DiscoverLyssky
Lyssky
Claim Ownership

Lyssky

Author: DR

Subscribed: 466Played: 5,879
Share

Description

DR's podcast om aktuelle kriminalsager.
DR's krimiredaktion kaster lys over samfundets mørke sider og giver perspektiv på politiets efterforskninger, kriminelles hemmeligheder og indsigt i vores retssystem.
Hør flere afsnit i DR Lyd
30 Episodes
Reverse
Den enorme sag, hvor justitsministeriet forsøger at opløse rockergruppen, Bandidos, ved lov, er blevet afsluttet ved retten i Helsingør. Nu venter dommen over den største og mest voldsparate bande i landet, som politiet kalder klubben. Det sidste forsvar i retten blev fremført af en af de foretrukne advokater for rockere og bandemedlemmer i Danmark, nemlig Michael Juul Eriksen. Igennem en hel retsdag argumenterede han for Bandidos' grundlovssikrede forsamlingsfrihed og sammenlignede rockergruppen med både en skak-klub og og det europæiske fodboldforbund, UEFA. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæst: Frederik Hagemann, Retsreporter, DR.
En sommerdag for 26 år siden blev en 11-årig piges liv ændret for altid, da hun tog på stranden med sin mor og lillebror. En fremmed mand udsatte hende for en grov voldtægt og forsøgte at kvæle hende. Sagen har været uopklaret i over to årtier, men sidste år fik politiet et gennembrud ved brug af slægtskabssøgning i politiets DNA-register. Denne uge faldt der dom i sagen og gerningsmanden, den nu 57-årige Dan Sarka, blev idømt ni års fængsel efter en fuld tilståelse. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæst: Trine Maria Ilsøe.
I denne uge sejrede den terrordømte Ahmed Samsam i Højesteret. Det sker efter en årelang kamp, hvor Samsam har insisteret på, at han under flere af sine rejser til Syrien samarbejdede med de danske efterretningstjenester - noget som både DR og Berlingske også har beskrevet udførligt de seneste år. Det anerkender både PET og FE nu for første gang, efter dommen fra Højesteret slog det fast. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæst: Louise Dalsgaard, DR's Retsanalytiker.
En af de mest omtalte straffesager dette år kom i denne uge for retten, hvor nye detaljer kom frem. Den tidligere minister, Henrik Sass Larsen, sidder på anklagebænken for at besidde over 6000 billeder og flere end 2.000 videofiler med overgrebsmateriale med børn. Desuden er han anklaget for at have været i besiddelse af en børnesexdukke. Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig og hævder, at der er tale om en privat efterforskning på det mørke net. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæst: Louise Dalsgaard, Retsanalytiker på DR.
En sommeraften i slutningen af juli står politimanden, Andreas Rothmar, i sit køkken og er i gang med at lave aftensmad til sin familie. Pludselig hører han skud ude foran sit vindue. En mand i en sølvgrå Volkswagen er blevet skudt i hovedet og skulderen på klos hold på parkeringspladsen ved boligbyggeriet Grankoglen i Glostrup. Gerningsmanden flygter fra stedet, men Andreas Rothmar, der i en årrække har undervist i førstehjælp, iler mod gerningsstedet, hvor folk stimler sammen. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæster: Louise Dalsgaard, DR's Retsanalytiker og Andreas Rothmar, politiassistent.
Den 24. august 2024 gik politiet i gang med "Operation Cassandra", der førte til den største beslaglæggelse af kokain nogensinde i Danmark. Nu er der kommet nye oplysninger frem i sagen, som er begyndt ved Retten i Svendborg, hvor fem udenlandske mænd sidder tiltalt for at smugle de 578 kilo kokain ind i landet. Politiet fulgte nemlig med fra luften, da et fragtskib midt om natten sejlede ud for Langelands nordlige kyst og dumpede 14 sportstasker i vandet. Medvirkende: Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæst: Trine Maria Ilsøe, Retskorrespondent, DR.
Politiet har rullet en gummimåtte ud på Roskilde Festival. Den bruges normalt til ordensmagtens optagelsesprøve, men midt i campingområdet skal den fungere som et trækplaster for at komme i kontakt med de unge om emner som samtykke, overgreb og 'drugging'. I denne uges udgave taler vi med Midt- og Vestsjællands politi om deres arbejde på Roskilde Festival, hvor det også handler om at slå ned på narko-salg og kriminelle tyvebander. Medvirkende: Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæster: Louise Dalsgaard, Retsanalytiker på DR og Lars Krogsgaard, Vicepolitiinspektør i Midt- og Vestsjællands Politi.
Henrik Vigh roder både i skrald og undersøger urin på Roskilde Festival. De tusindvis af festglade unge samlet på en mark fungerer som et laboratorium for antropologen og professoren fra Københavns Universitet. Sammen med sit hold laver han feltarbejde på festivalen for at kaste lys over, hvilke stoffer der trender, og hvordan de bliver brugt. Medvirkende: Vært: David Blach Andersen. Gæster: Louise Dalsgaard, Retsanalytiker på DR, Henrik Vigh, professor og centerleder på center for global kriminologi på Københavns Universitet.
For fem år siden forsvandt den 42-årige Jimmi Lillelund. Han blev sidst set i live ved Gundsømagle på Sjælland. Politiet iværksatte en større efterforskning, men først sidste sommer var der et gennembrud i sagen, hvor politiet fandt knoglerester. I denne uge kører sagen ved Retten i Roskilde, hvor nye detaljer er kommet frem. De tre tiltalte har alle nægtet sig skyldige i drab, og dette afsnit er optaget kort før at sagen er blevet afgjort. Hvis du vil læse det seneste nye i sagen, så klik ind på dr.dk. Medvirkende: Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæster: Louise Dalsgaard, DR's Retsanalytiker, Trine Maria Ilsøe, DR's Retskorrespondent.
En 47-årig kvinde blev i denne uge dræbt på åben gade i Brønshøj i København, blev ramt af flere skud i hovedet. Hendes eksmand er varetægtsfængslet i sagen. Og i den anden ende af landet er to kvinder fundet døde. Det er tre sager bare i denne uge, som politiet efterforsker som drab på kvinder. En ny opgørelse som vi i DR har lavet, viser at der alene i år er 12 sager, hvor politiet efterforsker ud fra, at kvinder enten er blevet dræbt eller udsat for dødsvold. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæster: Louise Dalsgaard, DR's Retsanalytiker og Mette Marie Yde, Direktør i kvinde- og krisecentret Danner.
Den danske statsborger Wenceslas Twagirayezu har netop modtaget sin fængselsstraf for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden - som den første dansker nogensinde. Twagirayezu blev dømt for sin deltagelse i folkedrabet på primært tutsier i Rwanda i 1994. Det er på trods af, at flere kritikere fremhæver, at det i praksis er umuligt at få en fair rettergang i Rwanda, og at Danmark aldrig skulle have udleveret Wenceslas Twagirayezu i første omgang. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæster: Jacob Basbøll, Redaktør på Horisont i DR og Søren Bendixen, Afrikakorrespondent i DR.
For første gang er Henrik Sass Larsen nu kommet med en forklaring på, hvorfor han har været i besiddelse af tusindvis af filer med overgrebsmateriale med børn, som har betydet, at han er blevet tiltalt af politiet. Retten i Aarhus behandler en sag, hvor en mand sidder tiltalt for uagtsomt at have forvoldt to kvinders død ved at have solgt eller forsynet de to kvinder med farlige stoffer og piller. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæster: Trine Maria Ilsøe, Retskorrespondent, DR og Caroline Clante, Retsreporter, DR.
I denne uge blev en 18-årig svensker sigtet for et drabsforsøg i april sidste år i en frisørsalon i København, efter han blev udleveret fra Sverige. Manden, der nægter sig skyldig, er en ud af en lang række unge svenskere, der sidste år blev hyret til at komme til Danmark for begå alvorlig personfarlig kriminalitet. Politikens journalist, Frank Hvilsom, har mødt en række af de teenagere, som er en del af det kriminelle miljø i Sverige og har fået et unikt indblik i en voldsom ungdomskultur. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæster: Frank Hvilsom, Journalist, Politiken, Sebastian Richelsen, Journalist og David Sausdal, Kriminolog på Lunds Universitet.
I denne uge blev noget af sløret løftet for, hvad der fik politiet til at slå til i en stor antiterroraktion i slutningen af 2023. Ved retten på Frederiksberg var der en helikopter i luften og maskerede betjente, da en 28-årig mand blev fremstillet i et grundlovsforhør og sigtet for medvirken til forsøg på terror. Manden som er et ledende medlem af den forbudte bande, Loyal to Familia, skulle ifølge sigtelsen have planlagt at køber tre droner af mærket DJI fra en netbutik, og de skulle bruges af Hamas til et angreb i Danmark eller i udlandet. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæster: Louise Dalsgaard, Retsanalytiker på DR, Trine Maria Ilsøe, Retskorrespondent, DR.
I retten i Helsingør forsøger anklagemyndigheden fortsat at få gjort rocker-klubben, Bandidos, permanent forbudt. Her spiller mærkerne på lædervestene en afgørende rolle for ifølge politiet, så fortæller mærkerne en historie om vold og drab for klubben. Især mærket "Coup de Grace" dækker ifølge politiet over den alvorligste form for kriminalitet. "Coup de Grace" er et fransk udtryk for nådesstød og er blevet brugt om at dræbe et dyr eller en person, der lider. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen. Gæst: Trine Maria Ilsøe, Retskorrespondent i DR.
For første gang nogensinde har Rigspolitiet kortlagt kriminelle familier i Danmark, eller det man også kalder kriminelle klaner. Rigspolitiet definerer en kriminel familie som en familie, hvor "en stor del af familiens medlemmer - fordelt over mindst to generationer - enten er organiserede kriminelle eller vanekriminelle". Den længe ventede kortlægning viser, at der er 35 kriminelle familier med tilsammen over 600 familiemedlemmer i Danmark. Medvirkende: Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen Gæster: Louise Dalsgaard, retsanalytiker på DR, Jens Beck Nielsen, Journalist i Berlingskes gravergruppe.
OBS: Siden dette afsnit blev optaget er den 16-årige dreng løsladt igen, da politiet alligevel ikke mener, at han er gerningsmanden. Dagen før en af årets største folkefester er den svenske by Uppsala blevet ramt af endnu et blodigt skyderi. Tre personer er blevet skudt og dræbt i en frisørsalon centralt i byen ved højlys dag. Den svenske statsminister siger, at det nærmest fremstår som "henrettelser". Motivet er fortsat ukendt - ligesom det er uklart om der er en direkte forbindelse til den svenske bandekonflikt. En kun 16-årig dreng er anholdt i sagen - mistænkt for drab. Han nægter sig skyldig. Medvirkende: Louise Dalsgaard, retsanalytiker på DR og David Sausdal, Kriminolog på Lunds Universitet. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen.
Lige nu er en 15-årig dreng tilbageholdt i Australien mistænkt for at bestille lejemord i Skandinavien. Crime as a Service hedder fænomenet, som også indgår i den nye trusselsvurdering fra PET, der mener, at det kan få betydning for terrortruslen herhjemme. Vi skal fra et teenageværelse i en forstad til Sydney over det nordlige Irak og hjem til bandekonflikten i Norden, hvor et kriminelt netværk ser ud til at blive brugt i en storpolitisk skyggekrig. Medvirkende: Louise Dalsgaard, retsanalytiker på DR, Henrik Vigh, professor og centerleder på center for global kriminologi på Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen.
En sen aften i september kastede en 35-årig mand sig ud i overhalingsbanen på en østjysk landevej med 118 kilometer i timen. Kort forinden havde han suget lattergas og midt i rusen med sin mobiltelefon i hånden kører han frontalt ind i en modkørende bil med en gruppe ældre personer, som var på vej hjem fra folkedans. Tre af dem blev dræbt. Denne uges udgave af Lyssky handler om lattergas, som er livsfarligt i trafikken. På trods af at lattergas er blevet ulovligt, og der har været gentagne lovstramninger, flyder det fortsat med tomme gasflasker langs vejene og intet tyder på, at forbruget er faldet. Medvirkende: Trine Maria Ilsøe. Vært og tilrettelægger: David Blach Andersen.
Den toneangivende Europapræsident for Bandidos, Michael 'Kokken' Rosenvold, fik torsdag morgen et hjertetilfælde og er død. Og det sker, mens Bandidos har problemer til halsen. For bare dagen før Kokkens død blev ti ledende Bandidos-medlemmer varetægtsfængslet for at videreføre deres i øjeblikket ulovlige klub. Og så skal vi også til Ribe, hvor tre mænd er blevet anholdt og sigtet for at have dræbt og parteret en polsk mand. Medvirkende: Jens Møller Jensen, tidligere chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi. Frederik Hagemann-Nielsen, DR's retsreporter. Vært: Louise Dalsgaard. Tilrettelægger: Jonas Sindberg Østergaard.
loading
Comments 
loading