DiscoverRomerRiget
RomerRiget
Claim Ownership

RomerRiget

Author:

Subscribed: 830Played: 20,278
Share

Description

<form action="/search" id="tsf" method="GET" name="gs" style="background: none;"> <input name="ie" type="hidden" value="ISO-8859-1" />
<input id="lst-ib" name="q" size="20" type="text" value="" />
<input maxlength="2048" name="btnG" type="submit" value="検索" />
</form>

342 Episodes
Reverse
Kunst og kunsthåndværk har deres cyklusser fra eksklusive unikaer over generel udbredelse til kitsch – indtil de dukker op fra historiens losseplads som unikaer igen. Heidi Laura og Mette Mechlenborg tager turen med Bjørn Wiinblad.
Vores historie består kun af de ting, som er kommet med i den – alt det andet er glemt og fortrængt og ekskluderet, fordi det ikke passer ind: bøsser, kvinder forbrydere, dårlige ideer. Vi kigger ned i historiens skraldespand med Poul Duedahl.
RomerRiget om utopier

RomerRiget om utopier

2018-09-1555:00

Hvad har vi drømt om, og hvordan forestiller vi vores idealsamfund gennem tiderne: Atlantis, Schlaraffenland, Sovjet? Vi spørger Jørgen Carlsen, Steen Nepper Larsen, Hans-Jørgen Schanz – og Clara Nepper Winther kommer ind som et frisk pust fra Nowtopia og redder forsamlingen fra at gå i selvsving af bare jammer.
Hvem er forbrydere og hvorfor – og hvordan identificerer vi dem? Vi følger med Poul Duedahl ind i kriminalantropologien og læren om det forbryderiske menneske lige fra kranieformer, øreflipper og tatoveringer til fingeraftryk og fotografier. Og ganske rigtigt: det er altid de andre!
RomerRiget om øer

RomerRiget om øer

2018-08-2555:00

Af og til virker det, som om mange har glemt, at Danmark ikke er en by, men … et land. Og ikke kun det: Vi er et .. ø-rige! 1.419 øer for at være helt præcis, og hvor mange af dem har du besøgt? Nej, vel! Vi tager med Christina Vorre til de forladte øer og Jørgen Rasmussen til de beboede og taler om, hvad de kan lære os om livet.
Kald det tugtelse, kald det disciplinering, kald det adfærdsregulering, kald det motivationsteknologi, kald det lige hvad du vil – det ændrer ikke på, at staten og/eller forældrene former børnene til at begå sig i samfundet. Men hvordan – og hvilket samfund? Vi spørger Dil Bach og Jens Erik Kristensen. Hør det!
RomerRiget om angst

RomerRiget om angst

2018-08-1155:001

”Asiatisk i vælde er angsten” – den overvælder os og trækker os i en afgrund af katastrofebevidsthed, som kun gør angsten større og større i en selvforstærkende angstspiral. Vi tager en tur i følelsernes rutschebane mod undergangen med Peter Lund Madsen. Vær bange, meget bange!
Hvad får os til at mindes, og hvad er mindesmærker, hvad er erindring, og hvor gammel skal man være, før det ikke er kedeligt at læse Marcel Proust? Åh, hvidtjørnen i min barndom! Åh, duften af mormors schnitzel! Vi følger duftene og smagen tilbage til dengang, hvor verden blev til med Nils Arne Sørensen og Jørn Boisen.
RomerRiget om Nietzsche

RomerRiget om Nietzsche

2018-07-2754:251

Intet under, at der er et ”Niet” i navnet på nihilismens far. Vi filosoferer med en hammer og dyrker den muntre videnskab og leder efter overmennesket i selskab med Poul Lübcke og Martin Pasgaard-Westerman. Gud er slet ikke død nok endnu!
De antikke, græske statuer var ikke rene og marmorhvide – tværtimod: De var kulørte i alle regnbuens farver og besatte med fjer og pynt som ”de vilde” og ”barbarerne” var. Og vupti: Hele det system, som den vestlige verden har bygget sin selvforståelse op på, bryder sammen – og Ku Klux Klan udsender dødstrusler mod forskerne, som ødelægger det for dem. Mai D. Hansen tager os med til antikken i farver.
RomerRiget om kød

RomerRiget om kød

2018-07-1455:00

Vi er af kød og blod – og vi lever af kød. Vi har kødelige lyster og går alt kødets gang og dør. Det kan ikke overraske nogen, at kød er omgærdet med så mange betydninger, så mange tabuer og så megen historie, at der er virkelig kød på en time i selskab med Jonatan Leer og Anders Riel Müller. Så er der kød på bordet!
RomerRiget om 90’erne. Højkonjuktur! Kult, kitsch og B-film! Ironi! Supermodeller, Britpop-hår og Cool Britannia! Mentos! Easy listening! Buffalos! Hate Comics! Sampling! Trip-hop! Apple Macintosh! World wide web! Så er der reunion-party med hipsterguruen Allan Kruse og Ditte Giese og Bran Van 3000!
RomerRiget om horror

RomerRiget om horror

2018-07-04--:--

RomerRiget om at blive blind. Hvordan er det, at miste synet? At stå på randen af sine sanser – og orientere sig i verden og gå på gaden mellem mennesker, man ikke ser, og finde hjem? At opretholde dagligdagen og forsørge sig selv som blind? For kort tid siden fik jeg konstateret medfødt grøn stær, jeg er blind på det ene øje, og ved ikke hvor længe det andet holder. Vi tager formanden for blindesamfundet Thorkild Olesen og Mikael Bellers Madsen i hånden - og lader dem føre hos med ind i mørket.
Vi lever vores liv i de historier, som vi fortæller om det – og som giver det retning, mål og mening. Vi er alle omvandrende romaner, og jeg har aldrig hørt nogen bedre end den, som Lean Waage Beck fortalte i telefonen. Lyt med – og dit øre falder af!
Dit arbejdsliv og din fritid løber i hælene på hinanden i livets hamsterhjul. Vi arbejder for at kunne lade være med at arbejde. Producer, forbrug, producer, forbrug, tak for denne gang. Men hvad laver man når man ikke arbejder? Og er det en synd at lade være – måske ligefrem en dødssynd? I selskab med Eskil Andreas Halberg og Martin Tage Herbst kigger vi nærmere på dovenskabens dovne væsen.
Smag på verden – et slik ad gangen. Uanset hvor i verden du slikker på det, vil det smage af det samme. Frimærket beretter om en svunden tid, og fortæller historier fra lande, der ikke længere eksisterer. I selskab med Jane Sandberg, Stephan Ghisler-Solvang og Bjørn Berge samler, betragter og betages vi af det lille mærke.
Vi snakker og snakker og snakker. Det er vanvittigt! Vi snakker og sladrer som en hønsegård og når det sidste menneske sidder på den sidste klippe, på den yderste dag og vi kan høre dommedagsklokkerne ding-donge, så bliver han ved med at snakke, indtil at vi endelig får lukket kæften, af solen der æder jorden og universet der bliver koldt og dødt. Men inden da skal vi tale om at tale, med Jakob Steensig og Cecilie Frøkjær.
L. Lek. Leksikon. Det ved alt det, du ikke ved. I selskab med Maria Sofie Simonsen og Laura Skouvig tager vi et par glubske bidder af siderne, der er plastrede til med ord og billeder i jagten på indsigt om dig, mig og det midt i mellem.
Han er en af de mest gådefulde og poetiske filosoffer i det tyvende århundrede – med den mest tragiske skæbne. Vi taler om melankoli, allegori og erindring med Sofie Kluge og Henrik Reeh. Det sker ikke hver dag på radioen i DK.
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store