DiscoverMarias Sangha - Om sundhed indefra ud
Marias Sangha - Om sundhed indefra ud
Claim Ownership

Marias Sangha - Om sundhed indefra ud

Author: Maria Juhl

Subscribed: 2Played: 8
Share

Description

Uden kropslig, mental og sjælelig sundhed er vi ikke i stand til at nyde vores liv her på Jorden.

I denne podcast dykker forfatter og ayurvedisk livsstilsekspert Maria Juhl med sine inspirerende gæster ind i større temaer, som omhandler vores sundhed i en bredere forståelse. Det handler om bevidsthed, valg af livsvej, sjælekaldet, fællesskaber, vores forhold til naturen og meget mere. 

19 Episodes
Reverse
Det er videnskabeligt bevist, at TRO er en af de vigtigste parametre for et sundt og langt liv. Mange af os rejser til fremmede lande og kulturer for at møde Gud og finde en højere mening med vores liv.Hvad hvis vi i stedet rejste hjem og begyndte at få øjnene op for den tro, som ligger indlejret i hver en del af vores samfund og værdier, men som vi alligevel har et kæmpe tabu omkring?I denne episode taler jeg med den skønne frikirkepræst Julie Osias om JESUS, og hvad det at overgive sig til noget større kan gøre for vores og verdens velvære.
Alle søger vi en mening med vores liv og en forbindelse med noget større. Navnet på det større varierer og vejene til det større er mange. Vi kan bruge vores søgen til at forbinde os med andre, eller adskille os fra andre. Vi kan latterliggøre andres tro eller ritualer eller ligefrem frygte dem. Eller vi kan se igennem navne, objekter og traditioner og mærke, at det hele hænger sammen.Mød healer Charlie Løvetand, der kalder sig selv Ceremonisten. Hun har en særlig evne til at forbinde retninger, filosofier og ritualer, så de imødekommer det, den moderne tid mangler, nemlig opløsning af dualitet og dyb indre forståelse for altings sammenhæng.
At gå bevidst på sin livsvej kræver modet til nogle gange at gå mod strømmen og tale sin sandhed, selv når dette ikke er populært eller ligefrem kan betyder, at man mister forretning, følgere og venskab.Iværksætter og podcaster Noell Elise er en vigtig stemme, når det kommer til holistisk sundhed, og så er hun aktivist med et stort A. Hun bruger sin indflydelse til at italesætte politiske og sociale sager, selvom dette ikke altid giver plus på popularitet-kontoen. Hør hvilke sager, hun brænder for, og hvorfor hun synes, det er en menneskepligt ikke at tie stille.
Mød Nan Rostock, en fantastisk kvinde, der bliver ekstatisk lykkelig af at beskæftige sig med døden. Hun beskriver det faktisk som sit livskald, når hun i sit firma Within Life hjælper andre med bevidst dødsforberedelse.Hun udfordrer os på at turde tale om døden og insisterer på, at vi taler med vores pårørende om den store dag lang tid før den opstår.
Sundhed handler ikke kun om den indre rejse, men i ligeså høj grad om vores omgivelser, livsstil og kerneværdier. I dag skal I møde et menneske, der i den grad inspirerer mig og tusindvis af andre, og som har mediebranchen rendende hver og hver anden dag - for dette er en god og vigtig historie i den tid, vi lever i.35-årige Anders Boisen besluttede sig for 4 år siden for at kvitte boligen og det etablerede job i Århus, og i stedet bygge sig et Tiny house og gå all in på at blive så selvforsynende som muligt, hvilket giver ham mulighed for at leve for kun 3500 kr om måneden.
Den Antroposofiske åndsvidenskab lærer os, at der findes to udviklingsveje i dette liv. Vi kan lære gennem smerte eller entusiasme - og vi har frihed til at vælge. Igennem Kundalini yoga støttes vi netop til at vende smerten og frygten til entusiasme, medfølelse og mod. Når vi siger ja til livets udfordringer, og bevidst vælger at forstå at livet er en læringsrejse, og når vi forbinder os med den livgivende Prana, der altid er i og omkring os gennem blandt andet sang, dans, aromaterapi og sanselige serier af øvelser, så kan det være kilde til mere livskraft og kosmisk styrke.Mød skaberen bag Nordic Kundalini, Lila Cristine Lutz, der på fineste vis smelter Vestens og Østens visdomstraditioner sammen og støtter sine elever til at leve et liv med mere entusiasme og mildhed.
Mange frygter den såkaldte kundalini-energi, og den frygt kan ubevidst være med til at holde os tilbage fra livets eventyr. Men hvad er kundalini-energien, og hvordan kan vi lære at udvide vores perspektiv, så vi både kan favne “det som er virkeligt”, og det som er “en virkelig oplevelse”?Hør forfatter og yogalærer Simon Krohns både personlige og professionelle betragtninger om emnet, og om hvordan han endte med at være en vigtig katalysator på min spirituelle vej tilbage i 2001.
De fleste af os mærker en indre løftet pegefinger, når vi tænker på planetens tilstand eller konfronteres med eget eller andres materielle forbrug.I dette afsnit vil jeg sammen med Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent, mental coach og bæredygtigheds forkæmper Mathilde Moyell tale om, hvordan vi kan komme “klimaskam” til livs og i stedet gøre en ægte forskel ved at løfte vores bevidsthed, elske naturen mere og dermed kultivere et holdbart, bæredygtigt mindset.
Tit overhører vi kroppens tegn, da det kan være upraktisk eller direkte angstfyldt at stoppe op i en travl hverdag. Mange tænker ubevidst på kroppen som en maskine, der “bare” skal virke, så vi kan udføre de vigtige ting i livet.Hvis vi lytter til kroppen, er den dog en direkte vej til at mærke vores følelser, og blive klogere på os selv. Og hvis vi lærer den rette indstilling, så kan vi gennem kropslig forståelse få et bedre helbred.Mød kropsterapeut og yogalærer Rikke Hansen, der netop underviser andre i kropslig forståelse - både på Kropsterapeutisk Yogauddannelse og i 1:1 sessioner.
Når vi er i forhøjet alarm- og stresstilstand over længere tid, så begynder krop og sind at gå i ubalance. Nydelse er modgiften, der kan hjælpe os med at rette op på dette.Mød Camilla Steen Larsen, der hele sit liv har brugt dans og dét bevidst at vælge glæde til at overkomme vanskeligheder og udvide sin bevidsthed. Vi vil blandt andet tale om, hvorfor det IKKE er egoistisk at søge nydelse, men hvordan det tværtimod er med til at sikre vores overlevelse og wellbeing.
Mød et ekstraordinært menneske, der lever med noget, nogle ville kalde en dødsdom, på en kærlig og accepterende måde. Carolina Bjørk har levet med kronisk brystkræft i 2 år. Hun oplever ikke kræft, som et problem, eller noget hun behøver være bange for, knække eller kæmpe mod, hvorfor hun ikke modtager behandling. Hun ser kræft som en naturlig proces, hvor kroppen egentlig forsøger at finde balance.Bliv inspireret til, hvordan du også kan finde mere tillid og accept i dit liv, uanset hvad du oplever i din nuværende livsomstændighed.
I denne episode dykker vi ind i en spændende gren af den ayurvediske livsstil, nemlig den vediske astrologi. Gennem bevidsthed om vores astrologiske afsæt i dette liv, kan vi blive klogere på, hvilke udfordringer, vi vil møde, hvordan vi tackler dem bedst, samt hvordan vi bruger os selv bedst - både når det kommer til karriere, familie og livsvej over en bredere kam.Gæst Nicolay Zederlinn er den perfekte guide, idet han har nørdet i denne dybe, spændende videnskab i over 30 år og underviser på vedisk astrologi uddannelse hos NAYA.
Mød kropsterapeut og shaman Rune Koch, der guider andre mænd i mandegrupper og på retreats til at mødes uden konkurrence med det formål at støtte sig selv og hinanden til øget grad af bevidsthed, autenticitet og livsenergi.Vi skal både tale om, hvorfor mænd måske har en anden vej indenfor selvudvikling end kvinder, og det paradoksale i at vi på sjælsplan ikke har et køn, men er hele. Og om hvordan vi kommer i kontakt med denne helhed, når vi balancerer vores indre modne maskuline og feminine side.
Hvad sker der, når vi overhører signalerne fra sjælen? Den dag praktiserende læge og Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent Lotte Gram-Jensen handlede på sit kald om at supplere den klassiske lægeuddannelse med en uddannelse til clairvoyant mistede hun sin stemme i 5 dage.I denne episode skal vi tale om, hvad sjælens sprog er, og hvordan det hænger sammen med vores fysiske og psykiske sundhed. Vi snakker også om, hvordan Lotte integrerer denne viden som praktiserende læge.
Allerede som 15-årig tog Svend Trier en beslutning væk fra stoffer og til et liv med daglig meditation. Svend har studeret blandt de største yogier, og er i dag Danmarks måske tydeligste stemme, når det kommer til at udbrede meditation, som et helt nede på jorden og meget effektivt redskab til velvære og sundhed. Svend vil blandt andet fortælle om, hvordan vi kan bruge meditation som en måde at komme nærmere vores livsvej og giver dig nogle enkle tips til, hvordan du kommer i gang derhjemme, selvom du har tankemylder og bekymringer. Og så skal vi selvfølgelig høre anekdoter fra en særlig tid med The Beatles, Maharishi og Deepak Chopra og grine sammen.
Livet kan føles som en hård vandring eller som en magisk rejse, hvor alt det, der sker er en del af en stor guddommelig plan. Forfatter og Hero’s Journey facilitator Nana Askov har guidet hundredevis på deres helterejse. Der findes nemlig ikke tilfældigt liv, og du har et kald - ja faktisk mange kald, du kan vælge at følge eller modarbejde. Når du følger dit sjælskald vil du mærke livsenergi, meningsfuldhed og sundhed. Kom med på rejsen gennem heltens 12 udviklingsfaser.
Mød læge, healer og forsker Tobias Anker Stripp, der har forsket i sammenhængen mellem tro og sundhed.Dette afsnit har fokus på, hvordan sundhed er langt mere end kost og bevægelse, men også har med vores tanker, følelser og sjæleliv at gøre, og hvad du kan gøre for at højne din livsenergi på alle planer. Hør hvilke banebrydende indsigter videnskaben har fundet frem til, når det kommer til troens og meningsfuldhedens forbindelse med sundhed og livslængde.
Hvilken bedre første interview gæst end min "livsvejs og business partner Kristine Swalethorp". Kristine tog efter sit første årti på arbejdsmarkedet med fokus på erhvervsjura, compliance og risk management lidt af en kovending i sit liv, da hun mødte og genskabte kontakt til verdens ældste sundhedssystem Ayurveda. Som hun siger, var det ligesom at møde et sprog, hun allerede kendte. I dag er hun foruden at være medstifter og administrerende direktør i NAYA, også under en 6-årig videreuddannelse som “Ayurvedisk practioner / læge”.I dette afsnit skal vi tale om de tre grundlæggende grunde til, at vi mennesker lider og bliver syge, og vi skal selvfølgelig tale om verdens ældste sundhedssystem Ayurveda, som vi begge er pjattet med.
Velkommen til Marias Sangha

Velkommen til Marias Sangha

2023-04-2401:05:36

I første episode interviewes Maria Juhl af formidler Sif Svejgaard om, hvor det hele kommer fra - hvordan stødte hun på Ayurveda, og hvorfor er det blevet så stort et kald for hende at formidle Ayurveda i Norden? Hun forklarer også, hvad Ayurveda er, og sidst og ikke mindst, hvad hun drømmer om - både for vores menneskehed og for sit eget liv.
Comments