Discover
Mesterværker

57 Episodes
Reverse
I den allersidste udgave af Mesterværker handler det slet og ret om - mesterværker. Vi siger farvel og tak med (noget af) det bedste af det bedste fra litteraturens og musikkens verdenshistorie. Verdi, Chopin og Sjostakovitj i selskab med Herta Müller og Flannery O'Conner.
Mesterværker-værterne var Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Et gammelt ord siger, at man skal stoppe, mens legen er god - og det gør vi så. Ved årets udgang siger Mesterværker farvel og tak for altid. Derfor handler dagens program om litterære og musikalske afslutninger.
Afslutningsværter er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Det sidste forfatteren Charlotte Brontë sagde, inden hun udåndede var: "Åh, jeg skal da ikke dø, vel?" Og det sidste komponisten Rameau sagde var: "Hvad bilder du dig ind præst, at synge for mig? Du synger jo falsk!" I dag handler Mesterværker om berømte sidste ord - men ikke mindst om berømte slutninger på værker. Vi skal bl.a. høre musik af Mozart, Puccini, Beethoven og Brahms og ord af Knausgaard, Henrik Ibsen og Helen Bannermann.
Værter: Klaus Rothstein og Mathias Hammer.
(Sendt første gang 12. april).
Det er bedst at skrive alting i Glemmebogen, sagde Morgiane til Aladdin, og indimellem er der nok noget om snakken. Mens vi husker det, bladrer vi derfor i litteraturens og musikkens glemsel og erindring i selskab med Brahms, Bach, Halfdan Rasmussen og Pablo Neruda - og mange flere, som vi lige har glemt.
Glemsomme værter er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
(Sendt første gang 27. september).
Hvad har først fire fødder, siden to fødder og til sidst tre fødder? I denne uge løser Mesterværker intet mindre end Sfinksens gåde, hvorefter vi stikker i sko og strømper, for der står musikalske og litterære fødder og fodtøj på programmet!
Skotøjsværter: Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Hvis der ikke er noget at tude over, kan man da altid græde lidt, eller i det mindste bare knibe en tåre. Det gør Mesterværker i dag sammen med Schubert, Bach, Schumann, Puccini, Eric Clapton og forfattere som Aarestrup, Ingemann og H.C. Andersen.
Kom og græd med!
Grædefærdige værter er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Man kan være venstreorienteret, en konge kan have en hustru til venstre hånd, og så kan vi alle lave noget værre venstrehåndsarbejde. Mesterværker drejer venstre om i selskab med Ravels klaverkoncert for venstre hånd, Jeppe Aakjærs Venstre-vise og meget mere fra venstrekanten.
Venstreværter: Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Et lillebitte hav, men fuld af fortællinger og musik! I dag stævner Mesterværker ud på det smukke sund mellem Sverige og Sjælland, og vi er i godt selskab med digterkongerne Johannes Ewald og Johannes V. Jensen og store komponister som Oluf Ring og Ole Schmidt.
Sundværter er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Efterårets farver har glød og temperament, og Mesterværker er krøbet i græskarkostumet. Vi dyrker i dag den orange stemning i litteraturen og musikken i selskab med forfattere som Jytte Borberg og Naja Marie Aidt og komponister som Schönberg, Matti Borg og Caroline Shaw.
Glødende værter er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Man siger jo, at Rom vel er en messe værd. Og i litteraturen og musikken er den skønne by både en messe og en masse værd. Spørg bare Stendahl, Sophus Claussen og Dan Turèll. Eller Respighi, Allegri og Karl Aage Rasmussen. For ikke at glemme Mesterværkerværterne, som drømmer romerske drømme.
Romerværter er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Søren Kierkegaard grublede dybt over angstens betydning for den menneskelige identitet, og digterne har altid lagt stemmer til angstens mange udtryk. Fra musikkens verden kender vi f.eks. Sjostakovitj, Matias Vestergård og Indra Rise, som afdækker angsten som fænomen og realitet.
Programværter: Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Så skal kronvildtet og fasanerne tage sig i agt, for nu er der jagtsæson i Mesterværker. Vi sender digterne og komponisterne ud i naturen med bøssen over skulderen og krudtposen i bæltet, og så ser vi hvad de kommer hjem med. Rammer Blicher og Blixen noget? Og hvad med Frank Jæger? I musikken går den vilde jagt hos bl.a. Liszt, Vivaldi og John Williams.
Jægerværter er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
(Sendt første gang 22. februar).
Vi nærmer os efteråret, og dermed også en sæson for blæst og storm. Vi skruer op til vindstyrke 12 sammen med Shelley og Shakespeare, Søren Ulrik Thomsen og Storm P. Musikken kommer blæsende fra Britten, Debussy og Povl Hamburger.
Stormfulde værter er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
For Søren Kierkegaard afhang både tænkningen og det daglige helbred af at gå og gå og gå. Og han er ikke alene. Det at gå, vandre, flanere og promenere har altid været vigtigt, og nu er den lange fodtur igen højeste mode. Mesterværker vandrer derudad i selskab med H.D. Thoreau, H.C. Andersen og til tonerne af Sibelius, Schubert og Kai Normann Andersen.
Vandreværter er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Jo, det passer! Septembers himmel er så blå (hvis det altså ikke lige er gråvejr), og inspireret af det smukke himmelhvælv farver vi Mesterværker stemningsblåt med ord af Novalis og Joan Didion og musik af Bela Bartok og George Gershwin.
Blålige værter er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Klaus Rothstein og Mathias Hammer udveksler litteratur og toner i en entusiastisk og nysgerrig samtale om hvad musikken og bøgerne kan fortælle os lige nu.
Når en brillante dommer svinger med kappen som en juraens superhelt, står retfærdighed og straf på spil. Denne uges Mesterværker handler om retssalsdramaet, hvor knivskarpe anklagere og sylespidse forsvarere duellerer på jura og paragraffer. Vores vidner er både Kong Salomon og Karl Ove Knausgård, og musikken kommer fra Johan Strauss d. Yngre, Robert Schumann og Andrew Lloyd Webber.
Retsbetjente er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Strengt taget er det stadig sensommer, men når regnen endelig er blevet afløst af sol og varme, føles det som efterårets indianske sommer. Derfor går Mesterværker om bord i litteratur og musik, der fejrer fænomenet, og vi får hjælp af Brahms, Strauss, Piazzolla og Frank Sinatra. og forfattere som Jeppe Aakjær og Djuna Barnes.
Sensommerværter er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
En af Mesterværkers lyttere har spurgt, hvordan det ser ud med folkeligheden i musik og litteratur. Godt spørgsmål! Vi dykker ned i den gode, gamle forestilling om det folkelige, og med Grundtvig spørger vi, hvad et folk i grunden er? Vi skal høre Verdi og Beethoven, Kim Sjøgren og Lili Marleen. Og så giver vi ordet til den folkelige Gitte fra Per Højholts Gitte-monologer.
Folkeværter er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
Vi danskere er en nation af cyklister. Nogle af os nøjes bare med at køre fra A til B i adstadigt tempo. Andre spurter over Alperne i højt gear. Og sjælen sidder på sadlen, for cykling er et spørgsmål om identitet. Spørg bare Povl Kjøller, PH og Cykelmyggen Egon. Musikken leveres af cyklister som Chausson, Ida Riegels og Elgar.
Værter i udbrud er Mathias Hammer og Klaus Rothstein.
(Sendt første gang 21. juni).