Discover
Malgré Tout - Dansk
Malgré Tout - Dansk
Author: Malgré Tout
Subscribed: 8Played: 8Subscribe
Share
© Copyright Malgré Tout
Description
Malgré Tout er Danmarks førende, digitale medie for ryttere og mennesker, der har livet med heste som passion eller levevej. Og så er det 100 % gratis! Bliv opdateret med faglig viden, tips & tricks, underholdning og inspiration til enhver hesteelsker. Uanset hvilket hestemenneske, du er, er det vores mission at tilbyde dig kvalitetsindhold, som du ikke skal betale for. Der er kort sagt ikke nogen del af hestesporten, der ikke er plads til. Malgré Tout er uafhængig af forbund, hesteracer og ridediscipliner.
79 Episodes
Reverse
Den nationale interesse for ridesporten i Sverige er ifølge Jens Fredricson allerede stor, og den er stigende. Der ses nu flere ryttere på topniveau end tidligere. Vi har talt med Jens Fredricson om, hvad det er ved de svenske ryttere og deres heste, der gør dem så succesfulde, og hvordan han vil beskrive de svenske springryttere.
At købe eller sælge hest er ofte en svær og følelsesladet beslutning. Uanset grunden til, at du skilles med din hest eller skal finde en ny partner, så er der et par ting, du bør overveje, for at handlen kan blive så god som overhovedet muligt. Vi har taget en snak med det firma, som er den vigtigste handelsplatform for hestehandel i Tyskland og Europa.
Drømme går i opfyldelse.Ved første øjekast ser det ud til, at 2021 var en drøm, der gik i opfyldelse for den 34-årige tyske topatlet Julia Krajewski. Men når man kigger nærmere efter, ser man, at det startede med den værste tid nogensinde. Først måtte hun forsøge at håndtere sin fars død, derefter måtte Julia Krajewski pensionere sin tophest Samurai du Thot. For at nå til tops i Tokyo krævede det utrolig disciplin, styrke, hårdt arbejde og beslutsomhed - og en anden meget talentfuld hest, Amande De B'Neville.
EQUITANA er det centrale mødested for hestesportsbranchen fra den 9. til 13. marts 2023. Hvert andet år præsenteres interessante nye produkter på messepladsen i Essen, der formidles specialviden ved fremvisninger og seminarer, højdepunkter inden for hestesport præger de forskellige temadage, og der er næsten uudtømmelige shoppingmuligheder. Og det er ikke det hele. Ikke kun om dagen, men også på EQUITANA-aftenerne tilbydes der underholdning i topklasse og førsteklasses undervisning.
Har du også svært ved at finde den helt rigtige strøelse til din hest? Det kan være et vanskeligt valg med så mange forskellige typer strøelse, lige fra spåner og træpiller, traditionel halm, samt de mange andre mere bæredygtige muligheder. Der er ingen perfekt løsning. Valget af strøelse, der passer til dine heste, afhænger af flere faktorer.
Gamacher og bandager er lavet for at beskytte hestens lemmer. Det får vi i hvert fald at vide. Men har du nogensinde spurgt dig selv om, hvorfor eller hvordan de beskytter hestens ben? Vi undersøger her, gamacher og bandagernes specifikke formål og funktioner baseret på den eksisterende forskning på området.
Heste kan sagtens dyrke Pilates. Det foregår dog ikke på en måtte, som er tilfældet med os mennesker. Men formålet med pilates er imidlertid det samme, hvad enten udøveren har to eller fire ben; at optimere styrke, balance, koordination og kropsbevidsthed. Her deler Gillian Higgins fem gode pilatesøvelser, som du kan lave med din hest.
Ligesom os mennesker elsker de fleste heste en godbid. Men nogle heste er sværere at behage end andre. Selv hvis din hest er kræsen, er vi sikre på, at du kan finde noget, som den vil nyde. Vi har fundet nogle ideer til hestegodbidder, som du helt selv kan lave. Uanset om det er til træning eller om det bare er til at forkæle den bedste hest i verden.
Vi hesteejere kan hurtigt købe os fattige i produkter til hesten og til livet i stalden, men nogle gange kan det altså gøres lidt mere simpelt. Vi har ledt efter nogle af de bedste lifehacks, som kan gøre din hverdag i stalden en lille smule lettere – og måske endda en lille smule sjovere.
Rideudstyr til både heste og ryttere er dyrt. Derfor skal man passe godt på det, for at det kan holde længe og stadig se pænt ud. Især lige nu, med høj inflation og priser der stiger, kan budgettet være lidt stramt. Derfor har vi samlet nogle råd til, hvordan du rengør dit udstyr ordentligt og passer godt på det.
Hvad skal der til for at komme til at stå på VM-podiet? Det har vi snakket med verdensmester Charlotte Fry og VM-bronzemedaljevinder Dinja van Liere om. Her kan du altså komme tættere på de to dressurdronninger, når vi forsøger at afsløre hemmelighederne bag deres VM-succes.
Så snart du ankommer til det nyligt åbnede hotel Gut Immenhof, kan du mærke, at her er tale om et virkeligt specielt og magisk sted. Bygningerne ved søen Kellersee i Schleswig-Holstein har været kendt siden 1950’erne. Det var rammen om tre ud af fem "Immenhof"-film, hvor søstrene Dick og Dalli og deres ponyer oplevede alle mulige eventyr på bedstemor Jantzens gods. I dag bliver gæsterne budt velkommen og taget imod med førsteklasses-manér.
Som underviser synes Line Hummel naturligvis, at undervisning er en uhyre vigtig post at investere i. Men lyt alligevel lige med her. Måske kan du lære noget om, hvordan du får pengene til at række til kvalitetsundervisning, selvom du gerne vil spare.
Hvordan holder du som hesteejer fast i, at din hest skal have det som blommen i et æg, når priserne på alt fra foder til strøelse bare stiger og stiger? Som hesteejer er der formentligt ikke noget, du hellere vil end at sikre dig, at din hest har det godt – og måske endda får bedre foder, end du selv gør, fordi den får en tilpasset foderplan og du laver analyser på dens stråfoder. Hvis det lyder velkendt, kan du formentligt også nikke genkendende til, at uanset hvor godt vi gerne vil gøre det for vores heste, så spiller økonomien også bare en rolle.
Hestens hov spiller en afgørende rolle, for dens evne til at overleve og fungere. Heste er store, tunge dyr, og i betragtning af deres atletiske evner er det imponerende at tænke på, hvor meget den relativt lille hov skal støtte. Hoven er et biomekanisk mirakel, og den kræver en synergi af mange forskellige elementer for at fungere. Stærke hove afspejler en hest der trives, og derfor kræver sunde hove god fodring, jævnlig beskæring, et godt miljø samt rigeligt med bevægelse.
Når vi træner og interagerer med vores heste, udløser vores adfærd forskellige reaktioner i form af signalstoffer i hestens hjerne. Kendskabet til disse har stor betydning for forståelsen af, hvorfor heste reagerer, som de gør. Her kan du høre om de fire vigtigste signalstoffer, der bringes i spil, når heste interagerer og lærer.
Bindevæv, muskelvæv, muskelhinder og fascia. Kært barn har mange navne. Uanset, hvad man kalder det, så er der tale om en form for tætte, elastiske bånd, som kort sagt får kroppen til at hænge sammen. De findes både hos heste og mennesker, men noget tyder på, at veterinærvidenskaben har været langt tid om at indse, hvor vigtig en rolle, bindevævet har for hestens velbefindende.
De fleste ryttere har, på et eller andet tidspunkt, haft en dårlig oplevelse med en hest. Om end det har været et fald eller blot at miste kontrollen over hesten. Nogle gange – faktisk ret ofte – leder dette til rideangst. Men hvad er rideangst egentlig, og hvad kan man gøre ved det? Det ser vi nærmere på nu.
Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor din hest var udfordrende at ride på biddet, hvorfor han tog en ujævn kontakt på tøjlen eller var tilbageholdende med at galoppere? Har du overvejet, at dette kan være relateret til smerte? Disse problemer tilskrives ofte træningsproblemer, men kan de være afledt af smerter hos hesten?
Nu når efteråret er over os betyder det – for mange hestemennesker – også at det atter er tid til at slås med muk. Derfor har vi samlet nogle hurtige tips og gode råd, som forhåbentlig kan hjælpe dig og din hest til at få bugt med mukken.




