Pædagogisk kvarter

De fleste kender nok til at have en dårlig dag. Eller en særlig god dag. Det gør børn også, og bliver de professionelle omkring børnene bedre til at spotte både de dårlige og gode dage, så kan de stille de rette krav og undgå konflikter. Det mener cand.pæd. i pædagogisk psykologi og professionsbachelor i pædagogik Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i denne uges udgave af "Pædagogisk Kvarter” taler om røde, gule og grønne dage, og om hvordan man som professionel kan bruge de begreber i den pædagogiske hverdag. ”Når vi bruger metoden og inddeler dagene i røde, gule eller grønne, kan vi blive bedre til at aflæse, hvad det er for nogle krav, vi kan stille både til børnene og til os selv de pågældende dage. Og på den måde kan vi komme uden om nogle af de der meget klassiske konflikter, der opstår mellem børn og voksne, hvis vi presser dem for meget i situationer, hvor de måske ikke har så meget overskud på kontoen,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.  I podcasten fortæller hun om, hvordan man spotter børnenes røde, gule eller grønne dage, og hvordan man tilpasser kravene til børnene.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.

”Jeg tror, at børn er motiveret for at ville noget med andre. Vi sociale væsener. Men jeg tror måske, vi som pædagoger eller pædagogiske assistenter, kan have lidt svært ved nogle gange, når vi ikke slår til.” Sådan siger Stine Kart Skytte, der er uddannet pædagog, områdeleder for seks dagtilbud i Roskilde Kommune og sidder i ”Partnerskab for Børneforskning”, der er nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet.  Stine Kart Skytte er igen i denne uge med i Pædagogisk Kvarter, hvor emnet er samarbejde, og hun taler smed programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan vi kan løfte fokus væk fra, at det er barnet, der ikke vil samarbejde til.”Det er menneskets natur at have lyst til at interagere med andre, til at samarbejde og tage en masse initiativer til at ville kærlighed og gå væk fra smerte. Altså, det er virkelig sådan, vi er indrettet rent biologisk. Så når begynder at tænke, at det er fordi, det barn er umotiveret, stædig, eller ikke vil samarbejde, så har vi allerede lukket ned for rigtig mange pædagogiske handlemuligheder. Fordi så bliver det barnet, der skal fikses,” siger Anja Kristine Hvidberg OlsenDe kommer begge med en række gode råd til at finde barnets motivation for samarbejdet. Blandt andet at bruge legen.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev 

”Jeg laver ikke god pædagogik, hvis jeg kun gør noget godt for 80 procent af børnene.” Sådan siger Stine Kart Skytte, der er uddannet pædagog, områdeleder for 6 dagtilbud i Roskilde Kommune og sidder i ”Partnerskab for Børneforskning”, der er nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet  Stine Kart Skytte taler for, at man som pædagog er åben for at se kritisk på det, man opfatter som god pædagogik, fordi det nødvendigvis ikke passer til det enkelte barn.  Hun taler med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan man får en større opmærksomhed på, om ens egen praksis mere handler om et dogme om god pædagogik, end hvad der egentlig virker for det enkelte barn eller børnegruppe.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Skolelærere er generelt mere utrænede end pædagoger til at se bag om adfærd og have en refleksiv praksis med kollegerne, hvor man kigger på, hvad man som fagprofessionel justere på i min tilgang til eleverne og i den kontekst, hvor undervisningen foregår i.” Det fortæller fast medvært i Pædagogisk Kvarter Anja Kristine Hvidberg Olsen om i denne uges afsnit, der handler om skolen og behovet for, at også lærerne arbejder med nogle af de samme metoder, som pædagogerne. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd i pædagogisk psykolog og fra Relationsformidlerne. Og lige nu er hun aktuel med Bogen En ny vej til konflikthåndtering i skolen med Marte Meo og Low Arousal. Med bogen vil hun styrke lærernes kompetencer til netop perspektivskiftet.”Perspektivskiftet handler om, at vi kigger på mennesket som et menneske, der faktisk er motiveret til at samarbejde. Så når vi ser en elev, der ikke nødvendigvis går med os, eller har en eller anden form for adfærd, som vi ikke billiger i en skolekontekst, så skal vi ikke tænke, at den elev vil provokere mig, eller at forældrene nok ikke har sat grænser og rammer derhjemme. Så skal vi indtage perspektivet, at den elev faktisk lige nu viser, at der er noget, der er blevet for svært, så den udadreagerende adfærd kan forstås som en mestringsstrategi,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der anerkender, at rammerne i skolen presser lærerne og at det kan gøre perspektivskiftet vanskeligt.Men hun mener, at lærerne med fordel kan anvende nogle af de samme pædagogiske redskaber som den pædagogiske verden. Blandt andet at bruge video til at filme samspilssekvenser.Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten, ligesom hun fortæller mere om sin nye bog og hvordan den kan anvendes i praksis.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Hvis man skal koge pædagogik ned til det allermest centrale og det, der virker, så skal vi sørge for, at de mennesker, vi arbejder med, oplever autonomi. Men det skal være i en struktur,” siger Jakob Lentz, der er uddannet lærer i år 2000, men siden 1995 har arbejdet med børn og unge med særlige behov i forskellige sammenhænge. Jakob Lentz er gæst i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om autonomistøtte. ”Vi kan ikke altid give reel autonomi, men vi kan prøve at skabe følelsen af autonomi. Det er det, der er det pædagogiske trick. Og når vi lykkes med det, så er vi godt på vej,” siger Jakob Lentz, der også er medforfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”, som han har skrevet sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen.I programmet fortæller de, hvorfor autonomi er vigtigt, og hvordan man kan arbejde med at skabe autonomi for børn i dagtilbud og skole.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Pædagogerne var nogle af velfærdssamfundets frontløbere for 40 – 50 år siden. Pædagogikken var et magtfuldt fag, der var med til at forme samfundet, og det skabte en enorm energi og selvtillid til det pædagogiske fag. Den magt skal pædagogikken erobre tilbage, siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.  Bent Madsen mener, at pædagogikken bør fylde langt mere i samfundsdebatten, fordi den ifølge ham rummer svar på en lang række af de udfordringer om ikke mindst mistrivsel, som samfundet har i dag.For pædagogfaget har mistet magten over faget. Hvad han mener med det, og hvilken magt faget skal have, taler han om med Anja Kristine Hvidberg, der nu gennem 85 programmer har været med i programmet som fast ekspert og medvært.  Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Vi behøver ikke flere forskningsprojekter, der beviser, at hvis pædagogik skal lykkes, så skal der være tid, rum og kontinuitet til at skabe tillid og tryghed. Det har pædagoger sagt hele tiden.” Sådan siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.  Han ser at tempoet er blevet skruet alt for højt op for børn og unge, og hvor mål i dagtilbud og skole mere handler om at nå noget inden for en bestemt tidsramme end at børnene trives.Hvad det opskruede tempo betyder for børnene, taler Bent Madsen om sammen med programmets faste medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen.Anja ser en fare for at de mange krav om hastighed også får aftryk på den pædagogiske hverdag, hvor man risikerer at sætte kerneopgaven til side for at nå de mange mål, som er udstukket administrativt. Så hvordan kan vi selv sænke tempoet for os selv og børnene?Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels SvanborgLyt til vores nye serie "Kanariefuglenes stemmer" - Hvad skal vi forstå om trivslen blandt børn og unge? På Apple På Spotify

Følelsesmæssig intelligens skal trænes hele livet igennnem, siger Nichlas Farup, der er ekspert i følelsesmæssig intelligens og har skrevet bogen "De emotionelle love". Og hvordan du kan skabe dit eget følelsesmæssige fitnesscenter, fortælller Nichlas mere om i dette tredje og foreløbig sidste afsnit om følelsesmæssig intelligens.Fast medvært og ekspert er som altid Anja Kristine Hvidberg Olsen.Nichlas Farup er psykoterapeut, forfatter og foredragsholder og indehaver af virksomheden Emographics.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset.Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Følelsesmæssig intelligens bør være et fag på pædagogseminariet, for det er helt afgørende, at pædagoger har en forståelse for både deres egne og børnenes følelser. Det fortæller Nichlas Farup, der er ekspert i følelsesmæssig intelligens og har skrevet bogen "De emotionelle love". Han er gæst i denne uges ”Pædagogisk kvarter” om, der fortætter temaet om emnet følelsesmæssig intelligens.Fast medvært og ekspert er som altid Anja Kristine Hvidberg Olsen.Du ska blandt andetl høre om:- Hvad det betyder at kunne rumme sine egne følelser?- Hvad det vil sige at blive taget til fange af sine følelser?- Hvorfor vi skal turde være vrede?- Hvad vi skal gøre med vreden?- Hvordan man kan blive empatitræt?- Og hvordan du er en rollemodel, når du tør vise dine følelser? Afsnittet er det andet af tre afsnit om følelsesmæssig intelligens. Og i næste afsnit taler vi om, hvordan du kan styrke din egen følelsesmæssig intelligens.Nichlas Farup er psykoterapeut, forfatter og foredragsholder og indehaver af virksomheden Emographics.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset.Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Kan vi tale om intelligens, når det handler om følelser? Kan vi måle vores egen følelsesmæssige intelligens? Og hvad skal vi så bruge den viden til? Det handler ugens Pædagogisk kvarter om, der er tilbage med nye afsnit efter en pause.Fast medvært og ekspert er Anja Kristine Hvidberg Olsen, og i denne uge har vi besøg af Nichlas Farup, der er ekspert i følelsesmæssig intelligens og har skrevet bogen "Følelsesmæssig intelligens".Du skal høre om:- Hvad er følelsesmæssig intelligens?- Hvad betyder det at have en høj følelsesmæssig intelligens?- Kan vi arbejde med vores egen og andres følelsesmæssige intelligens?- Kan man måle den følelsesmæssige intelligens?- Og kan vi undersøge vores egen følelsesmæssige intelligens? Afsnittet er det første af tre afsnit om følelsesmæssig intelligens, hvor vi også kommer omkring, hvordan du kan styrke din egen følelsesmæssig intelligens.Nichlas Farup er Psykoterapeut, forfatter og foredragsholder og indehaver af virksomheden Emographics. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger. Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Vi har et tilknytningssystem, som tænder, når vi bliver forældre, og det kan guide os uden at vi overhovedet har læst en eneste bog,” siger børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der i Pædagogisk kvarter fortæller, hvordan hun oplever, at forældreskabet er blevet gjort tiltagende kompliceret. ”Forældre vil jo rigtig gerne gøre det godt, og så søger de information om det. Der er jo et eksploderende marked for det, så forældre kan aldrig blive færdige med at læse om det. Derfor er det godt, hvis man bruger det som inspiration, men at man ikke tænker, at forældreskabet er afhængig af det,” siger Rikke Yde Tordrup. Hun opfordrer forældrene til at slappe af og sætte fokus på nærværet.Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i programmet, oplever, at forældre indimellem bliver vaklende i deres rolle, når man som pædagog møder dem i dagtilbuddet.”Vi er alle mennesker på godt og ondt. Når vi begynder at tage en maske på, fordi vi som forældre har læst eller hørt eller andet, så bliver det svært for os som forældre at stå i vores integritet men også for vores børn at aflæse ’hvem er du, og hvem er jeg’,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der opfordrer til, at man i dagtilbuddet er med til at italesætte, hvilken rolle forældrene spiller i dagtilbuddet.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Se mere om Rikke Yde Tordrup her.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Udviklende og nærværende øjeblikke med børn er et værn mod mistrivsel blandt børn og unge. Derfor skal vi have flere af dem, og i dette afsnit af Pædagogisk kvarter sætter vi spot på, hvordan vi kan få flere af de udviklende øjeblikke. Med igen er børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der har skrevet flere bøger om tryg tilknytning, og cand.pæd i pædagogisk psykologi Anja Kristine Hvidberg Olsen er med som programmets faste ekspert.Og hun ser det som helt afgørende, at vi blandt andet i dagtilbuddene får sat tempoet ned og fokuseret på nærværet. Ellers er prisen mistrivsel og særligt blandt de børn, der i forvejen har det svært.”De børn, der i forvejen ikke er tanket følelsesmæssigt op, de bliver virkelig taberne i dette her, fordi hjernen er plastisk og formbar, så hvis barnet får en masse erfaringer med, at det ikke kan hente hjælp i omgivelserne, og at der ikke er de her udviklende øjeblikke, så ender barnet med at blive en lille ø, som tænker, ” jeg klarer mig selv”. Hør mere om betydningen af de udviklende øjeblikke, og hvordan vi får flere af dem.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

For lave normeringer i dagtilbud, for mange børn i skoleklasserne og forældre, der har for meget øjenkontakt med skærmen og opmærksomheden i høretelefonerne. Der er nok af trusler mod de udviklende øjeblikke, som skaber tryghed for børn. Og det har en pris for børnene.Det mener Rikke Yde Tordrup, der i Pædagogisk kvarter fortæller mere om truslerne mod de udviklende øjeblikke, og hvad det betyder. Hun er børnepsykolog og har skrevet en række bøger om blandt andet tryg tilknytning.”Når der ikke er udviklende øjeblikke med forældre, pædagoger og lærere, så går børn fra at være voksenregulerede til at blive jævnalderregulerede i grupper, og så har vi balladen i skolen, når vi sætter 28 jævnalderregulerede børn i samme klasse og ikke kan forstå, at de regulerer sig op ad hinanden og ikke op ad en voksen,” siger Rikke Yde Tordrup.Fast ekspert i programmet er som altid cand.pæd i pædagogisk psykologi Anja Kristine Hvidberg Olsen og hun oplever, at det er blevet sværere for pædagogerne at få den tætte kontakt med børnene, fordi børnene ikke har samme erfaringerne som tidligere med at få opmærksomhed fra forældrene.Rikke Yde Tordrup og Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller mere om, hvorfor vi skal have mere opmærksomhed på de udviklende øjeblikke og børnenes tryghed.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

”Mobiltelefonerne stjæler vores nærvær, og de får os alt for let til at falde ud af kontakten med børnene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.I programmet sætter hun spot på, hvordan mobiltelefoner og skærme risikerer at ramme børnenes tilknytning, fordi skærmene konstant stjæler de voksne nærvær og kontakt med barnet. Anja Kristine Hvidberg Olsen frygter, at summen af de mange afbrydelser og fraværende voksne særligt rammer de børn, der i forvejen har svært ved at opnå kontakt til både pædagoger og forældre.”Der er masser af forskning om, hvor skadeligt det er, at mobiltelefonen optager de voksne så meget. Derfor bliver vi nødt til at råbe op om det. Hvis ikke vi ved, hvilken betydning det har for vores børn, bliver vi jo bare ved med at gøre det samme,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der mener, at både skole og dagtilbud skal sætte emnet på dagsordenen både blandt personalet og til forældremøder.I programmet fortæller hun mere om, hvad skærmene kan betyde for børnene og deres tilknytning. Og hun giver gode råd til at sætte det på dagsorden i skole og dagtilbud.Tilrettelæggelse: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik

”Hvis vi skal snakke med nogen om noget, der er følsomt, så skal det være i omsorg, og fordi vi gerne vil hjælpe,” siger Christina Abildgaard, der er gæst i ”Pædagogisk kvarter”. Ugens emne handler om, hvordan man erstatter den svære samtale med den omsorgsfulde samtale. For der er brug for et nyt perspektiv på de samtaler, hvor emnet kan være følsomt, mener Christina Abildgaard.”Når vi tænker, at det her bliver rigtig svært, så kommer vi til at spænde op, og vi kommer til at signalere til dem, vi skal snakke med, at nu bliver det her rigtig slemt. Så vil dem, vi skal tale med, tage paraderne op. Og fordi vores nervesystemer smitter, så får de faktisk rigtig svært ved også at lytte,” siger Christina Abildgaard.  Hun har udviklet syv trin til at ændre samtalen til den omsorgsfulde samtale. Det er lige fra begyndelsen på samtalen til, hvordan man afslutter samtalen på en god og omsorgsfuld måde.  I programmet gennemgår hun de syv trin sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen, så lytterne får nye, konkrete redskaber til at forbedre samtaler om særligt følsomme emner.  Christina er uddannet pædagog og arbejder som Marte Meo-supervisor, konsulent og foredragsholder, og sammen med Erik Sigsgaard er hun forfatter til bogen ”I stedet for skældud”. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik