Discover
Lykkeberg og Corydon

Lykkeberg og Corydon
Author: Børsen
Subscribed: 508Played: 8,485Subscribe
Share
Copyright © 2020 Dagbladet Børsen A/S
Description
Få to sider af samme sag
Skal man være bange for samtaler, der kan vise, at man tager fejl? Og er ét perspektiv tilstrækkeligt? I denne underholdende aktualitetspodcast udfordrer chefredaktør på Børsen Bjarne Corydon og chefredaktør på Information Rune Lykkeberg hinandens synspunkter. Med respekt for hinandens måder at anskue verden på bringer de personlige iagttagelser i spil, når de analyserer og debatterer tidens aktuelle dagsordener. Lyt med, få flere perspektiver – og hvem ved, måske får du udfordret din egen holdning?
Lyt med på borsen.dk/podcast eller i din foretrukne podcastapp.
Skal man være bange for samtaler, der kan vise, at man tager fejl? Og er ét perspektiv tilstrækkeligt? I denne underholdende aktualitetspodcast udfordrer chefredaktør på Børsen Bjarne Corydon og chefredaktør på Information Rune Lykkeberg hinandens synspunkter. Med respekt for hinandens måder at anskue verden på bringer de personlige iagttagelser i spil, når de analyserer og debatterer tidens aktuelle dagsordener. Lyt med, få flere perspektiver – og hvem ved, måske får du udfordret din egen holdning?
Lyt med på borsen.dk/podcast eller i din foretrukne podcastapp.
170 Episodes
Reverse
Gennem en 20 minutter lang tale sendte den amerikanske vicepræsident J.D. Vance chokbølger gennem Europa. På sikkerhedskonferencen i weekenden i München sagde J.D. Vance bl.a., at truslen mod Europa hverken kommer fra Rusland eller Kina, men indefra. Han anklagede EU-landene for at udelukke fløjpartier, som AfD, fra politisk indflydelse.
Bjarne Corydon mener, at J.D. Vance dermed har stillet sig bag de europæiske koranafbrændere og abortmodstandere og erklæret kamp mod mainstream Europa. Børsens chefredaktør peger også på, at J.D. Vance er kommet med direkte trussel mod den europæiske sikkerhed ved at sige, ved at sige at USA kun hjælper, hvis Europa gør som USA siger.
Rune Lykkeberg kalder det også en chokerende tale og tager det som udtryk for, at Trump-administrationen ønsker at tage MAGA-bevægelsen til Europa og dermed demonstrere, at MAGA er en global bevægelse. Vance og Trump siger til den yderste europæiske højrefløj: “I er normalen. I er friheden.”
Chefredaktørerne kommer også rundt om en ukrainsk fredsaftale på amerikanske og russiske præmisser og den meget omtalte DR-dokumentar om Grønland og kryolitudvinding.
Ugens særlige vinterferieudgave af Lykkeberg og Corydon begynder med en overflyvning over verdenssituationen med fem iagttagelser, som de to chefredaktører har gjort sig i den forgangne uge.
Nedslagene spænder vidt, fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) usædvanlige indrømmelse af en fejl, til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) stille aflysning af stort set alle mål for udbygning af vedvarende energi. Og endelig får vi en mulig forklaring på, hvorfor techgiganterne først allierede sig med de liberale og siden rykkede til højre med Elon Musk som forbillede.
Chefredaktørerne når også forbi det kommende tyske valg. Kanslerkandidaten fra CDU, Friedrich Merz, står til at blive Tysklands næste regeringsoverhoved, men det er ikke nødvendigvis, fordi han er enestående. Faktisk, mener Rune Lykkeberg, er Merz blevet kasseret af historien flere gange, men han står tilbage som det eneste gangbare alternativ til AfD og partierne i den nedbrudte lyskrydsregering.
Merz repræsenterer en højredrejning af blandt andet den tyske udlændingepolitik – en højredrejning, som ifølge Lykkeberg kun er mulig, fordi han står på den anden side af den famøse tyske brandmur og kan pege på AfD som det rabiate alternativ til hans pæne, men hårde udlændingepolitik. Alligevel, mener Bjarne Corydon, ender Merz med at blive tvunget til at regere på midten, og det er håbet for en vej ud af Tysklands mange kriser.
Canada og Mexico undgik i 11. time at blive ofre for Trumps toldmur, men betalte de overhovedet med noget de ikke havde lovet i forvejen? Skal man blot give Trump “tv-sejren” hvis man vil undgå tariffer? Lykkeberg og Corydon diskuterer fronterne og paradokserne ved Trumps nye handelskrig.
Netop som Trump lancerer sin 500 mia. A.I-stimulus pakke, er kineserne kommet på banen med DeepSeek, en open source A.I.-model som koster en fraktion af det de amerikanske tech-giganter har postet i deres projekter. Dette har sendt chokbølger gennem aktiemarkedet, da der nu bliver sat store spørgsmålstegn ved hvor meget en A.I.-model egentlig bør koste. Chefredaktørerne diskuterer det store A.I.-kapløb.
Til sidst vender Rune og Bjarne den danske oprustning. Vil regeringen sylte finansieringen til efter næste valg eller kan de komme udenom den interne splittelse, og finde en ansvarlig handleplan for den kæmpe regning der venter forude?
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
I sidste uges udgave af Lykkeberg og Corydon blev den historiske alarmskala grundlagt – og indsættelsen af Donald Trump i hans anden præsidentperiode vurderet til otte ud af ti. Selve indsættelsen af Trump og reaktionerne på hans præsidentskab er omdrejningspunktet for denne uges samtale mellem Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon.
For selv om indsættelsen af Trump udgør kulminationen på hans magt, er det også, ifølge de to chefredaktører, det første indblik i grænserne for den.
Tættest på Trump ved indsættelsen – der hvor den kommende regering normalt sidder – sad til de nye amerikanske oligarker: techgiganterne og mangemilliardærene. Det er oligarkerne, der har bragt Trump til magten, men det er også dem, der er med til at sætte rammerne for, hvordan han kan udøve den. Valgløfterne om massedeportationer og massive toldsatser har indtil videre ladet vente på sig – netop fordi de er skadelige for den amerikanske økonomi og oligarkernes pengepunge, mener de to chefredaktører.
Efter rundturen i grænserne for Trumps magt, taler Lykkeberg og Corydon om reaktionerne på Trumps indsættelse rundt om i verden, og om hvordan de forskellige regeringer og internationale institutioner "coper". De når forbi reaktionerne fra World Economic Forum i Davos, EU, de amerikanske anti-trumpister – og Danmark. For hvordan skal Danmark reagere på Trumps trusler, ikke bare nu, men også de næste fire år, han er ved magten?
Lyt med, og hør de to chefredaktørers svar.
Foran fuldt hus på Bremen Teater i København gik Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon på scenen mandag eftermiddag. Det var lige inden, at Donald Trump blev genindsat som amerikansk præsident.
På dramaskalaen vurderer chefredaktørerne genvalget af Donald Trump over murens fald. Rune Lykkeberg hæfter sig ved, at Trump står for det modsatte af det, som den frie verden er bygget på og frygter især hvad han vil gøre på klimafronten. Bjarne Corydon sætter klimaet på andenpladsen, mens usikkerheden om hvad der sker sikkerhedspolitisk er nr. 1.
De slutter af med hvad man kan håbe på ved Trump - Corydon er den mest optimistiske, mens Lykkeberg har svært ved at kæde håb sammen med USA’s præsident.
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Spillet om Grønland har sat Danmark i en situation, hvor vores forhold til USA – det fundament, vi har bygget hele vores sikkerhedspolitiske strategi på – pludselig vakler. Med Hegels dialektik som forbillede diskuterer Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon i dagens afsnit Grønlandsballaden og dens konsekvenser – både ’an sich’ og ’für sich’ – for til sidst at ende i en dialektisk kulmination.
I ’an sich’-delen gælder det den aktuelle krise og håndteringen af den. De to chefredaktører er enige om, at kritikken af Mette Frederiksen har været lige dele populistisk og latterlig. Da først hun stod i situationen, kunne hun ikke gøre andet end at indkassere ansigtstabet. Det heroiske er at tage tæskene, det er småstatens realitet. Til gengæld, mener Bjarne Corydon, kan man kritisere regeringen for ikke at have været bedre forberedt. At Trump primært kerer sig om sikkerhed og handel – og dermed også om Grønland – har længe været kendt stof.
Grønlænderne må imidlertid selv skelne mellem selvbestemmelse og uafhængighed, mener Rune Lykkeberg. Rigsfællesskabet har historisk været en vej til stadig større selvbestemmelse – og det er ikke sikkert, at grønlænderne opnår mere selvbestemmelse ved at blive mere uafhængige.
I ’für sich’-delen ser de to chefredaktører nærmere på, hvilken verdensorden vi kan se frem til med Trump i Det Hvide Hus – og hvor det stiller Europa.
Spillet om Grønland er ifølge de to chefredaktører blot seneste eksempel på en farlig sammenkobling af techplutokrati, en ide om ubegrænset ytringsfrihed, et opgør med den liberale elite og et udenrigspolitisk pres mod Europa. Og indtil videre har europæerne ikke fundet en samlet plan for et modsvar.
Til gengæld står det efter den seneste uge klart for de fleste danskere, at vores billet til international indflydelse er Grønland. Og at grønlænderne, som ellers ikke altid har været regnet for meget i Danmark, nu kigger tilbage på os og tænker: Er danskerne vejen til vores lykke? Dét er dialektikkens klimaks.
Næste uges program finder sted foran et live-publikum i Bremen i anledning af Trumps indsættelse.
Lykkeberg og Corydon har kæmpe forventninger til 2025 – ikke nødvendigvis på verdens vegne, men det indhold som året byder på. Inden de tager fat på det, så runder de juleferien, hvor Rune Lykkeberg har læst en meget spændende klima-sci-fi-bog, mens Bjarne Corydon har fulgt nøje med i Elon Musk’s gøren og laden. Tech-milliardæren kan blive en af årets helt store hovedpersoner – ikke mindst fordi han i den grad er begyndt at blande sig i europæisk politik.
Derfra går turen til Danmark og årets nytårstaler, hvor statsministerens tale får nogle harske ord med på vejen. Mette Frederiksen begik flere undladelsessynder i forhold til det udenrigspolitiske billede. Til gengæld får statsministeren ros af Bjarne Corydon for at være meget klar omkring, hvad hun vil indenrigspolitisk.
Turen slutter i Tyskland, hvor der er valg den 23. februar. Kristendemokraten Friedrich Merz er storfavorit til at overtage kanslerposten fra Olaf Scholz. Men hvordan bliver det politiske puslespil, når det højreradikale parti Afd ser ud til at få en masse stemmer?
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Denne uges særudgave af Lykkeberg og Corydon er en vaskeægte julegave fra de to chefredaktører til lytterne: En spørgetime, hvor lytterne sætter dagsordenen for programmet.
Og de spænder vidt, lytternes spørgsmål: Lige fra hvordan Bjarne Corydons ideelle skattepolitik ser ud, til hvilke institutioner der er værd at bevare og søge indflydelse på, hvis man er et ungt menneske, der ønsker en bedre fremtid.
Til sidst ønsker de to chefredaktører et rungende kraftfuldt ’God jul og godt nytår’ – og på gensyn i 2025. Lykkeberg og Corydon holder nemlig pause, indtil anden uge i det nye år.
Det helt store emne er den dramatiske og historiske weekend i Syrien. Lykkeberg og Corydon trækker tråde til bl.a. Obama, Trump, den danske regering og Ukraine. Og så giver de deres bud på fremtiden for Syrien, som i sagens natur er meget usikker.
Herefter går det hjem til Danmark igen, hvor Energistyrelsen den 5. december oplyste, at ingen havde budt på tre havvindmølleparker i Nordsøen, som er et historisk stort projekt i Danmark. Chefredaktørerne er enige om, at det var solgt som et win-win-projekt, men det har vist sig at være en illusion.
Podcasten slutter af i Rumænien, hvor der er sendt chokbølger gennem det politiske system efter, at første valgrunde af præsidentvalget er blevet annulleret af Rumæniens Højesteret.
Og så vil vi lige minde om, at Lykkeberg og Corydon optræder live på Bremen i København den 20. januar - samme dag som Trump indsættes som præsident.
I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon taler de to chefredaktører blandt andet om reaktionerne på Trumps økonomiske trusler. Anledningen er et interview, præsidenten for den Europæiske Centralbank Christine Lagarde har givet til Financial Times, hvori hun taler om sine ønsker for EU’s position i forhold til Trumps Amerika. På trods af, at Trump ikke er indsat som præsident endnu, er verdenslederne allerede begyndt at reagere på hans trusler. Reaktionerne kan, ifølge de to chefredaktører, groft deles op i to lejre: Dem, der tør at stå op imod Trump, og dem, der fedter for den kommende præsident. Hvilken lejr Lagarde tilhører, diskuterer de to chefredaktører i første del af programmet.
Bagefter taler Lykkeberg og Corydon om Grønlands forhold til Danmark og omverdenen. Mange vil nok huske det tilbud, Trump gav Mette Frederiksen om at købe Grønland, men Trump talte til den forkerte »ejendomsmægler«, mener Bjarne Corydon. Det er i stigende grad grønlænderne selv, der afgør deres forhold til omverdenen og med den nyåbnede lufthavn i Nuuk, står grønlænderne endnu stærkere.
Chefredaktørerne når også at runde den franske regeringskrise. Regeringen ledet af premierminister Michel Barnier står over for et mistillidsvotum, der kan udløses af Marie Le Pen og hendes parti Rassemblement National. Lykkeberg og Corydon taler om de mulige konsekvenser, den franske regerings kollaps kan have – for selv om det stiller Frankrig i en svær position, kan det ende med at gavne de tre splittede fløje i fransk politik. (Podcasten er optaget mandag formiddag, før Le Pen tilsluttede sig et mistillidsvotum.)
Til sidst giver Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon deres julegaveanbefalinger til lytterne. Den kraftigste anbefaling er selvfølgelig en billet til Lykkeberg og Corydon Live på Bremen Teater den 20. januar.
De to chefredaktører tager endnu en overflyvning over amerikansk politik og runder Trump to nyudnævnelser; finansminister Scott Bessent og justitsminister Pam Bondi. Med udnævnelsen af Bessent begynder Rune Lykkeberg så småt at se tegninger af sprækker mellem Elon Musk og Donald Trump. Han vurderer, at de to på et tidspunkt ender i et fuldtonet opgør.
De springer fra USA til Baku, hvor COP 29 netop er blevet afholdt. Chefredaktørerne er enige om, at udkommet var lidt sølle, men Rune Lykkeberg hylder alligevel COP-møderne som institution.
Fra Baku går det til Ukraine, hvor Biden-administrationen har øget støtten til Ukraine og givet lov til at bruge USA-leverede missiler langt ind i Rusland. Hvorfor arbejder Biden-administrationen på den måde imod den kommende Trump-administration og hvad betyder den her "slutspurt" for Joe Bidens eftermæle? Det spørgsmål forsøger Lykkeberg og Corydon at besvare.
De slutter i den danske andedam, hvor de runder den finanslov der kom på plads i fredags.
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon vender de to chefredaktører det ministerkabinet, som Trump er ved at færdiggøre. Og det er et hold der stikker i mange og modsætningsfyldte retninger, som skal rummes i en regering, der bliver interessant at følge de næste fire år.
Herefter taler de to chefredaktører om den grønne trepart, som de begge har det ambivalent med. På den ene side, siger Rune Lykkeberg, er det en sejr i sig selv, at der overhovedet sker noget på klimaområdet, selv om meget ved selve aftalen på den anden side er kritisabelt. Bjarne Corydon er enig og påpeger, at den grønne trepart måske er udtryk for den sidste epoke i dansk politik, hvor alle problemer kunne løses ved at hente penge fra råderummet.
For ifølge Bjarne Corydon er den tale, som Troels Lund Poulsen holdt til Venstres landsmøde, nemlig et udtryk for et opgør med det økonomiske råderum som en løsning på alle landets problemer.
Venstre har fundet en ny ansvarlighed, mener han, og – som Rune Lykkeberg påpeger – var Troels Lund Poulsens tale fuld af ’corydonismer’. Men selv om Venstres formand vil gøre sig til fortaler for en ny ansvarlighed, finder Rune Lykkeberg det dybt hyklerisk, at han netop med den grønne trepart har været med til at indgå en aftale, som tilgodeser landmændene på bekostning af alle andre.
Donald Trumps’ overbevisende sejr maner til eftertanke hos de to chefredaktører.
Bjarne Corydon kalder det verdenshistorie, politisk historie, generationshistorie, kulturel historie og sociologisk historie. Rune Lykkeberg går skridtet videre, og han kalder det den største politiske begivenhed i vores levetid.
De er enige i om, at det adskiller sig fra valget i 2016, som var et protestvalg. Det her valg er et tilvalg af Trump og grænseoverskridende politiske normer.
De kommer rundt om Demokraternes nedsmeltning, inflationens betydning, arbejderklasse kontra akademikerne, immigration og Lykkeberg kommer også med en anekdote fra sit roadtrip i USA, som han lige er kommet hjem fra.
I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon begynder programmet med Rune Lykkebergs reportagetur til USA. En tur der har vist ham, at USA er en nation i smerte, og hvor håbet om en bedre fremtid er spinkel. Han fortæller om sin oplevelse til et Trump-rally i Madison Square Garden, der blev gæstet af berømtheder som Hulk Hogan, Elon Musk, og ikke mindst Melania Trump, der dog kun formastede sig til at give Trump et kys på kinden.
Bjarne Corydon fortæller Rune Lykkeberg om de vigtigste begivenheder herhjemme i Danmark. Aarhus får nemlig ny borgmester, og alt tyder på, at det kommende kommunalvalg bliver en kamp om de store byer – for kan Socialdemokratiet blive ved med at styre de byer, hvor deres borgmestre én efter en træder af? Det taler de to chefredaktører om samt forhandlingerne om Den Grønne Trepart og NVIDA-direktøren Jensen Huangs danmarksbesøg.
Til sidst taler de om, hvad der vil ske, hvis rædselsscenariet bliver virkeligt, altså hvis Trump vinder det amerikanske præsidentvalg. De runder, hvilken betydning det vil få for den amerikanske handelspolitik, udenrigspolitik og ikke mindst den amerikanske økonomi.
I ugens udgave af Lykkeberg og Corydon starter de to chefredaktører med at tale om Rune Lykkebergs kommende rejse til USA. USA står som bekendt på kanten af et afgørende præsidentvalg – et valg der ifølge dem begge kan have skæbnesvangre konsekvenser for amerikanerne og deres demokratiske institutioner.
Netop institutionerne er drejepunktet for årets vindere af Nobelprisen i økonomi. De to chefredaktører fokuserer særligt på den ene vinder, Daron Acemoglus. Acemoglus bidrag til den økonomisk videnskab består primært af to hovedværker, Why Nations Fail og Power and Progress. De to bøger repræsenterer for chefredaktørerne en udvikling i opfattelsen af økonomi. Fra halvfemsernes naive tro på teknologiens uovervindelige kræft til den mere forsigtige regulative tilgang der hersker i nutidens samfund.
Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon bliver herefter i økonomernes verden. De diskuterer Julia Cagé og Thomas Pikettys nye bog "Den politiske konflikts historie", der beskæftiger sig med vælgerdata fra Den Franske revolution til i dag. Dog dvæler de to chefredaktører ikke længe ved vælgeradfærd, men bølger ud i en bredere diskussion om samfundsøkonomi, omfordeling og beskatning. Det bliver en diskussion, hvor bølgerne går højt mellem de to chefredaktører – og hvor deres grundlæggende uenigheder for alvor mødes.
Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon begynder ugens program med, at give anbefalinger til hvad du skal læse i efterårsferien - fra Hans Scherfigs bidende satiriske roman "Idealisterne", til det fjerde kapitel i Det Økonomiske Råds efterårsrapport.
Herefter gør chefredaktørerne status på den grønne omstilling og udfordrer ideen om, at den grønne industrialisering skulle have været en »win-win-win« situtation. For det er ikke blot længere naturens såkaldte "tipping points", der arbejder imod. Rune Lykkeberg mener nemlig, at vi også er nået en række politiske "tipping points", der gør den grønne omstilling sværere at opnå, og at den grønne industrialisering også har skabt nye tabere.
Til sidst taler de to chefredaktører om regeringens nye uddannelsesreform - en reform de ikke er just begejstrede for. Dog anerkender de begge, at det er et forsøg fra regeringens side på at løse reelle samfundsproblemer. Bjarne Corydon, som selv har været med til at gennemføre en kontroversiel uddannelsesreform, mener, at den nye uddannelsesreform grundlæggende stiller den danske økonomi et værre sted. Den vil, i følge ham, skabe mere ulighed og værre forudsætninger for dansk konkurrenceevne i fremtiden.
Vi starter denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon med en samtale om folketingets åbningsdebat og midterregeringens fremtid, der når at udvikle sig til en lang tur i den »politiske abstraktionselevator«.
For om midterregerings fremtid er der ikke meget håb i de to chefredaktørers øjne, men selv om midterregeringen er død, er midterretorikken ikke nødvendigvis død, mener Bjarne Corydon. Elevatorturen fører samtalen videre til en dybdegående diskussion om fremtiden for politik. Ifølge Bjarne Corydon er vi på vej ind i et tripolært politisk system, men for Rune Lykkeberg er det tripolære blot en fase, der snart erstattes af den ’ægte’ bipolaritet – kampen mellem venstre og højre.
Næste emne er en sjælden krydsning af to interview i henholdvis Børsen og Information. Børsen har nemlig interviewet Martin Rossen, som mener, at man kun uden for magten kan få gode ideer – ikke imens man forvalter den. Dette sættes sammenkobles med Anton Jägers begreb om hyperpolitik – et begreb, han for nylig er blevet interviewet i Information om. For er Martin Rossens udlægning af magten som opslugende og ukonstruktiv et eksempel på hyperpolitik?
Til sidst når Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon at tale om Mexicos afgående præsident, Andrés Manuel López Obrador, som de begge kan blive enige om var en venstrepopulist, der trods store løfter ikke for alvor nåede at reformere det mexicanske samfund. Spørgsmålet bliver altså til sidst, om hans afløser, den tidligere klimaforsker Claudia Sheinbaum, kan formå skabe den forandring, som hun har lovet at skabe.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
Israels likvidering af Libanons Hizbollah-leder, Hassan Nasrallah, er også et billede på, at magtbalancen i Mellemøsten er ved at ændre sig. Iran er ikke længere i stand til at afskrække Israel på samme måde som tidligere. Det er Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon enige om, men de er stadig uenige om, hvor det stiller Israel i forhold til f.eks. Saudi-Arabien.
Cirka 17 minutter inde i podcasten bliver der dannet bro fra Mellemøsten til Næstved, hvor Dansk Folkeparti holdt årsmøde i weekenden. De to chefredaktører kigger blandt andet på, hvordan partiet har ændret sig under de skiftende ledere; Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt.
DF’s nuværende leder kan kigge misundeligt mod Østrig, hvor Frihedspartiet er blevet landets største parti – ledet af højrepopulisten Herbert Kickl. Det fører til en større diskussion om den europæiske højredrejning med Geert Wilders, Marine Le Pen og Meloni i Italien. Det kan du høre om cirka 35 minutter inde i podcasten.
Denne uges Lykkeberg og Corydon starter med en gennemgang af eskaleringen af krigen mellem Israel og Libanon. Hvad betyder det for regionen, og er det efterhånden muligt at opnå fred? Israel, argumenterer Rune Lykkeberg, bliver mere og mere illiberal og autoritær – og legitimerer herved de andre autoritære regimer i Mellemøsten.
Bagefter taler de om et af tidens hotteste indenrigspolitiske emner, familiepolitikken. Vi skal få flere børn for at bevare velfærdsstaten siger regeringen – Rune Lykkeberg siger, at vi skal få færre for at bevare klimaet. Samtalen bliver en odyssé gennem familiepolitik, indvandring, kulturkrig, kernefamilien, et-barns-politik og havearbejde.
Til sidst runder chefredaktørerne af med at tale om den nye EU-kommission, en kommission hvis magtfordeling ifølge Bjarne Corydon gemmer på nogle overraskelser. For måske er sydeuropæerne ikke lige så magtfulde som deres nye komissærtitler antyder.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
I denne uges udgave vender de tilbage til en gammel kending. Nemlig Taylor Swift. Chefredaktørerne taler om, hvad det betyder at stjernen, der underskrev sig som barnløs kattedame, gav sin opbakning til Kamala Harris umiddelbart efter præsidentdebatten/boksekampen mellem Trump og Harris. Det fører til en diskussion om kvaliteten af nutidens politikere, og der trækkes tråde tilbage til Roosevelt og Jimmy Carter.
Corydon og Lykkeberg bliver i det politiske spor og kaster et kritisk blik på weekendens socialdemokratiske kongres, som Lykkeberg fulgte lidt sporadisk i fjernsynet, mens Corydon “ikke kunne holde ud” at se det. Chefredaktøren for Information bed mærke i Mette Frederiksens transformation, og hvordan hun har flyttet sig politisk efter et mistillidsvotum fra vælgerne. Corydon ser det som et “herresving til venstre” og vurderer, at der kommer mere af det.
Chefredaktørerne forlader Danmark og kaster blikket på en EU-rapport fra den tidligere centralbankchef Mario Draghi. Den viser at EU’s konkurrenceevne er hårdt presset og kommer med løsningsforslag - spørgsmålet er om EU-lederne vil følge Draghi.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
Der tegnes store frontlinjer op mellem Lykkeberg og Corydon i denne uges udgave, som dog lægger blødt ud med at finde ind til substansen i den store ballade i Lars Løkke Rasmussens Moderaterne.
Derefter træder de et skridt op ad stigen og tager fat om et af tidens allerstørste og mest definerende stridsflader mellem big tech og statsmagten. Anledningen er en spektakulær højesteretsdom i Brasilien, der helt har suspenderet det sociale medie X i landet.
Til sidst i programmet lander de to chefredaktører på kontinentet igen, hvor de diskuterer den politiske situation i Frankrig efter udnævnelsen af den gamle Brexit-forhandler og republikaner Michel Barnier som landets ny premierminister.
De to chefredaktører tager endnu en runde på det amerikanske valg og taler om Demokraternes celebrity-hold og Kamala Harris' feministiske platform.
De kommer også rundt om den hjemlige politiske andedam, hvor der er sket ret store sager. En regeringsrokade og en pensionsreform der er under opsejling.
Fra Danmark går turen til Tyskland, hvor der er tysk delstatsvalg, og Alternative für Deutschland er blevet det største parti i delstaten Thüringen.
Vil de andre tyske partier fortsætte med at lave en politisk brandmur rundt om AFD? eller vil man se en opblødning i forhold til regeringen og den tyske højrefløj?
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre
Lykkeberg & Corydon er tilbage fra sommerferie og diskuterer i dette sæsonåbnende afsnit både demokraternes partikonvent i USA, Socialdemokratiets nye pensionsudspil herhjemme og de mange dilemmaer, som vokser ud af masseturisme.
Allerførst gennemgår Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon dog lytternes feedback på podcastens første sæson: Bander Rune for meget? Og er Bjarne en mansplainer?
Bjarne fortæller om sin tid i regeringen med Danmarks første kvindelige statsminister og den ofte ’kønnede’ kritik, hun blev mødt af – og perspektiverer derefter til præsidentvalget i USA: Er amerikanerne klar til en sort kvinde i det Hvide Hus? Og er medierne i øvrigt holdt op med at tage Donald Trump seriøst? »Uanset hvem der bliver præsident, så er der intet der ændrer ved de fundamentale magtforhold«, slår Lykkeberg fast.
Hvilke ligheder har Mette Frederiksens nye pensionsudspil med Shakespeare og Karl Marx? Var Arne-pensionen et bluffnummer? Og har vi råd til at stoppe den såkaldte ’indeksering’ ved de 70 år? »Det frustrerer mig, at vi ikke kan have en ren samtale om prioritering i det her samfund«, siger Corydon.
Til sidst bliver der også tid til en kort snak om masseturismen, der på den ene side er en demokratisering af ønsket om at rejse, men samtidig er de systemiske konsekvenser af den øgede rejseaktivitet en stor belastning for lokalbefolkningerne rundt omkring i verden og gør byer som Barcelona næsten ubeboelige for almindelige mennesker.
Der er dømt sæsonafslutning hos Lykkeberg og Corydon, og de to chefredaktører benytter sæsonens sidste afsnit til at annoncere den glædelige nyhed, at Lykkeberg og Corydon fortsætter med endnu en sæson til efteråret.
Herefter går de direkte videre til attentatforsøget på Donald Trump, og hvilken indflydelse det har på valgkampen i USA. Ifølge de to chefredaktører har begivenheden medført en pause i al den uro, der den seneste tid har været omkring Joe Biden og hans præsidentkandidatur. Måske har den forfærdelige begivenhed ligefrem været Bidens redning?
Derefter diskuterer de den danske politiske situation. I løbet af sæsonen har der været et hav af spekulationer omkring Mette Frederiksen, og Socialdemokratiet har haft historisk dårlige meningsmålinger. Lige nu er der pause i form af sommerferien. Men hvordan ser det ud på den anden side?
Til sidst kommer chefredaktørerne med anbefalinger til, hvad du kan fordybe dig i i din sommerferie. De har hver taget både en fiktion og en non-fiktion med, som du kan lade dig inspirere af. God fornøjelse.
Her er Cordons ene anbefaling:
Leopold Aschenbrenners “SITUATIONAL AWARENESS: The Decade Ahead”: https://situational-awareness.ai/
Bjarne Corydon er stadig på ferie i Sydfrankrig, mens Rune Lykkeberg befinder sig i regnfulde København på Informations kontorer. Der er nok at snakke om for tiden. Lykkeberg er netop hjemvendt fra Roskilde Festival, hvor han igen er blevet imponeret over evnen til at skabe et uges mini-samfund.
Herefter går samtalen først på valget i Storbritannien og det valgsystem, de har. Keir Starmer fra Labour vandt valget og sætter sig på premierministerposten - men ifølge de to chefredaktører går han en uhyre kompliceret periode i møde.
Der har også været valg i Frankrig, hvor den helt store overraskelse var, at Rassemblement National ikke gik tilnærmelsesvis så meget frem, som de fleste troede. Noget, som både Lykkeberg og Corydon er lettede over.
Til sidst gør chefredaktørerne status over situationen i USA, hvor den yderst pressede præsident Biden har givet et interview med formålet at demonstrere, at sidste uges katastrofale debat var en engangsforestilling.
I dette afsnit er Corydon taget til solrige Sydfrankrig på ferie, mens Lykkeberg sidder i regnfulde Danmark på kontoret hos Information.
De har begge set fredagens tv-debat mellem præsident Joe Biden og Donald Trump. Lykkeberg mener, at debatten bekræftede skræmmekampagnerne fra Fox News og de højreorienterede medier: “Dette er en mand, som ikke kan tale uden teleprompter”. Corydon er enig: “Biden er et menneske, som ikke længere fungerer intellektuelt”. De er også enig i, at det mest skræmmende ikke er hans mentale tilstand, men at det politiske system omkring ham ikke stopper ham. “Dem som for alvor har svigtet, er lederne i det demokratiske parti,” som Lykkeberg formulerer det. Spørgsmålet er nu, hvornår Biden trækker sig? Lykkeberg og Corydon har hver deres bud, og Lykkeberg fremhæver den demokratiske guvernør Gretchen Whitmer som en, man særligt skal holde øje med.
Vi vender også blikket mod første runde af det franske valg til Nationalforsamlingen i søndags. Corydon konstaterer, at meningsmålingerne desværre havde ret. Han mener, at det er “tragisk og alvorligt og skaber enorme risici for Frankrig og Den Europæiske Union.” Men hvad er gået galt for præsident Emmanuel Macron? Corydon har tre forklaringer - eller fornemmelser, som han ydmygt kalder det.
Til sidst ser vi mod Holland, hvor det politiske system er ved at ændre sig markant. Det udvikler sig til et mere fluktuerende politisk system med nye skillelinjer mellem et presset centrum og yderfløje. Hollands nye regering er et vanvittigt eksperiment, som Lykkeberg og Corydon ser frem til at følge.
Lyt med!
Rune Lykkeberg er netop hjemvendt fra Hamborg, hvor han har været nede og se kampen mellem Tyrkiet og Tjekkiet til EM i fodbold. Lykkeberg har et blødt punkt for det tyrkiske landshold, og han har meget at berette om den dramatiske kamp.
Bjarne Corydon mener stadig, at EM mangler sådan rigtigt at komme i gang, men glæder sig til, at ottendedelsfinalerne begynder i weekenden.
Hjemme i kongeriget er der landet en grøn trepartsaftale, som både Lykkeberg og Corydon forholder sig ganske kritisk til - er aftalen endt med snarere at være natur-grøn end den er klima-grøn?
Til sidst åbner de to chefredaktører snakken om det forestående franske valg, som de kommer til at dække tæt i de næste par afsnit af podcasten. Det starter en større diskussion om liberalisme i Europa og Lykkeberg og Corydons uenigheder kommer op til overfladen, når de kommer omkring den franske venstrefløj.
Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg er taget i Øksnehallen i København, hvor Børsen holder Bæredygtig Summit. Klima og bæredygtighed er det gennemgående tema, men hvor vigtigt er det egentligt i en urolig verden?
Foran et publikum ranglister de verdens største tematikker; Klima, geopolitik, køn, AI og politisk populisme.
De to chefredaktører er dybt uenige om rangeringen og især, hvilken placering klimaet har i den store verdensdagsorden.
Corydon og Lykkeberg kunne ikke holde sig tilbage med at lave en særudgave om resultaterne efter EP-valget.
De diskuterer søndagens resultater, og hvad man skal holde øje med den kommende tid i EU. Udsendelsen begynder på øverste trappetrin og handler om det fælles europæiske. De er enige om, at dramaet er konkret: det handler ikke om, at midten styrer Europa, men om hvilken midte der gør det - og om den kommer til at inkludere den ekstreme højrefløj. EU’s venstrefløj er ineffektiv, mener Lykkeberg, og får intet ud af dette valg. Det er Corydon enig i, og han lægger ikke skjul på, at det glæder ham.
Herefter går vi et trappetrin ned og fokuserer på de forskellige lande. Corydon er meget optaget af Macron, og Lykkeberg mener, at Macron “mere og mere ligner en, som spiller solkongen i en fransk b-film”. Corydon ser den ekstreme højrefløj som problemet, mens Lykkeberg mener, at det er den neoliberalistiske midte.
Til sidst kommer vi ned på jorden og hjem til Danmark. Hvordan har Socialdemokratiet det mon dagen derpå? Corydon mener, at de er “in denial”, og at aftenen mest af alt mindede om en smålighedsfestival. En festival hvor SF havde en fest, mens Søren Gade “pissede i øllen”.
Lyt med!
Lykkeberg og Corydon taler om deres største demokratiske oplevelser. Rune Lykkeberg nævner klimamarchen, der opstod i 2019 på bagkant af skoleelevernes klimaprotester, der for alvor var gennembruddet for klimadagsordenen.
Mens Lykkeberg holdt tale til kllimamarchen den 2. juni, var Bjarne Corydon i Madrid til Bilderberg-konferencen, hvor meget indflydelsesrige personer mødes. Her er der uformelle og fortrolige samtaler mellem de 100 inviterede. Bjarne Corydon kan ikke afsløre, hvad der konkret blev diskuteret, men taler om oplevelsen og hvordan det foregår.
De kommer også rundt om Europaparlamentsvalget på søndag, hvor de to chefredaktører er enige om at rigtig meget er på spil.
Både Lykkeberg og Corydon var på Brøndby stadion i weekenden og specielt Lykkeberg er fodboldfan helt ind i hjertet. Det fører til en snak om fodboldkultur, som de begge holder af - på godt og ondt. Herefter vender de den afslutningsdebat, som er forestående i folketinget. En debat som de to chefredaktører har helt forskellige forhold til.
I Storbritannien er der snart valg og derfor går snakken på det britiske demokrati og hvordan det kan være, at det er så rodet, når nu der er godt styr på mange andre aspekter af landet. I Indien er der også valg. Faktisk går en tiendedel af verdens befolkning til valg i denne uge og sætter deres stemme i et demokrati som Lykkeberg og Corydon både beundrer og frygter.
Inden de to chefredaktører dykker ned i store og tunge emner runder de Corydons koncertbesøg i Stockholm, som blev til en historie i DR. Rune Lykkeberg lover, at næste gang de taler musik, så skal det handle om jazz-festivalen og ikke Taylor Swift, men det falder ikke helt i Bjarne Corydons smag: "Jeg hader jazz og har svært ved at tro på at nogen rent faktisk kan lide det."
Herefter tegner Lykkeberg og Corydon et portræt af Lars Løkke Rasmussen, der lige er fyldt tres år. De bruger ord som "nyforelsket" og "episk forelsket" i et portræt af Danmarks udenrigsminister, hvor tornene selvfølgelig også er med.
Fra Danmark går turen videre til de to supermagter Kina og USA, hvor Biden i sidste uge kom med nye toldsatser rettet mod Kina.
De runder også arrestordren på Benjamin Netanyahu og hans forsvarsminister, Yoav Gallant samt tre Hamas-ledere. Arrestordren er anmodet af Den Internationale Straffedomstols (ICC).
Diskussionen om ‘the mental load’ fylder rigtig meget på de sociale medier. I dette afsnit træder Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon ind i debatten og deler deres erfaringer med usynlige arbejdsfordeling i både barndomshjemmet og i deres voksne liv.
Dernæst går samtalen på, hvordan man udregner klimaforandringer, og hvordan det egentlig går med klimapolitikken i Danmark.
De to chefredaktører vender også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den tale han har holdt om Europas fremtid. Ifølge den franske præsident er Europa truet både fra et økonomisk perspektiv, et sikkerhedspolitisk perspektiv og en trussel indefra på grund af højreskredet i Europa. Alt samme noget som Lykkeberg og Corydon mener, at danskerne i højeste grad burde diskutere inden EU-parlamentsvalget.
Rune Lykkeberg har interviewet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen som for et år siden lancerede begrebet pragmatisk idealisme. Både Information og Børsen hyldede begrebet i avisernes ledere. Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg gør status på hvordan det er gået med pragmatisme og så runder de - med afsæt i interviewet - de store udenrigspolitiske temaer som Ukraine og Israel-Gaza.
De to chefredaktører runder også de meget store og voldsomme protester på de amerikanske campus. Lykkeberg mener, at de er blevet negligeret af de danske medier - med undtagelse af Information. Bliver det en gentagelse af ungdomsrøret i 1968 antændt af Israel-Gaza-konflikten.
Både Lykkeberg og Corydon har et særligt forhold til 1. maj - omend helt forskellige. For Lykkeberg bringer kampdagen varme barndomsminder om fest og glade dage. For Corydon minder det ham om hans tid som politiker i folketinget og en ualmindelig hektisk dag. De kommer også med deres bud på, hvordan partierne kan bruge 1. maj-traditionen i nutidens Danmark - og på hvad det er, der gør 1. maj-talen til noget ganske særligt.
Herefter går det over i en bred samtale om udlændingedebatten i Danmark. De kommer selvfølgelig forbi Frederik Vads omdiskuterede tale om ‘den tredje erkendelse’ på folketingets talerstol, og så løfter de også sløret for deres egne, personlige holdninger til både regeringens skarpe udlændingeprofil og debatten i sin store helhed.
Hvem er fan af Taylor Swift, og hvem er fan Medina? Det får du svaret på i denne omgang af Lykkeberg og Corydon.
I den lidt tungere ende går chefredaktørerne i dybden med Iran-Israel. Rune Lykkeberg har en særlig interesse i Iran, da hans kone flygtede fra det iranske styre. Han forklarer hvorfor Iran, der normalt har stået på sidelinjen i konflikter, aktivt gik efter Israel, og hvordan angrebet måske var "designed to fail".
Bjarne Cordyon ser også et skifte i Mellemøsten, hvor indenrigspolitik spiller en kæmpe rolle i konflikterne og dermed verdensordenen. Men han hæfter sig også ved, at Iran-Israel-konflikten ser ud til at deeskalere.
De kommer også rundt om amerikansk hjælp til Ukraine, universitetsaftalen og en 300-års-fødselsdag.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
Dagbladet Børsen har afholdt topmøde, hvor der var besøg af den tidligere amerikanske vicepræsident Mike Pence, den tidligere amerikanske finansminister Larry Summers og statsminister Mette Frederiksen. Bjarne Corydon var ordstyrer og Rune Lykkeberg sad på tilskuerrækkerne - i dagens afsnit lægger de ud med at diskutere deres oplevelser.
Herefter går diskussionen på overgangen fra ikke-magtparti til magtparti og det, de kalder ‘det politiske voksenbord’. Herhjemme er Liberal Alliance ved at blive så store, at de efterhånden kan tilegne sig en plads. Men hvilke adgangsbilletter skal man have fingre i inden man får lov til at sætte sig? Diskussionen kommer både omkring Sverige, udlændingepolitik og tidligere regeringsledere - og til sidst kan du finde ud af, hvilken sandhed om voksenbordet som Lykkeberg og Corydon hver især ville ønske var virkelighed.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
De to chefredaktører kommer omkring hash på Christiania, røde pølser og fadøl i protest mod landbrugets CO2-afgift og skandalen i Forsvaret.
Lykkeberg hylder Christiania som et frihedseksperiment, der skal være plads til, mens Corydon mener, at fristaden har spillet fallit.
På klimområdet diskuterer de fremtiden for en stor dansk klimaaftale - størstedelen af politikerne har indset der skal gøres noget. Men hvad sker der, når regningen kommer på bordet - både i forhold til penge og vælgere?
De dissekerer også tilstanden i Forsvaret, hvor skandalerne nærmest har stået i kø. Er det tid til en langt hårdere politisk styring af Forsvaret?
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
Lykkeberg og Corydon er tilbage fra påskeferien og diskuterer i denne uge to af tidens største samtaleemner.
Først fortæller de om deres syn på situationen i Gaza - blandt andet kommer de omkring grænsebyen Rafah og Benjamin Netanyahus forhold til præsidentkandidaterne i USA.
Herefter vender de snuden hjemad, og diskuterer den politiske situation i Danmark hvor regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Er der flere i Venstres folketingsgruppe, der er på vej væk?
Til sidst går bølgerne højt omkring fremtidens regeringer, og de vædder om hvilken regeringskonstruktion, der er mest sandsynlig.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
Hvordan forholder Corydon og Lykkeberg sig til sociale medier, og hvilke grænser sætter de i forhold til deres børn? I dette afsnit får du svaret - samt deres holdning til det store “TikTok-ban”, som muligvis er på vej i USA.
De kommer også omkring den nye situation hos De Konservative, hvor Mona Juul som ny politisk leder har muligheden for at skille sig ud blandt de mange borgerlige partier.
Til sidst forholder de sig til den spektakulære politiske situation i Holland, som de sammenligner med de tendenser, de ser, gør sig gældende i andre europæiske lande.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
Bjarne Corydon havde inden podcasten givet Rune Lykkeberg lektier; læs vismandsrapporten om de danske superstjernevirksomheder, der driver den økonomiske vækst. De er enige om, at rapporten viser et andet billede af Danmark, end det politikere og meningsdannere tegner.
Lykkeberg og Corydon runder også et internationalt topjob til Mette Frederiksen og Bidens State of the Union-tale, hvor det var Rune Lykkeberg tur til at dele lektier ud; du skal se den halvanden time lange tale.
Mens Mette Frederiksen måske kæmper for et nyt job, så blev netop kæmpende kvinder fejret den 8. marts. I podcasten får du også svaret på, hvem af de to herrer der var fysisk ude at fejre kvinderne på kampdagen.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
I dette afsnit diskuterer Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon de danske meningsmålinger og kommer med deres synspunkter på, hvordan partierne bør forholde sig til dem.
De kommer også omkring den tyske regerings store udfordringer, og så vender de storfilmen Oppenheimer, som især Rune har et anstrengt forhold til.
Til sidst beder Rune om råd hos Bjarne, nu hvor Informations chefredaktør fylder 50 år.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
I dette afsnit fortæller de om deres meget personlige forhold til landbruget og kigger nærmere på den CO2-afgift, som ekspertgruppen har afleveret deres bud på. De kommer også rundt om den store vælgerundersøgelse, hvor der under overfladen gemmer sig vilde ting. De slutter af i øst med status på krigen i Ukraine og de triste fredsudsigter her to år efter invasionen.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
I dette afsnit vender de deres vinterferie i Frankrig og USA og kommer også lige omkring den sikkerhedspolitiske situation i verden, den danske værdipolitik og til sidst om deres lidt pudsige forhold til organdonation.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
I denne uges udgave kommer de to chefredaktører vidt omkring. De diskuterer både den politiske situation i USA, kaster blikket på årsagen til Alex Vanopslaghs succes og kommer omkring kønspolitik og anti-feminisme.
Normalt ville du her kunne høre Corydon & Co., men den er gået på ferie på ubestemt tid. I stedet er der kommet en fuldgod erstatning i form af et samarbejde mellem Børsen og Information.
I denne nye podcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.
Lyt med hvis du både vil blive klogere og underholdt, og også høre hvorfor Rune Lykkeberg har hadet alt, hvad Bjarne Corydon står for.
Hele Nordic Waste-sagen er langt mere kompliceret end en milliardær, der ikke vil rydde op efter sig selv. Udover Torben Østergaard-Nielsen spiller Randers kommune en stor rolle. Kommunen gav i sin tid Nordic Waste de nødvendige miljøtilladelser, der nu sættes spørgsmålstegn ved: Hvordan kunne kommune giver tilladelser til at der blevet lavet så store jordbjerge oven på ler, der er meget glat? Og hvorfor greb Randers kommune ikke ind, når de var ude og lave tilsyn på grunden?
Også regeringen og ikke mindst ministrene Hummelgaard og Heunicke har involveret sig i sagen, og har pudset kammeradvokaten på Torben Østergaard-Nielsens milliardkoncern. Det og meget mere vender Bjarne Corydon med Børsens chefredaktør Niels Lunde, der har et stort kendskab til den sky milliardær, og Christian Østergaard der er journalist på børsens bæredygtig-redaktion.
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
I sidste del af 2023 tog renten et ordentligt dyk, og aktierne røg i vejret. Her ved begyndelsen af det nye år er gamle bekymringer begyndt at dukke op igen, og festen er sat på pause. Det ser stadig fornuftigt ud, vurderer Børsens cheføkonom, Steen Bocian, der dog påpeger, at alting stadig er meget usikkert.
Bjarne Corydon styrer som altid løjerne, og Steen Bocian klæder os på til at forstå de økonomiske mekanismer.
Forventningerne til COP28 var lave inden mødet gik i gang, og derfor har der været en del positive reaktioner på, at der overhovedet blev landet en aftale. Men aftalen er omvendt ikke bindende for landene, hvilket også forklarer hvorfor, at det ikke gav nogen reaktioner på oliepris eller aktiekursen for olieselskaber.
Med i studiet til at kaste en nærmere blik på COP28 er Børsens udenrigsredaktør, Hakon Redder, og Børsens klimareporter, Christian Østergaard.
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Trepartsaftalen, der giver et lønhop til særlige grupper af offentlige ansatte, er ikke overraskende, men usædvanlig og historisk.
Bjarne Corydon gennemgår trepartsaftalen samt plusser og minusser i en aftale, der aldrig er set før.
Med på sidelinjen er Børsens cheføkonom, Steen Bocian, og Børsens arbejdsmarkedsjournalist, Troels Beha.
Comments
Top Podcasts
The Best New Comedy Podcast Right Now – June 2024The Best News Podcast Right Now – June 2024The Best New Business Podcast Right Now – June 2024The Best New Sports Podcast Right Now – June 2024The Best New True Crime Podcast Right Now – June 2024The Best New Joe Rogan Experience Podcast Right Now – June 20The Best New Dan Bongino Show Podcast Right Now – June 20The Best New Mark Levin Podcast – June 2024