DiscoverPå vej mod at blive socialrådgiver
På vej mod at blive socialrådgiver
Claim Ownership

På vej mod at blive socialrådgiver

Author: På vej mod at blive socialrådgiver

Subscribed: 5Played: 17
Share

Description

Podcasten På vej mod at blive socialrådgiver er for dig, der enten overvejer at gå på Socialrådgiveruddannelsen eller som bare er nysgerrig efter at høre mere om, hvad uddannelsen og socialrådgiverfaget har at byde på. I podcasten vil du kunne møde både studerende og undervisere fra uddannelsen og høre uddannede socialrådgivere fortælle om deres spændende arbejdsliv og karrierer og om, hvorfor de har valgt at læse til socialrådgiver. Podcasten er også til dig, der allerede er studerende på uddannelsen. Her kan du nemlig også få tips og tricks til at få det bedste ud af dit studie.
16 Episodes
Reverse
I denne episode af På vej mod at blive socialrådgiver kan du høre to af uddannelsens undervisere i samfundsvidenskab, Asger og Jesper, fortælle om samfundsvidenskab på Socialrådgiveruddannelsen. Hør hvad der er særligt vigtigt for socialrådgiverstuderende at få viden om, når det drejer sig om samfundsvidenskab, og hvad de studerende skal bruge den viden til både på studiet og som socialrådgivere. I afsnittet kan du også finde ud af, om Asger og Jesper kan be- eller afkræfte fordomme om, at samfundsvidenskab er et 'snakke-fag' fyldt med tunge teoribøger.
I denne episode af På vej mod at blive socialrådgiver kan du blive klogere på vidensområdet socialt arbejde, som er det største vidensområde på Socialrådgiveruddannelsen. Du kan høre en af uddannelsens undervisere, Rebekka, fortælle om de mange spændende elementer, der er fokus på i undervisningen bl.a. kommunikation, etik og refleksion og hør, hvordan man som socialrådgiverstuderende gennem øvelser og undervisning får en form for værktøjskasse af socialfaglige metoder, som du kan bruge, når du som færdiguddannet skal arbejde med mennesker med komplekse sociale problemer i mange forskellige sammenhænge.
I denne episode af På vej mod at blive socialrådgiver kan du blive klogere på vidensområdet JURA, som man som socialrådgiverstuderende får undervisning i gennem hele studiet. Du vil kunne høre en af uddannelsens undervisere i jura, Krishna, fortælle, hvorfor det er vigtigt for en socialrådgiver at have styr på lovgivningen og forstå juridisk metode og principper. Du kan også høre Krishna fortælle om, hvordan undervisningen i jura foregår - blandt andet træner underviserne indimellem de studerendes juridiske kompetencer gennem rollespil, hvor også underviserne spiller med.
I dette afsnit af 'På vej mod at blive socialrådgiver' kan du høre Özge fortælle om, hvordan det er at læse en kandidat i socialt arbejde. Özge fortæller bl.a. om forskellene fra bacheloruddannelsen til kandidatstudiet, om hverdagen på studiet, underviserne og de andre studerende og hvad hun gerne vil bruge sin uddannelse til i fremtiden. Produceret af vejleder og koordinator ved Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro Signe Ropeid Arildsen.
Et semester i Berlin

Et semester i Berlin

2023-10-2718:02

I denne episode af 'På vej mod at blive Socialrådgiver' kan du høre Morten fortælle om sit udvekslingssemester på The Alice Salomon University of Applied Sciences i Berlin. Hør Morten fortælle om de anderledes og spændende måder undervisningen og eksamen foregik på i Berlin, og om hvordan det var at studere socialt arbejde sammen med studerende og undervisere fra hele verden. I podcasten får du også Mortens tips til, hvordan du kommer i gang med at undersøge mulighederne for at komme på udveksling, og hvordan du griber alt det praktiske an, inden du skal afsted. Bonus: Kan du mon gætte hvor mange forskellige lande Morten har besøgt i løbet af sit udvekslingssemester? Podcasten er produceret af koordinator og vejleder ved Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro Signe Ropeid Arildsen
I dette afsnit af 'På vej mod at blive socialrådgiver' vil Cara og Kamilla dele deres oplevelser fra deres 3 ugers udvekslingsophold i Rumænien og Tanzania. Hør Cara og Kamilla fortælle om, hvordan det var at rejse og bo sammen med studerende fra andre uddannelser i VIA, og hvad de lærte om socialt arbejde i udlandet i løbet af deres udveksling. Måske tænker du, at det lyder fedt, men er i tvivl om, hvordan du overhovedet kan komme afsted på sådan et eventyr? Fortvivl ikke - i afsnittet her kan du også få tips til nogle af de praktiske ting, som skal til, før eventyret kan begynde. Afsnittet er produceret af koordinator og vejleder ved Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro: Signe Ropeid Arildsen
Hør hvordan Socialrådgiveruddannelsen også kan være et perfekt afsæt for dig, der drømmer om at rejse eller har interesse for mere alternative karriereveje inden for socialrådgiverfaget. I dette afsnit af På vej mod at blive socialrådgiver kan du møde Charlotte, som er tidligere studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro. Charlottes eventyrlyst og store interesse for humanitært arbejde har bragt hende mange spændende steder i verden - fra udveksling i Haag til en international kandidatuddannelse i Irland og Bilbao for til sidst at sidde som administrerende direktør i et konsulentfirma, som arbejder med research, monitorering og evaluering indenfor nødhjælpsarbejde i Mellemøsten og Asien.
Vi skal snart byde endnu et hold nye studerende velkommen på Socialrådgiveruddannelsen! Vi glæder os! Men hvordan er det nu lige, man forbereder sig til at starte på Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro? Hvordan er første dag? Hvor mange bøger skal man egentlig købe til studiestarten? Hvordan kommer man i en studiegruppe? Lyt med i denne episode af 'På vej mod at blive socialrådgiver', hvor Anna og Patrick fortæller om deres første dage på studiet og giver deres tips og tricks til at få den bedste studiestart. Produceret af koordinator og vejleder ved Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro Signe Ropeid Arildsen
I denne episode af 'På vej mod at blive socialrådgiver', kan du høre Caroline fortælle om at skrive bachelorprojekt. Projektet som for mange er kronen på værket efter 3,5 år på skolebænken. Men hvordan er det nu lige man kommer i mål med sådan et stort projekt? Lyt med, når Caroline fortæller om, hvordan emnevalget havde stor betydning for det store arbejde med projektet og hør hendes tips til, hvordan man sikrer sig en god skriveproces med sin bachelorgruppe. I podcasten kan du også høre bachelorvejlederens 'kloge ord' om at skrive bachelor og høre deres bud på, hvordan du kan få det bedste ud af vejledningen. Produceret af koordinator og vejleder ved Socialrådgiveruddannelsen: Signe Ropeid Arildsen
I denne episode af På vej mod at blive Socialrådgiver kan du høre Daniela fortælle om at være i praktik. Daniela fortæller om opgaver og tanker, inden praktikken gik i gang, og hvordan det har været at være ude og prøve at arbejde som socialrådgiver for første gang. Hør Daniela fortælle, hvad der har været svært ude i praktikken, og hvad der har været særligt spændende og overraskende. Daniela giver også tips til, hvordan du kan få det bedste ud af praktikken og få et godt samarbejde med dit praktiksted og din praktikvejleder. Du kan læse mere om uddannelsen og praktikken her: https://www.via.dk/uddannelser/socialraadgiver Produceret af koordinator og vejleder ved Socialrådgiveruddannelsen Holstebro: Signe Ropeid Arildsen
I denne episode af På vej mod at blive socialrådgiver kan du høre Katja og Kristian fortælle om deres arbejde som socialrådgivere i Kriminalforsorgen. Katja og Kristian fortæller om, hvilke mennesker de møder i deres arbejde, og hvordan de kan hjælpe dem på deres vej ud af kriminalitet og misbrug. Hør Katja og Kristian fortælle om glæden ved arbejdet som socialrådgiver og de mange spændende faglige udfordringer du kan opleve i faget. Denne episode handler også om, hvad du skal være god til som socialrådgiver og om, hvorfor Katja og Kristian valgte uddannelsen og gerne vil anbefale andre at tage en uddannelse til socialrådgiver. Læs mere om Socialrådgiveruddannelsen her: https://www.via.dk/uddannelser/socialraadgiver Produceret af koordinator og vejleder ved Socialrådgiveruddannelsen Holstebro: Signe Ropeid Arildsen
I dette afsnit af På vej mod at blive socialrådgiver kan du møde Anne, som arbejder som socialrådgiver i en Børne- og familieafdeling. Hør Anne fortælle om hendes spændende arbejde med børn, unge og deres familier, og om hvordan hun som socialrådgiver kan være med til at hjælpe med de udfordringer familier kan stå i. Anne har også en særlig funktion som ansvarlig for sager med ungdomskriminalitet. Lyt med, når hun fortæller om, hvad der er det bedste og mest udfordrende ved hendes arbejde, og hør Anne fortælle, hvorfor hun har valgt lige netop Socialrådgiveruddannelsen som sin karrievej. Bonusinfo: Får en socialrådgiver virkelig en bonus for at tvangsfjerne et barn? Lyt med, når Anne fortæller om, hvilke myter hun har mødt som socialrådgiver. Læs mere om Socialrådgiveruddannelsen her: https://www.via.dk/uddannelser/socialraadgiver Produceret af vejleder og koordinator ved Socialrådgiveruddannelsen: Signe Ropeid Arildsen
I det her afsnit af På vej mod at blive socialrådgiver kan du møde Britta som arbejder som socialrådgiver på Møltrup Optagelseshjem. Et sted udelukkende for mænd, som alle har sociale problemer og skal have hjælp og vejledning til at finde deres vej ud i livet igen. Misbrug, arbejdsløshed, psykiske problemer og ensomhed er ofte nogle af de udfordringer, som mændene kommer med til Møltrup Optagelseshjem. Hør Britta fortælle om hendes mange forskellige arbejdsopgaver, hvor hun både har svære samtaler, vejleder mændene i at bo i eget hjem og er med til skabe gode sociale fællesskaber for beboerne. Bonusinfo: Britta nævner forskellige paragraffer, som alle kan findes i Lov om social service. Som studerende på Socialrådgiveruddannelsen får du igennem hele uddannelsen undervisning i jura og lærer, hvordan du som socialrådgiver anvender lovgivningen som et vigtigt arbejdsredskab. Læs mere om Socialrådgiveruddannelsen her: https://www.via.dk/uddannelser/socialraadgiver Produceret af vejleder og studiekoordinator ved Socialrådgiveruddannelsen Holstebro: Signe Ropeid Arildsen
I dette afsnit af På vej mod at blive socialrådgiver kan du høre Patrick, Amalie og Christine fortælle om, hvordan det er at læse helt herude vestpå i Holstebro. Hvordan er studielivet på campus, og hvad har byen egentlig at byde på, når man er studerende? Hvilke fordele kan der mon være ved at læse på et mindre campus og en mindre uddannelse? Du kan også høre Patrick fortælle om, hvordan det har været at flytte til Holstebro, og hvad han har gjort for at falde godt til i byen og på studiet. Læs mere om Socialrådgiveruddannelsen og campus Holstebro her: https://www.via.dk/uddannelser/socialraadgiver Produceret af vejleder og koordinator ved Socialrådgiveruddannelsen Holstebro: Signe Ropeid Arildsen
I denne episode af På vej mod at blive socialrådgiver kan du høre Kuntse fortælle om hans arbejde som socialrådgiver i et kontrol team for socialt bedrageri. Hør Kuntse fortælle om, hvordan han bruger mange af de færdigheder, som han har lært på Socialrådgiveruddannelsen i sit daglige arbejde, og hvordan en god kommunikation og relation til borgerne er nøglen til et godt samarbejde. Hør også Kuntse fortælle om, hvordan interessen for jura og psykologi førte ham til Socialrådgiveruddannelsen, og hvorfor det valg er noget han aldrig har fortrudt! Bonusinfo: Hvor meget kaffe drikker en socialrådgiver egentlig? I dette afsnit kan du også høre Kuntses svar på myten om, at socialrådgivere 'bare drikker kaffe hele tiden'. Læs mere om Socialrådgiveruddannelsen her: https://www.via.dk/uddannelser/socialraadgiver Produceret af vejleder og koordinator ved Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro: Signe Ropied Arildsen
I denne episode af På vej mod at blive Socialrådgiver kan du møde Tanja, som arbejder som socialrådgiver i Kræftrådgivningen. Tanja fortæller om dagligdagen i Kræftrådgivningen, hvor hun møder både den kræftramte, men også ægtefæller, veninder, kollegaer eller familier med børn, og hør hvordan en socialrådgiver kan være med til at gøre en forskel for mennesker i krise gennem samtaler og vejledning. I dette afsnit kan du også høre mere om, hvordan du som socialrådgiver i en patientstøtteorganisation som Kræftrådgivningen kan være med til at påvirke det politiske niveau og forbedre vilkårene for de kræftramte borgere og pårørende. Læs mere om Socialrådgiveruddannelsen her: https://www.via.dk/uddannelser/socialraadgiver Produceret af vejleder og koordinator ved Socialrådgiveruddannelsen Holstebro: Signe Ropeid Arildsen
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store