DiscoverMørkeland
Mørkeland
Claim Ownership

Mørkeland

Author: Camilla og Kristine

Subscribed: 36,002Played: 877,486
Share

Description

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?

Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der beskæftiger sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske drabssager, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.

Udover de ugentlige sager kommer vi hver med anbefalinger til andre gode podcasts, oplevelser, film, serier, artikler og bøger inden for genren. Du kan finde alle vores anbefalinger gennem årene på www.moerkelandpodcast.dk/anbefalinger.

Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.

Facebook: @moerkeland
Instagram: @moerkelandpodcast
Mail: kontakt@moerkelandpodcast.dk
Musik: Bensound.com


Værter: Camilla og Kristine

Facebook: @moerkeland
Instagram: @moerkelandpodcast
Mail: kontakt@moerkelandpodcast.dk
Musik: Bensound.com
167 Episodes
Reverse
Miniepisode 10

Miniepisode 10

2021-07-2501:23:301

Det handler først om en 14-årig pige, der var babysitter for en fem måneder gammel dreng i nabolaget. En sen eftermiddag trillede hun afsted på tur med barnevognen som aftalt, men forældrene begyndte at blive urolige, da hun stadig ikke var kommet tilbage et par timer senere. Bagefter taler vi om en kvinde, der blev angrebet i et supermarked foran 100 chokerede besøgende en onsdag formiddag, uden at nogen greb ind. Vi skal også tale om en ung mand, der gik i gang med at tilberede spaghetti med hvidløg og ost efter at have begået en horribel forbrydelse. De sager og tre andre kommer vi omkring i dagens miniepisode. Musik: www.bensound.com
Episode 152

Episode 152

2021-07-1801:11:14

Det var først, da en 25-årig kvinde fik et brev fra banken, at hun opdagede, at nogen havde forfalsket hendes underskrift på en check i et supermarked. Politiet tog sagen alvorligt og ville vide, om noget ellers manglede fra hendes hjem. Det mente hun ikke, men hun kunne fortælle, at haspen til hendes soveværelsesvindue var gået i stykker. Viceværten havde lovet at ordne det snart. Hun var ikke klar over, at flere ting manglede fra hendes stuelejlighed, blandt andet undertøj. Bagefter taler vi om en kondiløber, der gjorde en helt horribel opdagelse i en skov på en ellers smuk eftermiddag i maj. Musik: www.bensound.com
Hvordan bliver en seriemorder skabt, og hvad er de typiske fællestræk? Hvad kan vi gøre for at forebygge, og kan en seriemorder behandles og omvendes? Denne mandag har vi gjort plads til et særafsnit om seriemordere med psykolog Florence McLean. Hun er aktuel med bogen ‘Seriemorder - mennesket bag monsteret’, og udover at arbejde med børn og unge i Aarhus Kommune er hun også profileringsekspert og gerningsstedsanalytiker. Bogen er blandt andet baseret på brevudvekslinger med 34 dømte seriemordere, de fleste fra USA, der tilsammen har hundredevis af menneskeliv på samvittigheden. I dette særafsnit fortæller hun mere om, hvordan samtalerne forløb, og hvad hun lærte - både om deres karaktertræk, behovet for at dominere, manipulere og intimidere, de første faresignaler i barndommen og muligheden for at forhindre katastrofen, før den sker. Musik: www.bensound.com
Episode 151

Episode 151

2021-07-0401:11:272

Ingen interesserede sig for, hvorfor en 23-årig kvinde pludselig forsvandt sporløst, efter at hun havde fået taget sine børn fra sig og var blevet smidt ud af sin lejlighed. Hun levede på kanten og var nok bare på jagt efter stoffer. Der var ingen bekymring at spore, før en mand fortalte, at han havde hørt en grusom historie. Bagefter handler det om to unge kvinder, der blev vækket af ubehagelige lyde. Nogen var i færd med at bryde ind hos deres veninde i klubværelset ved siden af deres. Lammede af frygt turde de hverken ringe efter hjælp eller løbe ud, for tænk hvis han hørte dem. I stedet sad de musestille og holdt vejret, mens lydene fra naboværelset blev mere og mere hårrejsende. Musik: www.bensound.com
Episode 150

Episode 150

2021-06-2701:27:04

En bekymret nabo hørte frygtelige skrig og tumult fra en lejlighed i opgangen og ringede længe på døren for at sikre sig, at alt var i orden derinde. Men da der ikke blev åbnet, og lydene efterhånden døde ud, var situationen nok ikke så alvorlig, som man kunne frygte. Kort efter bankede en ung kvinde på og fortalte, at der ikke var noget at være urolig for - der havde bare været tale om et banalt skænderi. Med den løgnagtige forklaring købte hun sig tid til at føre en makaber plan ud i livet. Bagefter handler det om en rystet far, der alarmerede politiet for at fortælle, at hans to store sønner netop havde fundet deres mor i en blodpøl i stuen. En indbrudstyv måtte have slået hende ihjel med en hammer. Musik: www.bensound.com
Episode 149

Episode 149

2021-06-2001:47:312

Indeholder reklame for Mofibo. Da en ældre dame ikke havde givet lyd fra sig i dagevis, låste politiet sig indenfor i hendes store villa. Men kvinden var ikke derinde, selvom hendes bil og cykel var parkeret lige udenfor, og det så ud, som om hun havde forladt huset midt i madlavningen. Der stod friskbagte småkager på køkkenbordet, og en kylling, der nu lugtede fælt, ventede på at blive sat i ovnen. Bagefter handler det om to otteårige drenge, der kørte afsted sammen på én cykel for at aflevere en pakke hos den enes bedstefar. Inde i en skov blev de mødt af en mand på en ramponeret herrecykel, der spurgte dem, om de ville tjene lidt lommepenge. Musik: www.bensound.com
Episode 148

Episode 148

2021-06-1301:27:051

Da en kvinde meget pludseligt blev kontaktet af en gammel bekendt, lå det ikke i kortene, at det skulle udvikle sig romantisk. De havde altid kun været venner og boede nu i hver deres ende af landet, men de aftalte alligevel at mødes for at udforske, om de også havde kemi i virkeligheden. Ikke længe efter flyttede han ind i hendes hus. Bagefter taler vi om en varmemester, der fik øje på et par blege fødder under nogle visne juletræer en tidlig morgen i januar.
Episode 147

Episode 147

2021-06-0601:31:481

Det var et helt aparte syn, da en mand pludselig løb rundt med et automatvåben i armene i et ellers stille villakvarter. De to venner, der spottede ham, var ikke i tvivl om, at de måtte gøre noget. Så uden at vide noget som helst om situationen besluttede de at forfølge ham, indtil politiet var klar til at tage over. Dagen udviklede sig mere dramatisk, end nogen kunne have forestillet sig. Bagefter handler det om en 16-årig pige, der sneg sig væk hjemmefra en mørk aften i oktober, selvom hun havde stuearrest. Fem dage senere gjorde to spejderdrenge et makabert fund i et øde naturområde. Musik: www.bensound.com
Episode 146

Episode 146

2021-05-3001:41:331

Indeholder reklame fra Mofibo. Mens en 15-årig dreng drak et glas mælk og spiste et par madder efter at have været til fest med vennerne, fik han pludselig øje på noget ud af køkkenvinduet. Det var nat, og nogen var ved at stjæle en af familiens cykler. Drengen vækkede sin far, og de kørte efter tyvene. Jagten endte på en kirkegård for enden af en skovvej. Bagefter handler det om en ung kvinde, der efter en sjov aften i byen vinkede farvel til sin lillesøster og så hende køre væk i en taxa. Hun var sammen med en høj rødhåret mand, som hun havde danset med hele aftenen, og som havde lovet at følge hende hjem. Men det gjorde han ikke. Musik: www.bensound.com
Episode 145

Episode 145

2021-05-2301:34:43

Da en karrierekriminel faldt om med fråde om munden i sin celle i Herstedvester, blev han straks kørt på hospitalet. Men der var ikke noget at gøre, hans liv kunne ikke reddes, og nu stod spørgsmålene i kø. Langsomt afdækkede politiet en speget affære, som endte med at sætte fængselsvæsnet i et uheldigt lys og gå over i dansk retshistorie. Bagefter handler det om et forældrepar, der aftalte med en fremmed kvinde, at hun skulle passe deres to døtre mod betaling, mens de tog landet rundt med et omrejsende karneval. Det kom de til at fortryde. Musik: www.bensound.com
Miniepisode 9

Miniepisode 9

2021-05-1601:21:29

Det handler først om en 18-årig kvinde, der lige var blevet student og ville opleve verden, før hun søgte ind på en uddannelse. På en vandretur i en af verdens smukkeste nationalparker fortsatte hun gennem skoven alene, da hendes veninde vendte om for at tage tilbage til hotellet. Kort efter hørte andre besøgende i parken inderlige skrig. Senere handler det om en ung mand, hvis mor forsvandt, da han var helt lille. Han havde altid haft en nagende fornemmelse af, hvad der var sket med hende, men det var først, da han fik nøglerne til sit barndomshjem og flyttede ind, at sandheden pludselig stirrede ham lige i øjnene. De to sager og fire andre kommer vi omkring i dagens miniepisode. Musik: www.bensound.com
Episode 144

Episode 144

2021-05-0201:31:212

En ung kvindes vasketøj havde hængt til tørre i gården i dagevis, og viceværten begyndte at undre sig. Hun burde have hentet det for længst. Efter flere dage besluttede han sig for at låse sig indenfor i hendes kælderlejlighed. Bagefter handler det om et væddemål. To venner var uenige om størrelsen på et rør, og der blev stillet en halv flaske snaps og 10 pilsnere på højkant til vinderen. Men noget gik galt, da gevinsten skulle skylles ned. Musik: www.bensound.com
Episode 143

Episode 143

2021-04-2501:30:10

Da en bil med fire mænd kørte ind på gårdspladsen og skød vildt omkring sig foran et landsted på Sydsjælland, var det bare den seneste livsfarlige episode, og meget direkte trussel, af flere. Husets beboer frygtede nu så meget for sit liv, at han valgte at gå under jorden. Bagefter handler det om en pige, der gik til skole, som hun plejede. Under en trafikkeret vej og gennem en park. Men da hun ikke kom hjem igen om eftermiddagen, fandt hendes mor ud af, at hun aldrig var nået frem til skolen om formiddagen. Musik: www.bensound.com
Episode 142

Episode 142

2021-04-1801:22:552

Det handler først om en 20-årig mand, der bankede på døren hos en tilfældig familie midt om natten i januars kulde. En kvinde var alene hjemme, og da hun ikke åbnede, talte han til hende gennem brevsprækken. Han fortalte, at han havde gjort noget forfærdeligt, og at hun skulle ringe efter en ambulance. Bagefter taler vi om en ung kvinde, der pludselig begyndte at få voldsomme anfald og hallucinationer. Lægernes vurdering lød, at hun havde epilepsi, men da det blev værre, søgte forældrene hjælp hos kirken. Musik: www.bensound.com
Episode 141

Episode 141

2021-04-1101:15:30

Da en ung mand ringede til politiet og fortalte, at han havde gjort et grusom opdagelse på loftet i sin ejendom på Vesterbro, havde ingen af de øvrige beboere opdaget noget. Der var heller ikke nogen, der havde bemærket, at en kvinde pludselig var forsvundet. Bagefter handler det om en bekymret mand, der ikke forstod, hvor hans kollega blev af en tirsdag morgen. Hans telefonsvarer fortalte, at familien var taget på en lang sommerferie, men det var ikke noget, han havde aftalt med nogen på jobbet. Musik: www.bensound.com
Episode 140

Episode 140

2021-04-0501:36:461

Indeholder reklame for HBO Nordic. En 20-årig kvinde gik hjem gennem en gågade klokken 5 om morgenen efter en festlig aften i byen med veninderne. Det var koldt og mørkt, og hun var fuld. Kameraer i gaden filmede hendes tur til fods, det ville tage hende en halv times tid at nå frem. Men pludselig forsvandt hun ud af billedet. Uventet. Næste kamera burde have fanget hende, men hun var væk. Kort efter blev hendes mobil slukket manuelt. Bagefter taler vi om en gruppe spejdere, der en eftermiddag i marts gjorde en rædselsvækkende opdagelse i skovbunden mellem nogle gamle grantræer. Musik: www.bensound.com
Episode 139

Episode 139

2021-03-2801:23:32

Vi taler først om en mand, der ankom til sin ekskones hus en sen aften i juni. Han havde først forsøgt at banke på, men da der ikke blev åbnet, hentede han et jernrør i bilen og brød ind. Bagefter skal vi til en naturskøn nationalpark i USA. En dansk mand havde sendt sin hustru, datter og familiens udvekslingsstuderende afsted på vandretur i vinterferien. De skulle kun være afsted et par dage, før familien skulle samles igen og videre til Grand Canyon. Men konen og de to teenagepiger dukkede ikke op i lufthavnen som aftalt - de kom aldrig ud af nationalparken. Musik: www.bensound.com
Miniepisode 8

Miniepisode 8

2021-03-2101:32:462

Indeholder reklame for Mofibo. Det handler først om en 17-årige pige, der kom cyklende på en stille villavej en eftermiddag i juli, da en mand pludselig trådte ud på cykelstien længere fremme og kiggede på hende. Han havde noget i hver hånd og spærrede vejen, så hun var nødt til at hoppe af cyklen. Senere taler vi om et ulykkeligt forældrepar, der mistede deres lille datter. Men mareridtet fortsatte længe efter, da nogen lagde skræmmende breve på hendes grav. De to sager og fire andre kommer vi omkring i dagens miniepisode. Musik: www.bensound.com
Episode 138

Episode 138

2021-03-1401:08:422

Da to piger hørte bankelyde fra væggene i deres soveværelse, troede de, at det var deres afdøde mor, der aflagde besøg. Men det var kun indtil ‘ånden’ lokkede dem ned i kælderen, mens de var alene hjemme, hvor der var efterladt en hårrejsende besked på væggen. Bagefter taler vi om en dreng, der kun iført undertøj og t-shirt bankede på døren hos et nabopar en aften i februar. Da der blev åbnet, fortalte han chokeret, at han lige havde stået ansigt til ansigt med en morder. Musik: www.bensound.com
Episode 137

Episode 137

2021-03-0701:02:232

Indeholder reklame for Gyldendal. Intet kunne have forberedt dem på det syn, der mødte to yngre mænd, da de låste sig indenfor i deres mors lejlighed på Nørrebro. Alligevel blev det vurderet, at der var tale om et naturligt dødsfald. Bagefter taler vi om en 18-årige kvinde, der mødte på arbejde på en tankstation en tidlig søndag morgen. Hun tændte for radioen i baglokalet for at høre musik til arbejdet - men mens hun klarede dagens første opgaver, sneg en uvelkommen gæst i butikken sig ind på hende. Musik: www.bensound.com
loading
Comments (21)

Kristine Magdelene Krog

Jeg høre det her når jeg er alene hjemme 😜

Feb 11th
Reply

Louise F

I to ville nok vinde, hvis I var med i nomineringen💚💜💙🧡💛🖤

Jan 6th
Reply

Louise F

Han havde slået op. Fatter det ikke

Sep 30th
Reply

Louise F

Jeg arbejdede sammen med Susanne på et plejehjem på Frederiksberg. Hun var ikke en nær forbindelse, men det var meget sørgeligt og surrealistisk for mig. Susanne var kæreste til hendes ex kæreste. Helt uforståelig. Mec&

Sep 30th
Reply (1)

Line Holst

i er skønne, jeg venter altid spændt på at det bliver mandag!

Sep 27th
Reply

Lísa MK

13 minutter ind og episoden har ikke startet, bare snak

Sep 10th
Reply

Nadja Christensen

Øv, jeg synes den er helt galt med klipningen denne gang :(

Aug 28th
Reply

Mikkel Pedersen

Usmageligt er nok det eneste ord, som dækker...

Aug 21st
Reply

Laura Damkjær

skide god underholdning når jeg er ude på avisruten

Jul 11th
Reply

Naima Sharifdahir

Awesome podcast ... although I understand very little when the words get technical. I love the ambiance of story telling the ladies create their voices the music at the beginning and all the effort they put into it! it's easily amongst my top 5 favourite podcast and I hope they continue x

Jul 10th
Reply

Rikke Hviid Madsen

Ø

Jun 21st
Reply

Pia Schønning

Hvorfor er i begyndt at tale som om i er dopet? Det er virkelig synd. Har fulgt jer fra start men det er simpelthen så ærgerligt og man bliver så frustreret over at føle man sidder og venter på hvert ord

May 15th
Reply

Pia Schønning

Hvorfor bliver der talt så langsomt?

Apr 23rd
Reply

Franciska Ullits Pultz

.

Jan 11th
Reply

Stefanie Ricken

Tak for god underholdning på hundeturene. selvom jeg kom til at grine lidt over jeres samtale om at gøre noget og tænke det kunne ende galt ( hoppe op på motorcykel med en man ikke kender, på et øde sted) jeg gik langt inde i skoven i tusmørke, da jeg hørt den del 😂

Jan 5th
Reply

Space Ship

🌷🌼

Dec 29th
Reply

Kristina Eisner

Elsker jeres podcast 👌💐 Håber i laver mange flere afsnit 😁

Dec 29th
Reply

Space Ship

🌷

Dec 26th
Reply

Space Ship

hej tak🌻

Dec 25th
Reply

May-Lin Martinsen

Den første historie var bare alt, alt for meget - det løb over i torture porn. Den blev jeg nødt til at hoppe over

Nov 28th
Reply
Download from Google Play
Download from App Store