DiscoverPædagogisk kvarter
Pædagogisk kvarter
Claim Ownership

Pædagogisk kvarter

Author: Socialt Indblik

Subscribed: 150Played: 1,782
Share

Description

Hvad betyder børnesynet for pædagogikken – og for børnene? Det stiller vi skarpt på i denne podcastserie. På et kvarter sætter vi fokus på et pædagogisk emne og taler om, hvordan man i institutioner, opholdssteder, skoler eller for den sags skyld i hjemmet kan praktisere et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at børn gør det godt, hvis de kan. Ikke hvis eller når de har lyst.

Fast ekspert er Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”.

Vært er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik www.socialtindblik.dk
Hvert afsnit varer omkring et kvarter, og vi kommer rundt om en lang række af de udfordringer, du står med som pædagog, lærer eller som forældre.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik
141 Episodes
Reverse
”Jeg er nok selv konfliktsky. Jeg finder stort ubehag ved konflikter. Og jeg har klart en tendens til at prøve at undgå dem. Jeg trækker mig og bliver ”strusseagtig”, indtil jeg alligevel bliver nødt til at kigge på det.” Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er medvært og ekspert i Pædagogisk kvarter, der denne uge handler om, hvordan man kan bruge viden om en konflikthåndtering til at styrke samarbejdet, trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladsen.  Gæst i denne uge er Mette Madelaire, der uddannet konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning, og blandt andet holder kurser og workshops til ledelse og medarbejdere i konflikthåndtering.“Konflikter er en helt naturlig del af hverdagen. Når vi tager hånd om dem, kan vi løfte både faglig kvalitet og psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Mange ledere bruger rigtig meget energi på at være på bagkant med konflikterne. Ved at arbejde aktivt med dem, kan du stå mere roligt og få overskud til kerneopgaven," siger Mette Madelaire.Lyt med og bliv inspireret til at skifte fra at være på bagkant af konflikterne – til at stå stærkt og frigøre energi til kerneopgaven.Få indblik i, hvorfor konflikter ikke er farlige – men kan blive en ressource, hvis du håndterer dem rigtigtLær, hvordan du som leder kan løfte både faglighed, trivsel og psykologisk tryghed gennem konflikthåndteringOpdag dine egne triggerpunkter – og lær at omsætte dem til nysgerrighed og handlemulighederFå konkrete værktøjer til at balancere mellem hensynet til fællesskabet og den enkeltes behov.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
”Når vi siger ”gå ind på værelset og kom ud, når du er glad igen”, kan vi lige så godt sige, ”kom ud, når du kan flyve”. Et lille barn kan ikke regulere sig selv. Vi skal låne barnet vores ro.”Det fortæller Christina Abilgaard, der i ugens Pædagogisk kvarter fortæller om børns selvregulering og den helt afgørende rolle, de voksne spiller i at hjælpe børn tilbage til ro.“Selvregulering er evnen til at registrere en følelse og få den til at finde sin plads. Det udvikles over tid – jo flere gange børn møder rolige voksne, jo mere udvikler de selvreguleringen, siger hun”Christina Abildgaard er uddannet pædagog og har taget mange forskellige efteruddannelser, som fx Marte Meo-supervisor, og så er hun forfatter til bogen ”I stedet for skældud”, som hun har skrevet sammen med Erik Sigsgaard.Sammen med fast medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler hun om, hvordan vi omsætter viden om nervesystemer til konkret pædagogisk praksis i dagtilbud og skole.De taler om de klassiske hverdagssituationer – når børnene græder ved aflevering, børn der nægter at tage gummistøvlen på, konflikter der hurtigt blusser op – og om hvorfor voksne ofte selv bliver triggede. Hvad gør man, når man har “prøvet alt” og alligevel mærker afmagten stige?Lyt med, og bliv klogere på, hvordan din egen ro bliver børnenes vigtigste værn i store følelser.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
”Pædagog, du er familie for mig. Jeg elsker dig. Vi ses på mandag.”Sådan skrev musikeren Thomas Blachman i et opslag på Facebook i slutningen af sommerferien.Det blev hurtigt delt ivrigt på sociale medier og var en kærlighedserklæring til de pædagoger, der hver eneste dag udfører et vigtigt job for samfundet, forældrene og selvfølgelig for børnene.I dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” taler fast ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen med pædagog Christina Abildgaardom, hvorfor netop sådan en stemme kan være med til at ændre fortællingen om pædagogfaget. Og hvordan der er brug for, at flere taler pædagogfaget op.”Vi har brug for, at det pædagogiske fag bliver anerkendt meget mere. Det er det fornemmeste hverv – og den anerkendelse mangler vi at se,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Christina Abildgaard er uddannet pædagog og har taget mange forskellige efteruddannelser, som fx Marte Meo-supervisor, og så er hun forfatter til bogen ”I stedet for skældud”, som hun har skrevet sammen med Erik Sigsgaard.Både hun og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener, at både forældre, fagfolk og politikere kan være med til at give professionen et tiltrængt løft.Og de fortæller, hvordan de selv blandt andet gennem en række events vil ”drysse glimmer over pædagogikken” uden at skjule virkelighedens udfordringer ude i dagtilbuddene. Pædagogik skal præsenteres og iscenesættes på nye måder, mener de.Lyt med og få inspiration til, hvordan små handlinger og store fællesskaber kan skabe energi og stolthed i pædagogfaget.Vil du se mere om den event, som Anja Kristina Hvidberg Olsen og Christina Abildgaard taler om, kan du se det her.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Ekstra info: Her link til et afsnit om indretning og farver som omtales i podcasten
For børn kan det være hårdt at vende tilbage fra en ferietid med mindre stress, færre regler og et andet tempo – og så lige pludselig igen stå i en institution med mange børn på få kvadratmeter og få voksne. Det skal pædagoger og ledere være klar til at håndtere fra første dag efter ferien – også selvom de måske lige er lidt nede i tempo. Der fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”. ”Skru ned for ambitioner og planer i den første tid efter ferien. Det handler om nærvær og at understøtte børnene i deres tætte, nære relationer og få fællesskaberne godt på vej. Der er noget arbejde i at tænke, hvordan kan vi lave mindre grupper og lave nogle voksenstrukturerede pauser, så vi ikke lader børnene træde direkte ind i det kaos, som det nogle gange kan være i dagtilbuddene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hvad det betyder for børnene at vende tilbage, og hvordan man som pædagog kan hjælpe børnene til en god start, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk
Ensomhed er ikke det enkelte barns ansvar. Det er fællesskabets ansvar. Og det er i fællesskabet, at vi skal hjælpe børn, der er ensomme.Det mener pædagog og forfatter Anne Søgaard, der har introduceret begrebet vensomhed.Hvad det så er, fortæller hun om i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, hvor Anja Kristine Hvidberg Olsen som altid er med som fast ekspert. Hun husker selv, hvordan hun kunne være ensom som barn, uden at der var en voksen, der lagde mærke til det.Anja Kristine Hvidberg Olsen ser, at ensomhed i dag er noget, der fylder mere hos børnene, end vi måske går og tror.For Anne Søgaard skal alle børn være vennevigtige, og derfor skal vi i blandt andet i dagtilbud og skole skabe en vensom kultur. Det fortæller hun om i ugens afsnit, og i næste afsnit fortæller hun, hvordan vi så skaber den vensomme kultur. Anne Søgaard er uddannet pædagog og har skrevet bogen Vensomhed. Hun holder foredrag og workshops og arbejder med at skabe en kultur, der fremmer trivsel og venskaber blandt børn og unge. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk
Pædagogerne var nogle af velfærdssamfundets frontløbere for 40 – 50 år siden. Pædagogikken var et magtfuldt fag, der var med til at forme samfundet, og det skabte en enorm energi og selvtillid til det pædagogiske fag. Den magt skal pædagogikken erobre tilbage, siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.  Bent Madsen mener, at pædagogikken bør fylde langt mere i samfundsdebatten, fordi den ifølge ham rummer svar på en lang række af de udfordringer om ikke mindst mistrivsel, som samfundet har i dag.For pædagogfaget har mistet magten over faget. Hvad han mener med det, og hvilken magt faget skal have, taler han om med Anja Kristine Hvidberg, der nu gennem 85 programmer har været med i programmet som fast ekspert og medvært.  Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev 
”Vi behøver ikke flere forskningsprojekter, der beviser, at hvis pædagogik skal lykkes, så skal der være tid, rum og kontinuitet til at skabe tillid og tryghed. Det har pædagoger sagt hele tiden.” Sådan siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.  Han ser at tempoet er blevet skruet alt for højt op for børn og unge, og hvor mål i dagtilbud og skole mere handler om at nå noget inden for en bestemt tidsramme end at børnene trives.Hvad det opskruede tempo betyder for børnene, taler Bent Madsen om sammen med programmets faste medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen.Anja ser en fare for at de mange krav om hastighed også får aftryk på den pædagogiske hverdag, hvor man risikerer at sætte kerneopgaven til side for at nå de mange mål, som er udstukket administrativt. Så hvordan kan vi selv sænke tempoet for os selv og børnene?Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Tilrettelæggelse: Niels SvanborgLyt til vores nye serie "Kanariefuglenes stemmer" - Hvad skal vi forstå om trivslen blandt børn og unge? På Apple På Spotify
”Når vi er i hovedet, så tænker vi, og vi tænker, og vi tænker. Vi tænker hele tiden, hvordan vi har det, og vi tænker over, hvad andre tænker, og vi tænker over vores egne tanker, og vi tænker over vores følelser. Men vi mærker det ikke. Og ofte bruger vi faktisk ikke engang vores hoved særlig optimalt, fordi vi tænker meget de samme tanker.” Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. Hun har selv erfaret, hvad det betyder, når det hele foregår i hovedet, og kroppen ikke følger med. Og i ”Pædagogisk kvarter” taler hun med programmets faste ekspert og medvært, Anja Kristine Hvidberg Olsen, om, hvad det betyder. Og hvordan man får kontakt til kroppen.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
”Jeg kommer fra elitedansen, som handler om at præstere og blive bedst. Det handler om at være flot og dygtig. Jeg er vokset op i præstation, og jeg har været min egen største konkurrent. Og hvis ikke jeg selv var det, så havde jeg en dansepartner eller en træner, der var det. Tilmed er jeg vokset op foran et spejl. Så jeg har hele tiden set mig selv udefra, og det var aldrig godt nok”. Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. I dag har hun fundet modet til at leve autentisk. Og hun taler for, at vi sætter langt mere fokus på det autentiske liv.  Det taler hun om sammen med programmets medvært og faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.Hun mener, at vi ikke mindst for vores børns skyld har brug for at finde ind til vores autentiske liv. Vi skal nemlig være bedre rollemodeller for vores børn, så de måske kan sænke skuldrene og slippe præstationsræset.Men hvordan lever vi så autentisk? Og viser vi det til vores børn? Det er emnet for ugens Pædagogisk kvarter.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
”Når jeg bliver stor, så vil jeg tale med børn om de svære ting. Og jeg vil lære de voksne, hvordan. For de er elendige til det.” Ordene kommer fra en niårig Susanne Schwartau, der i dag er uddannet socialpædagog og blandt andet har udviklet modellen ”TALK”, der er en samtaleguide til samtaler med børn og unge.Susanne Schwartau oplevede som barn flere store svigt, som de voksne forbigik med tavshed.Første gang da hun som fireårig fik at vide, at hendes far var død i en arbejdsulykke, og sidenhen da hun nogle år efter blev anbragt på et børnehjem. Hun blev kørt til børnehjemmet og efterladt her sammen med sin søster. Og ingen talte med hende om hvorfor, eller hvornår hun igen skulle hjem til sin mor, der var psykisk syg. Hverken mens hun var anbragt eller i årene efter.  ”Når jeg så forsøgte at tale med en lærer, eller en pædagog nede i klubben, så de virkelig ud, som om de syntes, det var ubehageligt, at jeg talte om det. Så sagde de, ’Kom skal vi ikke gå ud og spille bold ude i gården’,” fortæller Susanne Schawartau.Hør, hvordan det kom til at påvirke hendes barndom og ungdomsliv, og hvordan hun siden har gjort det til sin mission, at vi skal blive bedre til at tale med børn om de svære ting. For selvom hendes historie ligger mange år tilbage, så er vi stadig dårlige til det, fortæller hun.Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet videreuddannet sig som Marte Meo-terapeut, Licensed Marte Meo-supervisor og psykoterapeut. Hun er ejer af virksomheden selvindsigt.com Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Kender du dine skygger? Og kender du dit tilknytningsmønster? For det har stor betydning for om du er i særlig fare for at blive ramt af relationstræthed.  Det taler Anja Kristine Hvidberg Olsen om med Susanne Schwartau, der er gæst i ugens afsnit af Pædagogisk kvarter.  Lyt med og hør mere om, hvad vores egne skygger og tilknytningsmønstre betyder for relationstrætheden, hvordan vi kan arbejde med at blive klogere på betydningen og ikke mindst, hvad vi så kan gøre.Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet videreuddannet sig som Marte Meo-terapeut, Licensed Marte Meo-supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.comAnja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Læs mere om deres pædaogiske dag på Bremen Teater her.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
”Når man er blevet relationstræt, så er der opstået en ubalance mellem, hvad vi giver ud til andre, og hvad vi giver til os selv”. Det fortæller Susanne Schwartau, der er uddannet socialpædagog og har taget en lang række andre uddannelser, som fx psykoterapeut og Marte Meo-terapeut.Hun fortæller, hvordan relationstrætheden kan komme snigende, uden vi opdager det. Og her er den allerfarligst for os selv, for kollegerne og for de børn eller unge, som har brug for relationen.”Vi kan komme i den situation, at vi smiler, vi lytter, vi er tilgængelige, og vi giver ud. Men lige pludselig, så lægger vi måske ikke engang mærke til, at vi er blevet helt trætte og i virkeligheden ikke overkommer at give mere ud. Problemet er, at hvis ikke vi opdager det undervejs, så kan vi ende med at blive relationstrætte, i stedet for bare at være lidt trætte den dag.” Relationstrætheden kan ifølge Susanne Schwartau vise sig på mange måder. Man kan måske ikke længere mærke sin empati over for børn eller kolleger, man bliver irritabel, får let til gråd og kan generelt ikke rigtig mærke sig selv og sine følelser. I denne uges ”Pædagogisk kvarter ”fortæller Susanne Schwartau og Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om tegnene på relationstræthed, hvordan den belaster, og hvordan den kan føre til forråelse. Men også om, hvad det kræver at gøre noget ved den.Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet videreuddannet sig som Marte Meo-terapeut, Licensed Marte Meo-supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.com Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger. Læs mere om Pædaogisk dag på Bremen Teater her.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
”Der er rigtig mange eksempler i dag på det, man kan kalde ’childwashing’. Især når det handler om politikudvikling, hvor der måske er nogle børn, der er blevet hørt, men man har ikke sørget for, at alle de relevante børn, der i virkeligheden burde have været hørt i den konkrete sag, også er blevet hørt.”  Det fortæller Cecilia Decara i ”Pædagogisk Kvarter”, der igen i denne uge handler om børns rettigheder. Cecilia er stifter af den socialøkonomiske virksomhed Børn & Samfund. Hun er også tidligere national chef hos UNICEF Danmark og chefkonsulent og programleder for uddannelse hos Institut for Menneskerettigheder.Cecilia Decara fortæller, hvordan børn rent faktisk har krav på at blive inddraget ifølge FN’s Børnekonvention. Ikke bare i deres hverdag i dagtilbud og skole. Men også generelt i samfundet.Her står det sløjt til. Undersøgelser viser, at kun syv procent af børn og unge oplever, at voksne lytter, når der træffes beslutninger, der vedrører dem i kommunen. Og det er kun fem procent af kommunerne i Danmark, som har en politik eller strategi for børneinddragelse. Men også i både dagtilbud og skole kan vi blive bedre til at lytte til børn og unge, fortælle podcastens faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen.  Hør, hvordan det står til med inddragelsen af børn og unge. Hvad er egentlig deres rettigheder? Og hvad vinder vi ved reel inddragelse både i det store samfundsperspektiv og i den enkelte skole og dagtilbud?Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev. 
”Vi siger, at vi gør det. Men gør vi det reelt set, når vi kigger ned i praksis? Har børnene reelt set den stemme, de egentlig har krav på? Så bliver det lidt, ”vi hører, hvad I siger”. Men vi kan ikke se spor af det i praksis overhovedet bagefter”. Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i Pædagogisk kvarter, der i denne uge handler om børns rettigheder. Til at fortæller om det, har vi besøg af Cecilia Decara, der er stifter af den socialøkonomisk virksomhed Børn & Samfund. Hun er tidligere national chef hos UNICEF Danmark og chefkonsulent og programleder for uddannelse hos Institut for Menneskerettigheder.Cecilia mener, at vi også i både skole og dagtilbud skal have langt mere fokus på børns rettigheder.For rettighederne, som blandt andet er formuleret i FN’s Børnekonvention, sætter en ramme for pædagogikken, så vi går fra ”sysninger” til rettigheder.  Når børn eksempelvis skal høres og inddrages, så er det ikke bare noget, vi gør, fordi vi synes, at det er rigtigt pædagogisk. Så er det også fordi børnene har krav på det.Lyt med når Cecilia Decara og Anja Kristine Hvidberg Olsen taler om, hvilke rettighederne børnene har, hvad de betyder for pædagogikken, hvorfor børnene selv skal kende deres rettigheder, og hvordan vi i skole og dagtilbud får mere fokus på børnenes rettighederne – også når det bliver besværligt for os selv. For det er særligt her de bliver vigtige.Cecilia Decara er i dag stifter og direktør for den socialøkonomisk virksomhed Børn og samfund, som har til formål at understøtte udviklingen af det, du kalder et mere børnevenligt samfund.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Hvem har egentlig valgt, at vores børn skal være i institution så længe, som det er tilfældet for de fleste børn i dagens Danmark. Er det forældrene, eller forsøge de blot at leve op til nogle krav fra samfundet, som de måske hellere skulle kæmpe imod.Det spørgsmål stiller antropolog Sarah Blicher-Koch, der i denne uge er gæst i Pædagogisk kvarter. I en ny bog opfordrer hun til at forældre taget et opgør med de samfundsstrukturer, hvor det forventes, at forældre skal gå på arbejde fra 8 til 16, og hvor deres børn skal være i daginstitution lige så længe.Lyt med når hun taler med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen om pædagogerne i bedste mening ind i mellem kommer til at beskytte forældrene fra at vide, at børnene måske ikke altid trives, når de er mange timer i dagtilbud. Og om dagtilbuddene overhovedet har fået tid og ressoucer til at løfte den opgave, som arbejdsmarkedet pålægger dem, når børn skal være så meget i institution. Var det overhovedet meningen? Hvad gør vi for at ændre det? Kan forældre og pædagoger stå i fælles front?Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
”Fremtidens skole er en skole, der opleves af børnene som et sted, man har lyst tilat være meget mere. Et sted, man måske ikke har lyst til at tage hjem fra, og hvor man virkelig har den her oplevelse af at have værdi på grund af den, man er”. Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i ugens Pædagogisk kvarter taler med pædagog og skoleleder på Spjellerup Friskole Brian Skau Juhl om fremtidens skole. Begge er de enige om, at vi har viden og værktøjer til at skabe en bedre skole, men det kræver, at vi reviderer tankerne om, hvilket sted skolen skal være.  ”Det handler om, at vi tør at lave en ”time-out”, se hinanden i øjnene og sige: ”Hvad er det egentlig, vi drømmer om for vores børn og unge mennesker? Hvad er det for en fremtid, de i virkeligheden skal repræsentere?” siger Brian Skau Juhl og fortsætter:”Vi skal ikke tro, at morgendagens skole er skabt med snuptag, hvor vi kan lave nogle regler for noget så simpelt som mobiltelefon, og så trives alle. Jeg tror, det handler om at have åbne øjne og måske i virkeligheden turde tænke meget mere ud af boksen”. Hør hvordan han arbejder med at skabe fremtidens skole allerede i dag, og hør hvorfor han og Anja Kristine Hvidberg Olsen ligefrem opfordrer til civil ulydighed i kampen for en bedre skole. Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
”Hvis du som leder tror på, at mennesker gør det godt, hvis de kan, så vil det være gennemsyret i dit dagtilbud eller på din skole. Hvis du derimod repræsenterer et synspunkt, hvor mennesker gør det godt, hvis de vil, så vil du også være den leder, der mistænkeliggør medarbejderne, mener, at børnene skal stramme sig an, eller at deres forældre skal sætte flere grænser, i stedet for at ændre de pædagogiske rammer eller tilgange. Lederen skal være et fyrtårn, der giver klare signaler.” Det fortæller fast ekspert og vært i ”Pædagogisk kvarter” Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i denne uge taler om ledelse og forandring i både dagtilbud og skole.Med som gæst er igen Brian Skau Juhl, der er uddannet pædagog og skoleleder på Spjellerup Friskole. Han fortæller, hvordan han som leder forsøger at gå foran i udviklingen af en skole, der gerne vil forandre skolen og ændre på mange års forståelse af, hvordan en skole skal være.Og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen giver han gode råd til lederen, der vil gå forrest i arbejdet med forandring. Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
"Skolen skal rekonstrueres. Det er menneskeskabte strukturer, der gør at der er mange børn, der kommer i mistrivsel og der har vi så mange muligheder for at ændre."Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i Pædagogisk kvarter. Ugens program, sætter spørgsmålstegn ved skolens mange logikker.Hvorfor skal skolen være på en bestemt måde? Hvem siger, at der skal være en klokke? At timerne skal være lige lange? At der skal være et spisefrikvarer? Eller at fagene skal være opdelt på en bestemt måde? Er trivsel den bedste vej til faglig udvikling?Brian Skau Juhl er uddannet pædagog og skoleleder for Spjellerup Friskole. Og i Pædagogisk kvarter taler han med Anja Kristine Hvidberg Olsen om de mange logikker, der er knyttet til en skole og skolens struktur. Kan vi vende rundt på nogle af logikkerne ? Og kan pædagogikken spille en mere aktiv rolle i udviklingen af skolen? Brian Skau Juhl er uddannet pædagog og skoleleder for Spejllerup Friskole Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Sissel Holten er lektor i specialpædagogik og Marte Meo licensed supervisor. Hun har skrevet bøgerne ”Trygg klasseledelse” om Marte Meo i skolen og ”Fra dialog til relasjon – i arbeid med mennesker”.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Links til tidligere afsnit om Marte Meo: Hvordan får du et bedre samspil med børnene (1/3)Vent nu på børnene (2/3)Brug sproget som pædagogisk redskab (3/3)
Hvad betyder et håndtryk og et smil for relationen til barnet i skolen eller dagtilbuddet? Det er emnet for ugens ”Pædagogisk kvarter”, hvor lektor i specialpædagogik Sissel Holten er med som gæst. Sissel Holten har tidligere talt højt for, at håndtrykket burde være langt mere udbredt – også i en pædagogisk sammenhæng. Og i Norge er det i mange skoler helt almindeligt at give læreren hånden hver morgen, fortæller Sissel Holten. For gennem håndtrykket etableres kontakten og relationen til barnet. Hvad håndtrykket og smilet betyder, taler Sissel Holten om med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen. De taler også om, hvad ’det gode håndtryk’ kræver, og hvordan man gør smilet til et aktivt redskab.Sissel Holten er lektor i specialpædagogik og Marte Meo licensed supervisor. Hun har skrevet bøgerne ”Trygg klasseledelse” om Marte Meo i skolen og ”Fra dialog til relasjon – i arbeid med mennesker”.Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne og partner i Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
loading
Comments 
loading