Der er liv og glade dage i Farum for tiden efter en stærk sæsonstart. FCN Dreamin’ kommer godt rundt om den gode start, den nye kunststofbane, FCNs rolle i mediebilledet og så kigger vi fremad mod et svært program og afslutningen på transfervinduet. Dagens gæster er groundkeeperen Mikkel Norlander, langsidefan Peter Bjarnum, journalist fra Frederiksborg Amts Avis Rudi Dalsgaard og jeres vært er Casper de Linde.
Sæsonen starter midt i juli, men Lasse Poulsen og Rasmus Damsholt holder skansen i studiet på trods af sommerferie og lokkende temperaturer udenfor. Vi ringer til venner af programmet (Casper DeLinde) og selveste Flemming P. Når du har hørt episoden, er vi sikre på, at du har god ro i maven frem mod superligastart.
I sæsonevaluering kommer vi hele vejen rundt. Vi har snakket med Frank Hjortebjerg og Oliver Villadsen og fået deres besyv med på det hele. Lyt med og smid endelig en anmeldelse i jeres podcastapp Panel: Casper Farrington, Lasse Poulsen, AmaroneBold, Rudi Dalsgaard. Producer: Rasmus Damsholt
Vi tager som altid temperaturen på det sportslige, og vi er ved rigtig godt mod efter et par flotte præstationer. Men vi kan alligevel ikke lade være med at lege med tanken: Hvad hvis nu vi alligevel rykkede ned? Vi prøver at tænke mareridtet til fulde… Derudover har Rudi været ude og snuse i, hvilken musik spillerne hører i omklædningen. Vi vurderer - og kommer med inputs. Deltagere: Rudi Dalsgaard, Kasper Henriksen, AmaroneBold, Rasmus Damsholt
Dine yndlings FC Nordsjælland-fans giver deres vurdering af, hvor vi står henne efter grundspillets afslutning. Du kan se dagens emner med tidskoder herunder. Vært: Casper Farrington DeLinde Gæster: AmaroneBold, Rudi Dalsgaard og Kasper Henriksen Producer: Rasmus Damsholt Tidskoder: 00.00-04.00: Intro 04.00-14.05: De første fem kampe 14.05-32.00: De bedste og dårligste spillere i foråret indtil nu 32.00-33.20: Nyt fra Wildtigers 33.20-47.40: Hvad forventer vi af kvalifikationsspillet? 47.40-59.55: Lytter til Rudi 59.55-1.15.10: Hvordan ser holdet ud til sommer?
Vi bruger god tid på at gennemgå FC Nordsjællands vildeste transfervindue nogensinde. Med i studiet er verdens bedste sportsjournalist, Rudi Dalsgaard, FCNs måske største fan, Casper DeLinde, og repræsentant fra Danmarks bedste fangruppering, Wildtigers, AmaroneBold. Jeres vært er: Rasmus Damsholt
Vi udnytter, at det er jul og glemmer for en stund den aktuelle situation i Superligaen og bruger i stedet tiden til at blive lettere nostalgiske og forsøge at sætte et All Star FCN-hold. Og så har Casper også en legendequiz med.
AmaroneBold har taget en indkøbsliste med til Hemmersam, Lasse Poulsen slår fast at han er med til den bitre ende og Rasmus Damsholt forsøger med meditation at få ro på tropperne.
I hårde tider er det vigtigt, at du får hjælp til at komme igennem din sorg. Og så er det jo godt, at du har os til at snakke dig varm på din klub igen. Hør Casper DeLinde, Rudi Dalsgaard, AmaroneBold og Rasmus Damsholt give deres bud på, hvordan vi kommer igennem tunnelen og ud i lyset på den anden side og finder den gode fodbold frem igen.
Vi diskuterer, om vi har problemer i begge ender af banen, kniber tigertårer for vores landsholdsspillere, ringer til Randers og giver opbakning til Grønlands landshold. Vært: Rasmus Damsholt
Vi kigger på udfordringer og muligheder i vores trup og hører lidt fra kommende modstandere. Vi ringer til vores ungdomsspiller- fanekspert "Julio", der giver sit take på de nyoprykkede spillere, heriblandt Leo Walta. Vi ringer også til Kasper fra FCK-podcasten Kvart i Bold og hører hvad FCK-fansenes forventning er til FCN. Panelet: Amaronebold, Casper Delinde, Rasmus Damsholt
Vi er stadig høje på sejren i Brøndby og kommer i den forbindelse til at ringe til Brøndbylyd og hovere. Der bliver også tid til at snakke om målmandsposten, Flemmings kontraktforlængelse, kvindeholdet og meget mere.
Vi evaluerer den indeværende sæson i selskab med en ægte klublegende, John Bredal, som endda har røverhistorier med fra Farum BK og de tidlige FC Nordsjælland-dage.
Amarone forbereder sig på at komme på stadion igen, Rudi forklarer, hvorfor vi ikke skal hoppe ned i VAR-hullet, og så søger vi job hos klubben. Medvirkende: Rudi Dalsgaard, Amaronebold, Rasmus Damsholt
I dag hjælper vi hinanden igennem en hård sportslig periode. Vi prøver også at blive kloge på de nye ejere med hjælp fra Steen Houman og Millad Ghobishi.
I de trygge omgivelser i boligbyggeriet ser de tilbage på halvsæsonen, der gik. Men der bliver også tid til, at snakke om en masse andre ting, herunder fantilhørsforhold hvilket er blevet aktualiseret af de nye investorer, der er på vej ind. I samme ombæring bliver der ringet til Paradiso, ejendomsmægler og Farum BK-spiller Kasper Henriksen. Panelet: Rudi Dalsgaard, Amaronebold, Lasse Poulsen. Vært: Rasmus Damsholt.
Vi har besøg af den nye fangruppe “FCN Copenhagen” og Julio fortæller os om morgendagens stjerner fra ungdomsholdene. Yderligere skal vi endnu en gang til indslagene “Lytter til Rudi” med Rudi Dalsgaard og “Nyt fra Wildtigers” med Amaronebold. I studiet: Rasmus Danker, Thomas Nørgaard, Julio Salinas (Martin) og Rasmus Damsholt
Vi får også introduceret en række nye indslag. Glæd dig bl.a. til at høre “Nyt fra Wildtigers” og “Lytter Til Rudi”. Medvirkende: Rudi Dalsgaard, Ameronebold, Casper Delinde og Rasmus Damsholt Optaget den 12. november
Bølgerne går højt i optakten til den forstående sæson, hvor fanpanelet skåler for Essien og næsten tør håbe på en top-6 placering.