Morgenknas

Vågn op sammen med Morgenknas live alle hverdage, hvor du kan ringe ind og være med. Hvis ikke du er ligeså morgenfrisk som værterne Anna, Frederik, Barbara og Sofus, kan du bare lytte til programmet senere på dagen lige her.<br /><br /> Værter: Sofus Peder Faber Laursen, Barbara Gjerluff Nyholm, Frederik Hjerrild, Anna Tychsen<br /> Fotograf: Kristina Pedersen<br /> Artwork: Mia McCaul

Morgenknas - en tale til forældrene!

Det er fredag!!! Den fedeste dag på ugen, men før Barbara og Sofus kan gå på weekend og sende lytterne afsted mod ugens sidste skoledag, har de en meget vigtig ting, de skal nå: De skal skrive en tale og fremføre den i programmet. Temaet for talen er 'forældre', og det er lytterne, der bestemmer, hvad den skal indeholde.

11-14
01:01:47

Morgenknas - All in på kommunebingo

Det er tematorsdag, og derfor går Barbara og Frederik all in på kommunebingo! Der er nemlig kommunalvalg på tirsdag, og derfor vil vi meget gerne høre, hvilken kommune du lytter med fra. Barbara og Frederik vil rigtigt gerne have børn fra alle 98 kommuner til at ringe ind - derfor har de delt en masse kommuner ud mellem sig. Men hvem mon der kan sige bingo flest gange? Lyt med!

11-13
01:00:00

Morgenknas - forældre bestemmer for meget!

Stine og Sofus - eller Stofus - er dine værter i dag. De prøver at samle alle de ting, som I har skrevet ind om forældre, til en tale, som skal holdes i morgen! Sofus snyder Stine i Spørge Hjørnet, og så kommer der flere kommuner på kommunebingopladen. Mon de når op på 98 kommuner inden på tirsdag?

11-12
01:01:11

Morgenknas - pisk eller ryst fløde til smør!

Tirsdag betyder ugens anbefaling, og i dag er det en anbefaling, der giver både Sofus og Frederik sved på panden. Zach på 10 år anbefaler nemlig, at man laver sit eget smør ud af fløde! Sofus og Frederik prøver hver deres metode af, men hvilken virker bedst? Derudover kommer hele fire af jer med idéer til, hvad vi kan skrive i vores tale om forældre, som vi skal holde på fredag.

11-11
53:32

Morgenknas - Du har ordet

Godmorgen! En ny uge er startet og i dag er det Sofus og vikar-vært Julie, der sender Morgenknas. Det skal ikke handle om Mortens aften, men vi kan altså ikke komme helt udenom det. Derfor rapper Sofus vejrudsigten indover et ande-beat og Julie giver gåsen en omgang madpakketerapi - den skulle jo nødigt føle sig overset i dag! Lige nu kan du også lytte til ‘Du har ordet’ inde i vores app. En masse seje børn har fået ordet og holdt en tale, og det kan du altså også komme til! I Morgenknas skriver vi nemlig en tale med jeres hjælp hver uge. Lyt med!

11-10
01:02:23

Morgenknas - Klar til weekend

Godmorgen! Du er landet direkte i ugens bedste skål Morgenknas sammen med Anna og Sofus. Der er som altid plads til en god omgang kommunebingo, og i dag er altså helt speciel. Vi har nemlig rundet 40 ud af i alt 98 kommuner og derfor kan vi godt tillade os at råbe BINGO mega højt! I næste uge begynder ‘Du har ordet!’, her kan du høre taler fra børn i hele Danmark. I Morgenknas skal vi derfor bruge din hjælp til at skrive nogle helt særlige taler! Næste uges tema er forældre, og vi fortsætter altså de kommende uger med forskellige temaer. Lyt med!

11-07
01:03:06

Morgenknas - and eller gås?

Så er der torsdagstema, og i dag er temaet Morten. Vi varmer op til Mortensaften som er på mandag, og det gør vi altså ved at hylde og fejre alle dem, der hedder Morten. Vi snakker med en præst om, hvad Mortensaften faktisk er og så ringer vi til en ægte Morten, som altid fejrer sin aften. Derudover er der battle mellem anden og gåsen - hvad det handler om, kan du finde ud af, hvis du lytter med!

11-06
01:05:40

Morgenknas - hvem laver tegneseriefigurerne?

Godmorgen! Du er havnet direkte i Morgenknas med Barbara og Sofus, der er klar til at give dig den bedste start på dagen I dag har Spørgehjørnet besøg af Rosa på 7 år, for hun undrer sig nemlig over, hvem der laver tegnefilmsfigurerne? Vi prøver sammen med Thomas Hjorthåb, der har tegnet figuren Møgmis, at finde et svar på det spørgsmål. Derfor bliver vejrudsigten for første gang i Morgenknas’ historie tegnet. BINGO! Det kan vi altså råbe igen her til morgen, hvor en masse af jer ringer ind til vores kommunebingo. Lyt med!

11-05
01:00:31

Morgenknas - findes der trolde?

Godmorgen! Det er tirsdag og i dag er det Barbara og Frederik, der er stået tidligt op for at sende Morgenknas. Vi skal selvfølgelig have en anbefaling og denne uge kommer den fra Emil på 9 år. Han vil gerne anbefale en serie, der hedder Troldjægerne og derfor snakker vi med naturvejlederen Karin Winther, der gør os klogere på, hvad en trold er og hvor man kan finde dem. Vi skal også et smut forbi nyhederne, der i dag bl.a. handler om en vild rekord i sportsverdenen og den for altså Barbara til at fortælle om hendes præstationer på sportsbanen. Og så skal vi som altid tjekke ind med vores helt eget kommunebingo i Hallo, er du vågen? Der er en masse, der ringer og skriver ind for at sige godmorgen - Det gør, at vi er oppe på 33 ud af i alt 98 kommuner nu! Lyt med!

11-04
57:55

Morgenknas - vi rydder op!

Vi er tilbage efter weekenden, og derfor hjælper vi dig med at blive klar til ugen. Frederik har taget hjernegymnastik med, og Barbara har fundet sin dagbog frem. Vi leger stadig kommunebingo og her til morgen er vi så heldige, at vi kan strege endnu en over på vores store Danmarkskort! Derudover rydder vi op. Morgenknasstudiet er nemlig stadig fyldt med halloween-pynt, men nu skal det væk. Dog er der stadig en lille halloween-sang på programmet. Lyt med!

11-03
59:02

Morgenknas - pynt op til halloween med et skrig!

Endelig er det halloween! Uhhhhh! Barbara og Frederik pynter op i Morgenknasstudiet for allersidste gang, inden det går løs i aften med halloween. Frederik har besluttet, at studiet skal pyntes op med skrig - og heldigvis hjælper Abby på 8 år dem med at skrige. Derudover ser Barbara og Frederik tilbage på ugen, der løb, hører en uhyggeligt hyggelig historie om puttehanen Hannibal og så er der godt gang i kommunebingopladen!

10-31
01:01:18

Morgenknas - Lille halloween

Der er kun en dag til halloween og derfor er dagens tema selvfølgelig: Lille halloween. Anna har taget toiletruller med, så studiet kan blive mumificeret og helt klar til den store dag i morgen! Nyhederne handler i dag om en 3500 år gammel ruin og amerikanske politikere - og jeg kan love dig for, at det slet ikke bliver så kedeligt, som det måske lyder. I dag er der gang i vores helt store kommunebingo, og telefonen er rødglødende. Faktisk har vi kunne sige BINGO 20 gange her til morgen. Lyt med for at høre, hvor vi har været henne!

10-30
01:03:20

Morgenknas - Hvad er det allersidste tal?

Der er to dage til halloween! Stine har taget en uhyggeligt hyggelig historie med, og Frederik har sørget for mere pynt til studiet. Det er onsdag, og derfor åbner vi Spørgehjørnet, hvor Karlo på 5 år gerne vil vide, hvad det allersidste tal er? Det hjælper fysiker Jens os med at svare på! I dag handler nyhederne om skeletter under jorden og bibliotekernes børnevalg - for ligesom de voksne snart skal stemme til kommunalvalget, så har du nemlig også muligheden for at stemme på din yndlingskarakter fra en børnebog. Lyt med!

10-29
56:18

Morgenknas - En tur i ninjaskole

Anna og Stine er med dig her til morgen. Det er halloweek, ugen op til halloween, og vi pynter derfor stadig op i studiet. Der er ketchup, mus, gamle gulvbrædder, en vindmaskine, en rotte og et vækkeur, men vi er ikke færdige. Vejrudsigten kommer i dag som en quiz - kan du mon gætte hvor den er fra? Jeg kan fortælle dig så meget, at det skal regne meget det sted i dag og at byen ligger i Vestjylland - og så har den et lidt uhyggeligt navn?! I denne uge er det Sia, der kommer med en anbefaling til os. Ugens anbefaling handler om ninjaer - og derfor skal Stine en tur i Annas ninjaskole. Lyt med!

10-28
59:35

Morgenknas - Det store kommunebingo er begyndt

En ny uge er startet og i dag er det Anna og vikar-vært Stine, der er stået tidligt op for at give dig verdens bedste start. Nu er der kun 4 dage til halloween, og derfor er vi stadig i gang med at pynte op i studiet. I dag er det Stine, der har taget noget pynt med, og det er altså en smule irriterende... Nyhederne handler i dag om, hvad Danmark skal bruge penge på i fremtiden og et insekt, der er dukket op et helt specielt sted. Olivia på 8 år er lysvågen og ringer fra Allerød - og så er hun også vores første bingo i HULiGENNEMs helt eget kommunebingo, der kører over de næste uger. Fordi vi sætter fokus på kommunalvalget skal vi selvfølgelig snakke med Srishti på 13 år, der er medlem af Københavns Ungeråd. Det er jo mandag og derfor skal vi selvfølgelig også have en omgang madpakketerapi. I dag sætter Anna fokus på en orange grøntsag - det er ikke et græskar, men måske du kan gætte det? Lyt med!

10-27
56:58

Morgenknas - en rotte i studiet!

Så er det ved at være weekend! Anna og Barbara runder ugen af med god stemning og sørger for, at du bliver klar til den sidste omgang børnehave eller skole i den her uge. De fortsætter med at pynte studiet, så det er klar til halloween om EN UGE. Anna har taget noget med, som hun selv er ret bange for... Derudover snakker vi med Svend-Eskild og Sally, som begge to har meget sjove og seje planer. Lyt med og hør, hvad de skal!

10-24
01:00:57

Morgenknas - slik eller ballade for første gang!

Det er torsdag, og det betyder tema i Morgenknas. I dag er temaet HALLOWEEN! Selvom der stadig er otte dage til, at det rent faktisk er halloween, er der rigeligt at tage fat på. Anna har taget noget halloweenpynt med til studiet, som hun synes er uhyggeligt - og så har hun også lavet en uhyggelig vejrudsigt. Anna og Sofus taler med præsten Johannes, som kan gøre os klogere på, hvor traditionen om Halloween stammer fra. Sofus har prøvet at rasle til Halloween mange gange før, men Anna har aldrig prøvet det. Derfor bliver hun sendt ud for at sige "slik eller ballade" for første gang, og skal se om hun kan få noget slik med tilbage til studiet. Ingrid og Frode ringer ind, og fortæller blandt andet, hvad de skal klædes ud som til halloween. Og så er der premiere på halloweensangen "slik eller blade" som Sofus har lavet!

10-23
01:05:32

Morgenknas - En uhyggeligt hyggelig morgen

Det er blevet Anna og Sofus’ tur til at stå tidligt op, og de er heldigvis klar til at fyre op for en uhyggeligt hyggelig morgen til jer! Der skal pyntes endnu mere op i vores studie, og i dag er det Sofus, der har taget noget med. Det er hverken ketchup eller levende mus, men derimod noget rigtig uhyggeligt! Han har nemlig taget intet andet end knirkende gulvbrædder med. Og så har Sofus altså også sørget for en uhyggeligt hyggelig historie. Ingen onsdag uden spørgehjørnet og i dag skal det handle om penge. Sia på 10 år undrer sig over hvorfor det nu lige er, at ting koster penge? Det hjælper Anders os med at svare på, han er nemlig lektor i økonomi. Dagens nyheder er internationale! Vi begynder i Rusland og hopper derefter direkte over til kaninerne i Colorado. Vi er blevet inspireret af nyhederne og derfor kommer vejrudsigten i dag fra kaninpindsvinenes Colorado. Her ligger byen Denver og de kommer altså til at fryse en lille smule. Temperaturene starter på 2 grader, men stiger altså sindssygt meget, det bliver nemlig 21 grader senere på dagen. Hallo er du vågen? Det var Bjørk på 9 heldigvis her til morgen, for hun skal nemlig optræde med en halloweendans i skolen. Men hun er heldigvis ikke den eneste, der var vågen! Vi snakker nemlig også med søskendeparret Augusta på 11 og Vilfred på 6, der ringer direkte fra Nørre Aaby. Lyt med!

10-22
01:06:44

Morgenknas - En mus er løs i studiet

Det er tirsdag, og derfor er Barbara og Frederik stået tidligt op for at sende Morgenknas ud til dig! I dag skal vi et smut forbi en noget anderledes vejrudsigt. Den er nemlig byttet ud med en vandudsigt. Mon det har noget at gøre med, at Barbara blev sprøjtet til med vand af en bus på vej på arbejde? Nogle andre, der har været ude i det blæsende og våde efterårsvejr, er vores reporter Mille og Sirin på 9 år. De har nemlig været på kastanjejagt med håbet om at finde så mange kastanjer, at de kan lave en zoologisk have af kastanjedyr! Det skal selvfølgelig ikke kun handle om vejret, men også om halloween. I går var det ketchup, der blev pyntet op med i studiet. Hvad mon det bliver i dag?! Ugens anbefaling kommer fra William på 12 år, der er helt vild med at fiske! Han har fisket i 8 år og har fanget en gedde på 4,5 kilo. Han synes bestemt, at alle burde give det et forsøg! Lyt med!

10-21
01:02:25

Morgenknas - Stærkt tilbage efter efterårsferien

Efterårsferien er slut - men nu er vi begyndt at tælle ned til noget lidt uhyggeligt! Det er nemlig halloween om 11 dage! Barbara og Frederik har fundet et trick til at gøre det hele lidt mindre uhyggeligt - og det har noget at gøre med en sang, som du helt sikkert kender. Lyt med!

10-20
53:06

Recommend Channels