MASKINRUM - AI i mediebranchen

Velkommen til ”MASKINRUM - AI i mediebranchen”, en dybdegående podcast, der udforsker skæringspunktet mellem kunstig intelligens og journalistikken. MASKINRUM byder på interviews med førende eksperter, praktiserende journalister, og andre medie-folk der arbejder med AI. Vi diskuterer både de mange muligheder og de komplekse udfordringer, som teknologien medfører i mediebranchen, og vi giver lytterne indsigt i fremtidens medielandskab. Uanset om du en journalist eller redaktør, der søger at forstå AI’s indvirkning på dit felt, eller blot er nysgerrig på, hvor teknologi og medier krydser klinger, vil denne podcast gøre dig klogere på de mest presserende spørgsmål. Put MASKINRUM i ørerne og bliv en del af samtalen om, hvordan AI former fremtidens medier.

Ep. 12 - Sofie Hvitved, konference-special 1

🎙️ Gæst: Sofie Hvitved, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning i København. 📅 Om episoden: Denne episode bringer højdepunkterne fra Sofie Hvitveds oplæg på konferencen "Kunstig Intelligens i medierne" den 19. november. Konferencen var en del af PIN-projektet, der fokuserer på, hvordan mediebranchen kan udnytte AI. Hovedpointer fra oplægget: Tempoet i teknologisk udvikling: Mange løsninger udviklet under PIN-projektet er allerede forældede, hvilket viser, hvor hurtigt AI-landskabet bevæger sig. Spørgsmål til journalistikkens fremtid: Vil journalistisk indhold altid blive skabt af mennesker? Skal vi redefinere journalistens rolle? Brugerfokus: Mediebranchen skal tilpasse sig brugernes behov for skræddersyet indhold og arbejde for at opnå relevans, som ifølge Schibsted er vigtigere for tillid og betalingsvillighed end afsenderen. Gentænkning af mediernes rolle: AI ændrer demokratiets informationsøkosystem, og vi skal tage ansvar for, hvordan vi taler om teknologien. Negative termer som "deep fakes" påvirker opfattelsen. Hyperpersonalisering: Platforme som Particle viser vejen med nyheder skræddersyet til den enkelte bruger. Fremtiden kræver, at vi bevæger os fra statisk til dynamisk og fra passivt til interaktivt indhold. Nye formater: Skal medier gå fra artikler til "partikler" af indhold? Hvordan ser journalistikken ud i en fremtid, hvor AI er en integreret del af processen? Langsigtede konsekvenser: AI vil ændre brugernes forventninger og relationen mellem medier og deres publikum. Vært: Peder Hammerskov 🔗 Links og ressourcer: Instituttet for Fremtidsforskning PIN-projektet: Læs mere her 👉 Kontakt os: Har du spørgsmål eller input til emnet? Send os en mail på pra@dmjx.dk Tak for at lytte til "Maskinrum - AI i mediebranchen." Abonner for at få de nyeste episoder direkte i dit feed! 🚀

11-20
13:15

Ep. 11 - Gæsteværter fra NotebookLM giver status på AI

Efter en lang og velfortjent sommerferie er vi tilbage med en omgang Maskinrum. Eller faktisk er det vores avatars, som er skabt i Elevenlabs, der er i studiet i dag - og det endda kun for en kort stund. I denne særlige episode af Maskinrum er det nemlig de i øjeblikket mest hypede podcastværter i verden, der er gæsteværter. Nemlig de to kunstige stemmer fra Googles NotebookLM audio overview, feature, som de rullede ud i sidste uge. Værterne diskuterer udkastet til en artikel, som Peder arbejder på for tiden. Den handler om de potentialer og problematikker, der kan være i  AI for danske medier og journalister. Du kan selv prøve Google gratis værktøj NotebookLM lige her - og blandt andet få lavet din egen lille podcast. Det er stadig en noget simpel og gimmicky feature, men det er altså ret fascinerende - omend man godt kan blive list træt af de to værter, efter afsnit nummer 30. Men man kommer også til at holde lidt af dem. Vi hører som altid meget gerne fra jer med ris, ros, kommentarer og ideer. Bare send en mail til os på pra@dmjx.dk (Peder) eller als@dmjx.dk (Andreas). Tak for at I lytter med - og spred endelig ordet om Maskinrum!

09-21
10:50

Ep. 10 - Konkret AI-brug og -læring med Jeff Jarvis

Vi hører igen den amerikanske journalist, forfatter og professor Jeff Jarvis igen i dag. Denne gang mere konkret om hvad kan vi bruge AI til – og hvad vi ikke kan bruge det til. Vi taler om konkrete use cases -  og ser på hvordan vi kan og skal lære journalister, hvordan de kan bruge AI i journalistik. Vi kommer også omkring AI-highlights fra INMA World News Congress i London og så bladrer vi igennem det nye kursuskatalog fra Mediernes Efteruddannelse, på jagt efter AI-kurser. Links: Martin Schoris nyhedsbrev: Aftonbladets AI Hub Buzz Kursuskatalog fra Mediernes Efteruddannelse

05-06
18:58

Ep. 09 - Jeff Jarvis og 'kampen' med tech-giganterne

I denne episode kan du møde Jeff Jarvis. Han har de seneste 40 år har været en fremtrædende journalist, forfatter og professor i USA. Han er nok bedst kendt for sit arbejde med at udforske den indflydelse som digitaliseringen, internettet og nu AI har på medierne, offentligheden og journalistikken. Han har skrevet et hav af bøger om emnet og han fortæller i episoden her, blandt andet om hvordan medier og journalister bør droppe krigen med de firmaer, der udvikler AI, og i stedet finde en måde at samarbejde på. Vores anbefaling handler denne gang om eventen 'AI i det store valgår - galt eller genialt?' som finder sted i PRESSEN i JP/Politikens Hus - og online - d. 27. maj kl 16. Billetter - som er gratis - kan du finde lige her: https://politikenbillet.dk/98258/AI_i_det_store_valgaar

05-03
18:50

Ep. 08 - AI og rettigheder med Jakob Plesner

Hvad er vigtigt at vide - og huske - om rettigheder for medier og journalister, når de bruger AI? Og kan man gøre noget for at beskytte sine data i en tid hvor AI-botter kravler rundt på nettet og suger indhold til sig? Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor vi taler med advokat Jakob Plesner fra Gorissen Federspiel. Jakob er specialist i IP-rettigheder, og har fået en del at se til med fremkomsten af generativ AI. Musikken, som er med henimod slutningen af episoden - og ikke er med Kim Larsen - er skabt i tjenesten Udio - og er promptet af Thor Martin Bærug, der er ekstern seniorkonsulent i Musikproducenternes Forvaltningsorganisation. Links til programmer fra anbefalingerne: Opus Clip Captions

04-26
23:15

Ep. 07 - Tav Klitgaard om AI hos Zetland og hvordan man skaber en innovations-kultur

I denne episode skal vi på besøg hos Zetland og direktør Tav Klitgaard til en snak om AI og ikke mindst, hvordan man som medievirksomhed får skabt en kultur, hvor medarbejderne tænker innovativt – på tværs af fagligheder. Vi har også endnu flere anbefalinger fra NAMS - som du nu kan se alle præsentationer fra her på Nordic AI in Medias Youtubekanal.

04-18
19:58

Ep. 06 - NAMS24: MAGNA - GenAI i JP/Politikens Hus

I vores andet afsnit fra NAMS24 - Nordic AI in Media Summit - er det os selv, der sidder ved mikrofonerne, og ikke vores kloner. Denne gang kan du møde Tore Rich, der er Generative AI Product Manager i JP/Politikens Hus. Tore fortæller om et værktøj som han og kollegerne har udviklet til de redaktionelle medarbejdere. Værktøjet hedder MAGNA, og det kan hjælpe journalister med en række af de opgaver, de løser i hverdagen. Vi har som sædvanlig også en anbefaling med i studiet og denne gang er det faktisk hele tre anbefalinger. Nemlig tre nyhedsbreve om AI i medier, som du med fordel kan tjekke ud. De ligger alle på LinkedIn: Ezra Eeman, NPO: Wayfinder - the open edition Martin Schor, Aftonbladeti: Aftonbladets AI Hub Buzz Tove Mylläri, YLE: Glitterbytes --- Værter på MASKINRUM er Andreas Scharnberg og Peder Hammerskov.

04-13
20:22

Ep. 05 - NAMS24: David Caswell om AI i fremtidens medier

I episode 5 kommer du med til måske verdens vigtigste event indenfor AI i medier, nemlig Nordic AI in Media Summit - eller NAMS. I denne første af to episoder fra NAMS24 kan du møde David Caswell, som har arbejdet med AI i medier i 12 år. Han har bandt andet været i BBC og Yahoo og så har han et helt særligt blik for hvilke muligheder AI rummer for medier og journalistik i fremtiden. Episode 5 er i øvrigt lidt gimmick-agtigt, for det er hverken Andreas Scharnberg eller Peder Hammerskov, der er værter - det er derimod deres to Eleven Labs-kloner. Og en del af interviewet foregår også med Davids klon - på dansk.

04-12
22:32

Ep. 04 - AI-kompetencer i medie- og kommunikationsbranchen

I denne episode af MASKINRUM stiller vi skarpt på kompetenceudvikling indenfor AI sammen med Michael Aage Jensen. Han er leder af Pressens Uddannelsesfond, som sidste år bad Teknologisk Institut om at undersøge hvad ledere, journalister og kommunikatører tænker om at bruge AI i deres arbejde. Det har nu manifesteret sig i rapporten "AI-kompetencer i medie- og kommunikationsrapporten", som Nikolaj Birkkjær Andersen står bag. Det er den, vi tager udgangspunkt i i snakken med Michael - og du kan finde rapporten her. -- Link til Google Pinpoint.   Hvis du vil være med i det gratis 'Netværk for kunstig intelligens i dansk journalistik', så bare send en mail til Peder Hammerskov på pra@dmjx.dk

04-04
17:35

Ep. 03 - AI og medier på SXSW - med Ida Ebbensgaard

I denne episode af MASKINRUM tager Ida Ebbensgaard os med en tur til South by Southwest i Austin, Texas. Blandt meget andet fyldte AI i journalistik og medier en del igen i år. Du kan også høre om syv anbefalinger til hvordan AI i journalististik skal deklareres og så er der tips til, hvem du kan følge, hvis du gerne vil følge med i AI i medierne. Links: Nordic AI Journalism & Utgivarna: 'AI-transparens i journalistiken' Ida Ebbensgaards indlæg om SXSW på Journalisten.dk Suno: En AI-app der kan lave sange på få sekunder

03-28
21:15

Ep. 02 - AI i graverjournalistikken - med Rune Ytrebreg og Aida Kokanovic

Hvordan kan man bruge AI i graverjournalistikken? Det var temaet for det seminar, som Gravercentret og DMJX afholdt for nylig på DMJX i Aarhus - og her i 2. episode af 'MASKINRUM - AI i Mediebranchen'. På seminaret var der oplæg af Aida Kokanovic, der er projektleder i DR, Rune Ytreberg, der er digital redaktør på iTromsø og Peder Hammerskov, der er adjunkt på DMJX. Links: Link: Gravercentrets mini-seminar om AI på DMJX. Link: Hvordan bruger iTromsø AI? Link: Oplæg og debatter om AI i journalistikken på International Journalism Festival 2024, Perugia, Italien, 17.-21. april 2024

03-19
21:28

Ep. 01 - AI vs 100.000 sider fra kommunen

I første afsnit af af "MASKINRUM - AI i mediebranchen" udforsker vi, hvordan AI bliver en game-changer for journalistikken. Lyt med, når TV 2 Østjyllands Thomas Gam afslører, hvordan han anvender kunstig intelligens til effektivt at navigere i og analysere enorme mængder af dokumenter fra kommunale udvalgsmøder. Du kan høre konkret, hvordan Thomas går til de innovative metoder, som AI tilbyder inden for research og datadrevet journalistik. ---

Artikel om TV2 Østjyllands 10 AI-projekter: https://mediawatch.dk/Medienyt/Web/article16501781.ece 

GPT’en AI PDF i ChatGPT (kræver abonnnement på ChatGPT Plus eller Team): https://chat.openai.com/g/g-V2KIUZSj0-pdf-ai-pdf Prompt-eksemplet fra afsnittet: DEL 1: 
Jeg vil gerne vide, hvad de vigtigste beslutninger og emner er i de politiske dagsordener og referater, som der er i mappen. Jeg definerer vigtige her som emner, hvor der er noteret meget diskussion blandt medlemmerne af udvalget, steder hvor der kan være større økonomiske konsekvenser, emner hvor udvalget ikke tiltræder administrationens anbefaling eller emner, hvor et mindretal udtaler noget om emnet.     Du er en nysgerrig og systematisk journalist, som kun noterer noget, som du er sikker på. Anerkend tvivl, i stedet for at virke selvsikker. Du taler dansk. Altid.    Se på dokument. Find strukturen med dagsordenpunkter og de enkelte punkters opbygning. Sagsfremstilling, økonomiske konsekvenser (ikke altid) indstilling, beslutninger i andre udvalg og til slut beslutningen i kommunalbestyrelsen eller det udvalg, som referatet omhandler.     DEL 2:   1.**Opsummere Økonomiske Konsekvenser**:    - Gennemgå dokumentet for at finde alle nævnelser af "økonomiske konsekvenser".     - Notér specifikke tal og beløb, der er nævnt under disse afsnit.     - Lav en oversigt, der inkluderer overskrifter og sidetal for de sektioner, hvor tallene kommer fra.    2.**Identificere Ikke Tiltrådt Beslutninger**:    - Søg i dokumentet for at finde alle steder, hvor beslutninger "ikke er blevet tiltrådt".     - For hvert fund, skriv konteksten omkring disse beslutninger og angiv sidetal.    3.**Finde Nævnelser af Mindretal**:    - Søg efter alle instanser, hvor et "mindretal" nævnes i dokumentet.     - Giv noget af konteksten omkring disse nævnelser for at forstå baggrunden og meningerne bedre. Inkluder også her sidetal.

03-16
21:50

Ep. 00 - Velkommen til Maskinrum

I afsnit nul af 'Maskinrum - AI i mediebranchen' kan du møde værterne Andreas Leer Scharnberg og Peder Hammerskov, der fortæller om, hvad du kan forvente af denne podcast.

Det handler om hvordan kunstig intelligens bliver brugt ude på medierne i alle dele af den journalistiske proces - i ideudvikling, research, produktion og distrinution.

03-12
02:44

Recommend Channels