På Tværs

Synsproblemer efter hjerneskade - screening, udredning og synstræning Podcasten med Birgitte Nygaard Sommer, fysioterapeut, Neurocenteret. handler om resultatet af projektet: "Sammen om Synet", som Aarhus Kommunes Neurocenter (NC) og Center for Syn og hjælpemidler (CSH) har iværksat i 2018, hvor borgere med hjerneskade og synsproblemer er blevet screenet for træningsbehov med henblik på at iværksætte den rette målrettede genoptræning.Formålet med projektet: "Sammen om synet" har været at udvikle en samarbejdsmodel mellem NC og CSH, hvor man interdisciplinært afdækker synsproblemer og iværksætter målrettet synsrehabilitering. Målet er, at borgere, med erhvervet hjerneskade som følge heraf, i højere grad kan udvikle og opnå kompetencer, der giver dem mulighed for at leve et for dem meningsfuldt hverdags- og/eller samfundsliv - herunder arbejdsliv. 

AarhusVand og Magistraten for  teknik og miljø arbejder med sundhed.Mød fagchef Anne Laustsen fra AarhusVand og grønbrobygger Sara Kruse Cox fra Aarhus kommune. De ser på SPARK projektet fra vandsiden og fra tekniksiden. I dette afsnit reflekterer de over sammenhængen og kombinationen mellem klimatilpasning og sundhed og hvordan håndtere skybrud og daglig regn kan fremme sundhed og være arena for genoptræning og rehabilitering. De arealer der anvendes til Klimatilpasning skal kun bruges til dette formål få dage om året - øvelsen går på at gøre den brugbare og anvendelige til andre formål al den tid de ikke er fyldt med vand. Det samme gør sig gældende når der designes andre grønne områder i byen og derved skabe merværdi.Sundhed er et centralt pejlemærke for AarhusVands strategi for 2020-25, så sundhed er flyttet ind hos AarhusVand! Det samme gælder for Aarhus Kommune, hvor der arbejdes meget med at skabe synergi mellem, natur, klima og sundhed. Dette er beskrevet i politikken: “ Et grønnere Aarhus”. Kan borgerne være med til at drifte og vedligeholde et klimatilpasningsanlæg? Det lyder let og det er det rigtige at gøre! - men det kræver at vi rækker ud og gør tingene en lille smule end vi er plejer -  og det er svært!Økonomi er nogle gange en udfordring, men mange gange handler det om at at få 2+2 til at blive 5, ved at gøre tingene klogt og fornuftigt. Nogle gange skal tagnedløbet fx blot drejes for at få et regnvandsbassin, der kan give mere biodiversitet, natur og miljø og dermed også sundhed.Det kan også handle om at gå sammen med borgerne om at drifte nye anlæg, så de kan blive ved med at fremstå attraktive.Hør også om naturpleje sammen med borgerne og hvordan giver det merværdi for borgerne.

I dette afsnit kan du møde  Dorit, der kalder sig selv "Neuro-nørd" og  Linda, lederen på Neurocentret. Neurocentret modtager i disse år generelt et stigende antal af borger med neurologiske lidelser bl.a. mennesker med  hjerneskader.Neurocentret er også det sted i Aarhus Kommune, der modtager borgere med senfølger af Covid-19. Senfølger af Covid-19 er foruden vejrtrækningsproblemer - der er relativt kendt i offentligheden, også en tendens til mental udtrætning og kognitive udfordringer med fx at huske de rigtige ord. Mennesker med senfølger er ofte  unge uden andre lidelser.Nogle af de positive "bivirkninger" ved Covid-19 er, at borgerne nu kan deltage i Neurocentrets gruppe-forløb via skærm fra deres hjem og derved ikke udtrættes fysisk af transporten til MarselisborgCentret og ikke udtrættes mentalt af at skule forholde sig til mange mennesker på Neurocentret. De er derfor mere friske og får større udbytte af genoptræningen, når det foregår hjemmefra. En anden erfaring er, at "less is more" tænkningen, også gør sig gældende i nogle neurologiske rehabiliteringsforløb.  Covid-19 og meget virtuel kontakt til borgerne gør også, at rollen som fagprofessionel bliver udfordret og gentænkt. Hør også om forskellen på top-down og buttom-up initierede projekter med fx "Robot-legs" og "Armeo Senso".  I den forbindelse kan du også få Lindas og Dorits bud på, hvad skal der til for at et udviklingsprojekt bliver en succes og hvilke dilemmaer Neurocentret støder på i forbindelse med udviklingsprojekter.Hvordan ser Linda og Dorit Neurocentrets muligheder i at: "Det der før var en parkeringsplads og barak" nu er park med gangstier, træer og regnvandsbassiner, og hvad betyder det, at uderehabilitering har været et buzzword de seneste år. "Vi kommer helt sikkert til at bo ude i parken, når den står klar" siger Linda.Hør også Dorits og Lindas tanker om at være en del af MarselisborgCentret og fysisk tæt på andre organisationer, når der fx skal samarbejdes omkring borgerforløb. Til slut beskrives Neurocentrets samarbejde med og relationer til civilsamfund og frivillighed.PS: ved ca. 8 min og 30 sek og et par andre steder er der desværre nogle lydmæssige udfald pga. dårlig internetforbindelse.

Hvad er det for nye løsninger, der bliver mulige i SPARK og er der virkelig tale om et paradigmeskifte i rehabilitering? I denne podcast kredser Louise Sofia Madsen og Ole Mygind om begreberne: civilsamfund, lokalsamfund og communitybased rehabilitering samt  om et muligt paradigmeskifte i rehabilitering og de kobler det til SPARK projektet  Link til SPARKDe er begge to dybt involveret i SPARK projektet på MarselisborgCentret, men på to forskellige arenaer:  i forskning og i praksis.Hvad byder det på, at betragte SPARK som en platform for muligheder? De  kommer også omkring hvad et klimatilpasningsprojekt som SPARK kan tilføre og betyde for fremtidens rehabiliteringsindsatser og omkring involvering af frivillige og civilsamfund i nye  løsninger i rehabilitering. Er SPARK en mulighed for at udleve og implementere  kommunale og regionale strategier?Kobling til civilsamfund er en trend i sociale indsatser, i forebyggelse, i behandling og i rehabilitering, hvilket også kommer til udtryk i kommunale og regionale politikker og strategier. Det drøftes også hvordan disse kommunale og regionale strategier og politikker spiller sammen med de kerneydelser rehabiliteringspraksis i dag bliver målt på. Praksis blir i dag ikke udelukkende målt på det strategier og politikker foreskriver - måske tværtimod!

I denne podcast kan du møde Linda Vestergaard og Anne Nors, der er  leder og fysioterapeut på Ortopædisk Genoptræningscenter, OGC på MarselisborgCentret.  Hør om  hvad Corona-situationen betyder for kvaliteten i genoptræningen. Fx om konsekvenserne af de  begrænsede muligheder for at være sammen med andre mennesker i et fysisk fællesskab samt om konsekvenserne af at mere genoptræningen i en "Corona-tid" foregår virtuelt . Hør i den forbindelse om Anne og Lindas tanker om de udfordringer det giver at gennemføre genoptræningen ude i naturen og via digitale platforme.  Og hvad betyder det for en fysioterapeut, ikke at have muligheden for at røre kroppen i genoptræningen.Men det er ikke alt som handler om konsekvenserne af Corona - Linda og Anne fortæller også om SPARKs muligheder og om hvad det betyder for borgerne at OGC har ansat en en jobkonsulent. Samt om de samarbejder OGC har til øvrige partnere på MarselisborgCentret fx om med psykiatriens hus, Specialhospitalet, forskningsklinikken og samarbejde med lokalsamfundet.

Teknologi i Praksis (TiP) er en socialøkonomisk virksomhed der har adresse på MarselisborgCentret. I dette afsnit af På Tværs møder du Kirsten Rud Bentholm og Mikkel Svindt fra Teknologi i Praksis. Kirsten er leder af TiP og Mikkel er medarbejder.TiP blev etableret i 2012 og har udviklet sig fra at være tre medarbejdere i 2012 til i dag at være 10.TiP har indgået et strategisk partnerskab med Aarhus Kommune. TiP løser opgaver i hele landet og på Færøerne.Hør om sammenhæng mellem elitesport og rehabilitering, hvad har Corona-epidemien betydet for TiP  og hvad er en socialøkonomisk virksomhed?Hvad er en virtuel apps café, DokkX og SPARKX og hvad er sammenhængen mellem teknologi,  træstammer og uderehabilitering?Kontakt TiP her https://teknologiipraksis.dk/ 

Nogle påstår at mad og måltider er en genvej til hygge og til at samle os. Derfor vil vi i denne podcast gå bagom kantinen, deres mad og måltider og kantinens betydning som samlings-punkt for MarselisborgCentrets ansatte, brugere og naboer.Kantinen på MarselisborgCentret bespiser hver dag 200-250 mennesker, arrangerer fællesspisning.......  og er som alle andre i denne tid udfordret af Corona-situationen.Frank fortæller også om hvordan  kantinen arbejder med økologi, madspild, take away, den nye kantine, åbningstider og kantinens sociale ansvar. Hvad er den særlig stemning der skaber rummelighed for socialt udsatte borgere.Hør også hvordan kantinen spiller sammen med SPARK og står som et fyrtårn i forhold til inddragelse med grill arrangement, syltedage, chokoladedage kurser og fælles-haverne. Kantinens facebookside  https://www.facebook.com/groups/410708009614532Det Grønne Bylivshus facebook side https://www.facebook.com/detgroennebylivshusMarselisborgCentrets facebook gruppe  https://www.facebook.com/groups/297911816993190

Denne podcast er en såkaldt audiowalk eller guided tur hvor du med podcasten i ørerne kan komme på rundvisning SPARK og få nogle centrale fortællinger om SPARK tankerne bag.Det er områdechef Jan Johansen, der viser rundt i kraftig blæsevejr, maskinlarm og bilstøj 😄 Hør bl.a. om: samlingsstedet, stierne, byhaverne, søen og vandhåndtering, bakkerne, bålplads, bunkeren, multibanen, træningsredskaber, beplantningsplan, tankerne bag tilgængeligheds indsatsen, indretning af udearealerne, sletten, fremtidig brugsmuligheder, teknologisk løbespor og få svaret på hvor Alpe d`huez er på MarselisborgCentret  samt hullerne i samlingsstedet og meget meget mere.Du starter og slutter audiowalken på samlingsstedet i centrum og går mod søen, bakkerne, langs Skanderborgvej til Kongsvangs Allé, ind på området igen via Cresea’s p-plads og derefter langs stisystemet med Marselis Boulevard på højre side til frugtplantagen hvor du følger stien langs Jyllands Allé og P. P. Ørums Gade 

Mød Hanne Føns Knudsen og Jeppe Spurre fra Langenæs og Frederiksbjerg, de er  begge naboer til MarselisborgCentret. Jeppe var med til at etablere Fællesrådet for Frederiksbjerg og Langenæs i 2018, hvor Hanne er medlem. De er begge aktive i Langenæs Kulturfestival og sidder med i den arbejdsgruppe der arbejder med etablering af Det Grønne Bylivshus på MarselisborgCentret. De kan vel kaldes for "venner af huset"Hvad tænker de om den værdi der ligger i at MarselisborgCentret ønsker at involvere sig i lokalområdet og lokalområdet i MarselisborgCentret?I lokalsamfundsbeskrivelsen for Langenæs bliver MarselisborgCentret udnævnt som et kraftcenter. Hvad betyder det og hvilken værdi er der i det for MarselisborgCentret og for lokalområdet?  Hvad kan MarselisborgCentret have ud af at have gode naboer og hvad har gode naboer ud af MarselisborgCentret. Hvordan giver det merværdi at vi samarbejder om at udvikle lokalområdet og en fælles fremtid? Kan vi sammen skabe nye fællesskaber og nye mødesteder?I MarselisborgCentrets charter highlightes samarbejdet med civilsamfundet - Hanne og Jeppe/Fællesrådet og Kulturfestivalen er konkrete og spillevende eksempler på dette.Hør også om borgerne som "med-forskere" i forhold til bl.a. partikelforurening, hør om bæredygtighed, biodiversitet og få en levende beskrivelse af Verdens mindste Bylivshus, der står på en enkelt P-plads i hjertet af MarselisborgCentretSe mere om Fællesrådets på deres hjemmeside http://folf.dk/

Var det virkelig Kaptajn Jespersen der i 1927 startede den digitale bølge og hjemmetræning? Denne podcast giver dig svaret på det samt et resumé af den 13 nationale rehabiliterings konference. Du får uddrag af dagens fire oplæg samt hele den afsluttende paneldebat.Konferencens tema var Nye perspektiver på digitalisering i rehabilitering - kræver det en pandemi  for at se nye muligheder i rehabilitering?Find materiale fra de de fire Plenumoplæg her,  god fornøjelse:Fra Kaptajn Jespersen til digital rehabilitering i morgendagens sundhedsvæsen v/Birthe DinesenEr digital rehabilitering det rene magi? v/Britta RavnSammen - hver for sig v/Morten LorenzenUdvikling og tilpasning af digitale løsninger for mental sundhed: erfaringer fra behandling, udviklings- og forskningstiltag i Telepsykiatrisk Center v/Ulla Damgaard-Sørensen

Mød to af Danmarks mest vidende om rehabilitering,  Claus Vinther Nielsen og Thomas Maribo fra DEFACTUM. De tager os i denne podcast  gennem deres personlige vej til Rehabilitering. De drøfter hvordan rehabilitering forholder sig til det gode liv og sundhed. Taler om forskning i Rehabilitering: hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide mere om samt om hvilke  udfordringer der er i rehabilitering i dag og i morgen fx mht. lovgivning. Desuden løftes sløret for Hvidbog version 2.0 om Rehabilitering 

I første episode af På Tværs får du en introduktion til MarselisborgCentret og stedets historie. Den første gæst du møder er derfor også helt oplagt!Velkommen til Jan Sau Johansen, områdechef på MarselisborgCentret siden 2000 - også kaldet Mr. Marselisborg eller Jan.  Alle ved hvem Jan er.Hør om  MarselisborgCentrets etablering, formål og historie, det CHARTER som alle forpligter sig på samt de planer der for fremtiden på kort og lidt længere sigt - og så gemmer der sig et par anekdoter

Hvad har en biolog, bibliotekar, pædagog, filosof,  litterat, yogalærer og en psykoterapeut tilfælles?  Svar: der er faste underviser i Recoveryskolen.Een godt bevarede hemmelighed på MarselisborgCentret er RECOVERYSKOLEN, der blev startet i 2015. Faktisk lidt synd at Recoveryskolen er en hemmelighed - for den har så meget for så mange.Har du er ønsker om at lære noget om livet, skabe håb, velbefindende og forandring og nye handle-muligheder? Så er undervisning i Recoveryskolen måske noget for digSå ønsker du at bliver klogere på dig selv og livets processer - så lyt med.Her møder du Jens Lundgaard Thomsen og Marianne Honoré Andersen, der er undervisere på Recoveryskolen. Undervisningen er åben for alle. Eksempler på undervisning: dit liv - dine fortællinger, energiregnskabet, blid yoga, håb, kom lad os brokke os og recovery med vilje.Recoveryskolen er et frit valg, hvor man kommer for at blive klogere på noget og forbinde sig med andre.Hvad er recovery og hvordan hænger det historisk sammen med borgerrettighedskampen i 60? Har recovery en fremtid og hvad er forskellen mellem recovery og recoveryorienteret.Recovery bygger på fire værdier: personlig orientering, personlig involvering, selvbestemmelse og håb samt den nye værdi: "netværk".Det hænger sammen med en tænkning om recovery 2.0, hvor begrebet flytter sig fra et meget personlig fokus  til en forestilling om at vi altid som mennesker kommer os sammen med nogen.I podcasten kan du også høre Marianne og Jens fortælle og reflektere om:  Hvordan mødes med værdighed og respekt det menneske som savner en kæreste?Kan man træne et menneskes evne til at være sig selv? Hvad er peer-arbejde,/peer-uddannelse og hvormange får løn for at være peerarbejder.Kan peer-arbejder arbejder andre steder end de gør nu?Hvad er det sorte firkløver?Hvorfor samarbejde Recoveryskolen med det grønlandske hus?Kan Recoveryskolen smitte andre?Recovereryskolen bor i bygning 12 i Psykiatriens HusKursuskatalog

LIV der reddes, SKAL også LEVES er Hjerneskadeforeningens slogan.Det er Hjerneskadeforeningens fornemmeste opgave at sætte handling bag dette slogan siger Jette Sloth og Birthe Christensen. Jette er formand for Hjerneskadeforeningen og Birthe er daglig leder.Hjerneskadeforeningen og Skolen for Senhjerneskadede er netop genåbnet efter Corona-nedlukning fra 8. dec. til 25. maj. I den periode blev vi bekræftet i hvad det betyder for vore medlemmer at have mulighed for at møde hinanden - nemlig at LEVE det LIV der er reddet. I podcasten kan du høre mere om, hvad nedlukning i næsten 6 mdr.,  har haft af konsekvenser.Hjerneskadeforeningens og Skolen for Senhjerneskadedes repertoire med aktiviteter er lang som et barns ønskeliste til jul.  Imponerende hvad der foregår (næsten i det skjulte) i parterren i bygning 11 på MarselisborgCentret: forskellige værksteder, samværsgrupper og rådgivning, blot for at nævne et par stykker. Der er tilbud til alle aldre og tilbud til både skadede og pårørende.Læse mere på hjemmesiden om lokalafdelingen Aarhus/Østjylland https://hjerneskadet.dk/lokalafdelinger/region-midtjylland/aarhus-oestjylland/

Dorte With og Line Hindhede  giver et indblik i Center for Syn og Hjælpemidler (CSH), som er en af de store og meget komplekse organisationer på MarselisborgCentret.  CSHspænder opgavemæssigt meget bredt indenfor områderne syn, hørelse, mobilitet og kommunikation. Målgruppen er fra vugge til grav. Målgruppens udfordringer kan være knyttet til arbejdsliv og beskæftigelse  eller hjemme- og privatliv. CSH løser opgaver for Aarhus Kommune men sælger også ydelser til nabo kommuner. Synsområdet er det største område i CSH."Du kommer aldrig herfra" er en fast vending som ansøgere ved mange ansættelsessamtaler - halvt i spøg og halvt i alvor - bliver præsenteret for. Årsagen er at den høje specialisering og muligheden for "nørderi" er fagligt udfordrende, hvilket gør CSH til en attraktiv arbejdsplads.Line fra uddannelses- og arbejdsmarkedsteamet giver med udgangspunkt i et eksempel på en person med hjernerystelse et billede på hvordan  et rehabiliteringsforløb hos CSH kan sammensættes fra henvisning, udredning og afklaring til den specifikke indsats. Hør også hvordan forskellige lovgivning, kassetænkning og organiseringer  tilsat begrænset evidens kan være en udfordring  når der er udviklet en ny indsats  som det er tilfældet indenfor fx synstræning for mennesker med senfølger af hjernerystelser. Hør også om de nye kliniske retningslinjer indenfor dette område, som kan være et element i opbygning og udrulning af indsatsen omkring fx synstræning.Hør også om hjernepauser.Læs mere om CSH: https://csh.aarhus.dk/ 

I de grønne områder ved MarselisborgCentret er der i de sidste år spirret og vokset flere grønne fællesskaber frem. I denne podcast møder vi repræsentanter fra tre af disse fællesskaber.Først kom Havefællesskabet Marselisborg Hospitalspark for flere år siden og i år Det Voksende Værksted og Urtehave i PVC. Det mere end planter der gro og vokser i haverne - også fællesskaber og det at vokse som menneske er der fokus på. De tre haver er gode eksempler på de tanker som MarselisborgCentret og SPARK bygger på - nemlig at bygge bro mellem lokalområdet og MarselisborgCentretHavefællesskabet er en forening med 32 byhaver. Det Voksende Værksted har som formål at bringe kunsten ned på jorden og starte en samtale. Urtehave i PVC er en medicinsk urtehave der anvender PVC-rør som urtepotter.I podcasten er der invitationer til at være med i alle haverne og der afholdes løbende værksteder og fælles arbejdsdage, hvor du er velkommen.Links hvor du kan læse mere og følge med:Havefælleskabet Marselis` facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/1485039101707511#DetVoksendeVærksted  hjemmeside https://www.detvoksendevaerksted.com/?lightbox=dataItem-kl2h5y85#UrtehaveiPVC´s  facebookside

Rehabilitation International World Congress kommer til Danmark/Aarhus den 7.-9. september. Glæd dig.Denne podcast giver dig lyden fra det maskinrum, hvori der arbejdes på højtryk  for at skabe en fantastisk verdenskongres i september.  Corona-pandemien har naturligvis været udfordrende og er også den direkte årsag til at kongressen er flyttet fra 2020 til 2021. Den afholdes som en hybrid kongres, dvs. at nogle får mulighed for at deltage fysisk i Aarhus mens andre vil deltage virtuelt fra resten af verden.Men ambitionerne er intakte og optimismen  er fortsat stor. Formand for Rehabiliteringsforum Danmark Claus Vinter Nielsen drømmer om at kongressen og de spor den kommer til at  sætte  efterfølgende, vil være med til at forandre og udvikle samfundet i en positiv retning. Derfor er "Moving Societies" valgt som vision for Verdenskongressen og som overskrift for de aftryk kongressen skal være med til at sætte lokalt, nationalt og internationalt.Hør også Jette Thuesen fra den nationale kongreskomite fortælle om hvad hun forventer sig mest af og glæder sig til ved kongressen.Se mere om kongressen her https://www.riworldcongress2021.com/about-riwc-2021 Kronprinsesse Mary er protektor for kongressen.

Hør Bodil Kloborg og Tina Frederiksen, begge afdelingsledere ved Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) fortæller om den rejse de og IKH har været igennem siden kommunalreformen i 2007 til i dag og lyt til deres tanker om den fremtidige organisering af det specialiserede socialområde. En rejse der går fra en længere periode præget af modgang, nedskæringer og afvikling til optur, prøvehandlinger, den første bevilling og optimisme i 2015. Få også fortællingen om hvordan det er at være organisation og medarbejder indenfor et område, præget af udbud, puljer og stærk specialisering. Hvad sker der fx når en organisation præget af høj specialiseret faglighed transformeres af en nødvendig udvikling og bliver en "projekt-organisation" med en højere grad af akademisering. Bodils og Tinas rejse med IKH er også en beskrivelse af den rejse som det specialiserede socialområde har været på siden 2007 og en rejse der ikke er slut endnu. En rejse hvor nogle problemer blev løst og hvor nye udfordringer og dilemmaer er kommet til.  Et forløb med kaospiloterne satte gang i en nødvendig udvikling, der bragte optimismen og den faglige stolthed i fokus. 

Mød Antoniett Vebel Pharao og Lene Lebech fra Muskelsvindfonden.Antoniett har været frivillig i medlemsafdelingens ungdomsgruppe og nyder fællesskabet her. Lene er programansvarlig og medlemskonsulent. Hvad er muskelsvind?  Og hvad laver Muskelsvindfonden udlover Grøn koncert og Cirkus Summarum, som de fleste jo kender. Forskellen mellem Muskelsvindfonden og Rehabiliteringscenter for Muskelsvind bliver også italesat i denne podcastFå endvidere et meget personligt indblik i, hvordan Corona pandemien opleves, når du tilhører en højrisikogruppe, og dermed stor risiko for at dø, hvis du får COVID-19. Hvad medfører det af angst, bekymringer – men også af håb og taknemlighed over at bo i et land med et velfungerende sundhedsvæsen.På det organisatoriske plan kan du høre, hvordan Muskelsvindfonden har kæmpet for at holde fast i fællesskabet, når alle fysiske møder er aflyst.  Hvad er fx karantæne tv?Lyt med og bliv klogere

“Vi holder borgerne væk” siger Sundhedschef i Aarhus kommune Otto Ohrt. I podcasten kan du høre hvorfor netop dette citat er Sundhedschefens ynglings ledetråd. “Borgerne tænker ikke i kasser” ,  “Sundhed på tværs”  og “Samspil med civil samfund” er også citater af podcastens gæst, Otto Ohrt. Med disse citater   udtrykker han  vigtigheden af  at løsninger og indsatser i rehabilitering skabes og samskabes på tværs af systemer og magistratsafdelinger og ikke kun tager udgangspunkt i kommunale kasser og enkelte magistratsafdelinger men også at civilsamfundet og borgerens netværk spiller en fuldstændig afgørende rolle i fremtidens rehabilitering.Men vi skal øve os endnu mere i at brobygge mellem kommunale myndigheder og foreninger og vi skal turde  se ind i hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer for den enkelte borger. I podcasten giver Otto Ohrt også et bud på hvordan  Aarhus kommune understøtter den enkelte medarbejder i at skabe de løsninger der i mange tilfælde går på tværs og hvordan dette får konkret betydning for den enkelte borger i Aarhus at de kommunale indsatser skabes på tværs af kommune og civilsamfund.Hør også om det dilemmaer der set fra en sundhedschefs stol kan være mellem hensynet til  drift og forskning. Kan  fællessang og fællesspisning være starten på et rehabiliteringsforløb? Og hvad kan borgerne bidrage med af nye ideer om nye muligheder i SPARK?  Hør Otto Ohrts  mange tanker om det og om hvorfor han mener det er vigtigt at få borgerne med i dialogen om at udvikle den nye park. Jeg tror SPARK  kan give nogle helt nye forløb og jeg ser gerne at vi laver nogle mini spark andre steder i byen og dermed skabe en rehabiliterende by med engagerede borgere.Du får også svaret på hvad der er Otto Ohrts baggrund  og hvad der giver ham  gejst og energi i det daglige arbejde som sundhedschef og hvad han drømmer om vil præge fremtidens rehabiliteringsindsatser  samt hvor han kobler af slapper af og lader op.