Pænt Pinligt

Szhirley og Lillemor smækker hver uge lytternes (og egne!) pinlige historier på bordet! For lad os nu være ærlige…vi har ALLE samlen været der. I den dér pinlige situation, man ikke kan slippe ud af, og som resulterer i røde kinder og (på sigt) grin! Og det er netop dét, vi skal! Grine og dele ud af vores pinligheder. Af og til vil der være en gæstemedvært, der deler ud af egne tåkrummende historier. Måske én er kommet til at sende en upassende sms til sin chef? Måske én oversvømmede et hotel toilet med noget mistænksomt brunt vand? Lyt med!

Den om vibratoren og den dyre håndværker (Episode 28)

Hvis man ringer efter sin udlejer pga mistænkelig udefinerbar lyd, så skal man nok lige sikre sig, at det ikke er ens egne “ting”, der er synderen. Det kan i hvert fald blive en dyr håndværkerregning! Og så er der nogle situationer, man bare ikke har lyst til at se sin svigerfar i. Lyt med når Szhirley og Lillemor igen læser lytternes op!

05-22
23:29

Episode 27

Hvis man giver frække gaver til veninderne, kan nemesis ramme én lige i numsen! Eksempelvis hvis det dagen efter ringer på dørklokken, fordi en håndværker skal ind og aflæse vand og varme, og den frække gave fortsat står til frit skue i entréen! Og nu vi er i det frække hjørne, så er det også en god idé at aftale med udlejer, hvis han skal forbi. Det ville jo være pinligt, hvis man stod dér i en bundløs, sort cat-suit, og udlejer pludselig stod i døren, ik? Lyt med når Szhirley og Lillemors lyttere igen deler ud af deres pænt pinlige historier!

05-15
19:10

Episode 26

Er I klar til endnu et Pænt Pinligt afsnit? Szhirley og Lillemor er igen jeres pænt pinlige værtinder, når lytternes pinligheder læses op. Der er bl.a. historien om barnet, der skulle hente en lommelygte fra forældrenes soveværelse, men kommer tilbage med en….. og så der hende, der var i Tanzania og gik til lægen, fordi hun havde fået “sponge” i de nedre regioner! Lyt til disse historie, og mange andre, når Szhirley og Lillemor griner, så tårerne triller!

05-08
20:49

Episode 25

Som sædvanligt leverer Szhirley og Lillemors lyttere en perlerække af pinlige historier, der sætter gang i både lattermuskler og tåkrumnings-muskler! For har man lyst til at glemme at pakke en “privat ting” væk fra den faste plads under hovedpuden, når man lejer sin lejlighed ud? Og hvis man aflyser sin date med begrundelsen om, at man er syg, hvad dælen gør man så, når man møder ham i biografen samme aften? Lyt med og grin med!

05-01
29:38

Episode 24

Hvis man skal leje sin lejlighed ud, er det en rigtig god idé at fjerne eventuelle fornøjelses-genstande fra den hemmelige plads under hovedpuden. Og hvis man skal møde sit engangsknalds mor, så er det vist aldrig en god start, at hun skriger dem i hovedet! Men måske I også ville gøre det, hvis der var blod ud over det hele? Lyt til den fulde længde af begge disse historier OG mange flere, når Szhirley og Lillemor igen læser jeres pænt pinlige historier op!

04-24
27:07

Episode 23

Lillemor (der i dag fylder naughty år!) og Szhirley er igen jeres pænt pinlige værtinder og åbner atter op for jeres slibrige og pinlige historier! Har man fx lyst til at ens barn og legekammerat finder mors legetøj, og stolt viser det frem, når legekammeratens forældre er på besøg? Og hvis man skal hilse på de nye naboer, har man så lyst til at være ufrivillig nøgen samtidig? Nej vel? Lyt med til jeres pinlige historier!

04-17
24:51

Episode 22 med gæst Danica Chloe

Det kan godt være pænt pinligt, når ens date sidder og kigger i ens sundhed.dk og finder en for nyligt positiv test på skedesvamp. Men om det er mere pinligt at efterlade sin dates seng i smadder, fordi man var for vild i sengen, vil Lillemor og Szhirley lade jer bedømme! Denne uges gæstemedvært er @danicachloedk, der fortæller sin egen pinlige historie fra datinglivet! Og så kaster Lillemor og Szhirley sig naturligvis også over jeres pinligheder!

04-10
26:57

Episode 21

Hvorfor Lillemor brugte sin højgravide mave til at (prøve at) snyde sig ind backstage til en koncert, og hvorfor Szhirley navngav to vandrende pinde: Herman og Froditte, melder historien ikke noget om. Men de har i hvert fald nu lært, at man skal være varsom med at lyse ind ad vinduet i nogles fremmedes hus, med mindre man vil have en nøgen mand løbende efter sig! Derudover er de nu også blevet klogere på, hvordan sexy time pludselig kan forvandle sig til…knap så sexy time. Lyt med til Szhirley, Lillemors og deres fantastiske lytteres pænt pinlige historier!

04-03
22:25

Episode 20 med gæst Stine Jernmor

At låse sig selv ude fra sin Nørrebro lejlighed, mens man er nøgen, kan vel egentlig godt kategoriseres som værende pænt pinligt? Eller hvis man går ind i en svømmehal og har glemt at tage sin badedragt på? Begge dele har Stine a.k.a. @jernmor.dk oplevet. At glemme sin nyfødte baby i det lokale posthus og tilfældigvis møde sin sundhedsplejerske bagefter, kan vel gå ind under samme pænt pinlige kategori? Men hey, vi har vel alle sammen været der, ikke sandt? I de dér Pænt Pinlige situationer? Lyt med når Szhirley og Lillemor igen læser lytternes pinlige historier op og grin med!

03-20
31:02

Episode 19

Szhirley og Lillemor læser atter lytternes pænt pinlige historier op og noterer sig bl.a., at det kan være en god idé at benytte sin bedre halvdels hvide T-shirt, hvis man har en prut, der er på afveje. Szhirley og Lillemor skriver sig også bag øret, at man lige skal tjekke næseborene, inden man træder ind til et vigtigt møde med andre mennesker, og at det ikke altid er sjovt at ende i den lokale Facebook-gruppe, hvis emnet er: ”Warning! Nøgen kvinde danser for åben skue nede i nummer 2”. Lyt med til endnu en omgang Pænt Pinligt podcast.

03-13
26:59

Episode 18 med gæst May Silja

Denne uges gæstemedvært May Silja er kendt på Instagram for at kunne bakse lækkerier sammen af 2-3 ingredienser, men hun er også kendt for at have trådt ind i en bus med bukserne nede om anklerne. Om det er mere pinligt, end den mor der sendte sit barn på legeaftale med en pose indeholdende morens brugte trusser, må I selv vurdere! Lyt med til endnu en række tåkrummende pænt pinlige historier, når Szhirley og Lillemor atter er jeres pænt pinlige værtinder!

03-06
30:27

Episode 17

Ud over at debattere, hvordan man bedst muligt skaber kunst med numsen, serverer Lillemor og Szhirley igen lytternes aller pinligste historier for jer! For det kan godt være pænt pinligt at komme til at vise sine bryster første dag på sin nye arbejdsplads, og hvis man er til yoga, skal man nok lige huske at lave sine knibeøvelser inden. Det har en lytter bittert erfaret! Derudover er det nok en god idé at have styr på sin kamerarulle, inden man (tror man) viser et uskyldigt billede frem på sin telefon. Lyt til disse historier og MANGE flere!

02-28
24:25

Episode 16 med gæst Silja Okking

Silja Okking, som I kender fra TV, de skrå bredder eller fra en lang stribe børnebøger, kan nu også tilføje gæstemedvært på Pænt Pinligt på CV’et. Silja griner af lytternes pinlige historier, der bl.a. byder på pinlige dates, en vildfaren menstruationskop og et kikset møde med en kasseekspedient. Men Silja fortæller også om sin egen lidt kiksede performance til en audition. Lyt med og krum tæer, når Szhirley og Lillemor igen åbner op for danskernes pænt pinlige historier!

02-21
26:45

Episode 15

Szhirley og producer-Mads skifter stole i dag, da Mads kommer i tanke om, at han også har et par pinlige historier i gemmerne! Lillemor får derfor en uventet gæstemedvært, der muligvis har startet en helt særlig trend på Philippinerne. Derudover er der igen bar røv på tapetet, når Szhirley og Lillemor læser lytternes historier op, og så fortæller Lillemor om dengang, hun glemte sin søn. Lyt med til denne uges pænt pinlige historier!

02-14
28:59

Episode 14 med gæst Emilie Melgaard Jacobsen

Kender I det, hvor man kommer til at lægge et billede op af sin HU-HA på Instagram til sine mange tusinde følgere? Det gør Emilie Melgaard Jacobsen i hvert fald! Emilie er ud over at være pinlig på Instagram også børnebogsforfatter og kvinden bag Tjugga-appen, og så er hun Szhirley og Lillemors medvært denne uge. Hvad betyder det, når Szhirley siger “nyse med numsen?”. Må man prutte jordemoderen i hovedet? Og hvad er det bedste (eller dårligste) scoretrick, man kan bruge, hvis man møder en ung (dengang) Kronprins Frederik i byen? Lyt med og få svarene i denne uges Pænt Pinlige podcast!

02-07
24:31

Episode 13

Hvis I vil høre, hvad man skal huske, hvis man “vil have et lille øjeblik for sig selv”, hvad man IKKE skal gøre, når man møder svigerfamilien for første gang, og hvad der er en EKSTREM dårlig idé, når man åbner døren for postmanden, så er denne uges afsnit af Pænt Pinligt et lyt værd! Szhirley og Lillemor serverer lytternes mest pinlige historier for jer og deler selvfølgelig også ud af deres egne. Lyt med!

01-31
23:13

Episode 12 med gæst Allan Stage

Der er næppe blevet grint så meget, som da Allan (også kendt som Far til fire piger og manden bag podcasten ‘Fædreland’) gæstede studiet. Alt imens Allan fortæller, om den dag han og hans kone blev taget på sengen, krummes der tær over andre par, der var mindre heldigere i sengen og bittert måtte erfare, at det kan have konsekvenser at slå en lille uskyldig fis under dynen. Og hvis I vil vide, hvad set VÆRSTE en skolelærer til en 7. klasse kan fremvise i et klasselokale, så skal I lytte med til denne uges Pænt Pinligt, hvor Szhirley og Lillemor igen er jeres værter!

01-24
25:05

Episode 11

Szhirley og Tina er igen jeres værter på Pænt Pinligt podcast og læser lytternes pinlige historier op. Ved I fx, hvad man IKKE har lyst til at finde på sit barns flyverdragts velcro? Hvad er mon det pinligste i verden, man kan komme til at skrive til sin far på SMS? Hvorfor løber én af vores lyttere rundt i Århus’ gader iført g-string? Og hvad står G’et i g-string egentlig for? Lyt med!

01-17
24:54

Episode 10 med gæst Nina Claire

Vi byder et stort og varmt velkommen til sjove Nina Claire, som I helt sikkert er stødt på, hvis I har adgang til internettet. Nina er denne uges gæstemedvært og fortæller om dengang hun ufrivilligt blufærdighedskrænkede en håndfuld læger. Derudover taler vi om, hvor det rette sted egentlig er at stille en but-block, om man mon scorer, når man tisser i sin dates seng, og om Tina mon ender i helvede eller ej. Lyt med til denne uges afsnit af Pænt Pinligt!

01-10
27:53

Episode 9

Szhirley og Tina skyder 2024 igang med endnu en omgang pinlige historier. Hvis du tænker, at der umuligt kan opstå pinlige situationer under et Teams-møde, så tager du fejl! Det har både en lytter og Tina erfaret. Tina er dog glad for, at hun - modsat - lytteren, havde tøj på! Og hvad er det egentlig med Szhirley og poser, når hun skal på toilettet? Lyt med og hør Szhirleys pose-historie fra kolonihaven OG fra den gule taxa i New York. Godt nytår!

01-03
28:59

Recommend Channels