DiscoverParnasset
Parnasset
Claim Ownership

Parnasset

Author: DR

Subscribed: 5Played: 194
Share

Description

Når de taler, bliver der lyttet. Når de udkommer, bliver de omtalt og anmeldt. De påvirker os med deres beslutninger og deres kunst; de flytter på vores opfattelser. Men vi beder dem sjældent om at analysere og debattere de store dagsordner. Det ændrer sig nu, hvor parnasset får en ugentlig plads på P1. Her giver kunstnerne, teaterdirektørerne, museumsfolkene og digterne deres særlige kulturblik på verden. De er kort sagt kulturparnasset - og på skift er der tre på besøg hos vært Karen Secher.
52 Episodes
Reverse
Er der noget særligt galt med ledelsen i den kreative branche? Eller er afstanden mellem at være genial til sit fag og god til at lede mennesker bare ekstra lang, når arbejdet er personligt og egoerne er store? Parnasset holder et mindre lederseminar - om høje idealer og hårde fald i den kreative branche. Om kunstnere og kulturfolk, der ikke altid er nemme at lede, og om ledere, der ikke altid har været nemme at være ansat under. For hvad vil det sige at lede, når alt er på spil? Kan publikum mærke forskel på god og dårlig ledelse helt ude i salen? Og hvad gør man, når autoriteten knager, men kunsten stadig skal bæres frem? Vært: Karen Secher Gæster: Line Miller, direktør på forlaget People's, Michael Schøt, stand-upper og medejer af Comedy Zoo og Gitta Malling, chef for Limfjordsteatret Producer: Katrine Hornstrup Yde Med i redaktionen: Caroline Wichmann Dons Redaktør: Lasse Lauridsen
I det 21. århundrede blev det progressivt at tage popkultur seriøst. Nu er poppen dominerende, alle ser realityfjernsyn, og kulturkritikerne kloger sig i analytiske "think pieces" om Beyonce, Bachelorette og Barbiefilmen. Men glemmer vi i den nye poptidsalder at beskæftige os med de kunstneriske nybrud, der skubber kulturen fremad? Taler medieeliten ned til folket, når de lystigt dissekerer den 'banale' underholdning? Kan poppen i virkeligheden ende med at gøre os en lille smule... dummere? Skuespiller Mathilde Arcel, sanger Katrine Muff og forfatter og redaktionschef på Atlas, Alexander Richs vender og drejer alt det og mere gennem Hus til Halsen, Netflix, Live Nation, Taylor Swift, Poul Krebs, Oh Land, Antikduellen, en kagemand og meget, meget mere. Vært: Karen Secher Gæster: Skuespiller Mathilde Arcel, sanger og sangskriver Katrine Muff og forfatter og redaktionschef på Atlas, Alexander Richs Henningsen. Producer: Katrine Hornstrup Yde Med i redaktionen: Caroline Wichmann Dons Redaktør: Lasse Lauridsen Anbefalede / nævnte værker: Tv-programmet 'I hus til halsen', DR TV (14 sæsoner) Tv-serien 'Pluribus' (2025) på Apple TV Franchiset 'Harry Potter' Kulturkommentaren 'Middelmådighedens epoke' af Victor Malm, Weekendavisen, 27. december 2025 Portrætter af den ungarske fotograf Szilveszter Mako (se dem her: The Textured Worlds of Photographer Szilveszter Mako - Of The Minute) Romanen 'Kagemand' (2025) af Bue P. Peitersen Albummet 'Family Tree' af Oh Land (2019) Brugt musik: Sangen 'Family Tree' af Oh Land (2019) Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk
Er han en inspirerende provokunstner? En tragisk figur? Gør han sig overhovedet fortjent til kreativ opmærksomhed? I dag i Parnasset gælder det klodens største opmærksomhedsmagnet, mægtige Donald Trump, USA's præsident. Komponist Louise Alenius, teaterinstruktør Johan Klint Sandberg og billedkunstner Jo Hedegaard diskuterer, hvad kunstnere stiller op med et menneske, en figur, der i sig selv er mere chokerende end den kunst, man kan lave om ham. Puster man æg som modvægt til brutaliteten? Laver man satire, der er lige så dum som emnet, man satiriserer over? Eller nægter man at komme på kunstidéer, indtil vært Karen Secher tvinger en til det? Hør også dagens panels passionerede hjælp til en lytter, der er alvorligt i tvivl om, hvorvidt hun skal droppe at skrive uudgivne bøger, idet hun ikke aner, om hun egentlig er god eller dårlig. Vært: Karen Secher Gæster: Klassisk komponist Louise Alenius, teaterinstruktør Johan Klint Sandberg og billedkunstner Jo Hedegaard Producer: Katrine Hornstrup Yde Med i redaktionen: Caroline Wichmann Dons Redaktør: Lasse Lauridsen Brugt musik: Sangen 'Eating the Cats ft. Donald Trump (Debate Remix)' af The Kiffness Nævnte værker: Tegnefilmen 'Millioner' af Vitold Bordzilovskiy og Yuriy Prytkov fra 1963 (kan ses på YouTube som 'SOVIET CARTOON ABOUT DONALD TRUMP!') Performanceværket 'Cuentos patrióticos' af Francis Alÿs. Se video på YouTube: Francis Alÿs Cuentos patrióticos - YouTube) Send ris, ros og spørgsmål til Parnasset til: parnasset@dr.dk.
Vi har, trods småkrige og PTSD-ramte soldater, levet i 'fredsglemsel' de seneste 30-40 år, mener Simon Pasternak. Men er krigsstemningen nu, modsat, blevet så påtrængende, at det er blevet svært at tro på fred? Hvad stiller man op med det som menneske? Hvordan hjælper kunsten med at pege på sandheden bag alle de politiske røgslør? Og må den også være naiv? Det diskuterer forlagschefen sammen med billedkunstner Esben Weile Kjær og forfatter og tidligere sprogofficer Anne-Cathrine Riebnitzsky. De kan også lære dig, hvorfor det er så forbandet vigtigt at plante et træ. Og så kommer de med gode hands on-råd til en lytter, som gerne vil råd til, hvordan man dæmper angst med sange og andet. Gæster: Billedkunstner Esben Weile Kjær, forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky og forlagschef Simon Pasternak Vært: Karen Secher Producer: Katrine Hornstrup Yde Redaktør: Lasse Lauridsen Nævnte værker: Joseph Beuys' kunstværk '7000 Oaks' fra 1982 Lev Tolstojs roman 'Krig og fred' fra 1968 Daniel Defoes roman 'Robinson Crusoe' fra 1719 Bunny Rogers kunstværk 'Columbine Library' fra 2014 John Lennons sang 'Imagine' fra 1971 Ida Börjels digtsamling 'Ringe hjem: avlyttede samtaler fra russiske soldater i Ukraina' fra 2023 Edward Kienholz and Nancy Reddin Kienholz' installationsværk 'Five Car Stud' (1969-1972) Den palæstinensiske kunstner Laila Shawa (1940-2022) Anvendt musik: John Lennons 'Imagine' 'Nedlægger forsvaret' af Hugorm ft. Peter Sommer 'Anxiety' af Blü Eyes (Katy Stump) Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk
Hvad ville du smide i kufferten, hvis du åndeligt skulle ruste dig til fremtiden? Teaterinstruktør Ina Miriam Rosenbaum, komponist Louise Alenius og konservatorielektor Søren Schauser taler i årets sidste udsendelse om, hvorfor musik, dagbøger, den levende kunst, fortællingen og det nuancerede sprog med meget mere er værd at holde fast i i en verden, hvor krig og techgiganters mørke utopier dominerer. Og så sætter de på vidt forskellige måder Parnassets unge lytter Nick på plads, når han undrer sig over, at programmets ældre deltagere nogle gange graver generationskløften dybere. Vært: Karen Secher Gæster: Komponist Louise Alenius, teaterinstruktør og forfatter Ina Miriam Rosenbaum og lektor ved Det Kongelige Musikkonservatorium Søren Schauser Producer: Katrine Hornstrup Yde I redaktionen: Caroline Wichmann Dons Redaktør: Lasse Lauridsen Lydklip fra: Tv-programmet 'Alene i vildmarken USA', sæson 3, afsnit 11 Trailer til filmen 'Orwell 2+2=5' af Raoul Peck Trailertil filmen 'Kristin Lavransdatter' af Liv Ullmann, 1995 Anbefalede værker: 'Pakkeliste til fremtiden' af Anders Søgaard, 2025 Bogen 'Shakespeares samlede værker' i Nils Brunses oversættelse Bogen 'Kristin Lavransdatter' af Sigrid Undset, 1922 Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk
Danskere bliver ældre end nogensinde før, de arbejder i længere, de kræver ikke samme pleje som tidligere, og mange bidrager med frivilligt arbejde til det sidste. Men har vores syn på alderdom også ændret sig? Kunstner og forfatter Emma Rosenzweig (35), forfatter Niels Barfoed (94) og kulturjournalist Synne Rifbjerg (67) taler om, hvad det vil sige at blive gammel - og om man burde kalde det 'senior' i stedet? Hvorfor det er sundt at irritere andre generationer, og hvorfor det skaber eksistentiel undre og savn, hvis vi holder os fra hinanden. Og så kan du lære, hvorfor man med fordel kan bruge alderdommens frihed til at flytte til Italien eller bruge et par år på at lære lige netop græsk. Vært: Karen Secher Gæster: Kunstner og forfatter Emma Rosenzweig, forfatter Niels Barfoed og kulturjournalist Synne Rifbjerg Producer: Katrine Hornstrup Yde Med i redaktionen: Caroline Wichmann Dons Redaktør: Lasse Lauridsen Lydklip fra: Sangen 'Når jeg bliver gammel' af Gnags, 1989 Sangen 'When I'm Sixty-Four' af The Beatles, 1967 Sangen 'Come In From The Cold', Joni Mitchell, 1991 Sangen 'Blomstre som en rosengård', indsunget af Pia Raug, 1991 Podcastafsnittet 'The Epic Reach of Homer's Iliad' fra Intelligence Squared, 2023 Filmen 'Harold and Maude' af Hal Ashby fra 1971 Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk
Tidsåndens tegn hjælper os med at forstå, hvordan samfundets tektoniske plader forskyder sig. Men tidsånden består også af konstant omskiftelige griller og mikrotrends, som kulturjournalister jager hovedløst. Eller hvad? I dagens afsnit diskuterer tegneseriekunstner Thomas Thorhauge, teaterinstruktør Tue Biering og forfatter og kritiker Amalie Langballe, om vi skal gå op i, hvorfor de unge siger '6-7', hvad årets farve er - og hvad Labubu-dukken er udtryk for. Eller om vi i stedet for at observere, skulle sætte os selv mere på spil eller tage livtag med de helt store dagsordener. Og så giver de tre socialrealistiske, kristne og dystre filmkunstneriske anbefalinger til den snobbede lytter, som gerne vil komme i julestemning, men hader romantiske snekomedier og Wham! Vært: Karen Secher Gæster: Tegneseriekunstner Thomas Thorhauge, forfatter og kritiker Amalie Langballe og teaterinstruktør Tue Biering Producer: Katrine Hornstrup Yde Med i redaktionen: Caroline Wichmann Dons Redaktør: Lasse Lauridsen Brugt musik: 'Der er noget i luften' af Poul Bundgaard fra 1986 Anbefalede værker: Kunstudstillingen 'Når vi døde vågner' på kunsthallen Gammel Strand Bogen 'Girl on Girl' af Sophie Gilbert Tegneserien 'Obelix & Co. Aps' af René Goscinny og Albert Uderzo Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk
Hvad stiller kulturlivets mest toneangivende aktører op med magtkampe? I anledning af kommunalvalgets realityshow af følelsesladede og kyniske magtspil giver musiker Annika Aakjær, filminstruktør Zinnini Elkington og manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe deres bud på, hvad magt er - i deres egne brancher og generelt. Hvordan tilkæmper man sig den? Hvorfor er det ikke nødvendigvis genialt at vinde suverænt over sin modstander? Kan man vinde en magtkamp over nogen, der slet ikke ved, at der udspiller sig sådan en? Og hvordan stiller du et spørgsmål, så du altid får din vilje? Hør også hvorfor det kan være smart at starte i menighedsrådet, hvis du gerne vil nå magtens tinde en dag... Vært: Karen Secher Gæster: Musiker Annika Aakjær, filminstruktør Zinnini Elkington og manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe Producer: Katrine Hornstrup Yde I redaktionen: Caroline Wichmann Dons Redaktør: Lasse Lauridsen Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk Lydklip fra: Spillefilmen 'American Psycho' af Mary Harron (2001) Tv-serien 'Arvingerne', sæson 2, afsnit 3 (2015) Spillefilmen 'The Apprentice' af Ali Abbasi (2024)
Det er fedt at være smuk - i kulturbranchen, når man skal finde en mage, eller når der skal bestilles bord på en restaurant. I ugens Parnasset endevender sanger Anne Dorte Michelsen, forfatter Kim Fupz Aakeson og teaterinstruktør Katrine Wiedemann spørgsmålet om, hvorvidt skønhed spiller en rolle i deres kunstneriske universer. Hvorfor tror Kim Fupz, han havde fået større succes, hvis han havde været - endnu - smukkere? Hvad opdagede Anne Dorte Michelsen, da hun første gang begyndte at date en "grim" mand? Og hvordan har Katrine Wiedemanns højde og skønhed påvirket hendes rolle som instruktør? Vært: Karen Secher. Gæster: Kim Fupz Aakeson, forfatter. Anne Dorte Michelsen, musiker, radiovært og forfatter. Katrine Wiedemann, forfatter, teater-, opera- og filminstruktør. Producer: Katrine Hornstrup Yde. I redaktionen: Caroline Wichmann Dons. Redaktør: Lasse Lauridsen. Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk Lydklip fra: Giselinde Kuipers i tv-programserien 'Skønhedens magt', DR2 Kristina Stoltz i podcasten 'Den Levende', Politiken, 14. november 2025 Mads Meier Jäger i Radioavisen 17.11.24 Børnebogen 'Verdens Grimmeste Pige' af Kim Fupz Aakeson, 1989 British Home Entertainment, 'Uncle Vanya', 1963, Shakespeare Network på Youtube Jesper Dammeyer i P1 Morgen 16.11.25 Sangen 'Kogeplade' af Katinka, 2025 Anbefalede værker: Venus fra Willendorf, 25000-20000 f.Kr. Teaterstykket 'Onkel Vanya' af Anton Tjekhov, 1897
Hvad synes forfatter Felix Thorsen Katzenelson om CHAT GPTs plotforslag til hans næste roman? Hvilket løfte giver teaterinstruktør Liv Helm sig selv, efter at vi har ladet en kunstig intelligens skrive en kronik for hende? Og udskifter forlagschef Line Miller snart sine ansatte med en Forlags Bot? Fra Bogforum diskuterer ugens Parnasset, om AI mon kommer til at slå litteraturen og kreativiteten ihjel - eller om den snarere kan give forfatterne superkræfter. Og så hjælper de tre bogfolk en lytter, der skriver ekstremt hårdt til sin chatbot og ikke kan mærke, om det er sundt eller ej. Vært: Karen Secher Gæster: Forfatter og kulturjournalist Felix Katzenelson, forfatter og teaterinstruktør Liv Helm, forlagsdirektør Line Miller Producer: Katrine Hornstrup Yde Reporter: Caroline Wichmann Dons Redaktør: Lasse Lauridsen Anbefalinger: Den græske komedie 'Lysistrate' af Aristofanes (411 f.Kr) Romanen 'Dead and alive' af Zadie Smith (2025) Filmen 'Ex Machina' af Alex Garland (2015) Bogen 'Kreativitet'/'The Artist's Way' af Julia Cameron (1992) Podcasten 'New Models' Bogen 'Underskud' af Emma Holten Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk
Hvad ved turnerende kunstnere om Danmark, som vi andre ikke ved? Og findes det fjendske forhold mellem land og by egentlig i andet end politikernes retorik? Det endevender forfatter Christian Mørk, sanger Signe Svendsen og komiker Michael Schøt i dagens udsendelse, hvor de på skuldrene af det forestående kommunalvalg taler om sammenhængskraft, fælles humor, generationskløfter og musikkens evne til at introducere ungdommen til den anden ende af landet. Og så vejleder de en lytter, hvis ven stjæler fra supermarkedet og kalder det "venstreorienteret". Hvad gør man, hvis man ikke vil moralisere? Vært: Karen Secher Gæster: Forfatter Christian Mørk, sanger Signe Svendsen og komiker Michael Schøt Producer: Katrine Hornstrup Yde Reporter: Caroline Wichmann Dons Redaktør: Lasse Lauridsen Nævnte værker: 'Mojn når vi komme (Mojn når vi gæ)' af Rikke Thomsen 'Randers station' af TV2
I dagens Parnasset taler tre markante kulturpersonligheder om de mennesker, der fik kompasnålen til at flytte sig. Billedkunstner Julie Nord, filminstruktør Mathias Broe og historiker og museumsdirektør Ulla Tofte deler fortællinger om de personer, der påvirkede deres tankestrømme og hvordan man selv kan blive et forbillede for andre. Handler et forbillede om tilfældigheder eller skæbne? Er et mentor-mentee-forhold et møde mellem to sjæle - eller en magtbalance forklædt som omsorg? Og gider unge overhovedet lytte til de ældre - eller finder vi vores forbilleder helt andre steder, i kunsten, på nettet eller i venskaberne? De tre vender også den meget omtalte sag om Simona Vencko Tayannas digtsamling, som forfatteren selv har anerkendt er plagieret fra en gammel raptekst. Vært: Karen Secher Gæster: Billedkunstner Julie Nord, filminstruktør Mathias Broe og historiker samt direktør for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Ulla Tofte. Producer: Jesper Dein I redaktionen: Tim Aaslet Redaktør: Lasse Lauridsen Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk
Kan du huske første gang, du blev seksualiseret? I dagens afsnit taler tre tidligere 15-årige, musiker og komponist Katrine Muff, dramatiker Sofie Diemer og forfatter Kristina Stoltz om, hvad voksne mænd ser i unge piger, og hvordan det blik på ungdom sætter sig i selvforståelsen. Handler lysten til de unge om kultur eller biologi eller magt? Har smukke unge mænd mere agens i verden end unge smukke kvinder? Og burde man omdøbe Danmarks Radios Pigekor til... ungkvindekoret? De tre kommer også med meget konkrete råd til en fortvivlet lytter, der ikke kan tale Gaza med sin hustru, uden at stemningen bliver fortvivlende dårlig. Vært: Karen Secher Gæster: Forfatter og dramatiker Sofie Diemer, musiker og komponist Katrine Muff og forfatter Kristina Stoltz Producer: Katrine Hornstrup Yde Reporter: Magnus Møller Redaktør: Lasse Lauridsen Der spilles klip fra: Sangen 'Hit Me Baby (One More Time)' af Britney Spears, 1999 Filmen 'Raw' af Julia Ducournau, 2016 Sangen 'It's Oh So Quiet' af Bjørk, 1995 Sangen 'Den danske sang' med Aksel Schøitz, skrevet af Kai Hoffman, 1924 Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk
Nu bliver morgenerne mørke og eftermiddagene grå. Og mens mange danskere lider af vinternedture, går musiker Benjamin Koppel, filminstruktør Jesper Dalgaard og den mørkerædde litteraturkritiker Lars Bukdahl i gruppemørketerapi. Her snakker de om nisser, Nordbrandt og Mahler, hvordan kulturen har besunget vinter og gråvejr - og hvilken kunst der bedst kan lindre lysets fravær. Desuden hjælper de en lytter, hvis mand ønsker at skille sig af med dele af hendes meget omfattende bogsamling - og farvekoordinere de øvrige. Gæster: Musiker Benjamin Koppel, dokumentarfilminstruktør Jesper Dalgaard og litteraturkritiker Lars Bukdahl Vært: Karen Secher Producer: Katrine Hornstrup Yde Tilrettelæggelse: Katrine Hornstrup Yde, Louise Reumert Daugaard og Magnus Møller Redaktør: Lasse Lauridsen Brugt musik: Gustav Mahler: 'Ich bin der Welt abhanden gekommen' (1901) Danny Kaye: 'Knock on Wood' (1954) Lydklip: Radiomontagen 'Vinterbilleder' af Stephen Schwartz (2002). Interview med Johan Eklöf af Hudson Library & Historical Society på YouTube (2023) Oplæsninger: Henrik Nordbrandts tekst 'Eneboer' + Frank Jægers digt 'Det løvfald, som vi kom så alt for nær' Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk
Dårlig opførsel er et sprængfarligt emne i skoledebatten, men kan den sociale forstyrrelse også være lærerig og befriende? Og hvad stiller man op med den i kunsten? Forfatter Emma Rosenzweig, filmmand Peter Aalbæk og Marie Laurberg, museumsdirektør for Copenhagen Contemporary, deler ud af deres refleksioner som forældre, kulturaktører og kunstelskere. For kunsten er fri, men på en dyr filmproduktion går man i march, kunstbranchen er fuld af vigtige sociale koder, og på museerne opfinder man nye blide måder at adfærdsregulere publikum på. Og så giver de absolut skudsikre råd til, hvordan man får sine unger til at sidde artigt stille i biografen og i balletten. Vært: Karen Secher Gæster: Kunstner og forfatter Emma Rosenzweig, filmmand Peter Aalbæk og museumsdirektør for Copenhagen Contemporary, Marie Laurberg Producer: Katrine Hornstrup Yde Redaktør: Lasse Lauridsen Lydklip fra: Filmen 'Under the Influence' af John Cassavetes, 1974 Radioprogrammet 'P1 Debat', 2025 Radioprogrammet K-Live, 2024 Send ris, ros og spørgsmål til: parnasset@dr.dk
Er vi i denne alvorstid også havnet i en small talk-krise? Mestrer eller orker vi ikke længere de hyggesamtaler, der knytter bånd med fremmede og gør livet og kommende svære samtaler lidt lettere? Det tager Gyldendal-redaktør Simon Pasternak, digter og dramatiker Elias Sadaq og forfatter Anne-Cathrine Reibnitsky en big talk om. Og så leder de efter de store linjer og samtidsromaner i et nyhedsbombardement af en samtid. Desuden er der stor småsnak i kultureliten, når en lytter søger råd til indretning af en mellemgang i hendes nye lejlighed. Vært: Karen Secher Gæster: Gyldendal-redaktør Simon Pasternak, digter og dramatiker Elias Sadaq og forfatter Anne-Cathrine Reibnitsky Producer: Katrine Hornstrup Yde Redaktør: Lasse Lauridsen
Uden stoffer havde kunst, film og musik set helt anderledes ud. Og flere kunstnere ville være i live i dag. Filminstruktør Lone Scherfig, sceneinstruktør Johan Klint Sandberg og musikhistoriker Søren Schauser diskuterer ophøjelsen og mytologiseringen af stoffer og brugen af dem i skabelsen af kunst. Og så taler de om deres eget forbrug og skammen forbundet med det - og udforsker på hvilke måder kunst i sig selv ER stoffer. Desuden afsløres det, hvilken pille halvdelen af alle klassiske musikere popper, før de sætter sig til instrumentet... Vært: Karen Secher. Gæster: Filminstruktør Lone Scherfig, sceneinstruktør Johan Klint Sandberg og musikhistoriker Søren Schauser. Producer: Katrine Hornstrup Yde. Redaktør: Lasse Lauridsen.
Er dialogen død?

Er dialogen død?

2025-09-1745:06

Den gode dialog er en kunstart, men er vi som samfund blevet for dårlige til at mestre den? Er dialogen... død? Og hvad gør det for kunstens udfoldelsesmuligheder og krav til politisk tydelighed? Teaterchef Kasper Holten, forfatter Caspar Eric og komponist Louise Alenius snakker i denne uge med afsæt i den demokratiske krise i USA om, hvad kunsten kan og skal stille op i en verden, hvor man sjældent lytter åbent til dem, man er uenige med. Og så deler de konfirmationsgaver ud til en lytters nysgerrige niece. Vært: Jesper Dein Gæster: Teaterchef Kasper Holten, forfatter Caspar Eric og komponist Louise Alenius Producer: Katrine Hornstrup Yde Reporter: Tim Aaslet
...Romantisk kærlighed er noget bøvl for mange i disse år, så manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe, forfatter Leonora Christina Skov og podcastdokumentarist Babak Vakili vender og drejer, hvilke andre former for kærlighed, der bør værdsættes i livet såvel som i kunsten: bl.a. den til venner - og til terapeuter. De opsætter også strenge regler for, hvornår et udtryk som "en kniv i hjertet" går an og ikke går an. Og så hjælper de en frustreret lytter, hvis venner de senere år er begyndt at aflyse aftaler i tide og utide. Skal det vendes indad eller udad? Eller begge dele? Vært: Karen Secher Gæster: Forfatter og podcastdokumentarist Babak Vakili, manuskriptforfatter og forfatter Ingeborg Topsøe og forfatter Leonora Christina Skov Producer: Katrine Hornstrup Yde Medarbejder: Tim Aaslet Redaktør: Lasse Lauridsen
Søvnløsheden stresser det moderne menneske. Men kan den være produktiv for kunsten? Filmskolerektor Kristoffer Hegnsvad, billedkunstner Jo Hedegaard og kulturkonsulent Jane Mylenberg kaster kreativ konfetti på samtidens store kulturelle besættelse. Hvordan vender man søvnløshed til en fed ting? Hvad lærer film os om det særlige sted mellem bevidsthed og ubevidsthed? Og hvorfor er der SÅ mange sovende kvinder i kunsthistorien? Og så hjælper de en lytter, som ikke aner, hvad hun skal streame efter en lang arbejdsdag og ikke gider at se Klovn, men ender med at gøre det alligevel. Vært: Karen Secher Gæster: Filmskolerektor Kristoffer Hegnsvad, billedkunstner Jo Hedegaard og kulturkonsulent Jane Mylenberg Producer: Katrine Hornstrup Yde Redaktør: Lasse Lauridsen Lydklip fra: Sangen "Yesterday" af The Beatles Filmen "Lost in Translation" Videoen "Tracy Emin on My Bed" på TateShots Podcasten "Søvnudsigten" i DR LYD Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk
loading
Comments