DiscoverOp af kaninhullet
Claim Ownership
Op af kaninhullet
Author: DR
Subscribed: 436Played: 13,559Subscribe
Share
© DR
Description
Vores værter Christian Fuhlendorff, Christian Frederiksen og Masoud Vahedi er hoppet ned i et kaninhul på internettet fyldt med myter og konspirationer, inden de ved hjælp af eksperter, sund fornuft og videnskab forsøger at kravle op igen. Lykkes det? Lyt selv med.
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
60 Episodes
Reverse
I dagens afsnit kaster vi et tilbageblik på det sidste halvandet års Op af Kaninhullet. Og det gør vi af en grund - For Op af Kaninhullet er simpelthen blevet sat på pause...
Mor og far skal skilles, og det har intet med jer lyttere at gøre - Tværtimod vil vi gerne sende et stort tak til alle jer trofaste lyttere, der nu kun kan stå som skilsmissebørn og håbe at DR og Op af Kaninhullet en dag finder sammen igen, mens I lytter til det sidste afsnit af Op af Kaninhullet (...for nu).
I ægte Power Rangersk stil, formedes en trio af bibelske dimensioner, den skæbnesvangre august-dag i 2022. Men hvad skal der blive af denne trekløver nu? Det snakker vi bl.a. om, imens vi hører highlights og udveksler indtryk i dette gravølsindbydende afskedsafsnit.
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Hvad hvis julemanden ikke bare er en gammel myte? Hvad hvis julemanden ikke blev skabt af Coca Cola? Hvad hvis ideen om julemanden i virkeligheden opstod i et svampetrip i de dybe skove i Lapland?
Ja... Jamen det lyder skørt, men hør her; I Lapland, for flere hundrede år siden, var der tradition for at spise den psykedeliske røde fluesvamp. Disse røde svampe har hængt til tørre på et nåletræ, før de så blev lagt ned i en stor brun sæk. Herefter blev de bragt til dig af en shaman med langt skæg og, for fejring af den røde fluesvamp, er han klædt i rødt. Ikke nok med det, så kom han ind i dit hjem gennem skorstenen, da døren ofte var sneet til..
Parallellerne mellem julen og svampetrippene laplændere vil altså ingen ende tage, så derfor undersøger vi i denne tirsdags "Op af Kaninhullet" de psykedeliske rødder af julemyten!
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
En ven af programmet, Lars Messerschmidt - Danmarks eneste eksorcist, sagde engang at yoga åbner en dør til noget du ikke kan kontrollere, og så vil det kontrollere dig. Hvilket måske er nemt umiddelbart at trække på skuldrene af.
Men en opmærksom lytter, Bastian, har skrevet ind og fortalt os om "Kundalini yoga" - En yoga der er udviklet til at vække din kundalini, som er en spirituel energi der sidder på rygraden.
Folk på internettet skriver, at de har haft forfærdelige oplevelser med denne type yoga. De har fået angst, depression og generelt bare får det overvældende dårligt - Nærmest som at de har åbnet en dør til noget de ikke kunne kontrollere, men som nu prøver at kontrollere dem...
Dette dykker vi ned i i denne tirsdags "Op af Kaninhullet" !
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Fra et darwinistisk synspunkt klarer vi mennesker os meget godt - Men måske lidt for godt? For overbefolkning har de seneste 20 år været på manges læber og har i takt med klimakrisen gjort sit indtog i den offentlige debat; Har vi inviteret for mange mennesker til den fest vi kalder livet? Er der mad og drikke nok til alle vores gæster? Kan vi overhovedet være her?
Og så igen, sidder den mest ressourcestærke gæst til festen mon ovre i hjørnet og gemmer på alle saltstængerne? Er det bare fordi han ikke vil dele? Er overbefolkning virkelig bare endnu en skræmmekampagne fra verdens magtelite, for at undgå en omfordeling af goderne?
De spørgsmål, og meget mere, dykker vi ned i, i denne uges Op af Kaninhullet!
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Få ting i livet er sikkert; vi skal alle dø, lysets hastighed er konstant og tid er lineært... eller hvad? Tidsrejser påvirker vores grundlæggende forståelse af virkeligheden, og derfor er dagens emne ikke alene er et af de mest komplekse i Op af Kaninhullet, men også et af de mest spændende og indviklede emner i videnskaben generelt.
For døren er måske ikke helt lukket for tidsrejser, set fra en fysisk synspunkt - Men betyder det, at vi kan rejse frem i tiden og se næste uges lotto-tal? Kommer vi nogensinde til at se en Delorean? Og er der allerede nogle, der rejser i tiden i dette sekund? Alt det, og meget mere, dykker vi ned i i denne uges Op af Kaninhullet...
Produceret for DR af Podads ApS.
I en tid med politikerlede, mistillid til myndighederne, alternative fakta og mistro til medierne er det relevant at stille spørgsmål ved konspirationsteorier generelt. Er de et nødvendigt onde i 2023? Er det et symptom på tidsånden? Eller er de pauseklovnen, der skal distrahere os fra, hvad der i virkeligheden foregår bag bagtæppet i det globale magtcirkus? I dagens afsnit kigger vi indad for at finde ud af om vi, som konspirationspodcast, egentlig gør mere skade end gavn. Med telefonen som den undersøgende spydspids, vil vi høre eksperter på konspirationsområdet, om vi er folkets sidste bastion i en verden i forfald eller blot en proxy-podcast som DR bruger som decoy, når de lyver for befolkningen.
Produceret for DR af Podads ApS.
Aum Shinrikyo. En dommedagskult ansvarlig for det dødeligste terrorangreb i japansk historie. Kommanderet af kultens leder, Shoko Asahara, spredte medlemmer af Aum giftig nervegas i en metro i Tokyo i 1995, hvilket resulterede i 13 dødsfald og 50 sårede.
Men var dette det farligste projekt Shoko havde i støbeskeen? Hvorfor havde hans dødskult pludselig en kæmpe kvægfarm i Australien? Hvorfor fløj de SÅ mange kemikalier til den farm? Fremstillede Aum Shinrikyo i virkeligheden atomvåben i terror-øjemed på farmen? Og kunne et mystisk jordskælv i området have været en prøvesprængning?
Alt det, og meget mere, dykker vi ned i, i denne uges Op af Kaninhullet...
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
I august 2023 var Maui og dens beboere offer for den værste skovbrand i amerikansk historie. Det, vi ellers kender som en grøn og frodig ferieø, blev i 11 dage ét stort flammehav, der kostede omkring 100 mennesker livet og over 2000 mennesker deres hjem. Men i ruinerne, mellem de visne palmeblade og sodskadede armeringsjern, opstod en teori; for hvem stod til at vinde, i denne ellers tragiske situation? Nu hvor øens fattige indbyggere er hjemløse, hvad sker der så med deres ejendom? Ville det være helt utænkeligt at øens rigere husejere, som Oprah Winfrey, The Rock og Steven Tyler, ville opkøbe de nu ubeboelige grunde, som måske ikke var til at få fingrene i før? Og hvorfor er deres egne huse egentlig ikke brændt ned? Er det næsten lidt for godt til at være sandt?
I dagens afsnit vil vi undersøge om hvorvidt brandene på Hawaii blev startet, lige dele bibelskt og kolonialistiskt, af øens rige indbyggere, med en blå rumlaser, hvilket ville forklare hvorfor blå biler, blå parasoller og Oprah's blå hus forblev uberørt, af den ellers nådesløse skovbrand...
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Vi skal alle dø - Men hver tiende skal lige opleve en nærdødsoplevelse inden... Altså en oplevelse hvor man har været døden nær, eller måske endda været livløs i en kort periode. Disse er ofte beskrevet som fredfyldte, frygtløse og varme med et hvidt lys imens livet passerer revy... Men hey - Hvorfor er historierne om nærdødsoplevelser så ens? Hvad er det hvide lys, folk oplever i det hinsides? Og er nærdødsoplevelser i virkeligheden et bevis for livet efter døden? De spørgsmål prøver vi, med hjælp fra vores eksperter, at besvare i dagens afsnit!
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Er det en el-bil? Er det et af aksestyrkernes våben i Red Alert? Nej - det er Nikola Tesla; din yndlings videnskabsmands yndlings videnskabsmand!
Uden Nikola Tesla ville vi ikke have vekselstrøm, transformere, induktionsmotorer og meget, meget mere. Kort sagt var han, i sig selv, en af de vigtigste motorer for den moderne verden, vi kender i dag.
Som mange andre, der var foran deres tid, er han husket som et multitalent, en maestro og et unikum i sit fag... Men hvad vidste Nikola egentlig, som vi andre ikke vidste? Hvorfor mente han at vi kunne lave jordkloden til en uudtømmelig gratis energikilde? Hvad mente han med at de gamle egyptere brugte pyramiderne som kæmpe batterier? Plottede efterretningstjenester på at få fingrene i hans formodede dødsstråle? ...Og hvad var det helt præcist, han lavede med de duer?
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Det er endnu engang blevet tid til, at vi kommer ned i kaninhullet. Med nysgerrighedens pandelampe fyret godt op og mistænksomhedens karabinhager fæstnet, dykker vi derfor i dag ned i vores DM på Instagram på udkig efter jeres teorier, konspirationer og beretninger. I dagens afsnit fortæller en håndfuld lyttere om bl.a. en vaskeægte UFO-sighting på dansk jord, beviset for at vi ikke er alene i universet og infrastrukturel svigt på Lolland...
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Udover at være USA's måske største politiske powercouple, så er Bill og Hillary Clinton også omdrejningspunkt for en konspirationsteori... En teori der endda ikke er grebet ud af den blå luft; for mystisk mange mennesker dør nemlig omkring Bill og Hillary.
Listen med mystiske dødsfald er lang, men variationen i deres afgang er snæver: "Du burde ikke kende SÅ mange der har begået selvmord"lyder det bl.a. i én af dagens klip, hvilket indrammer mystikken omkring det præsidentielle powercouple perfekt...
Dette dykker vi ned i i dagens afsnit af Op af Kaninhullet; Hvorfor dør så mange omkring Bill og Hillary? Var Epstein på listen? Og har folk, der søger magten, måske bare en kynisme i sig, der driver dem til at gøre vanvittige ting?
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
"Måske vil du bare sige, at det er pjat og gammel overtro, at mennesker, som der hviler en forbandelse over, ved fuldmåne bliver forvandlet til varulve?"
Sådan starter en klassisk fortælling om varulve. Men selvom den fortælling måske løber med en halv vind, undersøger vi i dagens afsnit lige dele varulvens eksistens, dens historiske relevans samt dens religiøse kontekst. Hvordan dukker de op i næsten alle kulturer gennem historien? Hvorfor er de i historier, helt tilbage fra da mennesker lærte at fortælle dem? Og kan vi egentlig være 100% sikre på, at de ikke eksisterer?
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
I Antarktis gemmer sig en dyb hemmelighed; Udover (angivelige) pyramider, elefanter, tabte civilisationer og nazi-baser, ligger IceCube Neutrino Observatory dybt begravet under isen. En gigantisk neutrino-detektor, der er mere end blot et videnskabeligt instrument. Nogle siger, at det er et våben i sig selv...
En af disse er Eric Hecker, tidligere VVS og firefighter for Raytheon på Antarktis. Dagens afsnit udspringer fra et interview med ham om hans opdagelser ved neutrino-observatoriet og hvordan det bl.a. er blevet brugt til at skabe jordskælv rundt i verden.
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Hvornår døde Nelson Mandela? Har Peter Pedal en hale? Er spidsen af Pikachu's hale sort?! Smiler Mona Lisa?! Svarene på disse spørgsmål er i sig selv ligegyldige, for det er nemlig tvivlen om dem, der er lige dele mystisk og opsigtsvækkende...
Hvad er det helt præcist, der sker, når flere hundrede tusinde mennesker husker at have set Nelson Mandelas begravelse i 1980'erne, når han faktisk døde i 2013? Eksemplerne på disse dissonanser i vores tidslinje er mange, men teorierne er få...
I dagens afsnit forsøger vi derfor at afdække mysteriet om Mandela effekten ved bl.a. at høre Troels Christian Petersen, professor i partikelfysik, om han er delvist skyldig i at rive et hul i vores dimension, da han var med til at tænde LHC acceleratoren ved CERN i 2008.
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Bevæbnet med et Oujia-board og stearinlys , drager vi ned i ugens kaninhul - Ånden i glasset! Er der virkelig en ånd i det glas? Hvis ikke, hvad var det så helt præcist der skete, da man legede det som barn? ...og er det egentligt farligt?
Alt dette, og meget mere, søger vi svar på hos ugens eksperter, der bl.a. består af Danmarks eneste eksorcist, en ekspert i det okkulte og Masouds ekskæreste. Med disse eksperter i ryggen, slutter vi denne tirsdags "Op af Kaninhullet" af med selv at være prøvekaniner, når vi spiller ånden i glasset!
Lyssky kræfter er måske ude efter denne podcast, men dette afsnit er hjemsøgt af helt andre mørke kræfter...
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
UFOer er blevet mainstream! Men hvad er egentlig mest sandsynligt: At vi har besøg fra det ydre rum eller at det hele er en illusion orkestreret af mørke jordiske kræfter for at undertrykke os?
Vi skal vidt omkring i dagens afsnit, hvor vi befinder os i et kaninhul, som vi virkelig nyder at være i, og ikke er meget for at skulle op ad igen - nemlig PROJEKT BLUE BEAM. Project blue beam kort forklaret (det kan man ikke, lyt selv med) er en teori, der går tilbage til 1994, som konspirerer omkring fire faser, der vil indikere en (falsk) UFO invasion skabt af NEW WORLD ORDER, der skal sætte frygt i os og dermed opløse alle religioner og skabe en ny verdensreligion anført af ANTICHRIST - Alt sammen for at undertrykke os alle. Hop med! Psssst! Lyt helt til ende for at få det hele med.
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
I dagens kaninhul støder vi på en omdiskuteret film, der først og fremmest gjorde os alle meget utilpasse, da vi skulle se den til dagens program. Den handler nemlig kort fortalt om human trafficking af børn... Filmen er blandt andet blevet beskyldt for at være lavet af QAnon - en politisk bevægelse - for at understøtte deres teori om en pædofiliring, som vi tidligere har talt om i et afsnit. Er det tilfældigt, at der flere gange har været tekniske problemer midt under filmvisningen i flere amerikanske biografer? Filmen er lavet for fem år siden, men er først publiceret nu. Hvorfor var der ingen medier, der ville udgive filmen? Og hvad har Mel Gibson med det hele at gøre? Lyt med, når vi endnu engang forsøger at finde hoved og hale i et mørkt (og ikke ret behageligt) kaninhul. Lad os komme op igen!
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Så er vi er tilbage fra sommerferie og klar til at lede efter UFO'er på himlen, reptiler i regeringen og microchips under vores allesammens hud. "Kaninhullerne" løber vi ikke tør for, for i en verden som vores, bliver der hele tiden gravet nye og dybere huller og i dette afsnit vil vi løfte lidt af sløret for det du kan se frem til i denne sæson. Lyt med (... for hvert afsnit kan blive vores sidste ....).
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Vi er nået til det sidste afsnit "Op af kaninhullet" ... Inden sommerferien altså. For vi vender skam stærkt tilbage. Men for denne gang wrapper vi sæsonen i dagens afsnit, og derfor tager vi på en grundig rundtur i alle jeres huller, eller så mange vi kan nå! Kaninhuller som I har tippet os om og bedt os kravle ned i og selvfølgelig op igen - Det gør vi i dag. Kom med! Og husk: Vi vender tilbage med alle mulige og umulige, skøre, fascinerende og dybe kaninhuller til august. God ferie fra Fuhlen, Masoud V og Christian "Sassy" Frederiksen
Klip og lyd: Christoffer Platou.
Redaktion: Cecilie Rubini.
Produceret for DR af Podads ApS.
Comments
Top Podcasts
The Best New Comedy Podcast Right Now – June 2024The Best News Podcast Right Now – June 2024The Best New Business Podcast Right Now – June 2024The Best New Sports Podcast Right Now – June 2024The Best New True Crime Podcast Right Now – June 2024The Best New Joe Rogan Experience Podcast Right Now – June 20The Best New Dan Bongino Show Podcast Right Now – June 20The Best New Mark Levin Podcast – June 2024
United States