Discover
POV Mediano Music
POV Mediano Music
Author: janhaveeriksen.dk
Subscribed: 99Played: 2,077Subscribe
Share
© All rights reserved
Description
Mediano Music beskæftiger sig med alle former for musik. Lige fra folk med 30-40 år livserfaring til helt nye kunstnere, der er på vej frem.
Hos Mediano Music er det fordybelse, historien og vigtigst af alt musikken, der er i centrum.
Hos Mediano Music er det fordybelse, historien og vigtigst af alt musikken, der er i centrum.
252 Episodes
Reverse
I 1988 blev hård rock og heavy metal strakt yderligere ud, og i modsatrettede undergenrer - fra det mest poppede til det ekstremt brutale.
Fra Bon Jovi til Napalm Death. Fra Death til Poison. Og så var der alle de forskelligartede, men mere klassiske metal-dyder hos bl.a. Megadeth, Metallica, Maiden, Ozzy, Pantera og Priest.
I undergrunden lurede nye navne som Soundgarden og Nirvana, der måske snart kunne udgøre et alternativ til den traditionelle metalrock-lyd?
Studievært Jens "Jam" Rasmussen går i bredden og dybden af metalåret 1988 sammen med stamgæsterne, Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner.
Nedslagspunkter:
- Dave Mustaine og Megadeth indleder året med udgivelsen af 3. albummet “So Far, So Good… So What!”, der indeholder nummeret "In My Darkest Hour", inspireret af Cliff Burtons bortgang.
- Metallica mindes Cliff Burton ved at skrue ned for bassen på bandets fjerde album “… and Justice For All”. Vores gæstepanel hylder dog problemfrit bandets evne til at lave gode numre, og til at tage skridtet videre fra det frygtindgydende album par, “Ride The Lightning” og “Master of Puppets”.
- Et særligt samtaletema rundt Metallica anno ‘88 er den vitale udvikling af James Hetfields’ vokal.
- Michael Denner giver også sit besyv med om Metallicas fjerde album, og får lov at filosofere lidt over, hvordan Mercyful Fates fjerde udspil mon ville have lydt i 1988.
- Denners grænse for hård metal går ved Slayer, som han sender til tælling i guldbajere på en café i det indre København.
- Kommer Slayer så godt videre på årets album udspil, “South of Heaven”? Det mener deres gamle koncertkammerat Michael Stützer, som hylder bandets “kaos i hjertet”.
- Vi tager verden rundt i den mest voldsomme metal, hvor Birmingham-bandet Napalm Death leverer den mest ekstreme metal på den anden side af Slayer.
- Bay Area-thrashen gløder fortsat. I 1988 særligt med debutanterne Forbidden, og med album nr. 2 fra både Testament og Death Angel.
- I Florida definerer Death fortsat deres nye stil, death metal. I New York udgiver Anthrax “State of Euphoria”, og besøger København med LA-bandet Suicidal Tendencies.
- AC/DC kæmper fortsat med at lave det fede midt/sen-80’er album, men er i vanlig superb koncertform på turneen med albummet “Blow Up Your Video”. Rytmeguitarist Malcolm Young checker ind på en alkoholafvænningsklinik undervejs, og erstattes af nevøen Steve Young.
- Ozzy introducerer ny guitarist i Zakk Wylde på “No Rest for the Wicked". Steffen kommer sig over fraværet af forgængeren Jake E. Lee, og både Steffen og Stützer kan omfavne dette femte Ozzy studiealbum.
- Ozzy optræder også i smuk duet med Lita Ford, og forbereder en gæsteoptræden hos Gary Moore.
- Vi kommer også omkring Iron Maidens syvende album, “Seventh Son of a Seventh Son”, og Seattle-bandet Queensryches gennembrudsalbum, “Operation Mindcrime”.
- The Scorpions leverer fortsat fin heavy-hygge, mens Saxon forsøger sig med melodisk hard rock på deres niende studiealbum, “Destiny”. I LA hitter Poison med poppet glam metal på “Open Up and Say… Aah!”, mens Bon Jovi holder sig på hitlistetoppen med reference til deres ophavssted, “New Jersey”.
- I Seattle-området lyder der nye rock-toner fra de albumdebuterede Soundgarden og singledebutanterne Nirvana.
- Texas-bandet Pantera og deres nye forsanger Phil Anselmo sværger til den Judas Priest-tro metal på albummet “Power Metal”.
- Judas Priest selv laver en del af deres 11. album, “Ram It Down” i Puk-studiet nær Randers. En fortsættelse af elektro-stilen fra “Turbo”, men også med heavy metal statementet… “Heavy metal”.
- PS. Og så er Priests udskældte cover af Chuck Berry-klassikeren “Johnny B. Goode” faktisk i orden, mener både Steffen og Stützer.
God lytning, og på genhør i seriens sidste afsnit, 1989, om cirka en uges tid!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
I metalåret 1987 stod den på både heavy-hits og benhård metal: på den ene side poppet metalrock som Def Leppard og megasællerten “Hysteria”, og det nye Whitesnakes “1987” album. På den anden side hårdføre bands som de danske thrash-konger Artillery og dødsmetal-pionererne Death.
Sat lidt på spidsen, selvfølgelig, for der var også de bands, som hverken var det ene eller det andet; eksempelvis Guns n’ Roses og deres gedigne gennembruds-debutalbum “Appetite For Destruction” og King Diamonds fuldendte metalværk “Abigail”.
Og så bød 1987 også på stor international opmærksomhed på andre danske og delvist danske bandprojekter som Pretty Maids, White Lion og Metallica.
Metalåret 1987 gennemgås af Jens "Jam" Rasmussen, studievært, og det faste og fornemme triumvirat af studiegæsterne Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner.
Nedslagspunkter:
- Det hårdt rockende metalår 1987 må nødvendigvis bydes velkommen af Guns N’ Roses og “Welcome To the Jungle”. Studieværten og Steffen Jungersen taler om nummeret, bandet og albummet, naturligvis, “Appetite For Destruction".
- Bragende fedt comeback-album fra Guns-forbillederne Aerosmith, det perfekt producerede “Permanent Vacation”.
- Def Leppards længe ventede “Hysteria” album er en sand hitparade af fængende heavy-pop sange, som skaber et af historiens bedste sælgende rockalbum.
- Motley Crüe udråber et glammet, trefoldigt hard rock-hurra til pigerne på albummet “Girls, Girls, Girls”, som dyrkes af både metal-drengene og heavy-pigerne.
- Producer Rick Rubin kaster sin AC/DC- og Rolling Stones-kærlighed over The Cults autentiske rock’n’roll-udspil “Electric”, mens AC/DC’s lydtekniker fra “Highway To Hell”, Mike Dearnley, producerer D-A-D debuten “D-A-D Draws a Circle”.
- Deep Purples velkomne comeback med mark II lineuppet fortsætter ufortrødent fedt på albummet “The House of Blue Light”, mens Tony Martin debuterer som Black Sabbath-sanger på “The Eternal Idol”.
- Det var rock’n’roll, vi kom fra, og som Motörhead deklarerede på deres albumtitel fra 1987. Samme Motörhead, som sprængte samtlige volumeskalaer ved deres koncertbesøg.
- Jungersen, Stützer og Rasmussen tager den decibel-blæsende tur tilbage til legendariske Saga i 1987. København, hvor også Manowar skruede op.
- Vi fortsætter til Sagas genbo og “lillebror” Carlton, hvor studieværten headbanger ind i sin makkers hoved til showet med Helloween, Running Wild og Overkill, og rammes af en stagedivers militærstøvler til showet med Artillery og Destruction samme sted. YEAH!
- Michael Stützer fokuserer mest på sit guitarspil og sit band, hvilket resulterer i det andet Artillery album, “Terror Squad”, som fører an i den europæiske thrash metal-liga sammen med Kreator og førnævnte Destruction.
- I januar ‘87 genoptager Metallica deres Europa-turné. Først i Falkoner Teatret, København, og dagen efter i Holstebro Hallen. Senere på året udkommer bandets første indspilning med bassisten Jason Newsted, cover-EP’en "Garage Days The 5,98 Dollar EP".
- Fuld smæk på Bay Area-scenen, hvor Exodus udsender album nr. 2 “Pleasures of the Flesh”, Testament deres debutalbum "The Legacy" og Death Angel deres debut “The Ultra-Violence”. Sidstnævnte med en chokerende optræden på hovedscenen på årets Roskilde Festival.
- På østkysten rykker Anthrax med “Among The Living”, og der tærskes løs fra Brasilien til Birmingham. Fra Sepultura til Napalm Death. Og i Tampa Bay, Florida udsender Death deres genredefinerende debut “Scream Bloody Gore”.
- Michael Denner dukker op i studiet, hvor han og Jungersen tager pulsen på årets danske/dansk-relaterede udspil fra White Lion, Pretty Maids og Denners eget King Diamond, der udsender deres episke hovedværk “Abigail”.
God tur tilbage til 1987, og på snarligt genhør i metalåret 1988 om en uges tid!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
I foråret 1986 blev København arnestedet for to historiske album på den globale heavy metal-scene: Dansk/amerikanske Metallicas hovedværk “Master of Puppets”, der udkom den 3. marts, og dansk-svenske King Diamond, som udsendte deres debutalbum “Fatal Portrait” den 14. marts. Begge indspillet i københavnske studier.
Studievært Jens "Jam" Rasmussen gennemgår det mindeværdige metal år 1986 sammen med vores tre faste studiegæster, Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner.
Nedslagspunkter:
- Året ‘86 indledes med den sørgelige nyhed om Thin Lizzy-frontmand Phil Lynotts bortgang blot 36 år gammel. Steffen Jungersen mindes manden og musikeren.
- Jungersen og Stützer ser tilbage på årets store udspil, Metallica og “Master of Puppets”. Vi tager også en tur til Roskilde Festival 1986.
- Metallicas forsmåede leadguitarist Dave Mustaine snerrer sig igennem Megadeth album nr. 2, “Peace Sells… But Who’s Buying?".
- Slayer udraderer alt og alle på under en halv time med thrash metal-infernoet, “Reign In Blood”, produceret af Rick Rubin, der også stiller skarpt på fusionen af rap, rock og metal i løbet af året.
- Vi gennemgår årets mange thrash- og crossover udspil med et oplagt fokus på Flotsam and Jetsam, hvis bassist Jason Newsted snart går en ny bandfremtid i møde.
- Den fatale dag, den 27. september 1986: Metallicas turnébus forulykker på vej fra Stockholm til koncerten i Saga, København, hvor bassist Cliff Burton omkommer. Bandet fortsætter med den nye bassist, Jason Newsted.
- Et par uger efter “Master of Puppets” udkommer det første King Diamond-album “Fatal Portrait”. Vi går i dybden med debuten sammen med Michael Denner: guitarist, co-producer og med-sangskriver på tre numre.
- I Tyskland suppleres de gamle hovednavne Scorpions og Accept med nye kvindestemmer: den brutale Sabina Classen i Holy Moses og Doro Pesch i Warlock.
- De store pladeselskaber går efter den bløde, melodiske hard rock: Fate med ex-Mercyful Fate komponist/guitarist Hank Shermann udgiver “A Matter of Attitude”, mens jyske Skagarack udsender deres debutalbum og lukker årets Roskilde Festival.
- I USA går Bon Jovi til tops med tredje albummet “Slippery When Wet”, mens svenske Europe står for årets signatursang i “The Final Countdown”.
- Van Halen og David Lee Roth går hver til sit, men kommer fornuftigt videre: Van Halen med en glattere keyboard lyd og ny sanger i Sammy Hagar på “5150”. David Lee Roth med et fedt backingband og festlig, funky metal-rock på “Eat ‘Em and Smile”
- Rick Rubin står bag et nyt rockvinklet hiphop-projekt: New York-rapperne RUN-DMC i et friskt covernummer af Aerosmith-hittet “Walk This Way” i synergisk samarbejde med ophavsmændene selv.
- I LA står den på højt hår og glam metal-hits hos bands som Poison, mens de rå rock’n’rollere Guns N’ Roses udgiver debut EP’en, “Live ?!★꩜ Like a Suicide”.
- Vi tager selvfølgelig også pulsen på AC/DC anno 1986, og på Saxon, hvis ottende album “Rock The Nations” signalerer globalt heavy metal-fællesskab.
- Lemmy præsenterer en ny Motörhead-udgave med to guitarister på deres syvende og slagkraftige album “Orgasmatron”. Bandet uddeler soniske lussinger og helserig rock-medicin på pladen og til koncerten i Saga.
- Jungersen forsvarer Judas Priests elektroniske retning på “Turbo” og refererer til ZZ Top. Jungersen - og Stützer - kommer også omkring Iron Maiden-albummet “Somewhere In Time”.
- Black Sabbath udsender deres mest yderligere udspil, albummet “Seventh Star”, der benævnes “Black Sabbath featuring Tony Iommi”, men kategoriseres som det 12. Black Sabbath studiealbum.
- Vi afrunder 1986-seancen med Ozzys fjerde studiealbum “The Ultimative Sin”.
God fornøjelse, og på glædeligt genlyt i det næste metal år 1987 om ca. en uge!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Foromtale
Det tunge stedbarn: Heavy metal-genren i 80’erne
Afsnit 6. 1985: “Bankende metalhjerter”
Midtvejs i de metalliske 80’ere banker metalhjertet med tunge, dedikerede pulsslag hos blandt andre Iron Maiden, Accept, Saxon, Pretty Maids, Exodus, Megadeth og Dio.
Det banker også løs i den danske metal-undergrund, hvor Artillery albumdebuterer og varmer op for både Slayer og King Diamond. Førstnævnte med benhård thrash og besværlige nitte-armbånd, sidstnævnte med et spændende soloband og en spøjs julesingle.
I Los Angeles fylder undergrundsbandet Guns N’ Roses rockklubberne og indspiller en brandvarm demo.
Studievært Jens "Jam" Rasmussen gennemgår dette - og meget andet - i metalåret 1985 sammen med de tre faste studiegæster, Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner.
Nedslagspunkter:
- “Live After Death” hedder årets dobbelte livealbum fra Iron Maiden, der sender koncertoplevelsen hjem til stereoanlægget og - for de teknologiske fremmelige - til videoafspilleren.
- Accept udgiver albummet “Metal Heart” og leverer en overbevisende optræden på det fantastiske spillested Saga i København, hvor også Saxon og Pretty Maids sørger for en mindeværdig aften.
- AC/DC roder rundt på albummet "Fly On The Wall", men er ikke desto mindre en kanon-koncertattraktion.
- Artillery debuterer med "Fear of Tomorrow", et pioneralbum i dansk metal og på den internationale thrash metal scene. Vi lytter til Michael Stützers guitarspil dengang og til hans ord om albummet i dag.
- Thrash-året ‘85 byder også på debutalbum fra Exodus (“det ultimative thrash album”, følge Steffen Jungersen), Megadeth, Kreator, Destruction, Onslaught og Possessed.
- Der er også udgivelser fra Anthrax, S.O.D. og ikke mindst Slayer, som også gæster Carlton på Vesterbrogade, København.
- Slayer-guitarist Kerry Kings brede nittearmbånd giver ham vanskeligheder ved at entrere scenen, men supportbandet Artillery kommer ham til undsætning.
- Der er godt gang i den danske heavy metal-scene over hele landet med bands som Alien Force, Wasted, Evil, Rigor Mortis, Maltese Falcon, Hero, samt århusianske Kim Sixx med forsangerinden Kim “Powerbaby” Sixx.
- Disneyland After Dark skaber deres egen “cow punk” stil, som også appellerer til en del guitarglade heavy rockere.
- Californiske Faith No More forvarsler en form for hybrid-metal på debuten “We Care A Lot”.
- Aerosmith er tilbage i den originale besætning på “Done With Mirrors”, mens party-rockerne Motley Crüe hitter videre med hedonistisk hard rock på “Theatre of Pain”.
- I Los Angeles-undergrunden summer det løs rundt om bandet Guns N’Roses, der indspiller en lovende demo.
- Stryper kører også glam looket i LA, men spiller kristen hård rock, også kaldet white metal.
- Dio udsender sit tredje album, mens Gary Moore og Phil Lynott laver et sidste, vellykket samarbejde med hittet “Out In The Fields”.
- King Diamond afrunder året med en koncertpremiere i Saga, København fire dage før jul, og finder deres indre metalliske drillenisse med debutsinglen “No Presents for Christmas”. Michael Denner fortæller om opstarten på King Diamond projektet.
God lytning, og på snarligt genhør i det nye metalår 1986 om blot en uge!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Metalåret 1984 rummer mange mesterlige album udspil, men intet over eller ved siden af Metallicas “Ride The Lightning”, færdigskrevet og indspillet i København.
Det skulle da lige være Mercyful Fates fabelagtige opfølger “Don’t Break The Oath”, måske? Eller Judas Priests gennemførte “Defenders of the Faith”? Eller eventuelt Deep Purples nær-perfekte comeback med “Perfect Strangers”?
Studievært Jens "Jam" Rasmussen gennemgår dette mægtige og mangfoldige metalår sammen med vores tre faste studiegæster, Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner.
Nedslagspunkter;
- Metalåret 1984 må nødvendigvis starte på Amager, hvor Metallica låner Artillery og Mercyful Fates fælles øvelokale. Her skriver bandet de sidste par numre til “Ride The Lightning”, som de indspiller i Sweet Silence studiet i samme bygning.
- Michael Stützer beretter om besøget, og om at være blandt de første til at høre de nye numre fra “Ride The Lightning”, der ifølge Steffen Jungersen betød et reelt vagtskifte i heavy metal.
- Metallica afholder dansk koncertpremiere i København, mens den danske metal undergrund summer livligt løs med bands som Wasted, Evil, Maltese Falcon og Witch Cross, der bliver det første heavy metal-band på Roskilde Festival.
- Jyske Pretty Maids udsender deres suveræne debutalbum “Red, Hot & Heavy”, der gør Steffen Jungersen til rendyrket fandreng.
- Mercyful Fate følger fornemt op på mesterværket “Melissa”: Michael Denner fortæller om indspilningen af “Don’t Break The Oath”, turnélivet i Amerika, og om at kaste sig ind i en karate-turnering med Motörheads hårdføre roadcrew.
- Den nye og hårdere metal bevæger sig fra NWOBHM-inspiration til noget hurtigere og allerhelvedes grummere: fra Anthrax i New York og Slayer i Los Angeles, over Bathory i Sverige, Celtic Frost i Schweiz og tysker thrasherne Destruction, Sodom og Tormentor (snart Kreator), til Voi Vod i Quebec, Canada.
- Doro Pesch og Warlock udsender deres debutalbum, og metal scenen får en stærk og sympatisk frontkvinde.
- Twisted Sister kan bare ikke snuppe mere på hverken MTV eller alverdens koncertscener, og skriger “NO! We’re Ain’t Gonna Take It”; Van Halen hitter med klassiker-keyboardriffet på “Jump”; og Scorpions giver os en ny, catchy heavy schlager, “Rock You Like A Hurricane”.
- Studieværten og Steffen Jungersen gennemgår årets udspil fra Saxon, Iron Maiden og især Judas Priest og Dio.
- Vi runder det mangfoldige metalår ‘84 af ved at lovprise David Coverdale og Whitesnake for “Slide It In”, inden studieværten og Jungersen går i jubelmodus over comebacket fra Deep Purple mark II, “Perfect Strangers”.
God lytning, og på gedigent genhør i metal-året 1985 om blot en uge!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
1983 var året, hvor Metallica, Slayer og Mercyful Fate hver især albumdebuterede på fuld fræs med henholdsvis “Kill ‘Em All”, “Show No Mercy” og “Melissa”. Det var nyt, det var hårdt, det var vildt åbenbarende, og der var bare smæk på.
Men de gamle og tunge drenge bed stadigvæk fra sig i ‘83: Ozzy, Dio, Sabbath, Lizzy, Motörhead, Maiden, Priest og Accept. Sidstnævnte med en sand metal schlager-slagsang i “Balls To The Wall”.
Studievært Jens "Jam" Rasmussen rocker året benhårdt igennem sammen med de tre top-kyndige studiegæster: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner.
Nedslagspunkter:
- Hardcore punken rykker i studieværten, der ser pogo, slamdans og stagediving udfolde sig til koncerten med engelske G.B.H. i København i marts ‘83.
- Efterfølgende undrer studieværten sig: hvorfor er der ingen bands, som kombinerer hardcore punkens aggressive fart med metallens tyngde og gnistrende guitarer? Svaret følger pronto med årets debut album fra Metallica (“Kill ‘Em All”) og Slayer (“Show No Mercy”).
- Steffen Jungersen glæder sig over det fede metalliske rifferama på “Kill ‘Em All”, mens Michael Stützer hæfter sig ved den energi og friskhed, der præger albummet.
- Masser af interessante debutanter på den nye amerikanske metal scene anno 1983: Armored Saint, Exciter, Pantera, Savatage og Anthrax.
- Motley Crüe udvider fanbasen med “Shout At The Devil”; Twisted Sister mener det bogstaveligt med “You Can’t Stop Rock’n’roll”; Manowar spiller med metal musklerne på “Into Glory Ride”.
- Nye album fra Saxon, Iron Maiden og Accept. Vi går i dybden med sidstnævnte, der laver en af de ultimative heavy metal slagsange, “Balls To The Wall”.
- AC/DC producerer selv “Flick of the Switch” til kernefansene, mens ZZ Top laver moderne boogie rock på mega-sællerten “Eliminator”.
- Motörhead får tilført feinschmecker guitarsoli fra Brian Robertson på “Another Perfect Day”, mens Robertsons gamle band Thin Lizzy afrunder i dynamisk stil med deres sidste studiealbum “Thunder and Lightning”.
- Med “Pyromania” peaker Def Leppard som nr. 2 på den amerikanske hitliste, og giver et intimt show i København. Desværre er guitaristen Steve Clarke i problemer.
- Dio anmoder os på det kraftigste, om at komme op af stolen og skråle med på “Stand Up And Shout”, der åbner hans forrygende debutalbum “Holy Diver”.
- Ozzy kommer solidt videre efter det tragiske tab af Randy Rhoads året før. På “Bark At The Moon” var Rhoads erstattet af guitaristen Jake E. Lee, der gik rent ind hos Jungersen og Stützer.
- Black Sabbath forbløffer med Ian Gillan som frontmand på “Born Again”. Albummet skiller vandene. Jungersen og Stützer forklarer, og samstemmer: Sabbath og Gillan skulle altså ikke have spillet “Smoke On the Water” den aften i Falkoner Teatret.
- Dansk heavy metal rykker med Pretty Maids og Witch Cross, som står på scenen til studieværtens metal koncertdebut. Op på motorcyklen og afsted.
- Vi afrunder i den dunkle og absolut metallisk mesterlige afdeling: Mercyful Fates genredefinerende debut album, “Melissa”. Michael Denner fortæller om tilblivelsen og det telepatiske samarbejde med Hank Shermann, mens Steffen Jungersen står for metalliske superlativer de luxe.
God lytning, og på tungt rockende genhør i metal-året 1984 om ca. 14 dage!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Metal-året 1982 blev et allerhelvedes hårdt af slagsen med Metallica og Mercyful Fates første udgivelser. Venom beredte sporet for black metal og Accept inspirerede til speed- og thrash metal.
1982 var også året, hvor Ozzy-guitaristen Randy Rhoads omkom ved en tragisk flyulykke, og hvor der udkom store og vigtige album fra blandt andre Iron Maiden, Judas Priest og The Scorpions.
Studievært Jens "Jam" Rasmussen gennemgår dette helvedes interessante heavy metal-år sammen med vores tre faste studiegæster: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner.
Nedslagspunkter:
- “Mettallica” er sidste band på opsamlingspladen “Metal Massacre”. Det ekstra “t” er en stavefejl, og rettes til “Metallica” i de senere oplag.
- Metallicas forbilleder i Motörhead udgiver det album, bandet arbejdede på under Lars Ulrichs besøg i deres øvelokale året forinden: “Iron Fist”.
- Engelske Discharge udgiver det hidsige hardcore-album, “Hear Nothing See Nothing Say Nothing”, der inspirerer de fire unge skole-elever og bandkammerater i LA-bandet Slayer.
- Mercyful Fate tager til det metal-begejstrede Holland og indspiller deres debut-EP “Mercyful Fate”. Bandmedlemmet Michael Denner tager os med på turen, og Steffen Jungersen erindrer, da EP’en ramte ham lige i smasken.
- Venom udsender det diabolske og hæsblæsende album, “Black Metal”, der afføder navnet på den mørkeste, metalliske subgenre.
- Accept-nummeret “Fast as a Shark” sætter nye standarder for speedet metal, og tænder ild i brødrene Stützer i bandet Devils Symphony.
- Tank-sangen “Heavy Artillery” giver ideen til et nyt bandnavn hos brødrene Stützer i Tåstrup.
- Sangeren Paul Christensen fra Vejle og guitaristen Kenneth Hansen fra Horsens er begge til Thin Lizzy-koncert i Århus i januar, og finder sammen i bandet Pretty Maids senere på året.
- De gamle Deep Purple-medlemmer er fortsat aktive rundt omkring - i Gary Moores band, Whitesnake, Rainbow og Gillan.
- De gamle venner i Uriah Heep er ude med en ny sanger, og hyrer den fyrede Ozzy-rytmegruppe, Lee Kerslake og Bob Daisley.
- Den helt store tragedie finder sted om morgenen den 19. marts 1982 i Florida, da guitarist Randy Rhoads omkommer i et flystyrt undervejs på turneen med Ozzy.
- Ozzy udgiver et dobbelt livealbum, udelukkende med Black Sabbath-sange, “Speak of the Devil”, den 22. november 1982. Black Sabbaths livealbum med den nu afgående Dio, “Live Evil”, følger en måneds tid efter.
- Led Zeppelin udsender det niende og sidste studiealbum “Coda”, to år efter bandets opløsning.
- Amerikansk hard rock og gang i den: KISS hylder den højtlydende rock’n’roll i “I Love it Loud”; Twisted Sister debuterer med dedikeret rock’n’roll-attitude; Aerosmith rocker videre uden bandets vanlige guitarduo; og Van Halens leger løs på deres femte album, “Diver Down”.
- Metalkrigerne i Manowar debuterer med deres power metalliske slagsange på “Battle Hymns”.
- Lars Ulrich og James Hetfield har rekrutteret et par nye medlemmer til Metallica, Cliff Burton og Dave Mustaine, og skaber stor opmærksomhed med demoen “No Life ‘Til Leather”.
- Iron Maiden udgiver deres første album med Bruce Dickinson, ”The Number of the Beast”, der går rent ind hos metalfolket. Men var det så bedre end forgængeren “Killers”? Jungersen og Stützer går i dybden og måler de to album på decimaler.
- Judas Priest er tilbage i topform på "Screaming for Vengeance". Jungersen og Stützer er igen i zen.
- Vi afrunder det tungt rockende 1982 med The Scorpions’ fremragende album “Blackout”, der også hyldes af Jungersen og Stützer, som ikke mindst stiller skarpt på guitarerne, inden røgen lægger sig.
God lytning, og på glædeligt genhør i det næste metal-år 1983 om ca. 14 dage!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
I 1981 skyllede bølgen videre fra den engelske New Wave of British Heavy Metal, og bands som Iron Maiden, Samson, Saxon, Def Leppard og Tygers of Pan Tang. Der var også fuld gang i de britiske frontløbere Black Sabbath, Ozzy Osbourne og Motörhead. Jens ‘Jam’ Rasmussen og hans gæster, anmelder og forfatter Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen, bl.a. radiovært og guitarist i metalbandet Artillery, og musiker med meget mere, Michael Denner, fortæller.
Motörhead havde endda besøg af danske Lars Ulrich i deres øvelokale. Et par måneder senere havde Ulrich selv sin første Metallica-øver med James Hetfield ovre i LA. I Danmark stillede Brats knivskarpt på metallen og blev til Mercyful Fate.
Der var megen anden hård rock i 1981, så tag med os tilbage til dette mægtige metal-år sammen med vores faste, tunge hold: Jens "Jam" Rasmussen, studievært, og de tre kompetente studiegæster, journalist Steffen Jungersen og d’herrer guitarister Michael Stützer Hansen og Michael Denner.
Lyt til POVcasten her:
1981 i nedslagspunkter
- The New Wave of British Heavy Metal skyller videre, og i forskellige retninger: Iron Maiden udgiver monsterværket Killers, Samson byder på den kommende Maiden-sanger Bruce Dickinson, og Saxon hylder heavy metal-kulturen på Denim and Leather. Def Leppard laver AC/DC partyrock på High N’ Dry og Tygers of Pan Tang laver fed riff-metalrock på begge deres 1981-album.
- Danske Lars Ulrich er flyttet til Californien for at forfølge sin tenniskarriere, men tager lige på en metallisk dannelsesrejse til England i sommeren 1981, hvor han blandt andet er til festival med Ozzy Osbourne og Motörhead, som han også besøger i deres øvelokale.
- Opildnet af dannelsesrejsen, beslutter Lars Ulrich sig for selv at danne et band. I oktober 1981 har han sin første Metallica-øvesession med guitaristen James Alan Hetfield i Los Angeles, Californien.
- Jungersen og Stützer jubler over Ozzys andet soloalbum Diary of a Madman og Motörheads vaskeægte livealbum No Sleep ‘Til Hammersmith.
- Venom debuterer med rå garage metal, diabolsk image og eksplicit Satan-retorik.
- Danske Brats skruer bissen på, laver fede heavy metal demoer, får Michael Denner tilbage i lineuppet, og bliver til… Mercyful Fate.
- Denner og Stützer fortæller om Mercyful Fates koncertpremiere på Selsmoseskolen i Tåstrup, og lidt om anden dansk hård rock anno ‘81: Devil’s Symphony, The Studs, Pretty Maids og Pulze.
- Los Angeles 1981 er andet end stedet for den første Metallica-øver: Joan Jett grovhitter med I Love Rock’n’Roll og Motley Crüe albumdebuterer med hedonistisk hard rock på Too Fast For Love. I Helsinki albumdebuterer Motley Crües åndsbrødre i Hanoi Rocks.
- Tilbage i LA, aflirer Y&T en stor smule AC/DC og tænder en tidlig glød i Lars Ulrich, mens Van Halen fortsætter rockfesten på deres fjerde album.
- Ritchie Blackmore og Rainbow indspiller nyt album i Sweet Silence med Flemming Rasmussen, hvilket ikke mindst noteres af ovennævnte Ulrich.
- De tidligere Deep Purple-sangere, David Coverdale (i Whitesnake) og Ian Gillan (i eget band) er fortsat produktive. Sidstnævnte udgiver endda hele to album i 1981.
- Jungersen gen-introduceres i studiet til tonerne af Accepts Son of A Bitch, men lever fint med det.
- Vi afrunder med årets album fra Black Sabbath, Judas Priest og AC/DC, som alle tre havde noget at leve op til fra året før.
God lytning, og på genhør i 1982 om ca. 14 dage!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
I fjortende episode i podcastserien om 'Det tunge stedbarn' er vi nået til det første år i det store gennembrudsårti for heavy metal. Hvor "heavy metal" blev et kendt musik-begreb, og hvor metal-musikken blev hårdere og tungere, men også pænere og mere poppet. Jens ‘Jam’ Rasmussen og hans gæster, anmelder og forfatter Steffen Jungersen, og Michael Stützer Hansen, bl.a. radiovært og guitarist i metalbandet Artillery fortæller.
I første afsnit af podcastserien "Det tunge stedbarn: Heavy metal genren i 80'erne" brager det løs med etablerede navne i nye former (Black Sabbath med Dio, Ozzy solo, AC/DC med Brian Johnson), de helt nye headbanger-bands (Iron Maiden, Saxon, danske Brats), og Judas Priest, der indrammede den tunge tidsånd med "British Steel".
Studievært er Jens "Jam" Rasmussen, og som studiegæster har vi fortsat den sublime ekspert-duo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen, der også var med i vores forløber "Det tunge stedbarn: Heavy metal-genrens fødsel".
Desuden kan vi byde hjerteligt velkommen til vores nye gæsteekspert, guitarist og komponist Michael Denner (Brats, Mercyful Fate, King Diamond m.fl.).
1980 i nedslagspunkter:
- Black Sabbath kommer fornemt videre uden Ozzy Osbourne, og Ozzy kommer overbevisende videre uden Black Sabbath.
- Vi går i dybden med deres overrumplende 1980-værker, Black Sabbath med Dio: "Heaven and Hell" og Ozzy Osbourne: "Blizzard of Ozz".
- Årets tragiske dødsfald: AC/DC-sanger Bon Scott (1946-1980) og Led Zeppelin-trommeslager John Bonham (1948-1980).
- AC/DC hyrer den nye sanger i Brian Johnson ind, og laver tidernes hard rock-mastodont. "Back in Black", mens Led Zeppelin går i opløsning.
- Vi kommer også omkring årets bevægelser fra blandt andre Whitesnake, KISS, Def Leppard, Thin Lizzy, The Scorpions, Van Halen, Motörhead... og de seje kvinder på heavy banen: Joan Jett, Heart og Girlschool.
- 21-årige Steffen Jungersen er på pilgrimsfærd i det heavy metal-bølgende London, hvor han bl.a. oplever Iron Maiden, Saxon og Judas Priest på få dage.
- Jungersen og Stützer kommenteret årets udspil fra de tre ovennævnte bands: "Iron Maiden", "Wheels of Steel", "Strong Arm of the Law" og årets store heavy metal-statement "British Steel".
- Guitarist Michael Denner fortæller om Brats' bevægelse fra punk til heavy metal på debut albummet "1980", og om mødet med sangeren Kim Bendix Petersen alias King Diamond fra bandet Black Rose.
- Den 16-årige Lars Ulrich flytter til Californien, hvor han begynder at spille trommer til idolerne Diamond Head, hvis 1980-album "Lightning to the Nations" bliver hans store inspirationskilde og pejlemærke.
God lytning, og på genhør i 1981!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Med både vemod og glæde præsenterer vi her vores sidste afsnit i
serien om den tunge rock i 1970'erne, "Det Tunge Stedbarn - heavy
metal genrens fødsel". Vemod, fordi det er sidste afsnit om det
fundamentale årti i den tunge rocks historie. Glæde, fordi 1979 byder
på en række fabelagtige nedslagspunkter.
Som i de foregående afsnit gennemgås heavy-året 1979 af studievært
Jens "Jam" Rasmussen og den metal-kyndige gæsteduo Steffen
Jungersen og Michael Stützer Hansen.
Nedslagspunkter:
- Fansene i Londons metalundergrund efterspørger forgæves en Iron
Maiden-plade, så bandet udgiver deres demo som "The Soundhouse
Tapes".
- I maj '79 åbenbares The New Wave of British Heavy Metal over hele
Storbritanien med bands som netop Iron Maiden, Samson med den
lovende sanger BruceBruce, Trespass, Mythra og Son of a Bitch.
Sidstnævnte albumdebuterer i 1979 under navnet ... Saxon.
- Heavy metal-forløberne fra Birmingham, Judas Priest, udgiver et af
årtiets bedste album, "Unleashed in the East", mener begge vores
studiegæster.
- Lemmy Kilmister realiserer for alvor Motörhead på albumparret
"Overkill" og "Bomber". Bandet associeres med både den nye
metalbølge og punk, men er mest rock'n'roll. Det band har ikke mindst
Steffen en mening om.
- Det nye heavy metal-udtryk dyrkes også i Tyskland af de
albumdebuterende Accept og fremdeles af The Scorpions, som atter
har Michael Schenker tilbage i folden. Han kan dog også høres i sin
sidste tid med UFO på det dobbelte livealbum “Strangers In The
Night”.
- Hank Shermanns band Brats pladedebuterer på den legendariske
punkopsamling "Pære Punk". Kort efter inviteres Michael Denner med
i bandets nye line-up, som drejer sig fra ren punk mod heavy metal.
Judas Priest-inspirationen begynder at sætte sig igennem.
- Shermann og Denner har endnu til gode at møde Kim Bendix
Petersen, der stadig laver Deep Purple-orienteret heavy rock i Black
Rose ude på Københavns Vestegn.
- Livet efter Deep Purple: Ritchie Blackmore udgiver den første - og
mere polerede - Rainbow-plade efter Dio's exit, mens David
Coverdale har Jon Lord med på Whitesnake-albummet "Lovehunter".
- Led Zeppelins første udgivelse i tre år, “In Through The Outdoor”,
bliver også bandets sidste studie album.
- Over til Amerika, hvor KISS inspireres af samtidens disco på deres
spidsfindige hit, "I Was Made For Lovin' You".
- Aerosmith hærges af skriveblokering og interne stridgheder, men får
alligevel færdiggjort "Nights In the Ruts", mens Van Halen rocker
hårdt og festligt videre på deres andet album.
- Thin Lizzy byder Gary Moore velkommen som ny guitarist, og laver
deres velsagtens bedste og mest kreative album "Black Rose: A Rock
Legend".
- Vi afrunder året og årtiet på hovedvejen mod helvede og det nye
80'er årti. AC/DC begår deres gedigne gennembrudsværk "Highway
To Hell", der bliver det sidste med Bon Scott som sanger.
Som sådan er 1979 en slags kulmination, men også en overgang. Til
metalrockens store gennembrudsårti i 1980'erne, både kulturelt,
kunstnerisk og kommercielt. Vi planlægger at starte den nye serie om
1980'erne op til sensommeren/i det tidlige efterår. Hold øje.
Indtil da: Hav en fornøjelig lytning af dette 1979-afsnit, god sommer,
og på gensyn i 1980!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Året er 1978 og vores tunge rockverden åbenbares af den himmelstormende debut fra amerikanske Van Halen med vidunderguitaristen Eddie i spidsen.
1978 byder også på det sidste Black Sabbath album med Ozzy ved mikrofonen i 35 år, mens bands som AC/DC og Judas Priest stormer frem med to x to topsolide albumudgivelser.
Ronnie James Dio laver sin sidste plade med Rainbow, og Brian Robertson tager afsked med Thin Lizzy. Inden da laver han lige “verdens bedste guitarsolo”.
På årets sidste dag indspiller Iron Maiden deres første demo.Det tunge rock år 1978 bliver behørigt vendt af studievært Jens “Jam” Rasmussen og vores faste og fabelagtige gæsteduo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen.
Nedslagspunkter:
- Van Halen debuterer med et af 70’ernes absolutte hovedværker, hvor guitar virtuosen Eddie Van Halen danner skole for tusindvis af metal guitarister.- Den sidste heavy rock-energi klemmes ud Black Sabbath med Ozzy i front på “Never Say Die!”- AC/DC leverer rusten, beskidt bluesrock på “Powerage” og rødglødende rock’n’roll på “If You Want Blood”.- Judas Priest skærper deres definerende metal-lyd endnu et hak, og designer deres tidlige heavy metal-outfit med læder og nitter. Michael Stützer Hansen inspireres af både look og guitarlyd.
- Den unge guitarist Hank de Wank (f. René Krølmark) udfolder sig i det københavnske punkband Brats og inspireres af både KISS/Ace Frehley, The Ramones… og Judas Priest.
- Mens Hank er ved at omdirigere Brats i heavy metal-retningen, udgiver københavnske Zig Zag Band et hårdt rocket album med titlen “To Streger Over Den Fede”.- Den europæiske metal-scene anno ‘78 præges af blandt andre schweiziske Krokus, tyske Scorpions og walisiske Budgie.
- I Amerika udgiver Aerosmith “Live Bootleg”, som bl.a. indeholder den funky rocker “Walk This Way”, der kommer til at inspirere New Yorks hiphop-scene i det efterfølgende årti.
- Ronnie James Dio laver sit sidste album med Ritchie Blackmore’s Rainbow, mens David Coverdale sammentrækker ordene “White” og “Snake”.
- Thin Lizzy udgiver det dobbelte livealbum “Live & Dangerous”. Brian Robertson forlader bandet kort efter udgivelsen, hvorpå han laver “verdens fedeste guitarsolo”. Steffen Jungersen føler og forklarer.
- Iron Maiden indspiller deres første demo på årets sidste par dage, og gør sig klar til at erobre Londons metal undergrund i det nye år.Vi byder på en lille times tråd-snak fra 1978, og ønsker god lytning! Og dernæst på genhør til seriens sidste afsnit, fra 1979, om ca. 14 dage.
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
For mange rockfans er 1977 synonymt med den såkaldte "77-punk",
der i høj grad definerede den nye punk bølge med The Sex Pistols og
The Ramones i spidsen.
Men 1977 var også - eller især - hårdt
rockende tiltag fra bl.a. AC/DC, Motörhead, Thin Lizzy, Rainbow og
UFO, samt overbevisende pioner-metal udgivelser fra amerikanske
Riot og engelske Judas Priest.
Og var der måske et lille inspirationsmæssigt link mellem
kvindebandet The Runaways i Los Angeles og undergrundsbandet Iron
Maiden i London?
Også dét runder vi i vores podcastafsnit fra det tunge rock år 1977.
Som i de foregående 70'er år er studievært Jens "Jam" Rasmussen i
yderst kompetent selskab med heavy metal-eksperterne Steffen
Jungersen og Michael Stützer Hansen.
Nedslagspunkter:
- AC/DC lander midt i Londons punk virvar, og forkynder rock'n'roll
musikkens lyksaligheder.
- Thin Lizzy mener det alvorligt med deres 8. album "Bad
Reputation".
- The Sex Pistols og The Ramones kommer begge til Danmark, hvor
den 13-årige Lars Ulrich er blandt koncertgæsterne.
- Motörhead albumdebuterer et rock'n'rollet sted mellem heavy rock
og punk.
- Hvordan oplevede vores studiegæster så 77-punken? Ganske positivt,
såmænd.
- Hård rock anno '77 var ikke bare punk, men også Blue Ôyster Cult,
KISS og Rainbow.
- David Coverdale solodebuterer med albummet "White Snake" og får
inspiration til sit kommende bandnavn.
- 1977 er også hitlistevenlig boogie rock fra Status Quo og arena
rockende klassiker-omkvæd fra Queen.
- I Nordamerika leverer Rush og Ted Nugent rockhits på hver deres
måde.
- UFO udgiver "Lights Out" og tænder lys i blandt andre Iron Maidens
Steve Harris, som måske også hører et særligt nummer med
kvindebandet The Runaways?
- Amerikanske Riot laver solid heavy metal på debutalbummet "Rock
City", der er på forkant med den forestående og banebrydende New
Wave of British Heavy metal.
- Slade polerer lyden i Amerika, Aerosmith rocker videre samme steds,
mens Alice Cooper kæmper med alkoholisme og dårligt mentalt helse
hjemme i Detroit, Michigan.
- Et par triste sensommerskæbner: I august afgår rock'n'roll kongen
Elvis Presley ved døden, og måneden efter går glam rock-ikonet Marc
Bolan bort.
- Judas Priest banker hovedet på metal-sømmet og sætter deres læder
og nitter på plads på tredje albummet "Sin After Sin".
Tag med os tilbage til det tunge og mangfoldige rock år 1977, så skal
vi nok sørge for både heavy metal, punk, rock'n'roll, hard rock, glam
og garage rock! Rigtig god fornøjelse, og på gensyn i 1978!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
I tiende episode i pod krøniken om heavy metals fødsel er vi nået i skolealderen, hvor bolden især lå på Judas Priests banehalvdel. Jens ‘Jam’ Rasmussen og hans gæster, anmelder og forfatter Steffen Jungersen, og Michael Stützer Hansen, bl.a. radiovært og guitarist i metal-bandet Artillery, guider dig gennem det hele.
Vi er nået til den sidste halvdel af 70’erne, hvor punkrocken sendte dens første frenetiske snotklatter i hovedet på alt og alle, mens især Judas Priest definerede den nye heavy metal-lyd. Der var også hard rock i topklasse fra bl.a. Thin Lizzy AC/DC, Aerosmith, Rainbow og Blue Ôyster Cult, mens Black Sabbaths syvende album viste sig bedre end dets rygte. I undergrunden lurede opkomlingene Motörhead og Iron Maiden.
Studievært Jens "Jam" Rasmussen gennemgår det hårde rockår 1976 i dedikeret selskab med de faste metal-eksperter Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen.
Nedslagspunkter:
- Judas Priest udgiver deres andet album, Sad Wings of Destiny, der af eksperter ofte kaldes den første fuldblods heavy metal-plade.
- De tidligste udgydelser i den nye punk rock bølge: Først newyorkerne The Ramones’ debutalbum, dernæst de første udspil fra Londons notoriske The Sex Pistols og The Damned.
- Black Sabbath omgives af både tung metal, melodisk hard rock, aggressiv punk, soft rock… og nikker til de gamle idoler i The Beatles.
- De nye amerikanske hard rock-hittere Boston supporter Black Sabbath og fylder de store koncerthaller op.
- KISS fortsætter rockballet i Detroit Rock City, mens Led Zeppelin udgiver både en koncertfilm og et nyt studiealbum.
- Thin Lizzy har et overbevisende udgivelsesår med to stærke studiealbum. Det første, Jailbreak, bliver bandets gennembrud.
- AC/DC er ude med deres to første internationale album, High Voltage og Dirty Deeds Done Dirt Cheap, som charmerer med kæk og bundsolid boogie rock.
- Vores studiegæster jubler vildt og inderligt over årets Aerosmith-album, Rocks.
- Lemmy og Motörhead indspiller deres debutalbum, men pladeselskabet vil sgu’ ikke udgive det!
- Blue Öyster Cult profilerer sig med albummet Agents of Fortune og hittet “(Don’t Fear) The Ripper.
- Dio og Rainbow på vej frem mod nye triumfer, David Byron og Uriah Heep på vej mod deres afsked.
- Alice Cooper går ad H’ til, Marc Bolan og T-Rex elsker (fortsat) at boogie rocke.
- Slade tager til USA og polerer deres rocklyd, Queen forbliver majestætisk rockende i London. Iron Maiden koncertdebuterer, The Scorpions finjusterer deres heavy metal.
Masser at lytte til, altså, så tag turen med os tilbage til det hårde men alsidige rockår 1976. Med både fuldblods heavy metal, fræsende punk, melodisk hard rock og festlig boogie rock. God lytning!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Ingen midtvejskrise at spore i heavy metal-året 1975, hvor vi i år fejrer
50 års jubilæum for hovedværker fra både Alice Cooper, Led Zeppelin
og Black Sabbath. Vi kommer selvfølgelig omkring disse i dette
podcastafsnit, men også andre virile 50-års jubilanter som Ritchie
Blackmore's Rainbow, Queen, Aerosmith, The Sweet og Thin Lizzy.
Og så er der den spøjse danske heavy-vinkel anno 1975: Røde Mor.
Ja, sgu'!
Som altid er studievært Jens "Jam" Rasmussen i engageret selskab
med de tungt rockende eksperter Steffen Jungersen og Michael Stützer
Hansen.
Nedslagspunkter:
- Alice Cooper går solo, optræder i København og sætter kursen for
King Diamonds senere sceneoptræden.
- I 1975 hedder King Diamond endnu blot Kim Bendix Petersen. Her
gør han sig som rytmeguitarist i bandet Brainstorm, som bl.a. spiller
Deep Purple covernumre.
- Den ikoniske ex-Purple guitarist Richie Blackmore debuterer med sit
nye band Rainbow, der har den magiske metalrock-sanger Ronnie
James Dio i front.
- Deep Purple rekrutterer ny guitarist i den unge amerikaner Tommy
Bolin, der har godt greb om spaden, men kun en kort epoke i bandet.
- Lemmy skriver og indspiller sit sidste nummer inden han forlader
Hawkwind. Nummeret hedder... "Motorhead".
- Det rocker på forskellig vis i Amerika: fra ZZ Top over KISS til Blue
Öyster Cult.
- Michael fortæller om raketguitaristen Ace Frehley, Steffen om en
særlig guitarstemning i Blue Öyster Cult-balladen "Then Came The
Last Days of May".
- Queen indspiller "A Night at the Opera" og hæver baren op i
himmelstørrelse med uforlignelige "Bohemian Rhapsody".
- Rush og Thin Lizzy er fortsat produktive og på vej fremad.
- Det danske venstrefløjs kunstnerkollektiv Røde Mor laver
rødglødende heavy rock, og en satire over betonforstadens ulykkelige
skæbner.
- En epokegørende aften i netop betonforstaden: studieværten befinder
sig vis á vis selveste glamidolerne The Sweet lige inden de forvandler
sig til sorte metalrockere.
- The Scorpions giver den som tysksproget Sweet-coverband, og laver
deres eget tredje album... på engelsk.
- Power balladen slår igennem hos Aerosmith, Nazareth, Alice Cooper
og på hitlisterne, men ikke hos AC/DC.
- Vi afrunder med to hovedværker: Led Zeppelins ambitiøse dobbelt
album "Physical Graffitti" og Black Sabbaths eminente udkomme af
ryggen-mod-muren "Sabotage".
Tag med os tilbage til 1975 og kom i guldrandet jubilæumsstemning
med vort metalrockende studiehold og hard rock- og heavy-klassikere
ad libitum. God lytning!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Så er vi nået til det herlige heavy år 1974, hvor de "gamle" forløbere Black Sabbath, Led Zeppelin og Alice Cooper ikke udgav nye albums, men forberedte hver deres monsterværk til året efter.
Til gengæld var der debutudgivelser fra de unge knøse i Judas Priest, AC/DC og KISS, og de første par albums fra den nye udgave af Deep Purple.
1974 var også året, hvor Bachman-Turner Overdrive begejstrede med fængende hard rock-hits á la '74, Slade hev rockfans i biografen, læderklædte Suzy Quatro var kvinden på scenen, og The Sweet affyrede en tidlig heavy metal-raket med kurs mod sen-70'erne og 80'erne.
Vi er atter i selskab med studievært Jens "Jam" Rasmussen og vores sublime gæsteduo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen.
Nedslag:
- Flammen tilbage i det nye Deep Purple line-up med "Burn" albummet og den unge frontmand David Coverdale.
- Men... flammen brænder hurtigt ud for Ritchie Blackmore, der kvitter Deep Purple efter "Stormbringer" pladen.
- Efter fem års tilløb albumdebuterer Judas Priest med et forvarsel om de nye metaltider.
- AC/DC singledebuterer og fjoller lidt rundt i dresseringen. Skoleunifomen sidder dog godt fast på Angus Young.
- KISS debuterer med deres ikoniske maskering og festklædte syng-med-rock-og-rul.
- Amerikansk rock'n'roll og heavy fra Aerosmith, Lynyrd Skynyrd og Blue Öyster Cult, og sprød europæisk hard rock-lyd fra Free, Queen, The Scorpions og Thin Lizzy.
- Canada byder sig til med Rush og Bachman-Turner Overdrive, der skaber eufori hos gæstepanelet 51 år efter.
- I Danmark spiller den 15-årige guitarist Michael Denner progressiv rock og heavy med syre-elementer i Iron Space, mens Mo I Rana laver solid Led Zep-inspireret rock.
- Slade går til filmen med "Slade in Flame", som Vesterbro-knægten Michael Trampenau ser tre gange på sin konfirmationsdag.
- Amerikanske Suzy Quatro hitter med sin tætsiddende læderdragt og numre som "Devil Gate Drive".
- Vi går i dybden og afrunder med The Sweets pioner heavy metal-nummer "Set Me Free".
Hav en fin tur tilbage til 1974, og på snarligt genhør i det næste afsnit fra 1975, som udsendes om ca. 14 dage!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
12. april var det præcis 60 år siden, The Byrds single, ’Mr. Tambourine Man’ udkom. En af de mest betydningsfulde sange på 60ernes konstant pulserende rockscene. Sangen - såvel som lyden af The Byrds generelt - var med til at etablere fænomenet folk-rock og senere afledte genrer som bl.a. psykedelisk rock, countryrock og indierock.
Johnny Marr fra The Smiths har sagt om kilderne til det, der skulle blive hans distinkte stil:
“George Harrison and Roger McGuinn’s influence was so all-pervasive. You can’t get around it if you were born anywhere between 1963 and the present day.”
Sagt på en anden måde var det i Roger McGuinns 12-strengede Rickenbacker, vokalharmonierne og den skarpe vellydende produktion, at The Beatles og Bob Dylan første gang mødtes udenfor deres egne udgivelser og liveoptrædener – så at sige.
For Bob Dylans vedkommende var påvirkningen meget konkret. Som mange andre af The Byrds senere hit er ’Mr. Tambourine Man’ skrevet af Dylan – som også ’All I Really Want To Do’, ’Chimes of Freedom’ og ’My Back Pages’.
I dette ekstranummer af POV Mediano Music taler Jan Eriksen og journalist Jakob Lambertsen om The Byrds sange og betydning.
- "Mr. Tambourine Man" – hvad gør den sang så fantastisk i The Byrds version – og hvordan endte den hos The Byrds?
- Hvad var det med The Byrds og Bob Dylan? Hvordan gik det til, at fem unge mænd fra Californien (eller i hvert fald med L.A. som geografisk udgangspunkt) fik noget, der lignede et samarbejde, med den allerede berømte nordøststatsamerikaner?
- The Beatles var en anden inspiration. Hvordan ytrede det sig?
- Hvilket slags år var 1965 musikalsk? Hvad var The Byrds oppe imod?
- Hvor meget var trend og attitude? Hvordan var det miljø, gruppen var en del af?
- Hvilke personligheder var de Roger McQuinn, David Crosby, Chris Hillman, Gene Clark og Michael Clarke. Hvor kom de fra?
- Hvori bestod modsætningerne, dynamikken ... hvorved adskilte de sig fra f.eks. The Beatles og The Beach Boys?
- Efter tre store hits forlod Gene Clark, den ene af forsangerne, gruppen i februar 1966. Hvorfor og hvordan?
- Hvilken betydning kan et tiltagende stofmisbrug have haft på musikken og kemien mellem gruppemedlemmerne?
- I sommeren 1967 blev David Crosby fyret af de øvrige tilbageværende for at skabe historie med Crosby, Stills, Nash & Young. Han blev kortvarigt erstattet af ... Gene Clark. Hvorefter de var tre tilbage. Roger McGuinn, guitar og sang. Chris Hillman, bas og sang. Michael Clarke, trommer.
- The Byrds musikalske udtryk forandrede sig indtil de stoppede i 1973. Hvordan?
Velkommen til oliekriseåret 1973, hvor Richard Nixon indtager det Hvide Hus,
og Alice Cooper hærger de amerikanske koncertscener og hitlister med chok,
rock og horror. Herhjemme betyder oliekrisen bilfrie søndage, og i stedet
kommer støjen fra bands som Slade og "Cum On Feel The Noise", Nazareth og
Black Sabbath, som endda komponerer blandt genfærd, mens danske Midnight
Sun sætter "Kul På".
Så, tag med os tilbage til heavyåret '73, der nok var fattig på olie, men ikke på
tung rockenergi!
Som altid er vi i selskab med studievært Jens "Jam" Rasmussen og vores
formiddable gæste duo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen.
Nedslagspunkter:
- Alice Cooper går til tops med "Billion Dollar Babies", mens bandet
imploderer indefra.
- De fire new yorkere i Wicked Lester inspireres stort af Alice Cooper og bliver
til... KISS.
- Aerosmith debuterer, de transvestit klædte The New York Dolls lancerer deres
præ-punk/glam og Iggy & The Stooges udviser frenetisk rå kraft.
- Det amerikanske band Grand Funk hylder den søde, søde Connie , mens
texanske ZZ Tops' hyldest til øldrikkerne inspirerer Lemmy i England.
- Looooovende lyde på den nye britiske rockscene: Thin Lizzy, Judas Priest og
Queen.
- T-Rex hitter fortsat, og inspirerer blandt andre de senere Def Leppard-
medlemmer i Sheffield.
- Glad rock'n'roll til en krisetid fra Slade, Nazareth og Geordie med en ung
Brian Johnson i front, syv år før AC/DC.
- Led Zeppelin på amerikansk monsterturné og en musikalsk tur rundt i både
funk, pop og reggae.
- Uriah Heep.sanger David Byron med nok en solid blåkopi til den senere King
Diamond.
- Hollandske Golden Earrings "Radar Love" hitter hos både Kim Bendix
Petersen og Michael Trampenau.
- I KB Hallen er Lars Ulrich til sin første Deep Purple-koncert, og dagen efter
køber han sin første heavy rock plade.
- Black Sabbath indlogerer sig på et 1700-tals slot, hvor den gamle slotsherre
optråder som genfærd, og hvor bandet vender tilbage til den tunge, okkulte
stemning på "Sabbath Bloody Sabbath".
- Lars Ulrich får "Sabbath Bloody Sabbath" i julegave, og hører "Kul På" med
Midnight Sun.
Hav en fornøjelig tur tilbage til 1973, og på snarligt genhør i det næste afsnit
fra 1974, som udsendes om 14 dage!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Så går den hårde rocktur tilbage til 1972, som bød på både stener rock og tunge spidsfindigheder fra Black Sabbbath, signatursange fra Deep Purple, Uriah Heep, Thin Lizzy og Alice Cooper, og et par drengedrømmedrøn fra Status Quo og Slade.
Vores faste gæste duo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen, fortsætter topformen.
Nedslagspunkter:
- Black Sabbath laver tung stener rock på "Vol. 4". Det fjerde mesterværk ud af fire mulige.
- Deep Purple laver fede numre på "Machine Head", men de lyder bare bedre på "Made In Japan", mener Steffen.
- "Smoke on the Water". Hvad er det nu med dét riff? Michael Stützer forklarer.
- Dobbelt op med det bedste Uriah Heep.
- Vi hører danske beton rock toner fra både Horsens og Skive.
- Vi kommer omkring Lemmy i Hawkwind, Dio i Elf og Marc Bolan i T-Rex.
- Blue Öyster Cult, Thin Lizzy og Nazareth er også med.
- Status Quo og Slade tænder drengedrømme hos både Steffen og Michael.
- Vi takker af med Alice Coopers absolutte signatursang.
God lytte-tur tilbage til 1972, og vi høres ved i det næste afsnit fra 1973, som
udsendes om under to uger!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Efter vores første to-delte afsnit fra fødselsåret 1970 er vi fremme ved det gode år 1971, som blev et særdeles interessant inspirationssår for mange metalmusikere og rockfans, blandt andre vores faste gæste duo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen.
Nedslagspunkter:
- Med "Fireball" laver Deep Purple forarbejdet til noget, der ligner speed metal.
og rammer lige i øregangene på Steffen, Michael og knægten Lars Ulrich.
- David Byron og Uriah Heep leverer falset-inspiration til teenagedrengen Kim Bendix Petersen.
- Jethro Tull inspirerer Michael, og får Steffen til at sige noget flabet om Tony
Iommi (hvor er den gule breaking news bjælke, når man skal bruge den!?)
- Led Zeppelin laver en album klassiker, genopdager 50'er rock'n'roll, og lader John Bonham banke ekstrahårdt til gryderne, noterer Michael.
- Black Sabbath's tredje album, "Master of Reality": På højde med det højeste, mener Steffen. Ikke kun i bandkataloget, men i hele rockhistorien.
- Moses fra Esbjerg byder på et af Danmarks første heavy rock albums, og med en vis inspiration fra Black Sabbath.
- Grand Funk og Budgie tænder også ilden hos den unge Kim Bendix.
- The MC5 besørger Motörheads senere eksistens.
- Marc Bolan og T-Rex introducerer glam rock, og optegner måske et spor til
melodisk hard rock? Steffen Jungersen var ikke T-Rex fan, men han anskaffede deres plader af smålumre grunde.
- Alice Coopers gennembrud, både kommercielt og kunstnerisk.
Lyt endelig med, og vær klar igen til det næste program, Afsnit 3: 1972, som
udsendes om cirka 14 dage!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Det handlede meget om Black Sabbath dengang i 1970. Det handler fortsat meget om Black Sabbath i disse februardage i 2025, men det er så en anden historie.
Men, der var en masse andre gode, tunge bands og heavy rock pionerplader i det herrens første heavy år 1970, som vi gennemgår i denne anden del af vort første afsnit om heavy metal-genrens fødsel. Igen sammen med vores kære, kyndige gæster, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen.
I “Afsnit 1. 1970: Den smertefulde fødsel - del II” har vi blandt andet følgende nedslagspunkter:
- Deep Purples nye “mark II” line-up lægger et gedigent grundfundament med albummet “In Rock”.
- Den tidlige tunge lyd hos Uriah Heep, Grand Funk, Mountain og The Doors (!)
- Den rå rocknerve hos MC5, The Stooges og Alice Cooper
- Den første danske præ-heavy kommer via den hårde blues rock og det psykedeliske power format hos Blues Addicts nord for København, Cinderella i Randers, Terje, Jesper og Joachim i Esbjerg og hos Pan i hovedstaden
- Heavy metal-ordet tages i anvendelse af amerikanske anmeldere, mens “beton rock” (den danske betegnelse) bliver genstand for både ørefigner, forståelse og ivrig debat.
- Den følsomme side af beton rocken: Purple, Heep, Sabbath (ja, selvfølgelig sniger de sig også med ind i dette afsnit).
- Led Zeppelin bliver klodens største rockband, laver akustisk folk rock og en metaforisk slagsang for heavy rockens indtog anno fødselsåret 1970.
Stor tak til Jungersen og Stützer, til producer Jan Eriksen og POV Mediano Music, for at facilitere denne 50 minutters tunge heavy-snak fra fødselsåret ‘70!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen























