DiscoverLynanalyse
Lynanalyse
Claim Ownership

Lynanalyse

Author: FINANS

Subscribed: 3Played: 247
Share

Description

Dagsaktuelle analyser fra Finans' journalister. 

85 Episodes
Reverse
Det er måske ikke nogen hemmelighed at mange ledere og mellemledere mistrives. Det nye er, at nu ved vi i høj grad, hvem de er. Faktisk drejer det sig i høj grad om den gruppe af ledere, vi hænger vores hat på skal løfte virksomhederne i fremtiden.  Hør denne Lyn-analyse og bliv klogere på, hvilken gruppe ledere, der især mistrives, og hvordan kravene til en leder i dag har ændret sig fundamentalt i forhold til for bare 10-15 år siden.  Gæst: Sille Wulff, journalist, Finans.  Vært: Mads Ring.  Foto: Signe Goldmann.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dansk økonomi er ikke bare i god form. Den er i topform. Faktisk er den så overbevisende, at den spurter fra alle andre EU lande, hvis man kigger på det samlet. Spørgsmålet er så bare, om den gode form holder ved, og i hvor høj grad det kommer virksomhederne til gode, at statskassen bugner.  Få svar i Lyn-analyse, hvor Finans´ økonomiredaktør er gæst:  Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans.  Vært: Mads Ring.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Genmab har annonceret, at man vil købe det hollandske biotekselskab Merus for 51 mia. kr. Hvis købet går i gennem bliver det danmarkshistoriens syvende største virksomhedsopkøb nogensinde. Alligevel er Genmabs aktiekurs i dag faldet med mere end 3 pct.  Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans Vært: Kasper Søegaard, podcastredaktør, Finans See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ørsted har fået lov til at genoptage byggeriet af vindmølleparken Revolution Wind, men det betyder ikke, at problemerne er væk – de er kun sat på pause. Investorerne, der er blevet bedt om at skyde 60 mia. nye kroner i selskabet, står stadig over for et ekstremt svært valg, lyder det i denne lynanalyse fra Finans' erhvervskommentator Søren Linding. I studiet: Søren Linding, erhvervskommentator på Finans. Vært: Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans. Podcastredaktør: Kasper Søegaard. Foto: Ørsted/PR.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Normalt forbinder man måske ikke konferencer som noget, der løfter øjenbrynene. Men når det handler om diabetes, så handler det også om Novo Nordisk og den benhårde krig selskabet fører mod konkurrenten Eli Lilly  - og i den krig annoncerede Novo et par slagkraftige våben. Lyt til denne Lyn-analyse, og hør hvad Novos seneste våben er og hvordan kampen mellem Eli Lilly og Novo Nordisk mærkes med al tydelighed på den kæmpe konference.  Gæst: Nick Sturm, journalist, Finans.  Vært: Mads Ring. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Massivt pres og dårlige jobtal. Den amerikanske centralbank med Jerome Powell i spidsen bøjede sig for tal og omstændigheder og satte onsdag aften renten ned. Men Powell og FED er i et kæmpe dilemma, for rentenedsættelsen er ikke uden risiko. Hør i denne lynanalyse, hvorfor en lavere rente kan ende som gift for den amerikanske økonomi, og hvad der gør den amerikanske rente vigtig - ikke bare i USA, men for hele den globale økonomi. Gæst: Daniel Skinbjerg, journalist, Finans. Vært: Mads Ring.  Foto:  Carlos Barria.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Der er mange tusinde kroner at spare ved at vælge boliglån hos det billigste realkreditselskab. Alligevel vælger næsten ingen at skifte, viser en ny undersøgelse. Hør i denne Lyn-analyse, hvorfor mange danskere alligevel vælger at beholde det dyrere boliglån, hvorfor blandt andet Forbrugerrådet mener, at konkurrencen er alt for ringe – og hvad bankerne, som udbyder lånene, siger til kritikken. Gæst: Lene Andersen, journalist, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Kasper Søegaard.  Foto: Emil Agerskov.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ørsted står over for danmarkshistoriens største kapitaludvidelse, der skal polstre kassen i den kriseramte energigigant med 60 milliarder nye kroner. Mandag offentliggjorde Ørsted så den længe ventede drejebog for kapitaludvidelsen, og det er skræmmende læsning, hvis man skal tro Søren Linding, erhvervskommentator på Finans, der sammenligner læsningen af børsprospektet med en tur i et rædselskabinet. For fremtiden er brolagt med store udfordringer for Ørsted – også selv om de 60 mia. kr. kommer i kassen. I studiet: Søren Linding, erhvervskommentator på Finans. Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans. Vært: Rasmus Bendtsen Podcastredaktør: Kasper Søegaard. Foto: Thomas Lekfeldt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Danske virksomheder skal ikke sidde på hænderne - de skal række ud mod stjernerne. Om få år vil rumindustrien være ufatteligt mange milliarder værd, men allerede nu er der store muligheder og  behov for danske virksomheder og start ups. Lyt til denne Lyn-analyse og hør, hvorfor også NASA rækker ud efter danske virksomheder, og hvad der gør rummet til et af verdens kommende erhvervseventyr. Gæst: Jesper Kildebogaard, tech-skribent, Finans. Vært: Mads Ring.  Foto: Andreas Mogensen/DTU Space.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Novos nye topchef Mike Doustdar har svunget sparekniven. 9000 medarbejdere heraf 5000 i Danmark bliver opsagt  i det, der ender som den største enkeltstående fyringsrunde på dansk grund nogensinde.  Hør i denne Lyn-analyse, hvad Novo ønsker at opnå, og hvorfor det ifølge Novo er nødvendigt, at skære så mange medarbejdere.  Gæst: Nick Sturm, journalist, Finans. Vært: Mads Ring.   Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Statsejede Energi er så forsinket med at levere elkabler til virksomheder, at mange får at vide det tager 10-15 år, før de kan regne med at få kablerne leveret. Samlet er forsinkelserne nu op på 340 år. Samtidig bliver forsinkelserne fortsat længere og længere og hverken minister eller ministerium har ment det nødvendigt at give overblik eller indsigt i forsinkelserne før nu.   Hør i denne Lyn-analyse, hvorfor eksperterne mener, at ministertaburetten måske bør vakle, og hvordan forsinkelserne vil skade virksomhedernes konkurrenceevne og den grønne omstilling.  Gæst: Jakob Martini, klimaredaktør, Finans.  Vært: Mads Ring.  Foto: PR/Thomas Lekfeldt. Collage: Anders Thykier.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Danske virksomheder har i den grad taget kunstig intelligens til sig, men meget få af dem oplever faktisk en gevinst ved at bruge det. Chokerende få ifølge en ny undersøgelse.  I den nordsjællandske virksomhed Lomax har man imidlertid knækket koden. Her har man gennemsnitligt frigivet to timer om ugen per medarbejder til mere relevant arbejdet - og det har ikke bare øget produktiviteten, men også arbejdsglæden. Hør hvordan Lomax har gjort det, og hvad det kræver at få succes med AI.  Gæst: Anne Sofie Thrane, journalist, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Kasper Søegaard.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
En stor gruppe aktionærer er mildest talt utilfredse med det bud to kapitalfonde har givet på medicinalvirksomheden Bavarian Nordic. Så utilfredse, at de nu er gået sammen for at gå imod buddet og bestyrelsens anbefalinger.  Hør i denne Lyn-analyse, hvem aktionærerne tæller, og hvad der skal til for, at oprøret kan lykkes og handlen falde.  Gæst: Daniel Skinbjerg, journalist, Finans.  Vært Mads Ring.  Producer: Kasper Søegaard.  Foto: Carsten Andersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vind-energigiganten Ørsteds nedture står i kø, og fredag bliver danmarkshistoriens største kapitalrejsning formelt stemt igennem. Men hvad skal pengene egentlig bruges til og er det nok til at redde vindgiganten fra kollaps? Hør Finans Lyn-analyse og få også svar på, hvad der er Ørsteds og topchef Rasmus Errboes allermest presserende opgave lige nu. Gæst: Søren Linding, erhvervskommentator, Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring. Foto: Ørsted. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Danske havne kan være nyt mål for internationale narkokarteller, efter at stor-havne i Holland og Belgien for alvor er ved at rydde op i den organiserede kriminalitet.  Derfor råber både havne og logistikkoncerner op, for hvis ikke man skrider ind nu, kan mange af de små og mellemstore danske havne blive mål for kartellernes nye ruter. Og med det følger en kynisk underverden der benytter sig af brutal kriminalitet for at nå sine mål.  Hør i denne Lyn-analyse, hvad havnemyndighederne mener, der bør gøres, og hvor alvorlige konsekvenserne kan være, hvis der ikke bliver handlet nu.  Gæst: Peter Thomsen.  Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring.  Arkivfoto: Mie Brinkmann/Ritzau Scanpix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
En bred palette af indikatorer bimler og bamler, og det får tunge investorer til at slå alarm. Alt lyser rødt. Aktiemarkederne i USA har oplevet enorme stigninger de seneste måneder - den ene rekord har afløst den anden, og det får investorer til at råbe vagt i gevær. Vi nærmer os tilstande før IT-boblen i 90'erne, og sågar krakket i 1929 nævnes. Hør mere i denne Finans Lyn-analyse om, hvad det er for målinger, der gør, at selv tunge investorer som Warren Buffet sælger kraftigt ud lige nu, mens andre advarer. Gæst: Daniel Skinbjerg, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Han er iskold, selvom presset fra Donald Trump er tungt og præsidenten bruger alle kneb for at få ham fjernet - eller makke ret.  Sent onsdag fastholdt chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, endnu engang renten, selvom Trump i månedsvis har presset på for at få den væsentligt ned. Dermed fortsætter krigen om det vigtige rentevåben.  Hør i denne Lyn-analyse, hvorfor Powell holder fast og hvorfor det har så stor betydning - ikke bare for USA  - men også resten af verden og dermed Europa og Danmark, hvordan renten i USA udvikler sig.  Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomi redaktør, Finans. Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring  Foto: Carlos Barria/Reuters. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Verden hærges allerede af skovbrande, oversvømmelser og orkaner. Og det er kun begyndelsen, advarer forskerne. Men klimakrisen er lige nu ikke noget, der fylder det mindste hos danske virksomheder. Faktisk ligger området isoleret i bunden over bekymringer i dansk erhvervsliv viser en ny undersøgelse.  Hør i denne Lyn-analyse, hvorfor virksomhederne ikke har klimaet inde på radaren, og hvorfor det er stærkt bekymrende, når man spørger forskerne.  Gæst: Jakob Martini, klimaredaktør, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring.  Foto: Mads Nissen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Novo kom tirsdag med kæmpe nedjustering og ny topchef på samme tid.  Nedjusteringen understreger den nye topchef Mike Doustdars kæmpe udfordringer og aktien fortsatte sin massive nedtur med over 20 pct. alene i dag.  Hør i denne Lyn-analyse, hvorfor investorerne øjensynligt ikke er synderligt begejstrede for afløseren af Lars Fruergaard Jørgensen og hvilke massive udfordringer han står for at skulle løse næsten med det samme.  Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans.  Vært: Mads Ring.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
To kapital-fonde smed mandag morgen et endeligt bud på Bavarian Nordic.  Men allerede inden det blev middag var aktiekursen steget til mere end bud-prisen og selskabets eneste storaktionær ATP var ikke mange øjeblikke om at takke nej tak.  Hør i denne Lyn-analyse, hvorfor alle undtaget bestyrelsen og to rådgivende banker er enige om, at prisen er for og hvorfor bestyrelsen til trods synes, man skal takke ja til buddet.  Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring. See omnystudio.com/listener for privacy information.
loading
Comments