved  Aarhus Vand. Hendes helt store opgave er at implementere nye teknologiske rensningsmetoder, der vil kunne fjerne flere miljøfremmede stoffer fra spildevandet og én af problematikkerne her, er at der er et meget stort spring fra forskning til implementering, hvor det tager alt for lang tid, før de nyeste teknologier vil kunne gøre gavn. Alt det og meget mere skal vi blive klogere på i denne episode af Lyden af Videnskab Episoden er lavet i samarbejde med Aarhus Vand Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende: Mille Hjorth Schausen, projektleder for produktion og ressourceanlæg ved Aarhus Vand Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth  Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub 

Koralrev fylder under 1% af havet, men er hjem for 25% af havets arter. Desværre bleger korallerne i dag. Det skyldes at korallerne, på grund af stigende havtemperaturer, må udstøde de bitte små alger, der lever i deres yderste væv, som giver dem deres farvestrålende kuløre og laver deres mad. Når algerne udstødes blegner korallerne, og før eller siden dør de af sult. Denne episode af Lyden af videnskab er en meget sørgelig kærlighedshistorie om de smukkeste og mest mangfoldige økosystemers undergang. Og til at at fortælle denne triste historie, har vi koralrevenes store beskytter, Callum Roberts, der forelskede sig i koralrev ved første blik og som har viet sit liv til at beskytte dem.  Han vil tage os med til nogle af de smukkeste steder på jorden og fortælle om hans livslange kærlighed til koralrev. Han vil advarer om deres undergang og opfordre til at lægge pres politikere til at gøre noget lige nu. Episoden er lavet i samarbejde med Science and Cocktails Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende: Callum Roberts, Professor i marine conservation, ved University of Exeter (UK), Chefrådgiver for BLUE Marine Foundation og Maldives Coral Institute.  Han var videnskabelig rådgiver for BBC´s Blue Planet 2 serie, og derfor vil der være små uddrag fra serien i denne podcast. Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth  Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub 

Antibiotikaresistens spreder sig i takt med at vi bruger antibiotika til at bekæmpe sygdomme, og er nu én af de største trusler mod den globale sundhed.  Siden miraklet antibiotika for alvor blev taget i brug i 1940´erne, har der været et kapløb mellem bakteriers udvikling af resistens og menneskers udviklingen af nye antibiotika. -Et kapløb som bakterierne nu er ved at vinde  I denne episode skal vi med de to mikrobiologer, Jonas Stenløkke Madsen og Asmus Kalckar Olesen, i laboratoriet, og undersøge bakteriers horisontale overførsel af gener. Det vil sige at gener overføres fra én bakterie til en anden, uden at den deler sig, eller på andre måder reproducerer sig selv. Det kan ske på tværs af arter, ved hjælp af molekylære symbionter, som plasmider. Plasmider er cirkelformede DNA molekyler, der har deres eget liv og deres egen dagsorden, men som kun kan leve i bakterier, hvor de kan være en fordel for bakterien, ved f.eks at gøre bakterien resistent overfor antibiotika. Vi skal undersøge om gener for antibiotikaresistens er videregivet fra en bakteriestamme til resten af tarmfloraen i en rottes mave. Hvorfor det er interessant? og hvordan bakteriers kamp for overlevelse giver os en mulighed for at være vidner til evolutionen i realtid? Det er noget af det vi skal blive klogere på. Medvirkende: Jonas Stenløkke Madsen, Assistant professor, Mikrobiologi, Københavns Universitet  Asmus Kalckar Olesen, Ph D, Mikrobiologi, Københavns Universitet  Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth  Musik; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub