Omsorg gør det ikke alene

Omsorg gør det ikke alene

<p>Direktøren i den specialpsykiatriske koncern Gran Recovery and Health giver i denne bog sit bud på, hvordan vi kan skabe beskæftigelse og behandling, der bygger på ligeværd, samarbejde og fællesskab. Hun mener, der er brug for, at vi som samfund forholder os kritisk til den omsorgskultur, som dominerer store dele af socialsektoren i dag. Vi skal samarbejde med borgerne og få dem tilbage i fællesskabet frem for at isolere og leve livet for dem. <br><br></p><p>Grete Mikkelsen har været social iværksætter i snart 40 år. Som pioner gennem tre årtier på det sociale og psykiatriske felt er hun samtidig blandt de mest erfarne ledere på området herhjemme. Grete stiftede sammen med sin mand i 1985 det første botilbud i Granhøjen, der i dag huser mere end 160 beboere. Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health, der også huser Skovhus Privathospital, Krisecenter, Herberg og Afhængighedsbehandling, samt Løvdalens Beskæftigelse m.m. og beskæftiger mere end 400 mennesker.<br><br></p><p>I dag er Grete koncerndirektør i Gran Recovery and Health, og i <em>Omsorg gør det ikke alene</em> hører vi Gretes tanker fra starten og til bogens udgivelse i 2015. Vi møder desuden en række beboere fra Granhøjen, der fortæller deres historie, og om hvordan de arbejder med at vende tilbage til et selvstændigt liv med mening.</p>

Kapitel 11: Tænk langsigtet

For Granhøjen har både kortsigtet og langsigtet planlægning stor værdi og ligger til grund for det, Granhøjen er i dag. Det er vigtigt at kunne tage hurtige beslutninger, gribe aktuelle muligheder og lave ting om, der ikke fungerer. Men samtidig skal der være en langsigtet og stabil kultur, når det gælder både behandlingen, virksomhedens drift, ledelse og medarbejdernes trivsel. Desværre er der en kedelig tendens til at tænke kortsigtet på det sociale og psykiatriske felt, når vi ser p...

01-11
33:58

Fortælling 6: Gitte, 37 år, bosat på Granhøjen i tre år, i dag ansat på kontoret

»I dag ved jeg, hvem jeg er, og at folk accepterer mig, som jeg er« – en personlig fortælling fra en af Granhøjens beboere: Store, tykke og uhyggelige mænd med fuldskæg står lige uden for vinduerne og kigger ind. Når kæresten er ude med vennerne, og Gitte er alene i stuelejligheden, trænger mændene sig på, og hun trækker gardinerne for og dulmer angsten med billig papvin i store mængder. Men på Granhøjen får Gitte styr på sagerne. Hun får en uddannelse, finder en mand, får en søn og i ...

01-11
12:58

Kapitel 10: Private og offentlige kan løfte sammen

Det er svært at forestille sig et område, hvor man løber ind i flere slagsmål, end man gør som privat aktør inden for omsorgsfeltet. Især som privat aktør med visioner, der indebærer andre tilgange til behandling end dem, der er fremherskende i den offentlige, etablerede behandling. På trods af at de tilbud, Granhøjen har på hylderne, er veldokumenterede, giver bedre resultater og i mange tilfælde også er billigere. Granhøjen arbejder på flere fronter for at vise, hvad vi og andre kan opnå me...

01-11
41:08

Fortælling 5: Christoffer, 24 år, bosat på Granhøjen i tre år

»Det vigtigste, der er sket på Granhøjen, er, at jeg er blevet mig selv« – en personlig fortælling fra en af Granhøjens beboere: ”Christoffer fik en kniv”. Sådan lød en overskriften en dag i lokalavisen Nordvestnyt om en af Granhøjens beboere. Christoffer ser stolt på artiklen. Den handler nemlig om ham og en af de helt store dage i hans liv. En dag han aldrig selv havde troet var mulig. Kniven var nemlig en gave i anledningen af, at hans læretid på Hotel du Vest nu var afsluttet med e...

01-11
08:53

Kapitel 9: Ud med omsorgsgenet

Både for nye medarbejdere og også nogle af dem, der har arbejdet på Granhøjen i længere tid, kræver det en meget bevidst indsats at undgå at give for meget omsorg og dermed ændre fokus og syn på beboeren: Du er her ikke for at løse hans problemer for ham, du er her for at fastholde en almindelig hverdag, det er det, der er din opgave. Med andre ord så skal beboerne på Granhøjen jo have en hverdag, der minder om den, alle mulige andre har. En helt almindelig og indimellem triviel og hård hverd...

01-11
20:36

Kapitel 8: Ledelse fra bunden

Det har altid været Grete Mikkelsens politik, at hvis du møder mennesker med tillid, vil de sjældent svigte den. Derfor har den enkelte medarbejder et stort ansvar og er i det store hele en selvledende medarbejder. Andre overskrifter i ledelsesstilen er en struktureret samarbejdsform, en åben kultur, fokus på processen og måske den mest interessante – årets bommert, der både giver anledning til store grin, en pengepræmie og selvfølgelig muligheden for at lære af andres bommerter. Det er nemli...

01-11
21:36

Fortælling 4: Magnus, 19 år, bosat på Granhøjen i et år

»Det er vigtigt at være en del af noget« – en personlig fortælling fra en af Granhøjens beboere: ” Jeg får det stadig dårligt, når jeg tænker på det.” Magnus rykker sig uroligt i stolen, mens han fortæller om den dag, han kom ud for det, han kalder; ”det værste, jeg har oplevet i mit liv.” Faktisk oplevede han det ikke, for han husker ikke, hvad der skete. Han var så beruset, at det ikke har efterladt sig spor i hans erindring. Selv om Magnus længes efter den fremtid, der venter på ham, er h...

01-11
09:15

Kapitel 7: Arbejde gør den halve forskel

Beskæftigelse står alene for omkring halvdelen af den forskel, vi kan gøre for mennesker med psykiske problemer. For Grete Mikkelsen er det en indlysende sandhed, som hun har set udfolde sig over tre årtier. Hvis der ikke var en struktureret hverdag med beskæftigelse som det centrale element, så virkede behandlingen ikke. Grete og Torsten byggede ganske enkelt en kopi af samfundet omkring dem, for det er ikke sværere end det: arbejde og det at være en del af et fællesskab og gøre en forskel e...

01-11
21:03

Kapitel 6: Vi satte gang i socialøkonomien

Grete og Torsten var tidligt ude af startboksene omkring det, man i dag kalder socialøkonomiske virksomheder – et begreb, der bruges om virksomheder, der har et socialt formål, ud over at sælge varer eller tjenesteydelser. Selve begrebet socialøkonomisk virksomhed opstod først efter, Grete og Torsten med Granhøjen var gået i gang med at praktisere tankerne bag. For dem var det bare et spørgsmål om sund fornuft, der virkede. Det tog mere og mere form, og efterhånden som de fik flere beboere, b...

01-11
14:30

Fortælling 3: Helle, 49 år, bosat på Granhøjen i 12 år

»Spørgsmålet er, om jeg havde været i live, hvis jeg ikke var havnet her« – en personlig fortælling fra en af Granhøjens beboere: Det var galt nok i forvejen. Men da Helle mistede sin mor, gik det helt galt. Helle havde et mangeårigt misbrug af hash og andre stoffer, og morens død fik det til at ramle fuldstændig. De to havde et meget nært forhold, og datteren reagerede med dyb sorg over tabet. Men det var ikke alt. Hun begyndte også at få vrangforestillinger i form af gentagne oplevels...

01-11
10:46

Kapitel 5: Den rette omsorg

Man kan kvæle beboernes udvikling i omsorg, mener Grete Mikkelsen. Men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at medarbejderne slet ikke skal vise omsorg. Det skal bare være af den rigtige slags, som kommer beboerne til gode på den lange bane – ikke den slags, der dybest set handler om, at man som medarbejder har behov for at udrette noget for andre. Vi skal have fokus på vores egne grænser og følelser for at hjælpe beboerne med at lære deres egne grænser og følelser at kende. Vi betragter...

01-10
17:19

Kapitel 4: Frihed inden for rammerne

Noget af det vigtigste, man skal turde som behandlingsinstitution, er at give slip. Det kan lyde, som om man så bare læner sig tilbage og lader tingene ske, men i virkeligheden er det en meget kompleks proces. Vi er ikke sat i verden for at leve vores beboeres liv. Vi skal ikke kontrollere dem døgnet rundt, ikke fortælle dem, hvad de skal gøre, ikke styre deres liv. Vi har ansvaret for behandlingen af beboerne og for, at de bliver bedre, og det er naturligvis også vores fornemste mål. Men det...

01-10
18:18

Fortælling 2: Joachim, 27 år, bosat på Granhøjen i 4½ år

»Alt det med, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle med mit liv, var bare en fase« – en personlig fortælling fra en af Granhøjens beboere: Zap! Som et lyn slog panikangsten ned i Joachim, da han som 17-årig var på tur med sin 10. klasse til Rom, og forvandlede verden omkring ham til én stor trussel. Han husker ingen forvarsler, intet der kunne give ham den mindste anelse om, hvad der var under opsejling i hans indre. I dag har han en stor tro på, at alt nok skal lykkes for ham stille og r...

01-10
11:49

Kapitel 3: Det handler om ansvar

Grete og Torsten Mikkelsen vil ikke gå på kompromis. Efter fem års pædagogisk arbejde med masser udfordringer er de tæt på at give op på grund af problemer med både kommuner og pårørende, der ikke forstod deres principper for behandlingen. En voldsom hændelse blev startskuddet til den ændring, der satte Granhøjen i gang med en transformation. Ind kom det narrative perspektiv, som stadig er en grundpille i behandlingen i hele koncernen i dag. DISCLAIMER Omsorg gør det ikke alene er skrev...

01-10
13:33

Kapitel 2: Fra kollektiv til virksomhed

Grete Mikkelsen ser mere sig selv om social entreprenør end iværksætter. Men hun kan ikke løbe fra, at der er sat mange ting i værk, siden hun mødte sin mand og partner Torsten allerede som 17-årig. Sammen startede de deres første botilbud i familiens stue i 1985, og siden har ingenting stået stille. DISCLAIMER Omsorg gør det ikke alene er skrevet i 2014 og udgivet første gang i 2015, så der er mange ting, der ikke længere er, som de først er blevet beskrevet her. Vi har rettet småfejl ...

01-10
20:14

Fortælling 1: Janne, 25 år, bosat på Granhøjen i fire år

”Jeg kan godt!” – en personlig fortælling fra en af Granhøjens beboere: Noget værre lort. Cirka sådan kunne Janne opsummere sin tilværelse indtil videre, da hun flyttede ind på et af Granhøjens botilbud, Vesterbro – en hyggeligt indrettet gammel patriciervilla i Nykøbing. Som hun bestemt ikke var begejstret for at flytte ind i. Hvad skulle hun dog i Odsherred? En hel masse, skulle det vise sig – men Janne skulle også endnu videre. DISCLAIMER Omsorg gør det ikke alene er skrevet i...

01-10
13:20

Kapitel 1: Hvor langt er vi nået siden Benny?

Samfundet inkluderer i alt for lav grad mennesker med sociale og psykiske udfordringer. Borgere, der ønsker en hverdag, der er lige så triviel og forudsigelig som alle andres med arbejde, bolig og alle de gøremål, man nu en gang skal for at få tilværelsen til at fungere. Siden Grete Mikkelsen så sin storebror Benny opbevaret i Åndssvageforsorgen i 1950’erne, er vi i samfundet blevet rigtig gode til at gøre socialt og psykisk udsatte mennesker til klienter i vores samfund. Nu skal vi gøre dem ...

01-10
15:09

Introduktion, forord og prolog

I 1950’erne mødte Grete Mikkelsen sin storebror Benny for første og eneste gang i det daværende Åndssvageforsorgen, hvor han bor i en seng oppe under et tegltag. Familiens oplevelser med Bennys fødsel, hans liv og for tidlige død gjorde stort indtryk på Grete. Den bagage var med til at vække hendes interesse for psykiatri og vilkårene for udsatte mennesker i samfundet. Det kunne ikke være rigtigt, at man behandlede mennesker sådan, det måtte kunne gøres bedre. Og det har Grete viet hele sit l...

01-10
14:04

Recommend Channels