Pengepolitikken og de samlede finansielle forhold i Danmark er neutrale for den økonomiske aktivitet, vurderer Nationalbanken. Vurderingen er fortaget på baggrund af analyser af perioden fra marts til september 2025, der har været præget af global uro på de finansielle markeder. Det fortæller chef for Monetær og Makrofinansiel Analyse, Jakob Feveile Adolfsen, til vært Peter Levring i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.
I Nationalbankens seneste prognose for dansk økonomi nævnes ordet kapacitetspres mere end 60 gange. Man hvad betyder det egentligt, hvordan beregner man det, og hvorfor er det noget, som Nationalbanken holder så meget øje med? Det dykker vi ned i, når chef for makroøkonomisk analyse Anne Dyrberg Rommer og seniorøkonom Mikkel Bess gæster Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.
Nationalbanken forventer, at en svagere verdenshandel og forventet lavere vækst i medicinalsektoren dæmper væksten i dansk økonomi. Dansk økonomi er dog fortsat stærk og i god balance med høj beskæftigelse og lav inflation. Hør mere om Nationalbankens udsigter for dansk økonomi i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi, hvor vicedirektør Thomas Harr gæster vært Teis Hald Jensen.
Det danske pensionssystem har over de sidste fire årtier gennemgået en udvikling, hvor man i stigende grad har bevæget sig væk fra garanterede pensionsordninger og over mod mere markedsbaserede ordninger. Det har betydet, at pensionssystemet bidrager med risikovillig kapital til virksomhederne. En model, som Europa-Kommissionen fremhæver som et godt eksempel på, hvordan pensionssystemer kan bidrage med risikovillig kapital for europæiske virksomheder. Det fortæller senioranalytiker Simon Gade Søndergaard og chef for Analyse af Finansielle Institutter Jens Skovsted Halsnæs til Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.
Der er stadig masser af potentiale i EU's indre marked for Danmark og dansk økonomi. For 32 år efter at det indre marked så dagens lys, for at sikre at blandt andet varer og tjenester frit kunne handles over EU-landenes grænser, er der fortsat et utal af handelsbarrierer mellem de nu 27 EU-lande.Så selvom dansk økonomi de sidste 32 år har haft stor gavn af det indre marked, er der fortsat et stort potentiale for at skabe mere velstand, hvis mængden af barrierer reduceres. Det er konklusionen i en ny analyse fra Nationalbanken som økonomerne Amy Yuan Zhuang, Madeleine Sophia van Deurs og Oliver Hammershøj Bentsen står bag.Amy og Madeleine er i podcast-studiet til en snak med Peter Levring om analysen i afsnit 124 af Nationalbankens podcast om økonomi. Her fortæller de to forfattere også om, at EU er Danmarks største marked, og at EU-landene langt fra handler så meget med hinanden som for eksempel delstaterne i USA og Canada,Derfor kan dybere integration på det indre marked også afbøde de negative konsekvenser af en mere fragmenteret global handel.
Øger højere toldsatser risikoen for tab i bankerne, eller får geopolitisk uro cyber-truslen til at vokse? Det er nogle af de spørgsmål, som vicedirektør i Nationalbanken Peter Ejler Storgaard svarer på i den seneste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi. Peter er chef for Nationalbankens afdeling for finansiel stabilitet. Den holder blandt andet øje med, om bankerne er i stand til at låne ud og løse andre samfundsvigtige funktioner – også når det går skidt - og han har været i podcast-studiet for at tale om netop sundhedstilstanden i den danske finanssektor med kommunikationsrådgiver Peter Levring, efter at Nationalbanken udgav sin halvårlige analyse af netop finansiel stabilitet.
Klimaforandringer rammer samfund forskelligt, ikke mindst når det kommer til økonomien. Den samme globale temperaturændring kan påvirke inflationen meget forskelligt i forskellige geografier, og det har Nationalbankens Sarah Hjortshøj Papsø set nærmere på i et såkaldt Economic Memo, som hun har været i podcast-studiet og talt med Peter Levring om.
Landets største virksomheder får mere og mere betydning for dansk økonomi, og de har en stigende andel af deres aktiviteter i udlandet. Det har betydning for, hvordan man skal analysere dansk økonomi og tilrettelægge den økonomiske politik. Det fortæller pengepolitisk chefrådgiver Morten Spange til Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast.
Nationalbanken vurderer, at pengepolitikken vil være neutral for dansk økonomi i 2025. Det vil sige, at renten, som Nationalbanken sætter, hverken vil skubbe til dansk økonomi eller bremse den. Det fortæller Nationalbankens vicedirektør Thomas Harr til Teis Hald Jensen i en ny udgave af Nationalbankens podcast om økonomi.
Presset på arbejdsmarkedet er aftaget yderligere det seneste halve år, og dansk økonomi er aktuelt i en neutral konjunktursituation. Inflationen er lav, og med udsigt til lønstigninger, der er forenelige med lav, stabil inflation, ventes inflationen at stabilisere sig lidt under 2 pct. i de kommende år.Dog kan geopolitiske og handelsmæssige risici få stor betydning for vækstudsigterne. Flere europæiske lande, herunder Danmark, har meldt ud, at der er behov for en hurtig og markant forøgelse af forsvarsudgifterne de kommende år. Hvis kapacitetspresset i Danmark øges nævneværdigt, bør det modsvares af finanspolitiske tiltag, der reducerer det tilsvarende.
Kan man få flere unge ind på boligmarkedet, hvis de får lov til at bruge deres pensionsopsparing til udbetalingen, eller til at betale de månedlige ydelser med deres pensionsindbetalinger i en periode? Forslaget dukkede op i efteråret og satte igen gang i debatten om unges adgang til at købe ejerbolig. Unge købere står for mere end hver tredje bolighandel, og ejerboligen er mange danskeres vigtigste finansielle aktiv, så det er bestemt ikke lige meget, hvordan de unge agerer på boligmarkedet, og derfor har Nationalbanken undersøgt, hvad konsekvenserne af et sådant forslag ville kunne blive. Simon Juul Hviid og Rikke Rhode Nissen er to af de økonomer i Nationalbanken der har analyseret emnet, og de har besøgt Peter Levring i podcast-studiet for at fortælle om, hvor få unge der ville få gavn af pensionsmidler ved et boligkøb. Og hvordan det vil hæve priserne for alle.
Danskernes betalingsadfærd har ændret sig markant på få årtier, og i dag foretages 9 ud af 10 betalinger i butikkerne digitalt. Det fysiske betalingskort er stadig den mest anvendte betalingsløsning, men en tredjedel af betalingerne i den fysiske handel er nu mobilbetalinger.Frederik Ræbild Kjemtrup og Marcus Clausen Brock står bag Nationalbankens analyse ”Markedet for digitale detailbetalinger er under forandring,” og er i podcaststudiet for at fortælle Peter Levring og lytterne om status på markedet for betalingskort. Blandt andet fortæller de om, hvor hurtigt mobilbetalinger vinder frem og popularitet skaber forskydninger på markedet for kortbetalinger i Danmark.
Vidste du, at det i 2025 er 150 år siden, den danske krone blev skabt som en del af en nordisk møntunion? Økonom og “hushistoriker” i Nationalbanken Kim Abildgren deler i det seneste afsnit af Nationalbankens podcast ud af sin viden om kronens og møntunionens tilblivelse. Han tager os med tilbage til en tid, hvor Nationalbanken kun var lidt over 50 år gammel, og hvor bankvæsenet stadig var i sin vorden.
Der er gang i opsparingen i Danmark, og det er navnlig de største virksomheder, der står bag. Det er konklusionen i memoet ”The Danish savings surplus: Trends in firm and household savings,” som Nationalbanken udgav tidligere i år. ”De danske virksomheders investeringer er på niveau med virksomheders investeringer i andre lande, men deres opsparing er derimod høj,” siger Morten Spange i podcasten.Morten er pengepolitisk chefrådgiver i Nationalbanken og medforfatter til memoet sammen med Lars Risbjerg, Robert Wederkinck og Henrik yde Andersen,
Risikobilledet for den finansielle sektor afhænger ikke kun af forholdene herhjemme. For eksempel har geopolitiske spændinger og udviklingen af ny teknologi stor betydning for cyberrisikoen, og internationale undersøgelser har vist, at flere europæiske banker oplever cyberangreb, der leder til alvorlige operationelle hændelser.Peter E. Storgaard, chef for Finansiel stabilitet, er i studiet hvor han bl.a. taler med Peter Levring om cybertrusler, hvem der skal beskytte bankerne mod cybertrusler, geopolitiske spændinger, bankernes indtjening, nedskrivninger og en del andre ting.
Det danske realkreditmarked er robust, og selv i tider med international markedsuro er det muligt at handle danske realkreditobligationer. Men omsætningen og priserne er enkelte gange blevet påvirket af renteudsving, og realkreditmarkedet er samtidigt karakteriseret ved, at det består af få store aktører, som potentielt kan påvirke markedet betydeligt gennem større frasalg. De risici har Lizette Eistrup Jensen, Magnus Stenfeldt Madsen, Kristian Nørgaard Bentsen og Erik Grenestam analyseret i en netop udgivet analyse den 21 november, og i denne podcast taler vi om analysens hovedpunkter.
I afsnit 112 af Nationalbankens podcast om økonomi har Peter Levring inviteret Thomas Sangill, chef for bankens sektion for international økonomi, i podcast-studiet til en overflyvning af, hvordan amerikanernes økonomi ser ud få dage før præsidentvalget, og hvordan den påvirker danskerne.Tirsdag 5.november beslutter cirka 160 mio. registrerede amerikanske vælgere, om Kamala Harris eller Donald Trump skal bo i Det Hvide Hus fra januar 2025 og fire år frem. Op til valget er det amerikansk økonomi, der er trækdyret for den globale økonomi. I hvert fald hvis man skal tro Den Internationale Valutafond, IMF, der i oktober spåede, at den amerikanske vil vokse med 2,8 pct. i år. Amerikansk økonomi er kommet stærkere igen efter Covid-pandemien end Europa og Kina, Ikke desto mindre er økonomi, og hvem der får glæde af det nuværende opsving, et af de væsentlige temaer, der kan afgøre valget. Thomas Sangill fortæller blandt andet om, hvordan amerikansk økonomi kom gennem Covid-pandemien, og hvilken forskel immigration og tech-firmaer som NVIDIA og Tesla gør for vækst og produktivitet på den anden side af Atlanterhavet.
Geoøkonomi fragmentering: Politiseret verdenshandel finder nye vejeVerdenshandlen har fundert nye veje de seneste år. Allerede inden corona-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine var globaliseringen begyndt at tabe fart, og i de senere år har den stigende politiske polarisering i verden og problemer med forsyningskæder fået – og tvunget - virksomhederne til at finde nye veje. Mange tør ikke længere lægge deres produktion for langt væk, andre skal forholde sig til handelshindringer eller sanktioner mod lande. Det har ikke fået verden til at holde op med at handle, men handlen har fundet nye veje.I den seneste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi er Amy Yan Zhuang og Victoria Havsteen Branner i studiet, der sammen med deres kollegaer fra banken, Oliver Hammershøj Bentsen og Madeleine Sophia van Deurs i sidtste uge publicerede en analyse, der netop giver et overblik over konsekvenserne af geoøkonomisk fragmentering.Alene siden 2019 er mængde af handelshindringer i den globale handel blevet tredoblet og potentielt kan fortsat tilbagerulning af verdenshandlen få voldsomme konsekvenser, har forfatterne estimeret. Imidlertid peger pilen aktuelt på, at virksomhederne snarere finder nye handelsveje end at de holder op med at handle.
ECB og Nationalbanken har sat renterne ned to gange i 2024, men det er ikke det samme som, at pengepolitikken er løsnet. Prisen på at låne er nemlig fortsat høj, både hos banker og i kapitalmarkederne, hvor mange virksomheder henter deres finansiering.Det er en af konklusionerne i den halvårlige analyse af monetære og finansielle tendenser, som Nationalbanken udgav i forrige uge, og som tovholder Asger Grønlund Munck nu har været i podcaststudiet med Peter Levring om.Analysen ser bl.a. på kreditvilkårene i Danmark og udviklingen i det danske pengemarked, for at følge udviklingen i de samlede kreditvilkår og hvorvidt de pengepolitiske stramninger, der er designet til at bremse inflationen, virker.Nationalbanken fulgte Den Europæiske Centralbanks, ECB’s, rentenedsættelser på 25 basispoint i både juni og september. Dermed er det pengepolitiske rentespænd uændret og Nationalbanken vurderer, at pengepolitikken og de finansielle forhold fortsat er stramme i Danmark. Som følge af den aftagende inflation forventer markedsdeltagerne, at rentenedsættelser i euroområdet og i Danmark vil føre til en mindre stram pengepolitik over det kommende år.
Hvordan ser den økonomiske fremtid ud i en finanslovstid? Hvad mener Nationalbanken om regeringens finanslovsudspil? I dette afsnit af vores podcast taler vi med Nationalbankdirektør Signe Krogstrup, der deler sine skarpe indsigter om alt fra, hvorfor der altid går syv-en-halv krone på en euro, til finanslovsforslaget, til hvorfor priserne i supermarkedet ikke falder.