Neurospicy

Denne epsiode er lidt håndholdt og følelsesladet. Men også vigtig. Den handler om den frustration, jeg oplevede, efter endnu et møde med psykiatrien. Jeg følte mig ikke set, hørt, mødt eller forstået. De var mægtig søde, men der var kun et bud på en ramme, man skulle passe ned i. One size fits all.Det handler også om, at tvivl er okay. At det er okay at stille spørgsmål og bede om et ekstra møde. At lade tiden gå og tingene bundfælde sig. Og så at træffe den beslutning, som føles rigtig. Fx at sige nej tak til behandling. Også selvom en psykolog eller psykiater mener, at den her behandlingsform faktisk er god for alle og dermed også for dig. Vi kan faktisk ret ofte godt mærke, hvad der er godt for os, hvis vi får lov.Og der er heldigvis andre tilbud om hjælp derude, hvis jeg får brug for det. Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

I denne episode taler vi videre om, hvordan man bedst klarer sig i en verden fuld af sanseindtryk.Det handler primært om de indre sanser, og Anette melder klart ud fra start: Hun vil IKKE noget af det her.Hun tør dog op undervejs og har alligevel en masse guldkorn til generøs uddeling - det skal bare ikke være det, som stod på listen. Det står hurtigt klart, at hvis ens liv konsekvent bliver dårligt sent om aftenen, og eller hvis man har rejst langt og pludselig slet ikke interesserer sig for noget som helst, så KAN det dreje sig om, at man er godt, gammeldags træt. Søvn er en virkelig vigtig faktor for restitution.De indre sanser kan angiveligt trænes. Vi tror på det, men minder også om, at man ikke behøver, og at man skal være virkelig forsigtig og passe på ikke at udmatte sig selv endnu mere.Når man skal tanke det berømte indre batteri op, kan man med fordel kigge mod listen af glimmers og vælge de rolige af dem, som formentlig vil give et godt skud endorfiner og ro på nervesystemet.For mange er håndarbejde og kreative sysler virkelig beroligende - hvis man altså kan lide det! Ellers skal man lade være. Tjek fx Anne Kirketerps bog om "craftpsykologi", som netop handler om det mentalt velgørende i at lave noget kreativt. Vi holder meget af strategien med at se tv som en beroligende aktivitet - vi anbefaler særligt 3 x Beliggenhed, Kender du Typen og endnu en genudsendelse af Beverly Hills 90210. Og oprydnings-tv! Til sidst taler vi om det vigtige i at skelne de gode strategier fra de dårlige. De gode strategier er selvomsorg, mens det næppe er bæredygtigt eller sundt på længere sigt at bruge alkohol, stoffer, arbejde, sex, sukker eller masser af skærm (gerne dobbelt!) som beroligelse, selvom vi vist alle sammen tyr til den kategori indimellem. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til endnu en episode om sanserne. Det ER bare et område, som er udfordrende for mange neurodivergente. Jeg får igen hjælp af Anette Jacobsen, som starter med at afsløre, at hun har sovet godt i FIRE NÆTTER I TRÆK! Det har Katrine ikke. Hun har til gengæld knoklet sig halvt ihjel 4 dage i træk, fordi ADHD-bremserne fungerer så jävla dårligt. Denne gang bliver vi mere handlingsorienterede og snakker om, hvordan man kan undgå at blive trigget og drænet af alle de mange sanseindtryk i verden.   Vi arbejder med tre kategorier: UNDGÅ - TILPAS - UDHOLD + RESTITUERNogle ting kan man undgå. Nogle ting kan man bedre klare med tilpasninger. Og nogle ting må man leve med og så sørge for restitution bagefter. Vi snakker selvfølgelig om storrumskontor og om, at de nødvendige tilpasninger kan blive så store, at det ikke er realistisk. Derfor skal Anette aldrig mere sidde i storrumskontor. Vi taler om at sige pænt nej tak til ting, som dræner. Det er okay at passe på sig selv! Anette har en oplevelse af, at IKEA er dejligst, hvis man har airpods i. Og vi er helt enige om, at solbriller er nej tak, kasket er ja tak, og bøllehat er helt forkert. Du kan også høre os padle rundt i forsøget på at finde gode strategier til at skærme sig fra lugt. Til sidst må vi konkludere, at vores evner og erfaring ikke rækker meget længere end til følgende konklusion: Lugt er svær at gøre noget ved. Flyt dig, eller ha' det træls. Vi taler om glæden ved tryg og velkendt mad og om det dejlige i at spise alene eller sidde og læse. Og lettelsen ved at erkende, at man ikke behøver at gøre som alle de andre. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til den tredje og sidste episode om sansesensitivitet og triggere. Denne gang handler det om de indre sanser. Først er vi dog lige omkring ugen, der gik: Det lykkes lige med nød og næppe Anette IKKE at kalde Kirsten Callesen, som vi begge nærer næsegrus beundring for, en kost.Vi vælter begge rundt i en surhedssurdej ift. mediedebatten om både ADHD og skolevægring. Det er helt vildt, hvor meget spin der er i retorikken. Kaare Dybvad er blevet beskæftigelsesminister. Nu er vi bange! Og så går snakken om alt det, som dræner. Om hvordan det kan være en succes at aflyse sine aftaler eller middagsgæster, om hurlumhejhuse og svimmelhed, om hoppende iphone-app-ikoner og tissestress. Og så lidt om, hvor svært det kan være at finde den rette balance, når man mest er en alt eller intet-type, som enten kører med 0 eller 100 km/t. Tjuhej, hvor det går! Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til den anden episode om sansemæssige triggere.Anette Jacobsen og Katrine Dybdal tager fat i "berøringssansen" og smagssansen, efter vi altså liiiiiige har talt færdig om lugtrelaterede genvordigheder. Du kan høre om, hvordan kold røg og parfume smager, og vi genbesøger 80'ernes gode, gamle kostpyramide, som hvilede på et solidt fundament af kartofler og rugbrød.Har kyllinger overhovedet en navle, og skal kogte æg helst være blå og støvende?Du kan høre ganske mange spekulationer om æg, ikke mindst om blævret æggehvide og ÆGGEKLAMHEDSSTRENGEN (efterfølgende research har vist, at den hedder "kalazastrengen", den holder blommen på plads midt i ægget, og det er IKKE kyllingens navlestreng).Katrine har spist Den Kæmpestore Pære, som hverken var sprød eller smagte af nok, og Anette mener, at suppe er varmt vand med mad i. Det er nyt for Anette, at nogen kan lide alkohol, mens Katrine mener, at alkoholfri øl og vin er totalt meningsløst. Kan en koncert blive ødelagt af, at dem foran aer hinanden på ryggen, kan man have en kæmpestor intimsfære, og giver parforhold partoutkort til berøring?Hør om hudløshed efter at have spist sandwich med durumbrød, om 21-servietters-döner i Berlin, om uoverskueligheden i at spise en McFeast og om den allerværste marmeladereklame.Og så om al ondskabs moder: Uglaseret keramik.Det viser sig også, at the buksestruggle is real. For bukser må IKKE stramme på maven! Og elastikken kan både være for stram, for hård, for smal og for bred. The horror! Der var igen meget at tale om, så det endte med et lækkert, træls kinderæg i tre dele, så du kan se frem til del 3, hvor vi taler om de indre sanser. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

HVORFOR LARMER VERDEN SÅDAN?Velkommen til en episode, hvor Anette Jacobsen og jeg taler om, hvordan det føles, når lyset er for skarpt og tøjet kradser på huden. En episode for alle de sarte med-mimoser derude. Du er ikke alene! Du kan bl.a. høre Katrine kalde følesansen for "berøringssans" (aner man mon et personligt tema her?), mens Anette endelig får lov at tale mere om storrumskontor. Vi taler om, hvilke farver Team Easy Ons dragter mon egentlig havde, om et meget gult IKEA-gulv og om maj-akkorder og vindharper. Om en barndom, hvor fadene med røgvarer blev sendt rundt, når der rigtig skulle være fest, og om rosensæbe fra Body Shop egentlig lugter rigtig dejligt? Vi taler også om, hvor insisterende og enerverende de her sansetriggere kan være og forsøger at aflive myten om, at den øgede sensitivitet bare skal trænes, eksponeres eller løbes væk. Vi havde egentlig planlagt en kortere snak, men der var meget at folde ud, så du kan glæde dig til, at der kommer en del 2 af denne snak fyldt med endnu mere trælshed. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Velkommen til en episode fuld af dejlighed. Anette Jacobsen og jeg snakker ofte om alt det bøvlede, men i dag handler det om glimmers og om at dyrke alt det, som er kilde til ekstra glæde og ro, når man er sansesentitiv. VI taler om sanserne, om glimmers som "positive triggere" og om typiske glimmers, som mange kan genkende. Og så deler vi ud af vores egne glimmers i en utroligt behagelig samtale. Faktisk så behagelig, at der først bliver sagt "storrumskontor" efter cirka en time! Det må være ny rekord. Lyt med, hvis du vil vide, om nogen faktisk ægte kan lide koriander, og hvad det betyder, om mennesker lugter godt.Hør Anette gå i selvsving over det nordamerikanske træpindsvin, mens Katrine tilsyneladende bare elsker "alt med natur". Er gråt tøj faktisk blødest? Og er det at lægge stræklagener sammen en anerkendt Mensatest?Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til Neurospicy, sæson 2! Katrine og Anette mødes efter en lang sommer og taler om ferie. Hvorfor rejser vi på en anden måde nu, end da vi var unge? Og hvorfor er det så essentielt at have god tid?Kan det virkelig betale sig at tage på ferie, hvis man alligevel mest sidder på en bænk og læser eller spiser cup noodles på et hotelværelse? Katrine har oplevet ferien som opløftende og empowering, men også udmattende, og Anette har fået fuld afslapning for pengene.Og nu er vi tilbage. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

I denne episode kan du høre om den dag, hvor jeg IKKE græd over et deformt, hjemmebagt brød, og hvilke tanker det satte i gang hos mig. For det viser sig, at når blot jeg har det godt og ikke føler mig stresset, så har jeg åbenbart alligevel en art følelsesregulering. Jeg deler også kort mine tanker om den shitstorm, som opstod, da en kvinde med ADHD søgte om personlig assistance, og hvorfor jeg synes, det er sindssygt ærgerligt. Det betyder i hvert fald, at jeg lige dukker mig lidt mere, end jeg ellers ville have gjort. Og så er denne episode slutningen på sæson 1. Hurra!Jeg siger tak for denne gang, går på en dejlig lang sommerferie og lægger planer for næste sæson. TAK FORDI I VAR MED! Du kan finde mig på LinkedIn eller på Neurospicys insta

I denne maratonepisode kan du høre om Anettes og Katrines værst tænkelige arbejdsmareridt. Heldigvis har det hjulpet os med at finde ud af, hvad vi gerne vil have! Tænk på dig selv som en potteplante og bliv din egen bedste gartner, når du sammen med os finder ud af, hvor meget sol, vand og gødning netop DU skal have for at trives på arbejdspladsen. Lyt med og bliv klogere på, hvordan din potteplanteliste ser ud. Find også ud af, hvorfor Katrine var så bange for økonomiafdelingen? Og om Anette faktisk har arbejdet i Lalandia? Hvad er værre end storrumskontor? Og hvad er der med de potteplanter? Lyden er ikke så lækker som vanligt pga. tekniske vanskeligheder, men vi synes, at samtalen var så god, at I får den alligevel.

I anden episode om arbejdsliv taler jeg med Anette Jacobsen om de organisatoriske rammer. Hvem har bestemt, at vi alle sammen skal være A-mennesker og fungere med den samme tidsstyring? De fleste af os skal jo trods alt ikke op at malke.   Det gælder om at hoppe på energitoget, når det er der, hvis man ikke vil dræne sig selv. Vi taler også om, at virksomheder skal blive bedre til at rekruttere efter opgaverne, så vi ikke alle sammen skal lave det samme. Så undgår vi også, at vi slås om de samme opgaver. Sagt på en anden måde: Den ene mands flødeskum er den anden mands rugbrød, og der er formentlig flødeskum nok til os alle sammen.Og så taler vi om at arbejde i sprint, om at kunne være sindssygt effektiv og om det behov for restitution, som naturligt følger med. Vi taler om skam, om tillid og om god ledelse. Og Anette slutter med en pointe, som efterlader mig tavs af imponade. DEL 2 AF 2.Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Lyt med, når Anette Jacobsen og jeg taler om rammerne for det gode arbejdsliv. Hvad er egentlig problemet med det der storrumskontor? Og er det dårligt for alle? Hør også om Anettes fortid på fiskefabrik. Det viser sig, at hun angiveligt er for dum til at skære laks i skiver. Hvem skulle have troet det? Vi taler om fleksibilitet, om hvem der sætter rammerne og hvorfor, om protestantismen og om at bøje nakken og hakke nogle roer ... i overført betydning. DEL 1 AF 2.Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Anette og Katrine fortsætter snakken om struktur og rutiner. Du kan høre om Anettes tid som sproglærer, om kraften i to do- og tada-lister og om at give sig selv guldstjerner. Og så handler det om det smarte i at forberede ting til sit fremtidige jeg - fx til tøjvask og bollebagning. Og om den utålmodighed, som kan sabotere den plan. DEL 2 AF 2Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Anette og Katrine har begge altid haft liiiiidt svært ved at leve meget struktureret, og det er, som om rutiner ikke rigtig hænger fast. På den anden side er de begge ret ordentlige mennesker, og de trækker ikke et spor af kaos efter sig. Men kan man mon have struktur-allergi? Og er der alligevel noget i de der rutiner, som er hjælpsomt? DEL 1 AF 2Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Katrine deler fra et hul af udbrændthed og uorkelighed. Her sidder hun jævnligt, fordi det åbenbart er en naturlov at overforbruge sig selv. Kodeordet er ubalance. Måske kender du også det? Please, sig at du gør! Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta