DiscoverMusikerskab
Musikerskab
Claim Ownership

Musikerskab

Author: Christina Holm Dahl

Subscribed: 6Played: 27
Share

Description

Podcasten Musikerskab handler om det professionelle musikerskab og undersøger hvad det overhovedet er. Er det et sæt af færdigheder eller en væren eller noget helt tredje? Hvad skal man bruge det til? Hvordan udvikler man sådan et? Kan man gemme sig i det? Kan det ændre sig over tid? Forsvinder det, hvis man holder op med at være musiker?
I en række samtaler med musikere undersøger vi disse spørgsmål.
Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl.
30 Episodes
Reverse
Velkommen til en samtale med Jonas Hellesøe Jonas er organist og orgel-influencer. Han er ansat som organist ved Risskov Kirke i Aarhus, men har spillet solokoncerter i de fleste danske domkirker, spillet med danske symfoniorkestre og medvirket i Go'morgen Danmark, og så har han spillet i La Sagrada Familia i Barcelona samt i Koncerthuset i Ankara i Tyrkiet og spiller i sommeren 2027 koncert i Sct. Paul's Cathedral i London. Vi taler om at være ung organist og iværksætter og igangsætter i et fag med mange traditioner. Om covid tiden, som ud over store frustrationer også bød på muligheder. Om at skabe sig en international karriere som koncertorganist og samtidig føle et ansvar for at skolebørn lærer orglet at kende. Om at tage det ansvar på sig og opdage hvad det vil sige at formidle for børn og udvikle et håndværk i det. Vi taler også om de ret forskellige roller som fastansat organist, international koncertorganist og formidlende koncertorganist. Og så taler vi ikke så lidt om orgelpiber! Du kan læse mere om Jonas her: https://www.facebook.com/jonashellesoe/ Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl
Velkommen til en samtale med Trinelise Væring Trinelise er sanger og sangskriver, komponist, tekstforfatter og guitarist. Hun laver podcasts, underviser i sangskrivning, anmelder og skriver om musik for adskillige magasiner og musikplatforme, herunder All that. Vi taler om at være i musiklivet i mange år nu og om at blive ældre i musikbranchen. Om aktualitet, relationer, alliancer i musiklivet eller måske rettere om styrken i at have en historie med hinanden. Om at blive uddannet i øvelokalet og på scenen i samarbejdet med sine kolleger og at være i mesterlære hos generationen før sin egen. Vi taler også om at skulle være den drivende kraft gennem mange år og insistere på at blive ved med at være musiker og på at lytte, lære og blive inspireret af andres musik. Du kan læse mere om Trinelise på https://vaering.com/ Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl
Velkommen til en samtale med Nini Julia Bang Nini er sanger, korleder og komponist. Hun har sit kunstneriske udgangspunkt i fysisk teater og i folkemusikken og det har ledt hende frem til hendes helt eget udtryk. Hun er grundlægger og leder af ensemblet Noor og korene Konur og Verdenskoret. Vi taler om mange måder at være sanger på. Om at rejse ud som ung til helt andre steder end de fleste andre unge og få helt andre erfaringer og hvordan det kommer til at præge hele ens virke. Om at komme hjem efter mange år og skulle finde sig selv som voksen kunstner. Om at tage sin uddannelse som musiker som voksen og skulle finde ud af hvor man passer ind, når man allerede har fundet sit kunstneriske ståsted. Om hvor lang tid det kan tage at bygge sit netværk op igen. Vi taler også om at opbygge et arbejdsliv uden for de gængse rammer og selv tage ansvaret for de administrative rammer, fordi det er det, der giver mest mening. Om at stå ved sig selv og sit udtryk og kommunikere det klart og tydeligt og om venskaber og fællesskaber i arbejdslivet. Du kan læse mere om Nini her: https://www.ninibang.com/ Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl
Velkommen til en samtale med Per Wium. Per er musikjournalist, musiker og foredragsholder. Han har lavet foredrag, radio og podcasts i mange år og skriver på onlineleksikonnet Lex artikler om britiske og amerikanske musikere. Som musiker har han spillet med bl.a. CV Jørgensen, ACHE, Lotte Rømer Band, Charlatan, Henrik Strube Band, Peter Viskinde Band/DORAZ og Beatles cover bandet Something.   Vi taler om et langt liv i musikken, som har haft mange udtryk og en ret imponerende genrebredde. Vi taler om at være formet af the Beatles og om at finde ind i den klassiske musik igennem Beatles. Om at have lært at spille ved at lytte af fra spolebåndoptageren i barndomshjemmet.   Vi taler om et to-delt virke som musiker og som musikformidler, om at insistere på at bygge bro mellem det klassiske og det rytmiske i sin formidling og om at være udpræget ikke-teoretisk i sin tilgang til musikken. Og om arbejdet for at få ligestillet musikkens genrer i en tid, hvor nogle genrer klart var finere end andre. Du kan læse mere om Per Wium på Per Wium musikforedrag  Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl
Velkommen til en samtale med Oscar Kogi. Oscar er musiker, komponist, improvisator og konservatoriestuderende. Genrerne er brede. Han er ganske ung men med overraskende meget erfaring og mange tanker om hvad det vil sige at være musiker for netop ham. Og så spiller han denne sommer sammen med Pernille Bévort, som medvirkede i samtale 25. Vi taler om hvorfor man finder på at lave en 25-timers improvisationskoncert og hvordan sådan en opleves indefra, når man selv spiller med hele vejen. Om at være optaget af både lyd og af instrumenter. Vi taler om tidligt at finde sin egen vej og stå ved det. Om hvorfor man går i gang med at skabe sin egen musik. Om at være fascineret af koncertformater. Om kunstnerisk research hvor man selv og ens medmusikere indgår som researchemne. Om sammenhænge mellem kunstnerisk research og improvisation og om improvisation for emne for kunstnerisk research. Vi taler også om hvad man forstår ved et bæredygtigt musikerliv. Om at bruge sit netværk til at kunne komme godt i mål med sine projekter og om at finde de rigtige samarbejdspartnere. Om at navigere når mange andre har holdninger til ens projekt. Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl
loading
Comments