DiscoverRumSnak
RumSnak
Claim Ownership

RumSnak

Author: Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

Subscribed: 94Played: 1,548
Share

Description

Danmark er en rumnation - et land med stolte traditioner for både forskning og forretning i rummet, fra bittesmå studentersatellitter til dybt avancerede instrumenter.
I podcast-serien RumSnak fortæller vi om Danmarks bidrag til rumforskningen og udviklingen af dansk rumteknologi - i håbet om at øge både den generelle viden og den brede interesse for de danske rumaktiviteter.
RumSnak er støttet af Thomas B. Thriges Fond.
27 Episodes
Reverse
I denne episode af Rumsnak skal vi se nærmere på røntgenstråling og ikke mindst hvordan man opfanger den. Vi tager på besøg på DTU Space, hvor vi skal tale med seniorforsker Desiree Della Monica Ferreira, der præcis arbejder med røntgenstråling og de spejle, som skal bruges til at opfange og analysere strålingen fra universet. Kigger vi på universet, så kommer der lys i alle bølgelængder derude fra, og forskellige bølgelængder af lys kan fortælle os helt unikke ting om de objekter som lyset er udsendt fra! I 1962 opsendte man fra amerikansk side en røngtendetektor, og opdagede en meget stærk røntgenkilde, som fik navnet Scorpius X-1 fordi kilden lå i stjernebilledet Skorpionen. Siden da har man opdaget mange flere røntgenkilder, og dem har man undersøgt nærmere og fundet helt nye typer af objekter i universet, som vi ikke ville have opdaget, hvis vi ikke kunne se på universet i røntgenstråling. Men røntgenteleskoper er svære at konstruere, og kræver blandt andet nogle helt særlige spejle og detektorer. Dem er man eksperter i at udvikle og bygge på DTU Space, og derfor er RumSnak altså taget på besøg i bygning 328 - og skal også se lidt nærmere på to af de laboratorier, der bliver brugt til arbejdet. I de korte rumnyheder skal vi tale om SpaceX-missioner og omstrejfende planeter. God tur! LINKS NYHEDER SpaceX Crew1-missionen (https://www.spacex.com/launches/) Omstrejfende planeter i Mælkevejen (https://www.spacedaily.com/reports/Mars-sized_rogue_planet_found_drifting_through_the_Milky_Way_999.html) BONUS Fireball-dokumentar om meteoritter (https://www.wired.com/story/fireball-herzog-meteorite-documentary/) Wired-artikel om Nanoracks, der vil genbruge gamle raketter i rummet (https://www.wired.com/story/the-plan-to-turn-scrapped-rockets-into-space-stations/) Rumarkitekterne som er på mission i et Månehabitat i Grønland skriver om deres oplevelser (https://lunark.space/messages/) RØNTGENSPEJLE PÅ DTU Desiree Della Monica Ferreira på DTU Space (https://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=66820&tab=2&qt=dtupublicationquery) Om DTU Space-forskningen i røntgen-detektorer og -spejle (https://www.space.dtu.dk/Forskning/Teknologi/Roentgendetektorer) Postdoc Sonny Massahi er med til at udvikle de nye røntgen-spejle (https://www.dtu.dk/Service/Telefonbog/Person?id=76609&cpid=190669&tab=2)
I denne episode af RumSnak skal vi høre om et felt indenfor astronomien som kaldes for asteroseismologi - og det handler om at se på hvordan stjerner ryster og vibrerer. Man kender nok ordet seismologi når det handler om at undersøge jordskælv, men man kan altså også se på skælvende stjerner, og det gør Mia Sloth Lundkvist der er adjunkt på Aarhus Universitet, som vi denne gang har talt med. Udover stjerneskælv har vi også nyheder fra rumland, denne gang blandt andet om vand på Månen og noget virkelig fancy tape, der er blevet brugt til at lappe en læk på Den Internationale Rumstation. God tur! LINKS NYHEDER Osiris-Rex har fået for meget materiale med fra Bennu-asteroiden (https://www.spacedaily.com/reports/NASA_works_to_head_off_losing_too_much_Osiris-Rex_asteroid_dust_999.html) ISS-læk - nu lappet med tape (https://www.esa.int/Science_Exploration/Human_and_Robotic_Exploration/International_Space_Station/Leak_repaired_on_International_Space_Station) Vand på Månen (https://www.nasa.gov/press-release/nasa-s-sofia-discovers-water-on-sunlit-surface-of-moon/) Mobilnetværk på Månen (https://mashable.com/article/nokia-cellular-network-on-the-moon/) BONUS Det interplanetariske internet (https://en.wikipedia.org/wiki/Interplanetary_Internet) Interview med Vint Cerf, manden bag det galaktiske net (https://www.quantamagazine.org/vint-cerfs-plan-for-building-an-internet-in-space-20201021/) Anders’ julegaveønske. Hint-hint (https://www.bonhams.com/auctions/26078/lot/83/) 😃 ASTEROSEISMOLOGI Om asteroseismologi på Wikipedia (https://en.wikipedia.org/wiki/Asteroseismology) Mia Sloth Lundkvist - Aarhus Universitet (https://pure.au.dk/portal/da/persons/mia-sloth-lundkvist(3aa20848-4f08-43fe-bcb5-0e7d22f8862a).html) Stellar Observations Research Group (https://phys.au.dk/song/about-song/) Lyd af solen som vibrerer (https://www.nasa.gov/feature/goddard/2018/sounds-of-the-sun)
Hvis man er heldig, så har man måske en mørk, klar aften oplevet at se nordlys på himlen - smukke, bølgende gardiner i grønne eller rødlige farver. Men hvad er nordlys egentlig, hvor kommer det fra, og hvor kan man bedst opleve det? Det er noget af det, som Tina Ibsen svarer på i sin nye bog, “Nordlys - En rejse fra solens indre til jordens atmosfære”. Og det er faktisk så spændende, at vi besluttede at sætte Tina i gæstestolen denne gang, hvor hun bliver interviewet af sin medvært, Anders. Udover nordlyset (der jo retteligt burde hedde polarlys) har vi også tre korte nyheder - om sorte huller, en læk på ISS og om store søer dybt under Mars’ overflade. LINKS Tina “Astrotina” Ibsen (https://tinaibsen.dk) Her kan du købe Tinas bog om Nordlys (https://www.saxo.com/dk/nordlys_tina-ibsen_indbundet_9788770369893) To timer med nordlys på YouTube: Aurora Borealis in 4K UHD: “Northern Lights Relaxation” (https://www.youtube.com/watch?v=T75IKSXVXlc) NYHEDER Der er fundet vand under Mars’ overflade (https://www.nature.com/articles/d41586-020-02751-1) Luften fiser ud af ISS (https://www.spacedaily.com/reports/Russian_ISS_module_to_be_filled_with_confetti_to_find_microscopic_air_leak_999.html) Tre forskere deler Nobelpris i fysik for deres arbejde med sorte huller (https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/universets-morkeste-hemmelighed-tre-forskere-deler-nobelpris-opdagelser-af) Tegnestuen BIG har designet en Månebase (https://www.dr.dk/nyheder/indland/big-tegner-hus-paa-maanen-i-stort-samarbejde-med-nasa) BONUSLINKS En lang artikel hos Ars Technica (https://arstechnica.com/features/2020/10/the-space-operating-systems-booting-up-where-no-one-has-gone-before/), der har set på hvilke computer-styresystemer der findes, og hvor de bliver brugt henne - på satellitter, i rumfartøjer og så videre. Det er nørdet, men supercool! Det andet link er også nørdet, men måske lidt mere direkte til de ruminteresserede. NASA har nemlig på citizen science-sitet Zooniverse lavet et værktøj de kalder Exoplanet Patrol (https://www.zooniverse.org/projects/marckuchner/planet-patrol/), hvor man kan hjælpe NSA med at finde exoplaneter.
Denne gang zoomer vi ind på verdens største rumteleskop, James Webb Space Telescope, der efter planen skal opsendes i slutningen af 2021, og dermed indvarsle begyndelsen på en helt ny æra indenfor rumteleskoper. JWST, som det hedder mellem venner, bliver udstyret med følsomme instrumenter til blandt andet at observere i det infrarøde spektrum. Af samme årsag placeres JWST langt fra Jorden og skal beskyttes af et stort solskjold, fordi instrumenterne skal være kølet ned til under -220 grader Celsius for at fungere optimalt. Vi har talt med Klaus Pontoppidan som er James Webb Space Telescope Project Scientist ved Space Telescope Science Institute i Baltimore i USA. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder, blandt andet om et nyt rumlokum, og selvfølgelig lidt baggrund om JWST. God fornøjelse! LINKS NYHEDER ISS måtte lave undvigemanøvre i sidste uge (https://newatlas.com/space/iss-changes-course-space-debris/) Nyt rumlokum på ISS (https://www.space.com/cygnus-ng-14-space-toilet-cargo-launch-september-2020) BAGGRUND OM JWST NASAs site om JWST (https://www.jwst.nasa.gov/) Masser af info på Wikipedia (https://en.wikipedia.org/wiki/James_Webb_Space_Telescope) Klippe-klistre-model af JWST (https://www.jwst.nasa.gov/content/features/educational/paperModel/paperModel.html) KLAUS PONTOPPIDAN Klaus' side på STScI (https://www.stsci.edu/~pontoppi/) Klaus er også aktiv på Twitter (https://twitter.com/pontoppi)
Raketter er et af de vigtigste fænomener, når vi taler både rumfart og rumforskning. Det er nemlig svært at sende astronauter i rummet uden raketter, og det samme gælder satellitter og andet rumudstyr. Men hvad er en raket egentlig, hvordan virker raketter, og hvordan arbejder man med at forbedre dem og udnytte dem optimalt - ja, det er noget af det vi graver ned i, i denne episode a af RumSnak. Vi skal først tale med civilingeniør René Fleron fra DTU Space, der blandt andet kan fortælle om raketligningen og også har nogle bud på fremtidens rumfartøjer. Bagefter tager vi på besøg hos Force Technology i Brøndby, hvor de fremstiller dyser til de europæiske Ariane-raketter. Derudover har vi som sædvanlig korte nyheder - denne gang om magnetfelter, Måneplaner og - måske - liv på Venus!? LINKS NYHEDER: Det kraftigste magnetfelt vi endnu har fundet (https://newatlas.com/space/strongest-magnetic-field-detected/) Er der liv på Venus? (https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/efter-aartiers-spekulation-forskere-finder-spor-efter-muligt-liv-paa-venus) NASA vil købe Månestøv (https://ing.dk/artikel/nasa-vil-betale-150000-kroner-halvt-kilo-maanen-238636) RAKETTER: Fin definition af raketter hos Den Store Danske (https://denstoredanske.lex.dk/raket) René Fleron fra DTU Space (https://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=9679&cpid=52957&tab=2&qt=dtupublicationquery) Raketligningen (https://da.wikipedia.org/wiki/Raketligningen) Force Technologys faciliteter til at lave raketdyser (https://forcetechnology.com/da/ydelser/rumteknologi-space-nde-ndt) Ariane 6, som Force (også) laver dyser til (https://www.esa.int/Enabling_Support/Space_Transportation/Launch_vehicles/Ariane_6)
I denne episode skal vi kigge nærmere på et par af de største danske rummissioner, Ørsted og Swarm, der har undersøgt Jordens magnetfelt. I år er det nemlig 200 år siden at den danske fysiker H.C. Ørsted, opdagede elektromagnetismen, og det kan vi jo ikke lade passere ubemærket. Jordens magnetfelt er helt afgørende for både planetens velbefindende og vi menneskers daglige færden. Det handler ikke “bare” om at finde ved med kompas, men også om at beskytte kloden mod den voldsomme kosmiske stråling. Vi får besøg af professor Nils Olsen fra DTU Space, som har været leder for flere store danske missioner Han var nemlige dybt involveret i både Ørsted-missionen - som stadigvæk den dag i dag er den eneste fuldt danske satellit - og den aktuelle fortsættelse, Swarm. Derudover har vi som sædvanlig rumnyheder om både søvnmønstre, galakse-haloer og meget mere. LINKS NYHEDER Machine learning hjælper forskere på Warwick University med at finde 50 exoplaneter i gamle teleskop-observationer (https://warwick.ac.uk/newsandevents/pressreleases/fifty_new_planets) Andromedagalaksens halo er meget større end førhen antaget (https://hubblesite.org/contents/news-releases/2020/news-2020-46) Man sover mindre i rummet - og også anderledes (https://www.spacedaily.com/reports/Sleep_duration_efficiency_and_structure_change_in_space_999.html) Farvel til NASA satellitten OGO-1 (Orbiting Geophysics Observatory-1) (https://www.space.com/nasa-vintage-ogo-1-satellite-fiery-doom-reentry-up.html) MAGNETFELTER, ØRSTED OG SWARM Jordens magnetfelt - DTU Space (https://www.space.dtu.dk/Forskning/Jorden/Magnetfelt) RumSnak Episode 7: Truslen fra rummet (https://rumsnak.fireside.fm/7) Ørsted-satellitten målte Jordens magnetfelt - DTU Space (https://www.space.dtu.dk/forskning/projektliste/oersted_satellitten) Historien bag Swarm, Ørsteds efterfølger(e) - DTU Space (https://www.space.dtu.dk/Forskning/Projektliste/Swarm/Historien-bag---en-dansk-ide)
I rumkredse er man de senere begyndt at tale om at tage til Månen igen, både som selvstændigt mål og som trædesten for senere Mars-missioner. Men hvad skal man bo i på Månen? Det er jo ikke noget med lige at booke en AirBnB-lejlighed deroppe… I det lille danske firma SAGA Space Architects har man designet og udviklet et bud på et såkaldt Månehabitat - en 4 meter høj sammenklappelig kulfiber-ananas, med plads til to personer. Habitatet hedder LUNARK, og er netop ankommet til Grønland, hvor arkitekterne Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen skal teste byggeriet i tre måneder. Der bliver også plads til et par af sommerens vigtigste rumnyheder - og en lille teaser for næste gang. Velkommen til den officiel launch af RumSnak, sæson 3. LINKS SAGA rumarkitekter (https://asaga.space/) SAGAs LUNARK Månehabitat (https://lunark.space/habitat/) Spectrum Magazines store Månebase-nummer (https://spectrum.ieee.org/static/project-moon-base) Crew Dragon tilbage på Jorden igen (https://spacenews.com/crew-dragon-splashes-down-to-end-successful-test-flight/) 10 års timelapse af Solens overflade (https://www.nasa.gov/feature/goddard/2020/watch-a-10-year-time-lapse-of-sun-from-nasa-s-sdo) Proxima - hverdagsfilm om kvindelig astronaut (https://www.imdb.com/title/tt7374926/)
Vi afsluttede forårs-sæsonen RumSnak med at større byggeprojekt - nemlig samlingen af en LEGO-model af Den Internationale Rumstation. Men det lykkedes os ikke - trods en episode på 1 time og tre kvarter - at blive helt færdige - og det kan vi jo ikke have siddende på os. Så vi varmer op til RumSnak sæson 3 med denne lille teaser, hvor vi sætter de sidste klodser på ISS. Projektet foregår under stor koncentration, men der bliver også tid til lidt assorteret ISS-trivia, drilleri og små øjeblikke af panik. Velkommen til RumSnak, sæson 3! LINKS Om ISS-sættet fra LEGO: https://www.lego.com/en-us/product/international-space-station-21321 Manualen - hvis man har lyst til at følge med: https://www.lego.com/biassets/bi/6327400.pdf Wiki om ISS på dansk: https://da.wikipedia.org/wiki/DenInternationaleRumstation LEGO Space har en laaang historie: https://en.wikipedia.org/wiki/Lego_Space
RumSnak sætter punktum for sæson 2 med en laaaang bonus-episode, hvor vi arbejder på et nørdeprojekt i studiet. Der bliver talt om NASA og SpaceX, om den Internationale Rumstation, om rumdragter og meget mere under arbejdet. Tempoet er decideret tilbagelænet og der er perioder med dybt koncentreret tavshed. Men forhåbentlig er det hyggeligt, og måske kan man oven i købet samle lidt viden op undervejs. Vi glæder os til at vende tilbage med RumSnak sæson 3 i efteråret! Kosmiske hilsener, Tina & Anders LINKS Om ISS-sættet fra LEGO (https://www.lego.com/en-us/product/international-space-station-21321) Manualen - hvis man har lyst til at følge med (https://www.lego.com/biassets/bi/6327400.pdf) Wiki om ISS på dansk (https://da.wikipedia.org/wiki/Den_Internationale_Rumstation) LEGO Space har en laaang historie (https://en.wikipedia.org/wiki/Lego_Space) Besøg ISS i fuldfed 360-graders video (https://artsandculture.google.com/streetview/international-space-station/WgFE9b04h8A0ww?sv_lat=29.56040149436038&sv_lng=-95.08533878466375&sv_pid=2Lx7fxjE5hcAAAQvxgbyLQ)
I denne episode af RumSnak tager vi temperaturen på Galileo, den fælleseuropæiske satellit-navigation, der nu for alvor er ved at være køreklar. Galileo er en civil, europæisk pendant til det amerikanske GPS, og har efterhånden fået 26 satellitter i kredsløb om kloden. De sidste forventes på plads i 2020 eller begyndelsen af 2021. Det skal give præcise og stabile positioneringstjenester til både private, firmaer og offentlige organisationer. Vi har talt med fuldmægtig Sannah Plenaa Thorngreen fra det vi populært kalder Rumkontoret, som fortæller meget mere om Galileo-projektet - teknikken, anvendelsen, forretningen og forskningen - ikke mindst set med danske briller. Derudover har vi naturligvis også korte rumnyheder, denne gang om rovere, planetfødsler og meget mere. God launch! LINKS NYHEDER ExoMars bliver opgraderet mens vi venter på launch i 2022 (http://www.esa.int/Science_Exploration/Human_and_Robotic_Exploration/Exploration/ExoMars/ExoMars_rover_upgrades_and_parachute_tests) Planetdannelse er set som aldrig før (https://www.eso.org/public/news/eso2008/) Klumper i undergrunden flytter den magnetiske nordpol (http://www.esa.int/Applications/Observing_the_Earth/Swarm/Magnetic_north_and_the_elongating_blob) Vi rykker tætter på at JWST endelig kan opsendes! (https://www.spacedaily.com/reports/NASAs_James_Webb_Space_Telescope_fully_stowed_999.html) OM GPS OG GALILEO Introduktion til GPS (https://da.wikipedia.org/wiki/Global_Positioning_System) Fra ESA - What is Galileo? (http://www.esa.int/Applications/Navigation/Galileo/What_is_Galileo) Om Galileo i Wikipedia (https://en.wikipedia.org/wiki/Galileo_(satellite_navigation)) Galileo-baggrund fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rumomradet/brug-rummet/Adgang%20til%20data/galileo) TAPAS-projektet i Aarhus - Testbed I Aarhus For Præcisions-Positionering Og Autonome Systemer (https://www.tapasweb.dk) Galileo Green Lane - projekt der skal mindske kødannelse ved grænserne (https://www.gsa.europa.eu/newsroom/news/galileo-green-lane-easing-pressure-eu%E2%80%99s-internal-borders) Dimser som kan gøre brug af Galileo (http://www.usegalileo.eu)
RumSnak ser denne gang nærmere på galakser - store samlinger af milliarder af stjerner, støv, gas og meget andet, ligesom vores egen Mælkevej. Man ved ikke nøjagtig hvor mange galakser der findes i Universet - men man skyder på flere hundrede milliarder galakser, som altså hver især har milliarder af stjerner. Samlinger af galakser, det man kalder galaksehobe, er de største strukturer man kender til i universet. Men vi skal også snævre fokus bare en lille smule ind, og se nærmere på galaksernes centre. Vi har talt med Mikkel Theiss Kristensen, der for tiden holder til på Hull University i England, og som forsker i galakser, nærmere bestemt det man kalder aktive galaksekerner. Der bliver dog også tid til en håndfuld korte nyheder - denne gang blandt andet om Europa-billeder, satellit-solskærme og NASA-affyringer. LINKS NYHEDER Genbehandlede fotos af Jupiters måne Europa (https://www.space.com/jupiter-moon-europa-chaos-terrain-detailed-photos.html) NASA planlægger affyring den 27. maj med SpaceX-grej (https://www.spacedaily.com/reports/NASA_SpaceX_target_historic_spaceflight_despite_pandemic_999.html) Stjerner danser om sorte huller (https://www.eso.org/public/news/eso2006/) NASA giver 1 milliard dollars til udvikling af nye Månelandere (https://www.theverge.com/2020/4/30/21242837/nasa-spacex-blue-origin-dynetics-human-lunar-landers) SpaceX’s Starlink-satellitter skal have solskærme (https://www.spacedaily.com/reports/SpaceX_develops_new_sunshade_to_make_Starlink_satellites_less_visible_from_Earth_999.html) GALAKSER Mikkel Theiss Kristensen (https://www.linkedin.com/in/mikkel-kristensen-479256132/) Den Store Danske med fin artikel om galakser (http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Galakser/galakse) Hubble Deep Field - vilde billeder af Universets mange galakser (https://en.wikipedia.org/wiki/Hubble_Deep_Field) Om de aktive galaksekerner (https://en.wikipedia.org/wiki/Active_galactic_nucleus) Mikkel får bla. data fra Sloan Digital Sky Survey, når han ikke observerer selv (https://en.wikipedia.org/wiki/Sloan_Digital_Sky_Survey)
I denne episode ser vi nærmere på mørkt stof - en mystisk mængde af partikler, der faktisk udgør hele 85 procent af massen i vores univers. Eller rettere: vi taler om det mørke stof, for humlen med de mystiske partikler er lige præcis, at man ikke kan se dem. Det eneste som vi kan se eller måle er effekten af det mørke, og det er blandt andet det som gør mørkt stof super spændende, men også virkeligt svært at arbejde med. Vi har talt med Steen H. Hansen, der er lektor og centerleder for Dark Cosmology Center ved Københavns Universitet, som har arbejdet med mørkt stof i mange år, og fulgt både op- og nedture for de mange hypoteser og ideer, vi har gjort os om de mystiske partikler. Der bliver også tid til nyheder om både satellit-konkurrencer, store teleskoper og Virtual Reality. Velkommen til RumSnak! LINKS Lektor Steen H. Hansen, Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet (https://www.nbi.ku.dk/english/research/astrophysics/?pure=en/persons/94130) Mørkt stof i Wikipedia (https://en.wikipedia.org/wiki/Dark_matter) Idékonkurrencen Copernicus Masters er nu åben så man kan indsende løsninger på challenges om satellit-data (https://copernicus-masters.com) Cheops-teleskopet begynder at samle data (https://www.bbc.com/news/science-environment-52307087) Vilde planer om et kæmpeteleskop i et krater på Månen (https://newatlas.com/space/nasa-moon-crater-radio-telescope/) Tag med på Apollo 15-missionen - inde i Virtual Reality (https://gizmodo.com/ridiculously-detailed-apollo-15-simulator-could-help-us-1842865809) Hvad har Hubble-teleskopet set på dine fødselsdage de sidste 30 år? (http://www.nasa.gov/content/goddard/what-did-hubble-see-on-your-birthday)
Ofte når man snakker om rummissioner tænker vi på ekspeditioner til Mars eller observationer af fjerne galakser, men langt de fleste rumsonder som sendes ud i rummet kredser omkring Jorden og kigger ikke ud i Universiet, men ned på vores egen planet. Vores klode er omgivet af tusindvis af satellitter, og mange af dem er udstyret med kameraer og andre sensorer, der kigger ned på jorden og hjælper os med at få overblik over tingene. De bliver blandt andet brugt til at give os ny viden om klimaforandringer, ozonhuller, kaffeplantager og meget mere. Et godt eksempel på dette er fx ESAs Copernicus-program, som er en række forskellige satellitter som observerer Jorden. De hedder Sentinel-satellitter, og hver satellit har sin egen funktion. Og det er et virkeligt stort videnskabsprogram - ESA er lige nu i gang med at designe og bygge satellitter som skal op i midten af 2030’erne. Vi har fanget Christoffer Karoff på Aarhus Universitet til at fortælle mere om både forskning og forretning i denne sammenhæng. LINKS Tinas guide til at blive “Astronaut for en dag” (https://tinaibsen.dk/images/Astronautbog.pdf) :-) Christoffer Karoff på Aarhus Universitet (https://pure.au.dk/portal/da/persons/christoffer-karoff(b71daf07-cedf-42bb-bd7c-b0af441e57cd).html) Tidligere RumSnak om jordobservationer (https://rumsnak.fireside.fm/6) ESAs Copernicus-program (https://www.esa.int/Applications/Observing_the_Earth/Copernicus) Mere om Sentinel-satellitterne (https://sentinel.esa.int/web/sentinel/home) Kaffeplantagetracking (http://54.77.116.246/accord/) PlanetLabs (https://www.planet.com) - billeder af Jorden to gange i døgnet Flere artikler om forskellige jordobservations-projekter: Plankton-overvågning (https://www.sciencedaily.com/releases/2020/03/200319125151.htm) Metan i 3D-visualisering (https://newatlas.com/environment/3d-nasa-map-methane-atmosphere/) Kommercielle overvågnings-projekter (https://www.axios.com/space-surveillance-commercial-market-5b8c4410-1145-42c8-9a43-0a34304b64ec.html) Skove og CO2 (https://www.fastcompany.com/90319702/how-drones-and-satellite-images-are-measuring-the-forests-used-for-carbon-offsets) Sat-data i kampen mod forureing (https://qz.com/1715899/as-satellite-data-on-polluters-improves-wall-street-takes-notice/)
Verden af ramt af isolation og nogle steder decideret karantæne, og derfor ser vi nærmere på karantæner i denne omgang af RumSnak. Nogle af dem, som har levet med karantæner som en del af deres job i mange år, er nemlig astronauter. Faktisk var det sådan, at da Apollo 11 astronauterne kom tilbage fra den første månelanding, sad de tre uger i karantæne før de fik lov til at have menneskelig kontakt igen. Man var bange for, at de kunne have mystiske sygdomme med sig fra Månen. I dag sendes astronauter i karantæne omkring 10 dage før deres rumfærd, for at sikre, at de ikke bringer sygdomme med til Den Internationale Rumstation. Men ved de næste opsendelser af astronauter i foråret 2020, bliver karantæneperioden nok forlænget yderligere for at undgå at Coronavirus når rumstationen. Men hvordan er det så, at være i sådan en karantæne? Vi har taget en snak med den danske astronaut Andreas Mogensen om hans tid i karantæne inden hans rumrejse i september 2015. LINKS Det regner med jern! (https://www.eso.org/public/news/eso2005/) Corona rammer flere NASA-missioner (https://www.space.com/coronavirus-impact-on-nasa-science-missions.html) NASAs supercomputere hjælper i kampen mod Corona (https://www.space.com/nasa-supercomputers-join-fight-against-coronavirus.html) RumSnak episode 2 med Andreas, hvor han fortæller om sin tid og sine forsøg på ISS (https://rumsnak.fireside.fm/2)
Universet blev skabt i et stort brag for 13,8 milliarder år siden - men det vilde er, at mange af de helt fundamentale processer fandt sted i løbet af af de første brøkdele af sekunder. Og efter de første knap 400.000 år er der egentlig ikke rigtig sket noget, udover at Universet har udvidet sig. Til gengæld er de mange processer i de allerførste, ultrakorte splitsekunder så også virkelig spændende, for her blev alting skabt - fra partikler til naturlove. Det kan godt være svært at vikle hjernen omkring, at Universet ikke er en eksplosion i et rum, men en skabelse og ekstrem udvidelse af selve rummet og alting i det. Ikke desto mindre gør vi forsøget, i kvalificeret selskab med astrofysker Peter Laursen, der tager os igennem de indledende faser af Big Bang. LINKS Peter Laursen (https://www.dark-cosmology.dk/~pela/index_DK.html) Øjenvidne-beretning fra Big Bang - fantastisk artikel af Peter Laursen (https://videnskab.dk/naturvidenskab/big-bang-en-oejenvidneberetning) Læs mere om Big Bang (https://da.wikipedia.org/wiki/Big_Bang) Voyager 2 skal klare sig uden opsyn (https://boingboing.net/2020/03/05/nasa-wont-be-able-to-talk-to.html) Mars 2020-roveren har fået sit navn (http://social.techcrunch.com/2020/03/05/the-mars-2020-rover-has-a-new-name-perseverance/) SpaceX vil sende rumturister til ISS i 2021 (https://www.theverge.com/2020/3/5/21166657/spacex-tourists-iss-international-space-station-orbit-falcon-9-dragon) ESA Business Incubation Center på DTU skal skabe ny vækst i rumforretningen (https://www.dtu.dk/nyheder/2020/03/nyt-center-skal-goere-rummet-til-vaeksteventyr-i-danmark?id=727c5322-7758-499c-ae02-6fcf0a15294a)
Teleskoper er vores forstørrelsesglas ud mod universet, og og giver os jo mulighed for både at se lang væk og langt tilbage i tiden. De første teleskoper dukkede op for omkring 400 år siden, men vi er kommet langt siden da. Det første forskningsobservatorium her i Danmark var Rundetaarn, som stod færdigt i 1642, men i 1800-tallet var teleskoperne blevet så store, at der ikke var plads til de nye teleskoper i toppen af tårnet. Derfor byggede man Østervold Observatorium som stod færdigt i 1861, og som dengang lå i udkanten af København. Der gik dog ikke engang 100 år, før rystelser fra sporvogne og lysforurening betød, at man ikke kunne bruge Østervold mere - og i 1953 flyttede man observatoriet ud af byen. Til mørket udenfor Holbæk og en lille landsby som hedder Brorfelde... Sara Sohl, der er kommunikationsmedarbejder her på Brorfelde, fortæller først mere om stedet og hvad der foregår på Observatoriet i dag, og bagefter mødes vi i kuplen med Johan Fynbo, der er professor i astrofysik ved NBI, og som fortæller om det videnskabelige arbejde man foretager med teleskoper. LINKS Brorfelde Observatorium (http://brorfelde.dk/) Professor Johan Peter Uldall Fynbo, NBI (https://www.nbi.ku.dk/english/staff/?pure=en/persons/212297) Teleskoper på Wikipedia (https://en.wikipedia.org/wiki/Telescope) Extremely Large Telescope (https://en.wikipedia.org/wiki/Extremely_Large_Telescope) James Webb Space Telescope (https://www.jwst.nasa.gov/)
Velkommen til endnu en sæson af RumSnak 🚀 Vi er glade for at være tilbage med flere gode historier om de danske rumaktiviteter - og vi håber at I vil lytte med igen! Her i første episode skal vi se nærmere på vores røde naboplanet, Mars - og især på Mars-roverne, der kører omkring og laver videnskab allerede - eller snart skal afsted. De er nemlig udstyret med flere instrumenter med dansk islæt. Vi har talt med to danske forskere, som er dybt involveret i instrumenternes udvikling og anvendelse. Planetfysiker Morten Bo Madsen har i årtier efterhånden været med til at bygge instrumenter til udforskningen af Mars, og er også med på holdet som har lavet et såkaldt ‘calibration target’ til den kommende 2020-mission. Adjunkt Jens Frydenvang har en baggrund i både fysik og kemi, og er dybt engageret i den aktuelle Curiosity-mission, hvor han er med til at tilrettelægge den lille Mars-bils køreture og målinger. Han skal også være en del af teamet på den kommende mission. Udover interviews med Jens og Morten bliver der også tid til at tale Mars-fakta, se på historiske missioner og meget mere. Lyt med 🎧😃 LINKS Jens Frydenvang (https://forskning.ku.dk/soeg/result/?pure=da%2Fpersons%2F289271) Morten Bo Madsen (https://www.nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/168986) Mars Mission 2020 (https://mars.nasa.gov/mars2020/) Mars 2020-roveren (https://mars.nasa.gov/mars2020/mission/rover/) Hvad er et Mössbauer Spectrometer? (https://mars.nasa.gov/mer/mission/instruments/mb/) ChemCam-instrumentet (https://en.wikipedia.org/wiki/Chemistry_and_Camera_complex) Jens Martin Knudsen - "Marsmanden" (https://en.wikipedia.org/wiki/Jens_Martin_Knudsen) Mere om Mars - Wikipedia (https://da.wikipedia.org/wiki/Mars_(planet)) Morten og hans kolleger har leveret kalibrerings-mål til to kameraer på 2020-missionen - MastCam Z (https://mars.nasa.gov/mars2020/mission/instruments/mastcam-z/) og SuperCam (https://mars.nasa.gov/mars2020/mission/instruments/supercam/) God artikel om Mortens arbejde: "Jagten på spor efter liv på Mars intensiveres" (https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Publikationer/Aarsskrift/2019/Morten-Bo-Madsen_Jagten-paa-spor-efter-liv-paa-Mars-intensiveres) NYHEDER Solar Orbiter er launchet på vej mod Solen (https://www.esa.int/Science_Exploration/Space_Science/Solar_Orbiter/Liftoff_for_Solar_Orbiter_ESA_s_mission_to_face_the_Sun_up_close) Voyager 2 lever stadig - trods problemer (https://www.jpl.nasa.gov/news/news.php?feature=7587)
RumSnak er nået afslutningen af sæson 1 - tak fordi I lyttede med! Vi startede RumSnak med at kigge tilbage på den danske rumforskningshistorie, og herfra gik de næste episoder ind i en masse nørderier om rumstationen, sorte huller, rumvejr, jordobservationer, store rumforretninger, exoplaneter og liv i universet. Så vi har været vidt omkring, men vi glæder os til at dykke ned i endnu flere spændende emner i næste sæson! Vi fejrer første sæson-afslutning med et lille juleafsnit, som man kan lytte hvis man har brug for en pause fra familien, eller lidt underholdning mens anden steger. Vi ser lidt tilbage på sæsonen, og så har vi også hver valgt 3 rum-historier fra 2019, som vi synes skilte sig ud. Det handler blandt andet om Apollo-missioner, bjørnedyr, exoplaneter, ESA-budgetter og sorte huller. Og så siger vi tak for denne gang og på genhør i 2020!
Lige så længe vi har været klar over, at Jorden bare er en lille klode i det uendelige univers har vi tænkt over, om der findes liv andre steder end på vores planet - og hvor det i givet fald bor henne? Vi får besøg af professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet som forsker i exoplaneter - planeter der findes uden for vores eget Solsystem - og som kan fortælle om de mange forskellige slags planeter, hvordan man finder dem, og hvordan man navngiver exoplaneter. RumSnak får også besøg af Johan Olsen, som mange kender som forsanger for Magtens Korridorer, men som faktisk er uddannet biolog og til dagligt forsker på Københavns Universitet. Han fortæller om hvad liv egentlig er for noget, hvordan det (måske) er opstået her på Jorden, og om det også findes andre steder derude? LINKS: [Professor Hans Kjeldsen](https://pure.au.dk/portal/da/persons/hans-kjeldsen(0272db8a-dcc7-48ad-aa2f-aba53183d76f.html) Biolog Johan Olsen (https://www1.bio.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/140246) Nogle af de mærkeligste exoplaneter (https://bigthink.com/mike-colagrossi/10-of-the-strangest-exoplanets-in-the-universe)
Vores nærmeste stjerne Solen har et kraftigt magnetfelt som ændrer sig med en 11-årig cyklus. Når magnetfeltet er meget kompliceret, ser vi mange soludbrud. Disse soludbrud kan skabe nordlys og sydlys men kan også skabe problemer for vores elforsyning, radiokommunikation og kan i værste fald ødelægge GPS- og kommunikationssatellitter i kredsløb om Jorden. I dette afsnit er det vores helt egen vært Tina Ibsen som fortæller om rumvejr, det er nemlig det felt som hun selv har forsket indenfor. Men vi taler også med Morten Korslund fra Beredskabsstyrelsen der fortæller om de tanker som der lå bag, da man i 2017 valgte at inkludere rumvejr på listen over trusler i det nationale sikkerhedsbillede, på linje med cyberangreb og orkaner. LINKS: Hvad er rumvejr? (http://www.comesep.eu/index.php/faq) Beredskabsstyrelsens Risikobillede 2017 (https://brs.dk/planlaegning/helhed/nrb/Pages/default.aspx) Tina fortæller om solstorme til Magisterbladet (https://www.magisterbladet.dk/magasinet/2018/magisterbladet-nr-7-2018/solstorme-er-den-moderne-teknologis-akilleshael)
loading
Comments (1)

Steven Panduro Sørensen

fed og rigtig go og omhyggelig snak om rummet !

Mar 4th
Reply
Download from Google Play
Download from App Store