DiscoverMessias - en podcastjulekalender
Messias - en podcastjulekalender
Claim Ownership

Messias - en podcastjulekalender

Author: Katrine Nyland Sørensen

Subscribed: 9Played: 203
Share

Description

Det tog Händel 24 dage at komponere musikken til Messias, verdens mest kendte korværk. Denne podcastjulekalender fortæller i 24 afsnit alle de gode historier om de personer, steder, dramaer og sladder, der knytter sig til skabelsen og førsteopførelsen af værket. Also available in English version

www.sorensenstories.com
24 Episodes
Reverse
I første afsnit bevæger vi os ned ad Fishamble Street, som er en af Dublins ældste gader. Det var her i gadens eksklusive Musick Hall, at Händels Messias havde premiere den 13. april 1742. En gang var Fishamble Street en af Dublins mest sundhedsskadelige gader. Senere blev det en af Dublins mest fashionable gader. I dag er den ret trist. Men det er godt sted at tage udgangspunkt i de mange historier, der kan fortælles om Händels tid i Dublin.
I andet afsnit skal vi høre om, hvordan krukkede operastjerner og alt for dyre operaopsætninger var tæt på at ruinere Händel. Vi skal også høre om, hvordan datidens operapublikum både drak, snakkede og spillede kort under forestillingerne – og hvordan Covent Garden en gang var ved at blive splittet ad af et rasende publikum, fordi man ville have publikum til at betale fuld pris for billetterne. Händel havde med andre ord flere grunde til at tage til Dublin.
3. afsnit: Der ville heller ikke have været nogen Messias uden Charles Jennens! For det var hans idé at skabe dette hellige oratorie. Det var ham, der skrev librettoen ud fra Bibelen. Men Charles Jennens interesserede sig slet ikke for at få sit navn nævnt. Han bad heller aldrig om betaling for sit arbejde. For Charles Jennens var optaget af langt vigtigere sager...
Händel komponerede musikken til Messias på 24 dage, og librettisten, Charles Jennens, var rasende over, at Händel ikke havde brugt længere tid på musikken, når det nu var så vigtigt et værk, der skulle inspirere folk til at leve et gudfrygtigt liv. Da Jennens og Händel atter var blevet venner nogle år senere, skrev Jennens om Händel i et brev til en ven, ”Jeg må jo tage ham, som han er, og så gøre bedst mulig brug af ham".
Da Händel mødte Matthew Dubourg, den senere chefkomponist ved hoffet i Dublin, var han en lille dreng, der stod på en taburet og spillede violin. Da publikum bagefter klappede, blev lille Matthew Dubourg så befippet, at han faldt ned af taburetten. Senere var det Dubourg, der reddede Händels karriere. I dette afsnit får vi besøg af Peter Whelan, musiker og dirigent, der fortæller om sine seneste opdagelser om Händel og Dubourgs forhold til hinanden.
6 Stakkels Mr Jansson

6 Stakkels Mr Jansson

2017-12-0603:46

På grund af vejrforholdene må Händel i flere dage vente på at kunne sejle til Dublin fra Parkgate. Tiden fordriver han bl.a. med at samle et kor for at øve Messias. Koret består af de bedste korsangere fra katedralen i Chester – OG den lokale trykker, Janson, der har en flot basstemme. Händel er dog ikke helt tilfreds med Jansons evner for at sige det mildt…
Händel går i land i Irland den 18/11 og bliver modtaget med åben arme. Hvor livet syntes let, muntert, elegant og fashionabelt, når aristokratiet morede sig i den nye koncertsal i Fishamble Street – så så livet betragteligt anderledes ud for flertallet af indbyggerne i Dublin. Der var nemlig en særlig grund til, hvorfor hospitaler for fattige og musikalske velgørenhedsforeninger for gældsfanger havde så hårdt brug for at skaffe så mange penge som muligt.For i 1741 var der hungersnød i Irland og horder af udsultede folk fra landet søgte mod Dublin i håb om at få mad.www.handelmessiah.dk
Hvor det er en velkendt del af musikhistorien, at Messias blev førsteopført i Dublins nye førende koncertsal i Fishamble Street som en velgørenhedskoncert arrangeret af blandt andre the Charitable Musical Society for the Release of Imprisoned Debtors, så er det en mindre kendt del af historien, hvor alvorlig situationen var i Irland i 1741. En musikforening, der har til formål at betale for løsladelse af gældsfanger, kan måske umiddelbart lyde lidt sødt og muntert. Men sådan var det ikke. I dag handler julekalenderen ikke så meget om Händel, men derimod om de mennesker, som der skulle samles penge ind til med opførelsen af Messias.www.handelmessiah.dk
The Charitable Musical Society var en ganske enestående musikforening. Selv om der var mange af lignende foreninger i 1740’ernes Dublin adskilte den sig markant ved at særdeles driftig. Foreningens primære formål var at indsamle penge for at løslade gældsfanger. Derudover var medlemmerne hovedinitiativtagerne til at få Händel til Dublin – og så stod de bag byggeriet af Irlands største koncertsal. Endelig adskilte den sig også fra andre musikforeninger ved at insistere på, at der skulle der være plads til både højadelige medlemmer med lange titler og ydmyge håndværkere – og som noget ganske sensationelt havde musikforeningen heller ingen problemer med at optage katolikker som medlemmer. De mødtes én gang om ugen til koncert og efterfølgende ‘fællessang, venskab og harmoni’.www.handelmessiah.dk
Den 14/12 begyndte Händel at sælge billetter til sine koncerter hjemme fra dagligstuen. Dublin havde den perfekte størrelse for effektive velgørenhedskoncerter. Den var stor og rig nok til, at der var et publikum, som ville støtte de mange værdige sager – OG den var lille nok til at sikre, at det ville blive bemærket, hvis nogen fornemme personer udeblev fra en velgørenhedskoncert. Man tog skam de utallige velgørenhedskoncerter, som konstant blev afholdt rundt om i Dublin, meget alvorligt. Når den årlige velgørenhedskoncert for Mercer’s Hospital blev afholdt, sørgede retspræsidenten for, at der ikke var nogen retssager efter kl. 12, så alle byens jurister og advokater deltog i velgørenhedskoncerten.www.handelmessiah.dk
Irish State Musick var de fastansatte musikere ved hoffet på Dublin Castle. De blev primært aflønnet i øl og måtte supplere musikerindtægterne med tjenerjobs. Desuden måtte violinisterne finde sig i, at trompetererne fik højere løn, da de havde større sandsynlighed for at dø i tjeneste. Derudover kommer der i dette afsnit en forklaring på, hvorfor man i denne julekalender ikke kommer til at høre én eneste tone af traditionel irsk musik.www.handelmessiah.dk
Det er blevet skrevet, at Händel stort set ikke spiste noget i de 24 dage, han skrev musikken til Messias. Hvordan maden, som tjeneren bar ind til den travle komponist, forblev urørt. Hvordan tårer udtværede noderne. Hvordan hans skælvende fingre fik blækket til at løbe ud, og hvordan han til sidst udbrød: ”Jeg tror, at jeg så Himlen foran mig og den Store Gud i egen person.” Det ville være fantastisk, hvis det var sandt – men det er det ikke…www.handelmessiah.dk
Händel fik hurtigt så travlt i Dublin, at han slet ikke kunne følge med. Smock Alley Theatre længere nede ad Fishmable Street blev nødt til at aflyse forestillinger, fordi Händel lagde beslag på byens bedste musikere. Ja, man blev ligefrem nødt til at ensrette gaden, når der var Händel koncerter i Fishamble Street, fordi der opstod trafikkaos. Bærestole kunne således ikke længere ”bare parkeres” uden for Mr. Neal’s Great Musisck Hall, mens de fornemme gæster nød tonerne af Händels musik. Händel var en succes – og han var ikke en gang begyndt at præsentere sit nye publikum for sine nye kompositioner endnu. Indtil videre havde de kun lyttet til hans i forvejen kendte værker. www.handelmessiah.dk
”Tenorstemmen, der giver mig den største tilfredsstillelse” var Händels ord om John Church, der senere medvirkede i Messias. Men selv om den gode John, der sang så fantastisk, både hed Church til efternavn og var kirkesanger. Så var der konstant ballade med ham. Men der var ret ofte problemer med de mest feterede kirkesangere. De var mere eller mindre konstant fulde. De kom gerne op at slås – også midt i gudstjenesterne.www.handelmessiah.dk
Det var en sensation da den kun 17-årige håndværkerdatter, Susannah Cibber, lynhurtigt blev en af Londons mest feterede skuespillerinder og sangerinder. Hun blev gift med skuespilleren og dramatikeren, Theophilus Cibber, som hurtigt viste sig at være både ondskabsfuld, voldelig, løgnagtig og manipulerende. Han brugte løs af sin kones penge. Til gengæld gav hende kønssygdomme. da hun forsøgte at gemme dem for ham, slog han døren ned til hendes omklædningsrum på teatret og stjal alle hendes smykker og kjoler, som han derefter gik ud og solgte. I 1738 gik det helt galt. For hvis Teophilus ikke kunne få sin kones penge – så kunne han jo altid smadre hendes gode ry og rygte med en sexskandale. Så det gjorde han. Og DET skal vi høre mere om i morgen!www.handelmessiah.dk 
Dagens afsnit af julekalenderen vil ikke være for sarte ører, da vi både har elskovsscener, en bortførelse og gidselstagning med i julekalenderen. Den 5/12 1738 lagde Theophilus Cibber sag an mod William Sloper for at have ”forulempet, ranet og haft seksuel omgang med sagsøgers hustru.” Som erstatning ville Theophilus gerne have udbetalt 5000 pund i erstatning. Fordi sagen involverede en så celeber skuespiller, bestemte dommeren, at der ikke måtte tages referat under retssagen. Men en kontorist syntes, at retssagen havde så mange saftige og sensationelle detaljer, at det næsten ville være synd, hvis resten af London gik glip af dem. Så han tog sine egne noter. Dommeren havde dog ikke den store fidus til Theophilus Cibbers rolle som uskyldig og bedraget husbond, så i første omgang, kunne William Slope nøjes med at betale Theophilus Cibber 10 pund for at være stukket af med hans hustru.www.handelmessiah.dk
Susannah Cibber ankommer til Dublin og hendes forestilling er en ren katastrofe – men så træder vicekongen i karakter! Hvornår Händel og Cibber første gang træffer hinanden i Dublin, og hvornår Händel beslutter sig for at lade hende synge et af de vigtigste partier i Messias ved vi ikke. Siden begyndelsen af sin karriere havde Susannah Cibber haft syngeroller, men det var som skuespiller, hun var blevet berømt. Hendes stemme blev beskrevet som ”sød” og ”exceptionelt udtryksfuld”, men den var utrænet. Og hvad værre var, hun kunne ikke læse noder. Selvom Händel var kendt for slet ikke at kunne acceptere sangere, der ikke kunne synge fra bladet, så gjorde han altid en undtagelse med Susannah Cibber. Time efter time, dag efter dag, sad han og gennemgik oratoriet med Susannah Cibber, indtil hun til sidst kunne sit parti udenad.www.handelmessiah.dk
Händel holdt tilsyneladende lidt igen med at offentliggøre, at han ville præsentere sit nye store, oratorie, Messias, mens han var i Dublin. Det skyldes uden tvivl, at han først ville være helt sikker på, at han nu også havde de rigtige musikere og sangere til uropførelsen. Musikerne kunne han nu være sikker på. Matthew Dubourg havde sørget for at samle byens bedste musikere til Händel. Solosangerne havde Händel nu også styr på. Men korsangerne? Det var langt mere kompliceret end Händel måske lige umiddelbart havde forestillet sig. Og det havde slet ikke noget at gøre med, at korsangerne, som vi tidligere har hørt, ofte var fulde og kom op at slås. Ind på scenen træder nu den store Hr. Jonathan Swift.www.handelmessiah.dk
Den mægtige domprovst og forfatter, Jonathan Swift, var tæt på at sætte en effektiv stopper for førsteopførelsen af Messias. Han ville nemlig under ingen omstændigheder lade sine korsangere optræde i en ”klub for fiolspillere i Fishamble Street.” Man skulle ellers tro, at lige netop Jonathan Swift ville værdsætte en koncert, der bl.a. skulle samle penge ind til løsladelse af de mange gældsfanger, som sad og sultede i byens overfyldte gældsfængsler som følge af hungersnøden i landet. For lige netop Jonathan Swift havde tidligere sat fokus på den chokerende armod, som flertallet af katolikker i Irland levede under. Under pseudonym udgav han i 1729 et sydende, satirisk essay om det britiske overherredømme i Irland: ”A modest proposal.” Eller på dansk: ”Et beskedent forslag – til at hindre fattigbørn i at være en byrde for deres forældre og fædreland, og til at gøre dem nyttige for almenheden.” I essayet foreslår Jonathan Swift, at de fattige irer slagter deres børn i et-års-alderen og sælger dem som mad til de rige. På den måde vil irske børn få en værdi i stedet for blot at være en byrde for deres fattige forældre og de britiske godsejere.www.handelmessiah.dk
Vi har nu hørt en del om Susannah Cibber. En anden kvinde, som spillede en vigtig rolle i Händels liv, var Mary Delany. Når hun bliver fremhævet i denne kalender, er det fordi, hun længe havde forsøgt at overbevise Händel om, at hvis bare han tog til Dublin, så skulle alt nok blive godt. Og hun talte af erfaring. For både Händel, Cibber og Mary Delany blev Dublin byen, hvor man kunne begynde på en frisk.Musik: Dunedin Consort “Handel’s Messiah The Dublin Version” (læs mere under http://www.handelmessiah.dk/2017/11/24/the-music/)www.handelmessiah.dk
loading