Portrætalbum

<p>’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem.</p> <p>Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i.</p> <p>’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med. </p>

2:2 – Drew Sycamore og Lady Gaga ”The Fame Monster”

”Jeg har ikke været på sociale medier i ½ år. Derfor er jeg holdt op med at sammenligne mig med andre.”. Det fortæller musiker Drew Sycamore da samtalen drejer sig ind på de fordele og ulemper, der kan være ved kreative processer i en verden, hvor sociale medier fylder meget. Drew Sycamore, der er Danmarks mest streamede kvindelige musiker, fandt ud af, at hendes musik blev bedre af, at hun ikke var på sociale medier. Der var mere plads til at trække vejret. Mere plads til kunsten. Men hvordan holder man så fast i alle de gode takter og det man har lært ved at vælge sociale medier fra i en periode? Det kan du høre mere om i denne anden del af ugens Portrætalbum, hvor du også kan blive klogere på hvordan Lady Gaga stadig inspirerer Drew. Udsendelse nr.: 150 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

11-22
55:09

1:2 – Drew Sycamore og Lady Gaga ”The Fame Monster”

”Hun tog alt dårligt folk sagde om hende og vendte det til en queer styrke. Det var mega inspirerende”! Sådan fortæller musiker Drew Sycamore om hendes møde med Lady Gagas stærke udtryk på albummet ”The Fame Monster”. Et album der blev en katalysator for Drews drømme om at stå på egne ben og tage på eventyr i musikkens verden. Men hvad gør man, når man er 19 år og hverken kan skrive sange og producere som Lady Gaga? Hvor går man hen? Det og meget mere får du svar på i denne første del af ugens Portrætalbum, hvor Drew Sycamore både deler rundhåndet ud af røverhistorier og gode råd til de kreative hjerner og varme hjerter. Udsendelse nr.: 150 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

11-22
55:09

2:2 – Arian Kashef og Eminem ”Recovery”

”For første gang i mit liv, følte jeg at hørte til. For første gang, følte jeg at jeg kunne bruges til noget”. Sådan husker skuespiller Arian Kashef sin første tid på skuespillerskolen. Alt det han var blevet skældt ud for i folkeskolen, al den rastløse teenage energi der havde givet ham mange eftersidninger, blev nu pludselig hyldet og set på som gode værdier. For Arian kunne bruge sin energi og sin kærlighed til hip hoppens vrede, i sit skuespil. Derfor fulgte Eminems store selvindsigt-værk, albummet ”Recovery” også med Arian videre på livets rejse ind i skuespillets verden. En rejse, som du kan høre endnu mere om i denne anden del af ugens Portrætalbum. Udsendelse nr.: 149 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

11-15
55:09

1:2 – Arian Kashef og Eminem ”Recovery”

”Man syntes jeg er irriterende, når jeg er der. Men så savner man mig alligevel, når jeg er væk”. Sådan beskriver skuespiller Arian Kashef selv sin person og energi, dengang har var en 15-årig Eminem fan uden den store retning i livet. Han elskede dog at hænge ud med sine bedste venner i Ballerup Centret og brænde sin teenage-energi af i et træningscenter. Men hvorfor blev Eminems store selvindsigts-værk, albummet ”Recovery”, helt centralt for den unge retningsløse teenager? Hvorfor betød det noget for Arian, at Eminem pludselig kunne finde ud af at vise sine inderste følelser og sige ”undskyld”? Det kan du finde ud af i denne første del af ugens Portrætalbum, som følger Arian fra dengang han var ”en center-rocker” i Ballerup til han pludselig havde 80.000 abonnenter på YouTube og hans videoer fik millioner af visninger. Udsendelse nr.: 149 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

11-15
55:09

1:2 – Stine Bosse og Gasolin’ ”Gas 5”

”Jeg er en tryghedsnarkoman med stor udlængsel”. Sådan beskriver Moderaternes Europa-Parlamentsmedlem Stiine Bosse sig selv som ung. Dengang kørte på hun Puch Maxi til Gasolinkoncerter og brugte så meget tid som muligt sammen med sine venner. Til tonerne af albummet ”Gas 5” fandt hun efterhånden sit eget ståsted midt imellem tidens politiske vinde, barndomshjemmet som havde en række forskellige udfordringer, og så alle de store drømme og en smule udlængsel, der også rumsterede i hendes krop. I denne første del af ugens Portrætalbum kan du lære teenageren Stine Bosse at kende og du kan blive klogere på, hvad det egentlig var, Kim Larsen og Gasolin kunne på en koncertscene. Udsendelse nr.: 148 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

11-08
55:09

2:2 – Stine Bosse og Gasolin’ ”Gas 5”

”Det er godt, at din barndom vaccinerede dig mod modgang”. Sådan tænker Stine Bosse tilbage på sin barndom, som var fyldt med fede eventyr og masser af Gas, men også var præget af et barndomshjem der ”nogle gange var dysfunktionelt”. Barndommens og ungdommens oplevelser gav Stine en stærk ballast og en evne til at navigere i stormvejr. En evne som har tjent hende godt i hendes lange erhvervskarriere. I denne anden del af ugens Portrætalbum kan du lære erhvervskvinden og politikeren Stine Bosse bedre at kende og finde ud af, hvorfor Gasolins album ”Gas 5” stadig har en stor plads i hendes hjerte. Udsendelse nr.: 148 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

11-08
55:09

1:2 – Johanne Bille og Taylor Swift ”Lover”

”Mit store sammenbrud, førte til mit store gennembrud”. Forfatter og kulturredaktør Johanne Bille oplevede i 2019 både at blive slået ned af hjertesorger og blive bygget op igen, fordi hun fik tiltrængt hjælp. Og på vej op fra det dybe hul hun var havnet i fandt hun trøst, mod og styrke i Taylor Swifts album ”Lover”. Sange om knust og lykkelig kærlighed blev soundtracket til den skriverier, som senere førte til gennembrudsromanen ”Når mænd forlader mig”. I denne første del af ugens Portrætalbum kan du blive klogere på, hvordan det i 2019 lykkedes Johanne Bille først at grave sig ned i et mørkt hul, bede om hjælp og så kravle op af hullet og glæde sig over lyset igen. Udsendelse nr.: 147 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

11-01
55:09

2:2 – Johanne Bille og Taylor Swift ”Lover”

”Jeg er jo sådan lidt i grøn, i det der med at blive forelsket”. Det erkender forfatter og kulturredaktør Johanne Bille i denne anden del af ugens Portrætalbum. Her drejer samtalen sig om, hvordan man overlever hjertesorger, et stort sammenbrud og kommer styrket ud på den anden side og kan smage livets søde sider igen. For her i 2024 ER Johanne Bille klar til at blive forelsket igen og tør træffe valg, som er bedst for hende selv. Og så er hun i øvrigt stadig ”Swiftie” og bærer stadig Taylor Swift albummet ”Lover” tæt på sit hjerte. Udsendelse nr.: 147 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

11-01
55:09

1:2 – Jens Albinus og Gasolin ”Efter endnu en dag”

”I begyndelsen var ordet … og sætningen sluttede aldrig!” I denne uge gæstes Portrætalbum af teatermenneske, skuespiller og forfatter Jens Albinus. Og han har meget at sige om vanvittigt vigtige ting. Blandt andet ser han tilbage på barndomshjemmet, hvor hans far, der var præst, kunne fokusere så intenst på at forklare den præcise mening bag et ord, at hans talestrøm næsten aldrig sluttede. Den egenskab tog den unge Jens Albinus med sig ud i livet, da han flyttede hjemmefra, og fandt både frihed, rejsefeber og kærligheden til Gasolins mesterlige album ”Efter endnu en dag”. Et album hvis tekster han stadig den dag i dag kan analysere ind i livets farverige bølgegange og grå hverdags trivialiteter. I denne første del af ugens Portrætalbum kan du lære den unge Jens Albinus bedre at kende og høre om, hvordan fascinationen af teater startede i en mørk kælder, hvor man kunne slå sig! Udsendelse nr.: 146 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10-25
55:09

2:2 – Jens Albinus og Gasolin ”Efter endnu en dag”

”Jeg bliver tavs, når du spørger mig om døden. Jeg bliver bombet tilbage til et fremmed sted”. Efter skuespiller og forfatter Jens Albinus mistede sin far i 2016, var der noget der ændrede sig i den nu snart 60-årige skuespiller. Livets skrøbelighed stod klart og Jens havde svært ved at erkende tabet af så vigtig en person i sit liv. For faderens sprog og ord, var vigtige elementer i Jens Albinus’ barndom og den ungdom, der skulle forme ham til det teatermenneske han er i dag. I denne anden del af ugens Portrætalbum dykker vi endnu dybere ned i Jens Albinus’ skabelseshistorie, finder ud af hvordan han er i familie med skuespiller Morten Hee Andersen, dyrker Gasolins genialiteter på ”Efter endnu en dag” albummet og bliver klogere på, hvorfor Jens bliver så tavs, når samtalen drejer sig om døden og det at miste noget man elsker. Udsendelse nr.: 146 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10-25
55:09

1:2 - Marchen Gjertsen og Justin Bieber ”Purpose”

”Ordet er, når alt kommer til alt, det helt fundamentale som adskiller os mennesker fra dyr.” Sådan forklarer Jyllands-Postens første kvindelige ansvarshavende chefredaktør, Marchen Gjertsen, den kæmpe betydning som åbningsnummeret ”Mark My Words” fra Justin Biebers fjerde studiealbum ”Purpose” har. I denne første del af ugens Portrætalbum kan du blive klogere på, hvorfor Marchen troppede op til sin kirkelige konfirmation iført hotpants og crop top, samt hvorfor Justin Bieber igennem de seneste mange år har været en tro følgesvend igennem både hendes private og professionelle liv. Udsendelse nr.: 145 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10-18
55:09

2:2 – Marchen Gjertsen og Justin Bieber ”Purpose”

”Min katolske folkeskole gav mig en stærk barnetro, som jeg i dag ser tilbage på som en afart af hjernevask.” Sådan husker Jyllands-Postens første kvindelige ansvarshavende redaktør, Marchen Gjersten, tilbage på sin folkeskole tid. Her blev hun fagligt udfordret, men også religiøst pacet af de nonner, der underviste hende. Samtidig blev hendes interesse for politik og samfundsmæssige forhold vakt. Senere i livet, har hun fundet stor glæde i Justin Biebers religiøse udvikling, der især skinner igennem på albummet ”Purpose”, som Marchen har valgt, når der skal tegnes et grundigt portræt af hende som journalist og menneske. I denne anden del af Portrætalbum taler vi blandt andet om, hvordan religion både kan definere og redefinere kunstnere som Justin Bieber og hvordan de stærke budskaber kan følge én igennem livet – uanset om man er medlem af folkekirken eller ej. Udsendelse nr.: 145 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10-18
55:09

2:2 – Klaus Lynggaard og David Bowie ”Hunky Dory”

”Man dømte folk benhårdt på deres musiksmag! Der var meget firkantede holdninger dengang”. Sådan fortæller forfatter og musiker Klaus Lyngaard om midt-70ernes musiksnobberi, hvor man hurtigt kunne blive dømt ude, hvis man hørte musik, som Klaus og hans nærmeste venner ikke brød sig om. David Bowie var dog altid spændende og albummet ”Hunky Dory” blev skælsættende for Klaus’ måde at høre musik på. I denne anden del af ugens Portrætalbum kan du blive klogere på start- og midthalvfjerdsernes musik, hvor en ung Klaus Lyngaard både så Led Zeppelin spille ”Stairway To Heaven” før nummeret overhovedet var udgivet – ligesom han var til Pink Floyds nu legendariske koncert, hvor de uropførte hele albummet ”Dark Side Of The Moon”. Men du kan også blive klogere på hvad tabet af store helte som Jimi Hendrix, Janis Joplin og især Jim Morrisson betød for Klaus som teenager. Udsendelse nr.: 144 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10-11
55:09

1:2 – Klaus Lynggaard og David Bowie ”Hunky Dory”

”Bowie viste mig, at der var et højere niveau.” Sådan tænker forfatter og musiker Klaus Lynggaard tilbage på mødet med David Bowie og albummet ”Hunky Dory”. Sange som ”Changes”, ”Life On Mars”, ”Quicksand” og Bowies måde at være i kunsten på, var med til at vise Klaus Lyngaard helt nye muligheder for at udtrykke sig selv på. Verden åbnede sig op for teenageren fra Kokkedal, der her i begyndelsen af 70erne også var på udvekslingsrejse i USA, imens Vietnamkrigen rasede og Watergate skandalen skabte globale overskrifter. I denne første del af ugens Portrætalbum, kan du især blive klogere på hvad forskellen mellem 60ernes hippier og 70ernes flippere var – og hvordan Klaus Lyngaard forsøgte at finde sine ståsteder i den foranderlige verden, som Bowie sang om. Udsendelse nr.: 144 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10-11
55:09

1:2 – Paprika Steen og Stevie Wonder ”Songs In The Key Of Life”

”Jeg havde høj selvtillid og meget lille selvværd. Men jeg vidste, at jeg ville være skuespiller!”. Sådan fortæller Paprika Steen om hendes teenageliv i midten af 1970erne, hvor Kasper Winding introducerer hende for Stevie Wonders mesterværk ”Songs In The Key Of Life”. I denne første del af Portrætalbum kan du høre en herligt flagrende, kærlig og let kaotisk samtale mellem Anders Bøtter og Paprika Steen, som stadig nærer stor kærlighed til den musik, der blev så vigtig en identitetsmarkør i hendes ungdomsliv. Igennem samtalen bliver du klogere på Paprikas opvækst med nogle meget musikalske storebrødre, hendes brændende passion for film og hendes utrolige stålsatte drømme om selv at blive skuespiller. Udsendelse nr.: 143 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10-04
55:09

2:2 – Paprika Steen og Stevie Wonder ”Songs In The Key Of Life”

”Der er en kraft i den her tid, som minder mig om 70erne. Og den kraft skræmmer mig, fordi jeg snart bliver 60”. Sådan funderer Paprika Steen over nogle af tidens store tendenser, hvor vigtige dagsordner som klimakamp og kønsdebat tegner de største overskrifter. Paprika kan spejle sig i energien og budskaberne, fordi de minder hende om hendes eget teenageliv – men de skræmmer hende også, fordi hun snart bliver 60 og ikke altid føler sig i sync med samtiden. I denne anden del af Portrætalbum forsætter Paprika Steen og Anders Bøtter deres hjertevarme, sjove, kaotiske og nærværende samtale, hvor du kan blive klogere på, hvordan Paprika Steen forbereder sig til en stor rolle som Tove Ditlevsen i ”Toves Værelse”, samt finde ud af om hun har et ”blærerum” til alle sine mange filmpriser. Udsendelse nr.: 143 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10-04
55:09

2:2 – Marie Key og Nik & Jay ”Engle eller dæmoner”

”Ja, man kan godt sige, at jeg er træt af at være popstjerne." Så klar i mæglet er musiker Marie Key, når Anders Bøtter spørger ind til den jazzede retning, som hendes musik har taget inden for de seneste par år. I denne anden del af ugens Portrætalbum, fortæller Marie om hvilke dele af livet som popstjerne og hitlistesucceserne, hun gerne ville have været foruden – og hvilke hun elsker højt. Du kan også lære Marie bedre at kende, når vi forsætter vores dybe dyk ned i Nik & Jays fjerde album ”Engle eller dæmoner”. Et album som stadig ryger på hjemme i Maries stue, når den helt store selvtillid og inspiration skal findes frem. Hvorfor det stadig rykker og hvorfor man gerne må rime ”puha og bazooka”, har Marie en række meget eftertænksomme svar på. Udsendelse nr.: 142 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

09-27
55:09

1:2 – Marie Key og Nik & Jay ”Engle eller dæmoner”

”Jeg ledte efter nogle andre helte end Helmig og Linnet. Det fandt jeg i Nik & Jay.” Sådan fortæller musiker Marie Key om hendes møde med Nik & Jays fjerde album ”Engle eller dæmoner.” Sangene blev et soundtrack til årene 2011-12, hvor Marie Key både mistede sin far, forlod sit band og sprang ud som solokunstner. Men hvorfor blev Nik & Jay hendes nye helte og hvad er det egentlig de kan med det danske sprog, som både fascinerede og inspirerede Marie? Det kan du blive klogere på i denne første del af ugens Portrætalbum, hvor vi også vender formidable rim som ”motherfucker og artiskokker!” Udsendelse nr.: 142 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

09-27
55:09

1:2 – Iben Hjejle og Bo Kaspers Orkester ”Kaos”

”Min søn var mit anker. Når man får et barn, så er man ikke længere centrum i sit eget liv”. Sådan beskriver skuespiller Iben Hjejle sit liv i de år, hvor hun blev landskendt med raketfart og pludselig skulle tage stilling til, om hun ville jagte en international karriere eller prioritere sin nye familie. Iben valgte familien og sagde endda pænt ”nej tak”, da hun blev inviteret til en casting til en større rolle i Ringenes Herre trilogien! Og midt i alle disse vigtige livsvalg, hvor der altid var fuld fart på, faldt Iben over det album med Bo Kaspers Orkester, som stadig følger hende i tykt og tyndt. Et album der har rørende sange og en ro, som måske var tiltrængt i Ibens travle tilværelse. I denne første del af ugens Portrætalbum kan du lære Iben Hjejle bedre at kende og blive klogere på, hvorfor hun valgte at prioritere, som hun gjorde tilbage i begyndelsen af 00erne, samt finde ud af hvorfor Bo Kaspers Orkesters ”Kaos” stadig skaber ro og balance i hendes rige indre liv. Udsendelse nr.: 141 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

09-20
55:09

2:2 – Iben Hjejle og Bo Kaspers Orkester ”Kaos”

”Jeg ville ønske, at jeg havde passet på mine medsøstre. Og jeg er ked af, at jeg ikke så de piger eller kvinder, der kom i klemme dengang”. Sådan tænker Iben Hjejle tilbage på nogle af de gange, hvor hun har været i nærheden af grænseoverskridende eller krænkende adfærd overfor kvinder i filmbranchen. Det gik først op for Iben, at hun altid ”havde været en af drengene”, da den danske MeToo-bølge for alvor begyndte at rulle. I denne anden del af ugens Portrætalbum kan du høre Iben Hjejle fortælle om den eftertænksomhed, der senere har ramt hende og hvordan hun reagerede, da det gik op for hende, hvor slemt det nogle gange har stået til i den danske filmbranche. Og så kan du lære Iben meget bedre at kende igennem Bo Kaspers Orkesters fantastiske album ”Kaos”, samt hendes store forkærlighed for nørderier med film-franchises som Star Wars og Ringenes Herre. Udsendelse nr.: 141 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

09-20
55:09

Recommend Channels