Discover Region Hovedstaden
Region Hovedstaden

79 Episodes
Reverse
Du ved formentlig, at der er læger, sygeplejersker, bioanalytikere og mange andre i hvide, blå og grønne kitler på Bispebjerg Hospital. Men vidste du, at der også er medarbejdere som bagere, musikterapeuter og dyrepassere. Men hvad går deres job egentlig ud på? Og hvordan føles det at arbejde på et hospital og ikke fx et bageri, en zoologisk have eller et plejehjem?I denne episode af vores podcast serie "Stemmer fra Bjerget" møder vores vicedirektør Sille Arildsen bageren Sarah, dyrepasseren Maria og musikterapeuten Julie. De fortæller om deres hverdag på hospitalet. En hverdag hvor medicin er byttet ud med henholdsvis mel, mus og musik.Podcasten er produceret af Kommunikation, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
"Samtaler om døden" er en podcastserie, der skal hjælpe uhelbredeligt syge og døende forældre med at tale med deres børn om døden.Varighed: 31:07De medvirkende er psykolog Maria Mavropoulou og psykolog Gyrith Karskov Berthelsen.Produktion:Kommunikation og Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
For socialt udsatte, der mest lever på gaden, kan det være svært at komme til lægen. Det kræver en telefon eller internet at bestille tid, og ofte er der andre ting i livet, der kommer i vejen. Når det så endelig lykkes at komme afsted, så har lægen sjældent tid til både at tale om den dårlige fod, den vedvarende hoste eller andet, der giver problemer. Hospitalsdirektør Kristian Antonsen har inviteret overlæge Mette Falkensteen i studiet for at høre om det første år med flex almen praksis på Bispebjerg Hospital. Et lægetilbud, der er skræddersyet til de socialt udsatte, hvor de kan komme direkte fra gaden til lægen, og hunden er også velkommen.Flexklinikken er en del af Akutafdelingen på hospitalet.Produktion: Søren Høgh Hansen, Kommunikation, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Du hører om det alle vegne. Wegovy, Ozempic - kært barn har mange navne. Et vidundermiddel, der kan øge vægttab, behandle diabetes og måske mere.Men vidste du, at forskningen i det startede her på Bispebjerg? For 50 år siden, da Jens Juul Holst, der senere opdagede det afgørende hormon GLP-1, var en ung forsker.Hans karriere – og hans refleksioner om at opdage et så betydningsfuldt lægemiddel – deler han med hospitalsdirektør Kristian Antonsen i dette afsnit af Stemmer fra Bjerget.
Vores køkken er grønt. Et af de grønneste offentlige køkkener i landet faktisk. Med 95 procent økologi, Svanemærke og god mad, der altid tilberedes fra bunden.
Hvordan er køkkenet nået dertil, når de hver dag skal servere til hundredvis af patienter, som har en masse forskellige behov og smagspræferencer?
Lyt med, når vicedirektør Marie-Helene Olsen taler med Michael Allerup, der er enhedschef for køkkenet. Om at være ambitiøs, når det kommer til bæredygtighed – uden at gå på kompromis med hverken smag eller næring.
I disse dage er det 80 år siden, at mere end 2000 danske jøder fandt sikkerhed i Sverige via Bispebjerg Hospital.Det krævede held, dygtig organisering og et unikt samarbejde på tværs af alle hospitalets faggrupper.I podcasten mindes vi den heltemodige og livsfarlige indsats. Hospitalsdirektør Kristian Antonsen og speciallæge Peter Gulstad Skanning går en tur på hospitalet og fortæller, hvordan den enorme redningsaktion lykkedes. 
Maria Lauritzen fortæller om sit arbejde, hvor hun og teamet af patientkoordinatorer som regel er patienternes første møde med Steno Diabetes Center Copenhagen.
Vi hører om Marias fokus på den individuelle patients behov, og om hvordan hun som leder af patientkoordinatorerne er drevet af handling, og at se idéerne virke.
Magnus T. Jensen, direktør på Steno Diabetes Center Copenhagen, er interviewer.
Musik af Checkie Brown.
Nermin Serifovski deler ud af sine erfaringer og perspektiver indenfor den massive teknologiske udvikling i behandlingen af type 1-diabetes.
Hun er oversygeplejerske i Type 1-diabetesteamet på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Nermin beskriver vigtigheden af det gode kollegaskab og fortæller om sit håb for en diabetesbehandling, der i højere grad tilpasses behovet for den enkelte patient.
Magnus T. Jensen, direktør på Steno Diabetes Center Copenhagen, er interviewer.
Musik af Checkie Brown.
Joachim Størling fortæller om sin forskning i diabetes, der foregår helt nede på celleniveau. Han er biolog og teamleder i Klinisk forskning på Steno Diabetes Center Copenhagen.Vi hører om hans arbejde med celledød og pluripotente stamceller samt hans håb og drømme om en fremtidig behandling af type 1-diabetes.
Magnus T. Jensen, direktør på Steno Diabetes Center Copenhagen, er interviewer.
Musik af Checkie Brown.
Patienter, pårørende eller bare forbipasserende. Alle, der
besøger Bispebjerg Hospital, har en særlig historie.
Nogle af de historier får Allan Bregenborg et indblik i, når
han kører dem, der har brug for det, fra A til B i vores hospitalsbil.
Lyt med, når vicedirektør Marie-Helene Olsen tager på tur med
Allan. De samler passagerer op undervejs, mens de  taler om, hvordan Allan bruger sine 37 års
erfaring som portør, og hvad han oplever på de mange køreture.
De fleste af os har prøvet det:
At få trukket en lille mængde blod ud i et glas hos lægen eller på hospitalet når spørgsmål om ens helbredstilstand skal besvares.
At blodprøver - og de sundhedsprofessionelle der analyserer dem - spiller en nøglerolle i sundhedsvæsenet er svært at komme uden om.
Faktisk analyserer Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital over 15 millioner prøver om året.
Men hvad er det, der gør blod og blodprøver til så vigtigt et værktøj – hvad er blod, hvilke muligheder giver det for diagnostik, hvordan er vi nået til det niveau vi har nu – og hvad bliver det næste.
Det kan du blive klogere på i løbet af de næste par-og-tyve minutter i denne udgave af Vores Viden, hvor vi begynder i det højteknologiske laboratorium på Herlev Hospital i selskab med afdelingslæge og ph.d. Camilla Kobylecki
En vellykket amning er afhængig af, at du er godt informeret og forberedt på ammeetableringen.
Derfor opfordrer vi dig til at lytte til vores podcast om amning og se vores film om forskellige ammestillinger på:
https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Graviditet-og-foedsel/amning-og-ernaering/Sider/Amning-de-f%C3%B8rste-d%C3%B8gn.aspx
Både podcast og film kan bruges både før og efter fødslen.
Podcasten er produceret af Herlev Hospital, 2021, af Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel.Medvirkende: Dorrit Vizel-Schwartz, Ammevejleder og sygeplejerske på barselsafsnittet.
Bag en to meter tyk betondør, i et rum på Herlev Hospital, står en maskine, der producer radioaktive sporstoffer.
Maskinen er en cyklotron, og er et uundværligt redskab, som sikrer, at patienter her på hospitalet kan få gavn af ekstremt avancerede skanninger, der viser hvordan organer fungerer, og kan afsløre sygdomme på et tidligt stadie.
Cyklotronen er en del af det udstyr som eksperterne på Afdeling for Nuklearmedicin bruger hver dag, for at udrede, diagnosticere og følge op på sygdomme.
I denne podcast kan du høre cheflæge Lars Thorbjørn Jensen fortælle om nuklearmedicinen, der har revolutioneret diagnostik og behandling af mange sygdomme, ikke mindst på kræftområdet.
Og han er også manden, der kan fortælle, hvordan det hænger sammen med et over hundrede år gammelt mislykket kemisk forsøg - genbrugt kartoffelmos - og den danske nobelprisvinder Niels Bohr.
Medvirkende:
Cheflæge Lars Thorbjørn Jensen, Afd. for Nuklearmedicin, Herlev og Gentofte Hospital.
Smerter, overfølsomhed over for lyde og lys, problemer med maven og med at huske og koncentrere sig.
Det er typiske symptomer hos de patienter, som ender på Center for Komplekse Symptomer.
Patienter, som allerede har været en tur rundt i sundhedsvæsenet, uden at de andre læger har kunne finde årsagen til deres funktionelle lidelser.
Men hvordan gør man, når man ikke bare kan tage en blodprøve eller en skanning, som kan afsløre, hvad der er galt med patienten?
Det har vicedirektør Kirsten Wisborg sat sig for at undersøge. Hun har derfor inviteret Rikke Carlsson, ledende overlæge i Center for Komplekse Symptomer, i studiet for at høre, hvordan man kan hjælpe disse patienter til at få en bedre livskvalitet.
Podcasten er en del af serien Stemmer fra Bjerget, der går tæt på livet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Produceret af hospitalets kommunikationsafdeling, november 2022, e-mail: kom@regionh.dk.
Piller, salve og øjendråber. Langt de fleste af os har prøvet at tage medicin. Nogle gange lidt, andre gange meget, alt efter hvad vi fejler.Det føler vi er sikkert. Selvom der er bivirkninger, stoler vi på, at medicinen er grundigt testet. Men sådan har det ikke altid været. Tidligere er det faktisk gået helt galt, fordi man ikke vidste bedre. Og så vi er endt med det, vi kalder for medicinskandaler.Dem vil vi tale mere om i dag. For i uge 47 er det Medicinsikker Uge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Vi skal stadig tænke over den medicin vi tager - og hvordan vi giver den. Hospitalsdirektør Kristian Antonsen har inviteret overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling Henrik Horwitz i studiet til en snak om bivirkninger, sikkerhed og hvordan det gik så galt i fortiden.
Sjældent har sundhedsvæsenet været mere under lup, end det har være de seneste år. Først med en coronaepidemi og siden en stor opmærksomhed omkring udfordringer med ressourcer og personalesituationen på godt og ondt. Samtidig er en ny generation trådt ind på arbejdsmarkedet med forventninger, som stiller nye krav til ledelsen. Og hvordan håndterer man så det?
Hvordan agerer man som leder på et hospital - både generelt og i udfordrende og omskiftelige tider? Hvorfor er fællesskab blevet et nøgleord? Og hvilke krav stiller det til lederne af en afdeling, når de sammen med mellemledere og alle andre medarbejdere skal nå målet om at skabe de bedst mulige rammer for behandling?
Det er noget af det, du kan få indblik i denne podcast med chefsygeplejerske Puk Vad Vestergaard, Afd. for Kræftbehandling og chefbioanalytiker Anne Kailow, Afd. for Klinisk Mikrobiologi - begge Herlev og Gentofte Hospital
"Samtaler om døden" er en podcast, der skal hjælpe uhelbredeligt syge og døende forældre med at tale med deres børn om døden.Varighed: 31:30De medvirkende er psykolog Maria Mavropoulou og psykolog Gyrith Karskov Berthelsen.Produktion:Kommunikation og Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Det er et område, som man(d) typisk har svært at tale om, men som rigtig mange mænd i løbet af deres liv risikerer at stifte bekendtskab med. Seksuel Dysfunktion er den overordnede betegnelse  for de lidelser, som f.eks. rejsningsbesvær, der har stor indvirken på muligheden for at dyrke sex.
Men det er et problem, vi i høj grad bør tale mere om, når det drejer sig om mænds sundhedstilstand, hvis man spørger professor i urologi, Mikkel Fode. I sit arbejde har han  særlig fokus på på bl.a. seksuel dysfunktion, som er langt mere end bare et seksuelt problem, og  stedet noget, der kan sætte voldsomme spor i de berørtes livskvalitet.
Hvor stort er omfanget - hvorfor rammes man(d) af problemer - hvad er konsekvenserne - hvad kan man selv gøre for at undgå det - og hvilke muligheder ser læger og forskere inden for behandling.
Det er spørgsmål, du kan blive klogere på i denne udgave af Vores Viden fra Herlev og Gentofte Hospital.
Medvirkende:
Professor og overlæge Mikkel Fode, Afd. for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.
Mikkel blev læge fra Aarhus Universitet I 2010 og speciallæge i urologi i begyndelsen af 2021.
Han har tidligere vundet European Society for Sexual Medicines “Award of Excellence”, og er aktuelt bl.a.formand for Educational Committee i European Society for Sexual Medicine.
Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital er byens skadestue. Her
mærker vi trykket fra de store begivenheder, og tager os af den særlige
demografi, der hører til hovedstaden.
Tit er der travlt. Derfor er det vigtigt at tænke nyt og
smart for at løse hverdagens akutte udfordringer. Én af dem, der er bedst til
det, er afsnitsansvarlig overlæge Ann Kathrin Demény. 
I niende afsnit af Stemmer fra Bjerget taler hun med vicedirektør Sille Arildsen om Bispebjergs
tilgang til det akutte område. Hvordan vi samarbejder med byens parter og sammen
finder fleksible løsninger, så vi nu – og i fremtiden - kan tilbyde god behandling
af vores akutte patienter.


























