DiscoverMinistertid
Ministertid
Claim Ownership

Ministertid

Author: Altinget

Subscribed: 316Played: 6,921
Share

Description

I Altingets podcast "Ministertid" inviterer forhenværende minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille en perlerække af tidligere danske ministre ind til en samtale om deres tid i ministerstolen. Hver episode dykker ned i deres personlige oplevelser og udfordringer, fra de afgørende beslutninger i det politiske maskinrum til de mere ukendte anekdoter, der har præget deres politiske karriere. Podcasten giver et unikt indblik i livet som minister, hvor erfaringer og taktikker deles, og hvor vi kommer tættere på de mennesker, der har formet dansk politik.


Vi laver løbende nye afsnit med tidligere ministre, men vi genudgiver også hver uge et af de tidligere afsnit.



Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

219 Episodes
Reverse
Helle Thorning-Schmidt beskriver i detaljer sin tid som statsminister, som blandt andet omfattede et terrorangreb på dansk jord, interne konspirationer imod hende i Socialdemokratiet og øjeblikket, hvor SF valgte at forlade regeringen. Hør hele historien i Ministertid.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleGæst: Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Poul Nyrup Rasmussen var statsminister fra 1993 til 2001 og er kendt for sin evne til at navigere i komplekse politiske landskaber. Efter Tamilsagen dannede han regering med midterpartierne, hvilket cementerede hans rolle som en central figur i dansk politik. Senere blev han medlem af Europa-Parlamentet med rekordmange personlige stemmer. I "Ministertid" dykker vi ned i Nyrup Rasmussens tid som statsminister, hans politiske strategier og de udfordringer, han stod overfor i forsøget på at skabe et stabilt samarbejde mellem Socialdemokratiet og midterpartierne samt internt i sit eget parti.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleGæst: Poul Nyrup Rasmussen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Anders Fogh Rasmussen var formand for Venstre 1998 til 2009, statsminister fra 2001 til 2009 og siden generalsekretær for NATO. Hør ham live fra årets folkemøde forsvare den kontraktpolitik, han er blevet så kendt for, analysere Venstres nedtur og komme med et håb for fremtidens liberale Danmark.Vært: Simon Emil Amnitzbøll-BilleGæst: Anders Fogh Rasmussen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Ugens gæst i Ministertid er Benny Engelbrecht, som stod igennem en hård tid som skatteminister under Thorning, men havde det som en fisk i vandet som transportminister under Mette Frederiksen. Indtil Enhedslisten væltede ham. Ikke på grund af politik, men fordi de ville markere over for statsministeren. Og så har han nogle gange et lidt anstrengt forhold til journalister… Hør here om det hele i denne uges afsnit af Ministertid med Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Afsnittet blev udgivet første gang i 2023. Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Benny Engelbrecht, tidligere transportminister og skatteminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Ugens gæst i Ministertid har en livshistorie, som de færreste drømmer om. Laurits Tørnæs kom ud for en alvorlig trafikulykke, mistede sin kone til kræft, stod alene med tre små børn og uden fysikken til at kunne fortsætte sit hverv som fiskeskipper. Men så kastede han sig over politik og blev i mere end fem år landbrugsminister i tre forskellige borgerlige regeringer. I landbruget var der dog ikke ikke udelt begejstret for at få en fisker på posten, og der var kampe med både EU, miljøet og de radikale. Tørnæs er i øvrigt manden bag det røde Ø-mærke, selv om han dengang syntes, det var en dårlig idé. Hør ham fortælle om det hele i ugens afsnit af Ministertid.Afsnittet blev udgivet første gang i 2023.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Laurits Tørnæs, tidligere landbrugsminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Rasmus Prehn havde det som en fisk i vandet som udviklingsminister, men blev flyttet over til fødevareområdet, da Mogens Jensen måtte trække sig som konsekvens af minkskandalen. Her kom han til et ministerium, der skulle hjælpes igang igen, og landede efter hårde forhandlinger en aftale om grøn omstilling for landbruget. Men også bilagssagen kom til at fylde meget. Så meget at Prehn tilbød at trække sig som minister. Til slut forholder han sig også til et farverigt rygte om, hvem han egentlig spiste middag med til det berømte restaurantbesøg, hvor han skrev en forkert deltager på, endte med selv at betale og siden nægtede at afsløre, hvem ham faktisk spiste med.Afsnittet blev udgivet første gang i 2023.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Rasmus Prehn, tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og minister for udviklingssamarbejde Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Ugens gæst i Ministertid er Ole Birk Olesen, som var transport-, bygnings- og boligminister i VLAK-regeringen. Han fik en stormombrust begyndelse i kampen for liberalisering af taxaområdet og samkørselstjenesten Uber. Hans hovedmodstander var Dansk Folkeparti, som også var efter ham i en sag om Post Nord. Forholdet blev dog forbedret, og resten af perioden var det mest konflikterne med det store regeringsparti, der fyldte for for Birk Olesen, når han skulle lave ny trafikinvesteringsplan, stå imod lufthavnslobbyister og diverse ønsker om lokale trafikhensyn. Ole Birk og Simon Emil taler også om fælles erfaring som LA-ministre i samme regering, og de bliver – måske – begge klogere – når de fortæller om hver sin oplevelse af en konflikt de havde med V-formandsskabet Lars Løkke og Kristian Jensen.Afsnittet blev udgivet første gang i 2023. Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Ole Birk Olesen, tidligere transport-, bygnings- og boligminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tidligere skatte- og forsvarsminister Peter Christensen (V) gik bort torsdag den 6. februar efter længere tids sygdom. I 2023 havde Simon Emil Ammitzbøll-Bille ham i studiet for at høre ham selv fortælle om sin tid som minister. Hør ham fortælle om flyindkøb, Thornings skattesag, interne magtkampe i Venstre, sejre og skuffelser og om at sige nej til en ministerpost.Afsnittet blev udgivet første gang i 2023.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Peter Christensen, tidligere skatte- og forsvarsminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Ugens gæst i Ministertid er tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, der hurtigt skulle stå på mål for både udbytteskandale og problemer med ejendomsvurderinger og offentlig gældsinddrivelse. Han blev øjenvidne til det borgerlige Danmarks sammenbrud over diskussionen om topskat, og han kom galt afsted, da han fik sagt, at regeringen havde “købt en grønlænder”. Og så har han sin lille datter med i studiet, der ikke altid er helt tilfreds med situationen.Afsnittet blev udgivet første gang i 2023. Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I denne episode af Ministertid møder vi Danmarks sidste grønlandsminister, Tom Høyem, som var grønlandsminister fra 1982 til 1987. Det første råd, han fik som minister, var, at han ikke skulle være Grønlands minister, men Danmarks minister for Grønland. Hør den historie og andre historiske perspektiver på danske politikeres forhold til Grønland i ugens Ministertid.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Tom Høyem, tidligere minister for Grønland Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Carsten Koch blev hentet ind som skatteminister fra en stilling i Arbejderbevægelsens Erhversråd. Han blev Danmarkshistoriens mest populære skatteminister, men blev efter fire år flyttet over til sundhedsministeriet. Er emne han efter eget udsagn ikke vidste noget om, og det blev da heller ikke den store succes. I 2000 blev han fyret som minister og fik et dårligt forhold til sin tidligere statsminister, Poul Nyrup. Hvorfor, ved han ikke, og det nager ham stadig. Hør mere om det hele i denne uges udgave af Ministertid med Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Carsten Koch, tidligere sundhedsminister og skatteminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Ugens gæst i Ministertid er Martin Lidegaard, som først var klimaminister og siden udenrigsminister i Helle Thorning-Schmidts regeringer. Han gennemførte et bredt klimaforlig, der satte turbo på den grønne omstilling, men han fik også en stor næse for problemerne med den såkaldte solcellesag. I afsnittet kommer Lidegaard omkring op- og nedture i sin parlamentariske karriere, som netop kom i vejen for ham, da han lige akkurat ikke nåede at blive næstformand for klimatopmødet i Paris. Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister samt klima-, energi- og bygningsminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Henrik Sass Larsen var lige ved at blive finansminister to gange, men han blev det ikke. Første gang på grund af en PET-vurdering, anden gang fordi han måtte forlade politik for at passe på sig selv. Ind i mellem nåede han dog at være erhvervsminister under Helle Thorning-Schmidt. Sass var en hel central spiller i socialdemokratiets generobring af magten i 2011 efter ti år med borgerlige regeringer. Hør om hans politiske op- og nedture, om forholdet til Thorning, Vestager og Holger K - og om et overraskende ønske om at sikre Superligaens fremtid!Afsnittet blev udgivet første gang i 2023.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Henrik Sass Larsen, tidligere erhvervs- og vækstminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Han blev ansat i Venstre af Poul Hartling. Han blev udnævnt til beskæftigelsesminister af Anders Fogh. Og forfremmet til finansminister af Lars Løkke. Claus Hjort Frederiksen er ugens gæst i Ministertid hos Simon Emil, hvor de vender Hjort Frederiksens op- og nedture i hans parlamentariske karriere. Til sidst i udsendelsen fortæller Hjort Frederiksen om en af de helt store sager, der har præget hans tid i politik. Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Claus Hjort Frederiksen, tidligere forsvarsminister, finansminister og beskæftigelsesminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Astrid Krag har som en af de få været minister for to forskellige partier. Først for SF, da hun som kun 28-årig blev minister for sundhed og forebyggelse, og senere for Socialdemokratiet ad to omgange. I denne uge gæster hun Simon Emil Ammitzbøll-Bille i studiet, hvor de vender Krags partihop og politiske sejre, men også "granatchokket" efter et tabt formandsvalg og om det er "prisen værd" at være minister.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Astrid Krag, tidligere social- og indenrigsminister, social- og ældreminister og minister for sundhed og forebyggelse Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Grethe Fenger Møller var den første kvindelige minister fra Det Konservative Folkeparti. Så sent som i 1982. Og Danmarks første kvindelige arbejdsminister. Hun er ugens gæst hos Simon Emil i Ministertid, og her fortæller hun om store besparelser og store demonstrationer - også på privatadressen. Om at skulle få store lovforslag igennem og ikke altid have embedsværket på sin side. Om at være kvindelig toppolitiker lang tid før #MeToo - og om at være en smule skuffet over ikke at komme med på Folketingets maleri med de 30 mest betydningsfulde kvinder på Christiansborg.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Grethe Fenger Møller, tidligere arbejdsminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Holger K. Nielsen er gæst i ugens afsnit af Ministertid, hvor han og Simon Emil taler om op- og nedture i den tid, Holger K. Nielsen var henholdsvis udenrigs- og skatteminister. Om udnævnelsen til udenrigsminister, Annette Vilhelmsens wingman efter Villy Søvndahls exit og om at blive forsøgt skræmt ud af en regering af Socialdemokratiet. Afsnittet blev udgivet første gang i 2022. Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleGæst: Holger K. Nielsen, tidligere udenrigs- og skatteminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Karl Hjortnæs var justitsminister i nogle få måneder i 1973. Senere blev han skatteminister, men var forfulgt af en personlig skattesag, som ellers aldrig blev til noget. Da han indgik et skatteforlig om nedsættelse af værdien af rentefradraget, trak regeringens egen boligminister tæppet væk under ham, og de radikale skyndte sig ud af forliget igen. Det kostede ham ministerposten, men han nåede også at prøve kræfter med fiskeriministeriet, hvor han nedlagde veto i EF. Hjortnæs er gæst i denne uges udgave af Ministertid.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Karl Hjortnæs, tidligere fiskeri-, justits-, skatte- og afgiftsminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Ole Stavad er denne uges gæst i Ministertid hos Simon Emil. Stavad er blevet kaldt Danmarks mest nidkære skatteminister. Og det er han ikke ked af.Hør om ministeren, der måtte gå af på grund af en skandalesag, som han senere blev renset for og kom tilbage til samme post. En både alvorlig og munter udsendelse. Præcis som Stavad.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Ole Stavad, tidligere erhvervs- og skatteminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Per Stig Møller var miljøminister under Schlüter, udenrigsminister under Fogh og Løkke og igen kulturminister og kirkeminister under Løkke. Mød manden der ikke vidste ret meget om miljøpolitik, da han blev minister for området og som var i Washington under angrebet 11. september 2001 og satte sig i chefstolen i udenrigsministeriet kort efter. En udsendelse om Øresundsbroen, Irakkrigen, en ufrivillig afgang fra udenrigsministeriet og om at bryde DR’s landsdækkende radiomonopol.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Per Stig Møller, tidligere udenrigs-, miljø-, kultur- og kirkeminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
loading