Klimaforandringer får vandet i verdenshavene til at stige. Det kan have store konsekvenser for alt liv. På Salomonøerne mærker de det allerede, for med havvandsstigningerne forsvinder øerne i havet. Der, hvor der engang var land, er der nu hav. Kom med på en tur til Salomonøerne sammen med podcastseriens fortæller, Sofie Hjorth. Naturfag i ørerne - På tur er produceret af Sofie Hjorth.
Vejret på Salomonøerne er blevet mere voldsomt. Det skyldes cykloner, som kommer oftere og er kraftigere, end de plejer. Men hvordan kan det være, at det voldsomme vejr opstår, og hvad har det med klimaforandringer at gøre? Kom med på en tur til Salomonøerne sammen med podcastseriens fortæller, Sofie Hjorth. Naturfag i ørerne - På tur er produceret af Sofie Hjorth
Klimaforandringer giver kraftigere storme og voldsom nedbør. Beboerne på mange af Salomonøerne er selvforsynende. Derfor rammer det vilde vejr dem ekstra hårdt, for hvis afgrøderne ødelægges, hvordan skal de så brødføde deres familie? Kom med på en tur til Salomonøerne sammen med podcastseriens fortæller, Sofie Hjorth. Naturfag i ørerne - På tur er produceret af Sofie Hjorth.
Livet på Salomonøerne er helt anderledes end livet i Danmark. Her er der ikke brug for penge for at leve et sundt liv. I stedet deler man maden med hinanden. Enten det man dyrker eller de fisk, man fanger. Men muligheden for at leve et så simpelt liv er under pres, og det skyldes klimaforandringer. Bliv klogere på, hvorfor livet på Salomonøerne påvirkes så massivt af klimaforandringerne. Kom med på en tur til Salomonøerne sammen med podcastseriens fortæller, Sofie Hjorth. Naturfag i ørerne - På tur er produceret af Sofie Hjorth.
Salomonøerne er vulkanske atoller med et meget rigt dyreliv. Tidligere var havet omkring Salomonøerne fyldt med fisk, og det var nemt at skaffe nok mad til øernes beboere. Men de stigende havtemperaturer forårsaget af klimaforandringer påvirker korallerne, så de dør - og det får store konsekvenser for fødekæderne i havet. Kom med på en tur til Salomonøerne sammen med podcastseriens fortæller, Sofie Hjorth. Naturfag i ørerne - På tur er produceret af Sofie Hjorth.
Har du hørt om klimaforandringer? og kan du også godt blive lidt bange for dem? Så er du ikke alene... men du skal ikke være bange, for der er noget vi kan gøre for at passe på denne her dejlige klode - og det er fx grøn omstilling. Lyt med og hør, hvordan grøn omstilling kan være en af løsningerne på Verdens klimaforandringer. Foto: Kyoshino/Getty ImagesSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndledende spørgsmål indtalt af: Mattis Arnfeldt NordlundeIndtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal
Hvis du kigger op mod nattehimlen, kan du nogle gange se en lille rødlig prik - det er planeten Mars. Men kan man bo deroppe på den røde planet? Prøv at lytte med, og hør, hvordan det bliver, når man på et tidspunkt sender mennesker til Mars.Foto: RichVintage/ GettyImagesSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndledende spørgsmål indtalt af: Emil Arnfeldt NordlundeIndtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/GyldendalLydklip fra: NASA
Prøv at forestille dig, det er en dejlig sommerdag, og du bader ved havet. Men hvad er nu det, det er en gammel plastikpose, der rammer dine ben. Hvordan er den mon endt her? Hvor kommer al den plastik, der er i havene fra? Her burde være fuld af liv, men mange steder er der mere plastik, end der er planter og dyr. Der må gøres noget! Lyt til historien om Boyan Slat, som har en genial idé til at fjerne plastik i havene.Foto: richcarey / Getty ImagesSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndledende spørgsmål indtalt af: Mattis Arnfeldt NordlundeIndtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal
Vi mennesker føler os ofte som noget helt særligt - og slet ikke som dyr. Men vi er faktisk dyr... ligesom de 1,5 millioner andre arter af dyr, der lever her på kloden. Hvordan det hænger sammen, får du svar på nu i Naturfag i ørerne - mini.Foto: DEA PICTURE LIBRARY /Contributor / Getty ImagesSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndledende spørgsmål indtalt af: Emil Arnfeldt NordlundeIndtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen
Naturfag i ørerne - Mini... Vi mennesker kommer tit til skade og får skrammer. Det kan gøre ondt og være alvorligt, men vi kommer som regel hurtigt på benene igen. Prøv nu at forestille dig... en jernstang gennem hovedet. Det virker helt umuligt, men det er faktisk sket for en person. Hvordan det skete, og om personen overlevede, det får du svar på nu med Naturfag i ørerne - mini.Foto: Science Source / Photo Researchers / /Ritzau ScanpixSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndledende spørgsmål indtalt af: Emil Arnfeldt NordlundeIndtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen
Naturfag i ørerne - Mini... Det er sjovt at løbe, men når man har løbet længe, så er det godt med en pause, hvor man kan hvile kroppen lidt. Har du også tænkt på, hvor længe man kan løbe uden at holde en pause? Det får du svar på nu med Naturfag i ørerne - miniFoto: Ezra Shaw Staff/Getty ImagesSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndledende spørgsmål indtalt af: Mattis Arnfeldt NordlundeIndtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen
Naturfag i ørerne - Mini... Det er fedt, når man kan være længe oppe. Se en sen fredagsfilm eller snakke hele natten. Men hvis man har været vågen meget længe, så begynder man også at blive lidt træt. Har du også tænkt på, hvor længe man kan holde sig vågen? Det får du svar på nu med Naturfag i ørerne - mini.Foto: Don Cravens / Contributor / Getty ImagesSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndledende spørgsmål indtalt af: Mattis Arnfeldt NordlundeIndtalt af: Torben Olander og Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen
Lyt til historien om Mary Anning – en af verdens største fossiljægere i sin tid. Med sine fund af fossile fortidsdyr som svaneøgle og flyveøgle, var hun med til at ændre forståelsen af, at alt liv er skabt helt perfekt uden chance for at uddø. Hendes fund var også med til at bane vejen for Charles Darwins evolutionsteori, som han fremlagde 12 år efter hendes død i 1847. Foto: Natural History Museum, Londonscience Photo Library/Ritzau ScanpixSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen
Lyt til historien om Marie Hammer – en dansk biolog og husmor, som ved hjælp af bittesmå mosmider beviste, at jordens kontinenter engang hang sammen i et stort superkontinent – Pangæa.Foto: Wikipedia/Knud RasmussenSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Lisbeth Westergaard Hansen/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen
I løbet af vinteren 1944 sulter 20.000 hollændere ihjel, mens tusindvis af andre hollændere bliver alvorligt underernærede. Heriblandt gravide kvinder. Hør den spændende historie om, hvordan en hollandsk hungersnød førte til opdagelsen af epigenetik, og hvordan miljøet omkring dig kan have indflydelse på dine gener. Foto: Andriy Onufriyenko/GettyImages Skrevet af: Ina Fischer Andersen Indtalt af: Torben Olander/Gyldendal Medie Redigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen
Vi står midt i en biodiversitetskrise. Men hvad betyder biodiversitet, og hvordan ser det egentlig ud med biodiversiteten i Danmark? I podcasten kan du bl.a. høre Vicky Knudsen fortælle om den danske biodiversitet, og hvorfor mere vild natur kan hjælpe biodiversiteten på vej. Foto: Ivan Marjanovic/Getty ImagesSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Torben Olander/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard HansenTak til: Vicky Knudsen og Morten DD
Under Weichsel-istiden var Danmark flere gange dækket af store gletsjere. Disse gletsjere har været med til at danne det landskab, vi ser i dag. I podcasten vil du blive klogere på, hvordan Danmark så ud under Weichsel-istiden. Du vil også høre om de dyr, der levede i og omkring Danmark, og hvorfor man egentlig ved så meget om fx mammutter og uldhåret næsehorn, som for længst er uddød. Foto: Getty Images/Science Photo Library - LEONELLO CALVETTISkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Simone Maria Kønig Lilmoes/Gyldendal MedieRedigeret af: Frederik Boris Otto
De fleste kender nok den danske fysiker Niels Bohr. Men Niels Bohr er ikke bare berømt i Danmark, han er er en af de største videnskabsfolk, der nogensinde har levet. Niels Bohr fremsatte teorien om atomets struktur og kvantemekanikken og modtog i 1922 Nobelprisen for bl.a. hans fortolkning af det periodiske system. Albert Einstein udtaler, at Niels Bohrs atommodel er en af verdens største opdagelser. Lyt til den fascinerende fortælling om Niels Bohr og den særlige ånd og stemning, som var omkring ham. Foto: Gyldendals BilledbibliotekSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Torben Olander/Gyldendal MedieRedigeret af: Frederik Boris Otto
Hvem fandt egentlig ud af, at mennesker er i familie med aberne, og hvad er naturlig udvælgelse? Charles Darwin er måske den mest betydningsfulde forsker inden for moderne biologis udvikling - for det var netop ham, der fandt ud af, at alle levende og uddøde arter er i familie med hinanden. Hør historien om, hvordan Darwin kom frem til sin revolutionerende teori om evolution og naturlig udvælgelse, og hvordan det ændrede den måde, vi opfatter og forstår livets udvikling på.Foto: Mary Evans Photograph from The Natural History Museum Collection/Ritzau ScanpixSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Torben Olander/Gyldendal Medie
Hør den fascinerende historie om den danske seismolog Inge Lehmann, som gennem jordskælvsdata beviste, at Jorden har en fast, indre kerne. Inge udgiver sin videnskabelige artikel om Jordens faste, indre kerne i 1936, men først i 1965 vågner det danske videnskabelige miljø i Danmark op. Men trods det, vil det videnskabelige miljø ikke optage hende som medlem i Videnskabernes Selskab.... blot fordi hun var kvinde. Foto: Polfoto/ Ritzau ScanpixSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Simone Maria Kønig Lilmoes/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen