DiscoverPlanet Motherhood Podcast
Planet Motherhood Podcast

Planet Motherhood Podcast

Author: Dorte Eilsø

Subscribed: 1Played: 155
Share

Description

Planet Motherhood Podcast er en podcast om at være mor i en moderne verden. I podcasten undersøger jeg, Dorte Eilsø, hvordan vi bliver bedre til at navigere i livet med os selv ved roret – og hvordan vi passer på os selv i processen.

Der vil være refleksioner omkring, hvordan vi vælger at leve vores liv. Hvordan vi optimerer vores liv, og hvordan vi vælger det gode morliv til – hvad end det måtte være for dig.

Denne podcast skal give dig modet til at kigge indad og inspirationen til at tage handling på det, du mærker. At bryde med normen, hvis det er det, der skal til. Og vælge dine drømme til.
9 Episodes
Reverse
En onsdag morgen i slutningen af februar sidder Christina og jeg i hver sin ende af verden, jeg i Sverige og hun i Barcelona, og snakker om hvordan man lever den frie livsstil, og hvad den frie livsstil bidrager med til moderskabet og familielivet.For vi går alle og har drømme, store som små, men det er de færreste der rent faktisk handler på sine drømme. Hvordan går man fra tanke til handling på sine drømme? Og hvad skal der egentlig til for at drømmene bliver virkelighed?Christina deler sin historie om hvordan hun selv gik fra tanke til handling, og hvordan hun stadig drømmer højt med sin mand hver eneste dag. Du får tips til, hvordan du allerede i dag kan arbejde med din drøm, for at den senere kan blive virkelighed.Hvad betyder vores livsstil for vores moderskab og familieliv generelt? Og hvad er den største forskel på at bo i udlandet kontra hjemme i Danmark - foruden vejret selvfølgelig!? Hvordan kommer det til udtryk i den måde hverdagen leves på, for Christina og hendes familie.Det er Christinas holdning, at vi alle er frie til at gå efter vores drømme, om end hun anerkender at der er mange praktiske ting, der ofte skal falde i hak. Og nogle gange må man bare lære som man går vejen – den frie livsstil skal også struktureres og planlægges. Men det gør den ikke mindre fri!Lyt med når Christina giver sit ’take’ på at leve den frie livsstil - med base i Barcelona, men med hele verden i tankerne. Hvem er Christina RoviraFra sit hjemmekontor, et co-work eller en café i byen Barcelona, driver Christina sin forretning, hvor hun hjælper personlige brands med at optimere deres visuelle udtryk i form af logo design, web-design, og andre branding opgaver.Ud over branding-projekterne, tilbyder hun også mentoring i at gå fra fast job til freelancer/selvstændig. De fleste barrierer ligger i negative overbevisninger om egen formåen og dem vil Christina gerne hjælpe med at rykke på, så hendes kunder kan udleve sit fulde potentiale og leve et liv på egne præmisser.
Inden du lytter til denne episode, kan det være en fordel for dig, at hente dit eget chart, så du ved hvilken type du er. Du henter dit chart her www.myhumandesign.com Hvad er Human Design egentlig? Få et indblik i værktøjet ud fra et familielivsperspektiv – hvordan kan du redefinere og transformere dit moderskab, og dermed guide dine børn på den måde, der passer til dem og din familie. Hvem er du i din essens og hvordan giver det sig til udtryk i din jeg-følelse, kommunikationsevne, intuition, og hvilke specielle egenskaber og kompetencer har du, og hvordan kan du hæve din bevidsthed fra karma til dharma? Lyder det som volapyk? Så handler det bare om, hvordan det at kende din type, din mands type og dine børns typer, er til gavn for hele familien. Når du kender familiens chart, kan du handle anderledes og skabe et familieliv uden de store konflikter. Men som ved alt andet, starter det hele med dig selv og din mulighed for at redesigne dit moderskab. Hvorfor skulle du så have lyst til det? Fordi Human Design som værktøj gør en kæmpe forskel i den indre verden, hvilket kommer til udtryk i den ydre verden. Du tager med andre ord et holistisk perspektiv på dit familieliv – hvordan får jeg livet til at gå op i en højere enhed på en harmonisk og bæredygtig måde. Du slipper for at være på overarbejde hele tiden, og begynder at træffe nærende valg og tage vare på dig selv, sådan at du kan være en ressource - sammen med din familie. Når du er færdig med dig selv, kan du begynde at redesigne dit familieliv, træffe nærende valg for dit familieliv, fordi det ikke længere giver mening at lade være. Lyt med, når Mia afslører hvor Human Design har gjort den største forskel i hendes familieliv. HVEM ER MIA POULSENMia Poulsen hjælper kvindelige powerhouse iværksættere med at skabe en soulful online businesses uden at skulle knokle røven ud af bukserne eller gå på kompromis med tid og overskud til børn, kærlighed og sig selv. Mia kalder det Feminin Lederskab i Praksis! Den typer lederskab som kun en ægte empress kan skabe, når hun skal bygge sit imperium.Mia ved hvad hun taler om, for hun har selv bygget sin egen millionforretning rundt om sine 4 børn, fra sin sofa. RESSOURCERHent et gratis chart her:www.myhumandesign.comBøger:Human Design af Chetan ParkynUnderstanding Human Design Karen Curry Instagram og Pinterest:Søg Human Design, så kommer der en masse viden og profiler frem.Danske profiler du kan følge:Savannah Sommerhttps://www.instagram.com/savannahnomondesommer/Majli Noelhttps://www.instagram.com/majli_noel/Human Design Online Kursus:Fundamänt - Et online kursus à 10 moduler, som giver dig en praktisk og jordnær introduktion til Human Design.Alt hvad du skal vide for at bringe bevægelse, lethed og retning i dit liv!www.majlarsen.comNotér mit navn, Dorte Eilsø, i referencefeltet i forbindelse med dit køb eller skriv til Maj umiddelbart efter på maj@majlarsen.com, hvis du glemmer det. Så sender jeg dig en lille gave - en olieblanding designet specielt til din type i Human Design. Kærlige Hilsner Planet Motherhood ved Dorte EilsøDu finder Planet Motherhood herwww.planetmotherhood.dk
Denne samtale tager udgangspunkt i et kig i krystalkuglen med mor og familiebrillerne på. For jeg er nysgerrig på, hvordan en futurist ser fremtiden for moderskabet og familielivet generelt. Heldigvis for os er Anne klar til at folde emnet ud, online forstås.Vil der i fremtiden være mere overensstemmelse mellem det levede familieliv og vores samfundsstruktur? Fremtidssansen bliver vigtigt for vores evne til at skabe overensstemmelse mellem det vi mærker, ser og tror på. For vi er nødt til at kunne mærke os selv, bruge vores intuition til at træffe beslutninger, og at kunne reflektere over vores handlinger - og sige undskyld om nødvendigt.Er denne tid mon et fint lille hint fra universet om, at vi er vokset ud af vores nuværende liv? Anne mener, at vi skal lære at give slip og være nøgne, slappe og ulækre i et stykke tid, for at kunne finde fodfæste i vores nye fremtid. Vi skal smage på livets buffet og finde ud af hvad vi kan lide, og lade resten ligge. Og smager du noget du ikke kan lide, tillykke så ved du hvad du rigtig godt kan lide! Vi kan ikke længere sælge den samme fremtid til alle - one size doesn't fit all.Alt bliver godt i fremtiden, men først bliver det skidt. Først må vi se vores fortid i øjnene, slutte fred med den og bruge den konstruktivt. Lige nu står vi midt i en traumeforløsningstid. Alt kommer op til overfladen, og vi skal arbejde med vores traumer nu, for vores egen og de kommende generationers skyld.Du er mere end nogensinde din egen designer af din fremtid, men står du på den forkerte side af fremtiden? Lyt med og find ud af det! Hvem er Anne SkareFremtidsforsker Anne Skare Nielsen er både en tornado, som kan løfte dig op og udvide din horisont, og orkanens øje, der kan give dig ro og fokus, så du kan træffe dine egne beslutninger baseret på fremtidens mange muligheder.Anne er en af Skandinaviens – ja faktisk verdens – førende fremtidsforskere. Med sine store interesse og viden indenfor radikal forandring og transformation af tankegang, er hun i høj kurs som foredragsholder og provokatør over hele verden.Hendes hjerte ligger dog hos de mennesker, der ’kan og vil’: Dem, der tør være passionerede for, hvad de gør – og som ved at hårdt arbejde aldrig går af mode. Annes vision er at vinde Nobels Fredspris inden hun dør, ved at lære så mange mennesker som muligt, hvordan de forudser fremtiden. For så bliver man nemlig aldrig bange for den igen.Anne er født i Danmark i 1971. Hun bor i Dragør, er gift med sit livs kærlighed, med hvem hun har 4 sønner. Hun driver Universal Futurist sammen med Henrik Good Hovgaard, med det formål virkeligt at sparke til fremtidsdåsen - efter devisen "Smart has plans, stupid has stories". Hun er tidligere stiftende partner i Future Navigator og startede sin karriere på Instituttet for fremtidsforskning.Dengang som nu er det stadig afgørende for Anne at udvikle en menneskevenlig organisation, hvor individuel originalitet og skaberkraft prioriteres lige så højt som det forpligtende fællesskab.Anne er den introverte type, der elsker at skrive og sidde i et hjørne alene med en ostemad. Hun har en forkærlighed for science fiction film, champagne og dybe samtaler med visionære, gerne lidt mærkelige, mennesker.
På en smuk vinterdag for ikke så længe siden mødte jeg Vibeke Amdisen i hendes dejlige lejlighed til en dyb og smuk snak om den nye tids moderskab og familieliv. Vi satte os på nogle puder på gulvet, og skabte en hyggelig stemning med lys og te. Podcasten tager udgangspunkt i en fælles hjertesag - den nye tids moderskab. Hvad er det for en tid vi er på vej ind i? Og hvad betyder den for vores moderskab og familieliv generelt?Hvorfor er det så yderst vigtigt, at vi mødre healer vores egne barndomstraumer og -sår? Og hvordan kan vi gøre dette arbejde sammen med vores børn? Og hvad kan vi gøre, i øjeblikket, for at heale hinanden, når vi kommer til at reagere uhensigtsmæssigt? Hvordan lærer vi at lytte til vores moderintuition og gå med det vi mærker – også når samfundet dikterer noget andet? Hvordan lærer vi at møde vores børn fra hjertet, fra sjæl til sjæl? Hvad er sjælskontrakter? Og hvorfor er der ingen tilfældigheder? Hvad sker der i vores verden lige nu? Og hvordan vil dette skifte påvirke vores relation til os selv, vores børn og hinanden? Og hvad er det for en verden, der venter os på den anden side af 2021 og i fremtiden? Jeg håber, at du vil elske denne podcast, og at du vil lade dig inspirere til at træde ind i den nye tids moderskab, hvor du selv definerer dit moderskab, og går den vej der er rigtig for dig – uanset hvad samfundet dikterer. Vibeke Amdisen er forfatter, foredragsholder og moderskabsmentor. I sin hjertebusiness arbejder Vibeke med mødre, og hjælper mødrene med at gå fra konflikter og stress til et familieliv fuld af tilstedeværelse, kærlighed og harmoni.
Jeg møder Kristina i hendes skønne hjem på Østerbro, der emmer af hjertevarme, hverdagsspiritualitet og masser af hygge. Efter en 'tour de chambre', ender vi i køkkenet. Det er som man siger, at enhver god fest starter og slutter i køkkenet ik?!I podcasten får du Kristinas ærlige og personlige beretning om at ramme bunden så hårdt, at der kun var én vej - at tage den bedste beslutning i hendes liv. Kristina beskriver selv denne hendelse som hendes 'quantum shift'. Siden da har Kristina arbejdet med at finde hjem i sig selv gennem spiritualiteten. Ifølge Kristina er vi alle en sjæl med et formål, og Kristinas eget formål er at hjælpe kvinder med at finde hjem i sig selv, anvende sin kvindelige kraft og potentiale samt at forbinde krop, sind og sjæl. Hvilket er præcis det hun gør i sin virksomhed Wholewoman.Kristina giver dig konkrete råd til, hvordan du selv kan lave dine egne daglige rutiner, der træner dig i at være til stede, være med det der er og til at være bevidst i processen.Vores snak når virkelig vidt omkring, kun afbrudt af hundeprutter (som heldigvis ikke kan lugtes på lyd!) og datteren Ida som kommer hjem. Jeg ved ikke med dig - men jeg glæder mig allerede til bogen 'Hverdagsspiritualitet'.Kristina Trolle er indehaver af Wholewoman, og arbejder til daglig med kvinder gennem yoga, foredrag, events og skønne retreats. Undertonerne i Kristinas arbejde er altid spiritualiteten; hvordan du kan være tro mod dig selv, se på det der er, trække vejret igennem det og leve livet med hjertet forrest.
I samtalen får vi kendskab til vores kropssprogs oprindelse, betydning og brug. Pernille introducerer os til det limbiske system, og bare rolig det bliver ikke tørt og kedeligt! Hvorfor er det så vigtigt at vide noget om netop det limbiske system i forhold til vores relationer og børneopdragelse? Og hvordan kan det være, at vi er blevet så dårlige til at kode kropssprog for ikke at tale om at bruge vores kropssprog? Pernille giver praktiske eksempler på, hvordan vi kommer ned i kroppen og skaber kontakten til os selv, når vi er kommet for langt væk og op i hovedet. Vi kan heale vores barndomstraumer og skabe en mere nærende relation til vores børn og partnere - og det er mere ligetil end man skulle tro. Dét og meget mere bliver vi klogere på i denne spændende podcast. Pernille Slot, kropssprogsekspert, arbejder til daglig med undervisning og formidling af kropssprogets betydning i mange forskellige verdener. Pernille har specialiseret sig i at læse følelserne via FACS (Facial Action Coding System) ved Dr. Ekman, og hun er uddannet i NLP Training, som er forstå hvordan menneskers hjerne reagerer på sprog og adfærd ved Dr. Richard Bandler. Desuden har Pernille, fra barnsben, været god til at læse folks kropssprog og hun har lige siden været nysgerrig på, hvad kroppen fortæller os.
Laura Valesin, 39, driver til daglig Italiensk Sprogcoaching på 11. år, og med fødslen af lille Vincent følte hun sig både kaldet og nødsaget til at skabe et kursus i Moderskabsforberedelse, ud fra egne erfaringer og oplevelser. Du finder Moderskabsforberedelse på Facebook og Instagram. Vi forbereder os på at få et barn, men meget lidt på at blive mor. Og mindst af alt forbereder vi os på livet efter fødslen - af baby OG mor. For når en baby fødes, fødes også en mor. Hør Lauras historie om hvordan hun forsøgte at forberede sig på moderskabet, sin fødsel som mor og hvordan hun drømte om én barsel, men fik en helt anden. Hvordan forbereder man sig egentlig på at blive født som mor? Hvordan forbereder man sig på den transformation det er, at blive en ny person; en mor. Hvorfor er der ingen der forbereder os på denne overgang? Vi taler om det svære ved at stå helt alene i ’barselsland’ med masser af kontakter i telefonen, uden nogen at række ud til. Hvordan kan det være at vi er blevet så alene i moderskabet? Vi ved så meget om moderskabet og alligevel findes der ingen overlevering af den viden; vi hører enten skrækhistorier eller glansbilleder. Og hvad gør man så, når ens forestilling om barslen ikke stemmer overens med virkeligheden? Man laver et kursus i Moderskabsforberedelse! Hør Laura fortælle sine tanker og refleksioner med sit kursus, og hvad hun gerne vil overlevere fra sin egen oplevelse om det at blive født som mor.
Dorthe Hummel arbejder til daglig som Holistisk Performance Coach & Mental Træner. Hun er vant til at have med mennesker at gøre, der gerne vil high performe.Og uanset hvordan vi vælger at leve vores liv, så er moderskabet en slags high performance. Vi taler om hvordan vi skaber de mest optimale betingelser for vores sundhed, fysisk som mentalt. For står vi stærkt som mor, står vi også stærkt i vores moderskab. Og når vi er sundere, kan vi bedre være bevidste om vores tilstand og dermed vores måde at være sammen med vores børn på. Men hvordan kan vi mødre, gennem kosten, kosttilskud og gode hverdagsrutiner optimere os selv samt vores fysiske og mentale sundhed?
Ulrika Faerch er tidligere ejer af SWIMMIX, forfatter til tre bøger om babysvømning med relationen i fokus, foredragsholder samt performance- og relationscoach. Ulrika deler sine egne refleksioner på moderskabet som det har været, og er, for hende med både op- og nedture. Vi snakker bl.a. om hvad det bæredygtige familieliv er, hvordan man siger ’nej’ og vælger sig selv til og hvordan vi kan bruge tid som et mirakelmiddel for at skabe sunde relationer. Vi får Ulrikas refleksioner på, hvad familier tumler med i dag og hvordan det kan være. For det er en ny tid at være forælder i, vi gør det alle forskelligt men én ting har vi til fælles; lederskabet. Hvilken type lederskab skal vi vælge? Hvordan påvirkes vores børn af vores lederskab? Og hvilken slags lederskab synes vi, at vores børn skal følge? Dét og meget andet, giver Ulrika sit bud på med masser af humor, varme og indlevelse. ”Vi sætter jo ikke børn i verden for at de skal passes overalt. Vi sætter børn i verden, fordi vi gerne vil være sammen med dem.”
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store